Brændstofforbrug på tur

Her er mine egne noter om brændstofforbrug på tur. Husk at gøre dine egne noter og justere efter din specifikke type brænder – og kaffevaner 🙂

Man skal huske

  • at tage højde for effekten af kulde, højdemetre og/eller stærk blæst.
  • at fordele brændstoffet i flere mindre egnede beholdere, i stedet for en stor.
  • at en utæt brændstofbeholder ikke må kunne forurene din proviant.

Gas (kilde MSR)
220 g – to personer i fire dage (MSR regner med 16 liter kogende vand pr dåse.)
125 g – to personer i to dag.
62 g – to personer i en dag. Under normale omstændigheder.

Min generelle formel er, under normale omstændigheder:
Gram gas = 30 g x antal personer x (antal dage + 1)  (Altid + 24 h)

(Med jetboil kan man godt gå ned i 25g. Vi brugte sidste gang 450g på 5 dage til at koge vand = 22,5g. Men 25g sommer og 30g om efterår/forår og +35g vinter er nok et godt bud).

Husk at vælge en propan, butan og isobutan blanding hvis du vil bruge din gasbrænder i koldt vejr. Isobutan er mere flygtig, hvilket er vigtig i koldt vejr. Kogepunktet for isobutan er  -11,5 grader C, mens det for butan er -0,5 grader C. Kogepunkter for propan -42 grader C, men ren proban kræver en kraftigere, og der med tungere, beholder.

Gas har en brændværdi på ca. 11 kcal/gram

White gas/Campers fuel/Rensebenzin

60-75 ml/dag/person
Hvis turene ikke er baseret på frysetørret mad, men “rigtig” mad – kombineret med en del kaffe, så skal tallet nok opjusteres.

De officielle tal siger at der med MSR Whisper lite int. går 22g brændstof på at koge 1l vand. Massefylden for Borup rensebenzin er 0,72 g/cm3 (1cm3 = 1 ml). dvs 30,5 ml til at koge 1l vand.

(skal der smeltes sne skal tallet fordobles)

Brændværdi af rensebenzin ca. 10,1 kcal/g. Rensebenzin lader pt. til at være billigst i Rema1000 til 9,80,- pr ½l.

Sprit
Mit bud vil være 100-150 ml/dag/person, så kan man koge ca. 2-3 l vand pr dag.  Sommer lidt mindre,  ydre sæsonerne lidt mere.

Det officielle tal siger at der skal bruges 5 cl dvs. 50 ml el. 0,5 dl for at koge 1l vand.

Ethanol har en noget højere brandværdi end methanol (6,4 i forhold til 4,7 kcal/gram)

Baseret på brændværditallene skal man medbringe ca. dobbelt så meget sprit som gas el. rensebenzin. Hvilket vil være 200 ml/dag/person – men 150 ml kan sikkert også gå an, hvis man ikke skal koge og stege sin mad i lang tid hver dag.
Brandværdien er jo kan en del af historien, brænderens evne til at overføre varmen til gryden osv. spiller også ind og her er Trangiaens integrerede vindskærm nok mest effektiv?

Sprit findes ligesom rensebenzin billigst i Rema1000.

Hudfarve – hvorfor?

Hvorfor er nogle mennesker sorte? Det virker som et simpelt spørgsmål, og hvis vi ikke kan give et svar på spørgsmålet, så vil det vel ryste vores selvopfattelse? Problemet er bare, at det ikke er et helt simpelt spørgsmål. Faktisk er der ikke nogen indlysende forklaring på spørgsmålet. Manglen på et svar siger meget om styrker og svagheder, i hvad videnskab kan og ikke kan sige om fortiden.

Jeres svar på spørgsmålet vil sikkert indledningsvis være det svar man kan finde i en hver anatomibog: Nemlig sorte mennesker har sort hud, fordi de har et karakteristisk Malpighisk lag. Det er et lag i huden, der er opkaldt efter en italiensk anatom fra det syttende århundrede ved navn Malpighii. Laget indeholder mange celler kaldet melanocyter. Inden i dem er der et mørk pigment kaldte melanin. Jo mere melanin jo sortere hud. Kort sagt; sorte mennesker er sort fordi deres hud indeholder mere melanin.

Skal vi kradse lidt i overfladen af det svar?
Sorte mennesker er sorte fordi deres huden indeholder mere melanin, og fordi deres hud indeholder mere melanin er de sorte. De er sorte fordi deres hud indeholder mere melanin……………Det virker som om  vi har med en såkaldt “ringargumentation” at gør.

Malpighii’s forklaring er en forklaring på HVORDAN, men den forklaring besvarer ikke det spørgsmål, som videnskaben har pligt til at stille nemlig HVORFOR?
Der er stor forskel på hvordan og hvorfor!

Fordi sorte menneskers forældre og bedsteforældre også er sorte, så er det rimelig at antage, at svaret HVORFOR skal søges i fortiden. Her løber videnskaben ind i et problem, for så må man forlade sig på indirekte beviser.

En forklaring baseret på tro eller på viden?

Der findes faktisk en forklaring på spørgsmålet. Det er en forklaring der forlader sig på tro, og når det er en trossag løber vi ikke ind i problemet med at skulle bevise ting. Problemet er bare for os videnskabsfolk, at når det ikke handler om beviser er det ikke videnskab.
Forklaringen går på, at hver befolkningsgruppe er skabt ved guddommelig indgriben. I den jødisk-kristne version blev Adam og Eva skabt i Edens Have. Senere var der en syndflod, hvor kun en slægt overlevede nemlig Noas. Noas børn: Ham, Shem og Japheth gav hver ophav til en af menneskeracerne. Det var Hams børn, der havde sort hud og de befolkede Afrika.
Rigtig mange mennesker mener, at det er en god forklaring og den fuldt ud besvarer det indledende spørgsmål. Eventyret om Noa er også et godt eventyr, men det besvare stadig ikke HVORFOR.

Andre skabelsesberetninger søger faktisk at give en forklaring på, hvorfor menneskeracerne ser forskellige ud. En afrikansk version går på, at Gud lavede mænd af ler, og pustede liv i dem efter de var brændt færdig. Men at det kun var afrikaneren der blev brændt helt færdige, mens os lyserøde europærer er en noget halvfærdig udgave.

Næsten dagligt læser man om folk der tror fuldt og fast på biblen, og mener at den ikke kan fortolkes.
De tror, at Jorden er ca. 4400 år gammel. Der er faktisk eksempler på at de har “fundet” fodspor i forstenet klippe der viser, at menneske og dinosaurer levede side om side!
Hvordan de får det regnestykke til at gå op ville jeg gerne se. (De er faktisk så ombeviste i deres tro, at de mener, deres beretning skal indgå i biologilærebøger.)

Tro og dogmer er ikke videnskabens vej. Videnskabens hypoteser skal hele tiden testes mod ny viden, hvis hypotesen modsiges af den nye viden forkastes den.
Der er ingen (ok, måske er der én et sted) biologer der tror, at mennesket er skabt af en guddommelig kraft. Alle er overbeviste om, at mennesket er et produkt af evolution, nemlig at vi er udviklet fra tidligere livsformer.  Selv om evolutionstanken er baseret på viden og fakta er der dog stadig masse af plads til debat om hvordan og hvorfor. Debatten om hudfarve er ingen undtagelse.

Moderne evolutionær biologi

Moderne evolutionærbiologi begyndte med englænderen Charles Darwin. Hans ideer opstår på baggrund af geologistudier. Darwin indså, at selv en lille bæk kan skære en kæmpe kløft ud i massive bjergarter, det er bare et spørgsmål om tid. Så ved at kikke på landskabet kan man få informationer om hvad der skete for millioner af år siden. Det samme indså Darwin gør sig gældende for levende væsener. Ved at studere levende væsener kan man nemlig få information om hvad der er sket i fortiden dvs. information om evolution.

I 1859 publicerer Darwin “Arternes oprindelse” hvor i han beskriver en mekanisme hvormed der kan ske en evolution af nye former for liv. Han kaldte det “Descent with modification”. Dvs, en nedstamning med modifikationer fra en stamform.

Princippet i evolution ved naturlig selektion er i alt sig enkelthed baseret på to grundlæggende mekanismer:

1) En mekanisme der producere arvelig diversitet/variation. Vi kalder det i dag mutationer. I hver generation opstår der små fejl i generne. Sker det i kønscellerne er der en mulighed for at disse fejl gives videre.
Nogen gange kan man se resultatet af en mutation i generne for hudfarve: en ud af adskillige tusinde er albino dvs. mangler pigment i huden. Man kan finde albinoer overalt i verden, også i Afrika. De nedstammer fra ægceller eller sædceller, hvor genet for hudfarve er beskadiget.

2) Det andet princip i evolution er et filter. Lidt forsimplet virker filteret på denne måde: Hvis mutationerne er til gavn for organismen i forhold til de krav organismes miljø stiller, så har organismen sandsynligvis en større overlevelses- og reproduktionschance, end hvis mutationerne påvirker organismen negativ.

De fleste mutationer er sikkert skadelige f.eks. albinoisme. Mennesker der bærer muterede gener har en mindre sandsynlighed for at overleve og dermed for at få børn.
En gang i mellem kommer der en mutation der gør organismen i stand til at overleve bedre, måske bliver en gavnlig egenskab forstærket, eller måske har det omgivende miljø ændret sig. Den der arver den mutationer har en større sandsynlighed for at overleve og få afkom, og derved føres den gavnlige mutation videre.

Filteret virker altså ved, at gener der giver en nedsat overlevelse har en mindre sandsynlighed for at blive givet videre til næste generation. Det kaldes et selektionstryk . Mens det forholder sig omvendt for gener der giver bæreren en øget overlevelse. Her er der en øget sandsynlighed for at overleve og give genet videre. Det medfører på sigt at genet med den gavnlige mutation blive det mest almindelige.

Lidt mere grundlæggende genetik. Et gen er et stykke DNA der koder for et bestemt protein, som giver en bestemt egenskab. Vi har to kopi er af hvert gen, en fra mor og en fra far. Man kalder de to kopier af genet for samme egenskab alleler.  Selv om et individ kun har to alleler kan der i en population flere forskellige versioner af genet for den pågældende egenskab. Når der findes flere forskellige alleler, så kaldes det også multiple alleler. Populationsgenetik er læren om hvordan forskellige alleler fordeler sig i en population.

Naturlig udvælgelse eller selektion er baggrunden for populationernes evolution. Groft sagt er evolution i denne optik en serie gavnlig fejltagelse.

Darwins mekanisme vil på sigt skabe nye arter. På en geologisk tidsskala vil der opstå en stor diversitet i livsformer. Hvilken man blot skal kikke ud af vinduet for at iagttage.

Hudfarve

Hvad siger Darwins mekanisme om hudfarve? Som med mange andre ting i biologien får vi en række meget spændende fingerpeg i stedet for en fuldstændig forklaring.

Der er en række beviser for hvordan evolution finder sted. De bedste er fossiler, forstenede rester af forhistoriske livsformer. De indeholder informationer om mange ting bl.a. deres aldre. Idet knoglerne eller de sten de er forstenet til har ændret kemiske sammensætning med tiden, og når vi kender raten eller hastigheden hvor med de ændre sig, kan vi udtale os om deres alder.
Når man kender levetidspunktet kan man ved at sammenhold det med fysiske forandringer i de forstenede skeletter konstruere en slægtshistorie.

De fund der er af menneskelige fossiler er mangelfulde (faktisk ved man mere om heste!) På trods af nogle stor huller, er det helt sikker at væsener der så ud som os opstår for ca. 150 000 år siden.
Lang tid før det var der forhistoriske mennesker, som lignede mennesker, men der aldrig vil kunne accepteres tilhørende vores art, hvis de levede i dag. Ingen har fundet en ubrudt kæde af fossiler der viser en forbindelse mellem dem og os. Beviserne for en forbindelse er dog overvældende.
(I den store mængde af viden man har, er der intet der gør, at man må forkaste hypotesen om slægtskab.)
Nu er der ikke noget forstenet menneskelig hud, så fundene siger ikke noget direkte om hudfarve. Fundene viser, at disse mennesker opstår i Afrika, og vi ved afrikanere er sorte. Så det er rimelig at antage at sort hud opstod før hvid hud. Nordeuropa begyndte først at blive befolket for 100 000 år siden, så evolutionen af hvid hud er altså gået hurtigt.

Hvordan kan vi undersøge hvad der er sket? Darwin foreslår jo faktisk en måde hermed man kan udlede hvad der er sket i fortiden, nemlig ved at kikke på nutidige skabninger.
Eksempelvis: Hvis to arter har en ens anatomi, så er de sikkert udsplittet af en fælles stamfader. For en tredje art der har en mere forskelligartet anatomi ligger udspaltningen længere tilbage i tiden.

Den her fremgangsmåde gælder ikke kun for knogler, den gælder faktisk også for DNA. DNA ændre sig med en bestemt rate eller hastighed dvs. at der for hver generation ændres en lille, men forudsigelig del af DNA. Det kalder vi en mutationshyppighed.
Ved at se på hvor forskellig to artes DNA er, så kan vi sige noget om, hvor tæt de to arter er i familie. Hvis der findes daterede fossil fund der underbygger slægtskabet, kan man også ved at se på hvornår udsplitningen fandt sted også sige i hvilken hastighed DNA muterer. På den måde kan man bruge DNA som et molekylær ur, der tager tid på hastigheden hvor med evolutionen finder sted.

Chimpanser og gorillaer ligner os. Hvem har ikke stået ved abeburet i en zoo og tænkt: hold op, de ligner mennesker?
Det er bare ved at kikke på dem. Hvis man undersøger deres DNA viser det sig også, at det er mere end 98 % identisk med menneskelig DNA. Vi er faktisk i meget tæt familie. DNA uret viser, at vi har en fælles stamfader ca. 6 000 000 år tilbage.

Hvad siger det om hudfarve? Ja, både chimpanser og gorillaer har sort hud, så det tyder også på at hvid hud først er kommet til senere.
Men det besvare ikke spørgsmålet om HVORFOR, at hvid hud er udviklet.

Mulige forklaringer

Lad os resumere: Mennesket er opstået i Afrika, med sort hud. Afrika er et tropisk klima, vi er altså oprindelig et tropisk dyr. Måske har vores hudfarve noget at gøre med klimaet?
Vi ved jo, vi kan påvirke vores hudfarve ved at udsætte den for UV-lys. Men generne for hudfarve ændrer sig ikke, for når vi slutter eksponeringen vil der ske en tilbagevenden til startfarven.

For at teste vores hypotese med klima, må vi ligesom Darwin kikke på nulevende livsformer. Hvorfor skulle sort hud blive favoriseret i et varmt og solrigt klima og hvid hud favoriseret i en koldt skygget sted?
Det findes mange hypoteser, nogle er ret overbevisende, men fælles for dem, er at de er svære at teste.

Det mest indlysende grund: “at sort hud beskytter mod varme” er forkert, det ved vi alle. Enhver der har siddet på en sort smedejerns bænk i varm sommerdag i shorts vil kunne huske at sorte objekter hurtigere bliver varmere i sollys end hvide objekter. Det er fordi sorte objekter absorbere mere energi fra sollyset. Man kan også sige at hvide objekter reflektere en større del af energien i sollys.
Solen styre livet for mange livsformer. På den afrikanske savanne er det ikke anderledes, når solen står højest og indstrålingen af energi er på sit højeste forsøger de fleste dyr at holde sig i skyggen. Det faktisk sådan at populationer der lever på varme stede generelt er de lyseste – og ikke de mørkeste.
Menneske har også problemer med at tolerere varmen fra intensivt sollys, faktisk viser undersøgelser at sorte mennesker tolerere det dårligere end hvide mennesker. Så sort hud beskytter ikke mod varme, det gør problemet værre.

Lad os dreje argumentet. Måske er det en fordel med sort hud på grund af den kolde afrikanske morgenstund, hvor man skal varmes op efter en kold nat? I middagsheden kan man altid finde lidt skygge og gemme sig i….Hvem ved ?

Vi ved, at solens stråler er en kraftfuld ting, faktisk er solstråler i stand til at beskadige hud. Melanin hjælper med til at beskytte huden. Den farve der opstår i huden efter eksponering til sollys er et forsøg på at opnå en vis form for beskyttelse. Huden prøver at beskytte sig ved at opbygge en lag af melaninpigment.
Det er almindelig kendt at lys hud og intensiv sol lys er en meget usund kombination. Hudkræft statistikkerne taler deres tydelige sprog.

Aha, det er altså grunden til at sort hud er almindelig på solrige steder…….

Lad os undersøge hypotesen med populationsgenetiske briller på:  Malignant melanoma er en farlig kræftform med en meget høj dødelighed. Rent populationsgenetisk er den dog uden den store betydning, fordi skaderne efter sollys er kumulativ og først slog ihjel efter 30 års alderen, hvor generne for hudfarve er givet videre til børnene.
For at Darwins filter “naturlig udvælgelse” skal virke er det nødvendig at individer med gener der giver “dårlige egenskaber” dør unge før de kan give generne videre til næste generation. Gør de ikke det er der jo ingen filter!

Rent populationsgenetisk mht. beskyttelseseffekten mod hudkræft er det altså egal om man er sort eller hvid. (For det enkelte individ har det naturligvis stor betydning)

Huden er også et kæmpe organ med mange meget spændende funktioner, en af den er syntesen af D-vitamin. Uden D-vitamin bliver børns knogler bløde, man kalder også tilstanden Engelsk syge .
Engelsk syge medføre også en lille fødselskanal i bækkenet, hvilket vil sige at fødslen er besværlig og farlig. Der er altså et kraftig selektionstryk mod D-vitamin mangel.
Vi får de fleste af vores vitaminer fra kosten, men D-vitamin er usædvanlig på dette punkt, det bliver nemlig dannet inden i huden, når den bliver udsat for sollys. For at kunne danne D-vitamin må sollyset ind i huden, og det er grunden til at sorte menneske laver mindre D-vitamin, når de bliver udsat for sollys end hvide mennesker.
D-vitamin er yderst vigtigt for børn, der er også sådan at børn (både sort og hvide) er lysere end voksne.

En hypotese er at genet for lys hud har været en stor fordel for de populationer der har bosat i de koldere og mindre solrige europæiske egne. Simpelthen fordi D-vitamin er et livsvigtigt vitamin.

Det er en plausibel forklaring på hvorfor mennesker i “solfattige” egne er hvide, men forklarer det hvorfor mennesker i solrige egne er sort?
For meget D-vitamin er livsfarligt, så er sorte menneske sorte for at beskytte dem mod D-vitamin forgiftning?  Nej, heller ikke, om man tog en person med mælkehvid hud og udsatte vedkommende for den intensive afrikanske sol, ville huden aldrig producere nok D-vitamin til at give en bare lidt skadelig virkning.

Rent intuitiv tror vi stadig på den beskyttende virkning af sort hud, ikke sandt ?

Med god grund, for man kan forstille sig at pigmentlaget beskytter mod solens nedbrydning af andre essentielle vitaminer eller stoffer.
Vi har ca. 5 l blod, hjertet har en slagvolumen på måske gennemsnit 100 ml, det slår ca. 60 gang i minuttet. Hjertet pumper i eksemplet her 6 l blod rundt pr minut.  Hvor ryger det så hen? En stor del går faktisk til huden, og ud i de fine hudkapillærer hvor det udsættes for sollys.
Sollyset ødelægger faktisk vitaminer i blodet, så meget at en meget ivrig solbader kan bade sig selv ind i vitaminmangel. Endnu værre så skader sollyset også antistoffer i blodet, hvilken nedsætter evnen til at bekæmpe infektioner.
I Afrika hvor artsdiversiteten er stor, er der også en stor diversitet på sygdomme. Man må også forstille sig, at der til tider har været manglen på næringsrigekost dvs. også mangel på vitaminer.
Sammenholder man de to ting er sort hud en sort fordel, idet det beskytter ens blod mod solens stråler, og der dermed til at give en bedre muligheder for at overleve sygdomme og perioder med mangelfuld kost. Den direkte sammenhæng er ikke bevist, men det er en mulig forklaring.

Der er mange andre forklaringer på hvorfor mennesker i varmt klima er sorte og i køligere klima hvide.

•    Den camouflage effekt, man kan forstille sig det giver, når man opholder sig i skyggen under et træ for at undslippe varmen.

•    Seksuelle præferencer (seksuel selektion) er også en mulighed. Rent populationsgenetisk skal der matematisk kun en lille forskel i præference til for at billedet på sigt bliver sort eller hvidt.

•    Et “uheld” måske (genetisk drift), vi ved fra undersøgelser af mitochondrial DNA, at den europæiske population stammer fra en ganske lille stamme der udvandrede fra Afrika for kun lidt over 100 000 år siden. På grundlag at variationen i europæernes mitochondrial DNA kan man sige at stammen bestod af mindre end 20 kvinder. Kunne nogle af disse moderne Eva’er bære genet for lysere hud? Så en del af forskellen mellem lys og mørk hud beror på en tilfældighed”

Forvirret?

Er du forvirret?  Alt det her viser hvor svært det er for videnskaben at rekonstruere fortiden. Videnskab handler egentlig om at teste og måske herved forkaste hypoteser.
Der er ingen mangel på teorier, om hvorfor vi har forskellig hudfarve. Måske er ingen af dem rigtige, måske er en rigtig, måske er det en kombination af to eller flere. Uanset hvad der gav ophav til de forskellige farver skete det for lang tid siden, så lang tid siden at vi ikke er i stand til at teste det direkte.

Den videnskabelige teori om at mennesket udviklede sig fra en tidligere stamfar, og vi herigennem har et slægtskab med de store aber er så velunderbygget videnskabelig teori, at det er umuligt at ignorer den.  Hvis du vil vide, hvad der kunne få J.B.S Haldane til at forkaste evolution som en videnskabelig teori, så se menupunktet Fond of beetles.

Vi har få fakta og mange meninger om aspekterne i vores egen evolution. Måske kan videnskaben en dag besvare HVORFOR nogle mennesker er hvide og andre sorte.

(og nej svaret på “hvorfor” er ikke: Nogle mennesker er sorte, fordi vores fælles stamfar var sort – fordi hvorfor var vores fælles stamfar sort)

Oversat og omarbejdet efter Steve Jones  “Why some People are Black?” fra den glimrende bog: How Things Are : A Science Tool-Kit for the Mind.

 

 

Succession

Succession er et nøglebegreb i biologi, og det beskriver, kort sagt, hvordan nogle former for udvikling sker. Der findes forskellige former for økologisk udvikling fx vegetationshistorie som er den vegetation et område har været dækket af over historie/geologisk tidsskala. Men succession er noget andet. En definition på succession er: “Den måde hvor på plante- og dyresamfund afløses af andre plante- og dyresamfund”.  Det sidste stadie i successionen kaldes “klimakssamfund”. Ændringerne sker ikke pga. genetiske ændringer, men bl.a. som følge af interspecifik konkurrence dvs. konkurrence mellem arter.

To typer af succession

Man skelner mellem:

  • Primær succession: Her sker succession helt fra starten af, forstået på den måde at der kun finde et abiotisk miljø – f.eks. en ny ø. En eksempel kunne være en ny vulkansk ø.
  • Sekundær succession: Her sker succession fra en større forstyrrelse. Her er ikke alle livsformer ødelagt – et eksempel kunne være en skovbrand.

Stadier i Succession

Der er forskellige stadier i successionen typisk taler man om tidlig, mellem, modent og klimax.

  • Tidlig: Planterne i dette stadie er typisk små med kort livscykler (enårige, R-strateger.). De har en hurtig frøsætning. Planter hjælper med til at stabiliserer miljøet. En fællesbetegnelse for planterne er pionerplanter. Der er typiske store miljøsvingninger i økosystemet.
  • Mellem: I dette stadie er planterne typisk flerårige, og har en langsommere frøsætning.  I skovområder er de typiske større.
  • Modent: Her vil planter og dyr være arter der typisk associeres med ældre modne økosystemer.
  • Klimax: Klimax stadiet er det stadie hvor der er stor stabilitet – dvs artssammensætning ikke ændring over et stort tidsinterval fx bøgeskov de fleste steder i Danmark.

Successive ændringer

Det er ikke kun artssammensætningen der ændres i løbet af et successionsforløb. Andre ændringer er fx:

  • Vegetations struktur ændre sig fra udsat overflade til høje trækroner.
  • Der sker en ændring i artssammensætningen. Pionersamfund erstattes af klimaxsamfund. Der sker altså udskiftning af arter. Diversiteten øges. Flere habitat muligheder.
  • Jordbunden ændre sig fra mineraljord til en jordstruktur med horisont dannelse (Jordprofiler). Der sker en ophobning af organisk materiale samt udvaskning og forskellige kemiske processer
  • Sidst, men ikke mindst, sker der ændringer i vandets kredsløb, i det vegetationen forårsager ændringer i nedbørsmønsteret pga. transpiration og fordampning.

Review: Gerber Recon Lygte

Recon er er et rigtig “sniger” lys, den giver ikke meget lys, til gengæld lyser den for evigt på et enkelt AA batteri.

Lygten er konstrueret med en enkelt off-center diode og en roterende skive med fire farver glas: klart, rødt, blåt og grønt. Den røde indstilling er markeret med en udfræsning, så man kan indstille lygten til rødt i mørke.

Lygten er ikke lysstærk, den yder vel omkring 10 lumen (hvid) og en måske 2-3 lumen med det røde filter.  Det er ikke en lygte til at lyse langt med, den er til det nære – inden for et par meter.

Hvad kan jeg lide: Hul til fangsnor, Vandafvisende, rimelig stødstikker, laaaaaaang batterilevetid, lille nok til at kunne være inde i hånden (minimal lysspredning), let samt endelig muligheden for at bruge bagenden som en trykkontakt (dvs. lyser kun når man trykker på bagenden).

Hvad kan jeg ikke lide: Rating på vandtæthed (IPX) er ikke tilgængelig, dog har den nye udgave Mk. II har en IPX 7 rating. Men det er ikke et problem, lygten er designet til militær brug.

Konklusion: En god lille all-round lygter til korte afstande.

Et review fra RVOps

Aktiviteter på tur

Et par forslag til aktiviteter på tur – både undervejs og i campen. De fleste kræver ikke nogen forberedelse, men kan improviseres undervejs.

Hvem er jeg?

Gæt den person der tænkes på. Det kan vel også være en spilfigur eller en figur fra tegnefilm

Spørgsmål besvares med ja/nej

 

Hvad ser jeg? Hvad tænker jeg på?

Det samme som ovenfor.

 

Skibet er ladet med ?

Gentag ordrækken og kom en et nyt ord med samme bogstav.

Hvis man ikke kan huske ordrækken eller ikke kan komme på et nyt ord er man ude. Vinderen bestemmer næste bogstav.

 

Beskriv din bedste

Beskriv din drømmedag, -middag, -fødselsdag, -juleaften osv.

 

Synomyner

Find synomyner til ordet

 

Kryds og bolle

Enten på papir eller med naturmaterialer. Brættet kunne være ridset i jorden, lavet med grene eller tegnet på liggeunderlaget/siddepladen

 

Lav et kunstværk

Hvis der ikke er tegnematerialer eller vandfarve med, så kan det være af naturmaterialer.

“Byg en trold”

Byg en dreamcatcher.

Byg en miniby til nisserne.

 

Kaste spil

Ala vikingespil. Kan også være et slags pilespil/jord-dart?

Kaste med sten ala petanque

Kaste med ikke dominant hånd, overhånd/underhånd osv.

Lave en bold af tøj og snor og kaste/gribe leg.

Blød bold og en “indhegning” og så lege stikbold.

(sav og snit kastepinde og målpinde selv som den første aktivitet.

 

Snitte

Snit en smørekniv.  Kan udvides med “Snit en ske”

Snit en vandrestav

Snit en teltpløk (man kunne jo lade som om der mangler to til teltet..)

 

Skattejagt ala følg et spor.

Man kunne lægge sporet ud, mens ungerne spiser slik. (Men hvad skulle skatten så være?) måske skulle man lægge sporet ud mens de drikker varm kakao/saft.

 

Huske og opmærksomhedsleg

“Hvad står der på skiltet vi gik forbi?” “Beskriv det vi passerede” osv.  Man skiftes til at spørge…

 

Hvem finder/ser først

Fx hvem ser først en bregne, et birketræ, en fugl, en lort osv. Man kan skiftes til at vælge, eller aftale at vinderen vælger. Måske er det smart de voksne vælger – så det bliver noget der er en tilpas sandsynlighed for at støde på?

Artikler til BiA-eksamen

Spørgsmål til BiA eksamen er ledsaget af artikler som skal inddrage i eksamensoplægget. Det er vigtigt ikke kun at lave et referat. Faktisk vil det ikke være særligt smart at bruge flere minutter på at referere artiklen. Til eksamen skal du komme hurtig frem til problemstillingen i artiklen og fremlægge biologien bag problemstillingen. Du skal Inddrage de metoder der er brugt i artiklen. Måske kan du diskutere resultaterne? Det er altid en god ide at forholde sig kritisk – på et fagligt grundlag. Overvej også perspektiverne i artiklen.

Det lyder måske af meget, men det jeg gerne vil væk fra er “og så, og så, og så – modellen” ved fremlæggelse af artikler. I behøver ikke gennemgå hele artiklen fra start til slut. I skal “sætte jer op i studiehelikopteren” og kigge ned på artiklen.

I arbejdet med artiklerne kan du bruge følgende skabelon som et udgangspunkt:

  • Hvilke biologiske problemstillinger rejser artiklen?
  • Hvilke fænomener/mekanismer/faktorer ligger bag disse problemstillinger? (organismer, stoffer, kredsløb, regulering osv.)
  • Hvordan har man undersøgt problemstillingen? (metoder)
  • Hvilke konklusioner drager forfatterne på baggrund af resultaterne? Inddrag her under de figurer forfatteren bruger til at understøtte pointerne.
  • Hvordan kan vi udnytte den nye viden? (Hvad er perspektiver)
  • Hvordan kan man komme dybere ned i problemstillingen (nye spørgsmål; fremtiden)

Darwin online

Jeg synes, det er værd at bemærke, at Darwins værker er tilgængelig online fra http://darwin-online.org.uk/

Ret interessant er fx følgende eksempel fra “The origin of species by means of natural selection, or the preservation of favoured races in the struggle for life”.

Her er det sidste afsnit fra bogen. Først fra 1. udgaven og så fra 6. udgaven.
Prøv at finde forskellen…… (Jeg foretrækker 1.udgaven)

1.ed
There is grandeur in this view of life, with its several powers, having been originally breathed into a few forms or into one; and that, whilst this planet has gone cycling on according to the fixed law of gravity, from so simple a beginning endless forms most beautiful and most wonderful have been, and are being, evolved.

6.ed.
There is grandeur in this view of life, with its several powers, having been originally breathed by the Creator into a few forms or into one; and that, whilst this planet has gone cycling on according to the fixed law of gravity, from so simple a beginning endless forms most beautiful and most wonderful have been, and are being, evolved.

Tja…

Darwin som Podcast

Hvis man ikke gider læse om Darwin, så er der her: http://darwin-online.org.uk/BookoftheWeek.html Audio book of Darwin’s Beagle Diary mm.

Psykoanalytisk teori

Den psykoanalytiske teori siger at intet i psyken sker ved et tilfælde, alt adfærd, mental såvel som fysisk, sker på grund af årsager der skal søges i fortiden. Den tidlige barndom har altså afgørende indflydelse på vores personligheds udvikling.

Tilsyneladende tilfældige tanker, manglende evne til at huske et ord eller en ide, sige eller skrive et forkert ord, selvpåførte skader, drømme og neurologiske symptomer mm. har alle en bagvedliggende årsag – en årsag der sædvanligvis er ubevidst, faktisk er det meste af vores psyke ubevidst. Det er det Freud kalder psykisk determinisme. Det er dog ikke deterministisk på den måde at en bestemt barndom vil medfører en bestemt personlighed. Blot at personligheden kan forklares ud fra personens barndom.

Mennesket er på den måde ufrit, fordi det kun har adgang til en lille bevidst del af sig selv, resten er ubevidste. Tænk på et isbjerg hvor 9/10 er under overfladen. Konklusion er derfor at mennesket som udgangspunkt ganske enkelt ”ikke herre i eget hus”.

Drifter

Freud havde den anskuelse at mennesket er motiveret af kraftfulde drifter. Drifter kan være lidt svære at forstå, men det er grundlæggende en psykisk spænding der skyldes kropslig energi.
Det er noget der kan iagttages og fornemmes, at ønsker og tanker mm. virker med forskellig intensitet – der er forskel på hvor meget “det trænger sig på”. Denne trængen sig på er forbundet med psykisk energi. Hvor kommer den energi så fra? Freud ville sige energien kommer fra biologiske processer i kroppen – At fysiologisk energi omdannes til psykisk energi – Seksuelle ønsker eller aggressive tanker.
Denne kropslige energi der er forbundet med og kommer til udtryk i det psykiske er det vi forstår ved drifter.

Når vi får udløst den spænding eller energi der ligger i en drift, så føler vi nydelse. I den forbindelse er det vigtig, at fastslå, at Lystprincippet anses som vigtig for menneskelig aktivitet. Det mest basale motiv for mennesket er ganske enkelt at opnå nydelse og undgå smerte og ubehag.
En anden vigtig pointe er at drifter kan komme til udtryk på mange forskellige måder – det kalder vi, meget sigende, kalder driftsskæbner.

I Freuds endelige version af hans teori arbejdede han med to store drifter: Seksualdriften og dødsdriften (ødelæggelse/destruktion).

Sex og Destruktion

Seksualdriften (Eros) har en meget bred betydning. Det handler om hele rækken af erotiske lystbetonede oplevelser. Udover genitalierne har kroppen en række andre områder der kan give seksuel nydelse (erogene zoner).  Freud siger faktisk: ”in fact, the whole body is an erotogenic zone”. For at præcisere det faktum at seksualitet handler om mere end samleje og forplantning anvender Freud synonymet Eros for denne drift.

Lad os tage et eksempel som mad og drikke. Det involverer f.eks. seksualdriften fordi munden er en erogen zone. Mad og drikke er også nødvendige for vores selvopretholdelse som vi iværksætter ud af selv-kærlige (narcissistiske) grunde samt for at kunne opfylde ønsket om mere erotisk lyst opfyldelse.

Den destruktive drift eller dødsdriften er en af Freuds mere radikale følgeslutninger. Han tilføjer den først sent i hans karrierer – i 1920’erne. Den skal forstås som at livet selv sigter mod at nå tilbage til den tidligere ikke-eksisterende tilstand. Den er på den måde modsat seksualdriften.

Freud mener at f.eks. børns hang til gentagelser kan tolkes som bevis for døddriften. Gentagelser ses også ved visse psykiske sygdomme. Argumentet skal forstås på følgende måde – det at komme tilbage til vores originale ikke-eksisterende stadie ville være den ultimative gentagelse.

En vidt udbredt forståelse af disse to drifter er at de er sammenhængende. Tænk over hvor ofte vi taler om et had-kærlighed forhold – At vi er ambivalente. At æde noget er både aggressiv og erotisk (munden er jo en erogen zone). Samleje er både aggressiv (indtrængning) og erotisk.

Menneskets natur

Både seksual- og dødsdriften er til stede ved fødselen. Freud var faktisk ret pessimistisk mht. den menneskelige natur. Han anså os nemlig for grundlæggende uciviliseret og drevet af forbudte lyster som incest, kannibaisme og drab. Nu er den slags ikke velset i vores samfund, så en konflikt mellem samfund og individ er uundgåelig. En psykisk konflikt for individet er derfor også uundgåligt, for vi må lære at kanaliserer sådanne forbudte impulser ind i socialt acceptable aktiviteter der kan fungerer som et kompromis (Vi må sublimere dem). Selv om vi forsøger at få disse aktiviteter og kompromiser til at ligge så tæt på det oprindelige mål som samfundet tillader – så er de ikke tilfredsstillende i samme grad. Vi må derfor leve med en vis grad af ubehagelig psykisk spænding. Hvilket er prisen for at leve i et civiliseret samfund – Kulturens byrde.

På samme måde som synlig fysisk bevægelse kræver energi, så er mental aktivitet også en dynamisk proces der involverer et konstant forbrug af psykisk energi. Psykisk energi er ikke observerbart eller fysisk forankret, det skal ikke forstås som energi i bogstavelig forstand, men som en hypotetisk konstruktion – måske rettere en metafor? Selv om Freud selv mente man på et tidspunkt ville finde den bagvedliggende neurologiske kilde, så har vi ikke gjort det.

Hvert individ har en fast mængde psykisk energi, men mængden kan varierer fra individ til individ. Hvis en stor del af energien er bundet til én del af personlighed eller til en patologisk form for adfærd, så vil der være en mindre del til rådighed for andre del af personlighed eller til investering i ”sunde og fornuftige” aktiviteter.

Den psykiske energi der er associeret med seksualdriften kaldes libido. Der er ikke et tilsvarende navn for den aggressive drift. Fordi næsten al adfærd rummer en blanding af seksualitet og aggression, så kan libido typisk referere til begge former for psykisk energi.

Libido er mental, den flyder aldrig ud af sindet, ud til omgivelser. Den binder sig til mentale repræsentationer af objekter. Objekter der kan give tilfredsstillelse af drifter.

Et lille barn vil hurtigt lære at dets mor er en vigtig person for tilfredsstillelse i forbindelse med føde, oral stimulering og fysisk kontakt. Derfor vil det udvikle et stærkt begær efter hende og tilknytte en stor mængde libido til hende i tanker, billeder og fantasier.

Libido forskydes ofte til et erstatningsobjekt fordi det oprindelige objekt ikke er tilgængeligt af den ene eller anden grund fx fysiske eller moralske grunde.

Iltbindingskurver

Hæmoglobin, Iltbinding og Bohreffekt

En af blodets hovedfunktioner er transport af O2 fra lungerne til cellerne i de forskellige væv fx. hjernecelle eller muskelceller. Der kan kun opløses ganske lidt O2 i plasmaet – hovedparten af ilten transporteres bundet til de røde blodlegemers hæmoglobin. Det gælder faktisk for både CO2 og O2 at deres opløslighed i vand er ringe.
Tilstedeværelsen af hæmoglobin i de røde blodceller er derfor helt afgørende for at vi kan transporterer tilstrækkelige mængder af både O2 og CO2 mellem luften i alveolerne og cellerne i vævene. Hæmoglobin (Hb) løser denne transport opgave ganske effektivt. Hvis man kigger på hvor meget ilt 100 ml blod kan indeholde, så vil det  således ud:

  • Uden Hb: 0,3 ml O2 pr 100 ml blod
  • Med Hb:  20 ml O2 pr 100 ml blod
    (1 gram hæmoglobin binder 1.34 ml ilt.)

Godt halvdelens af blodets volumen udgøres af plasma – en vandig opløsning af mange forskellige stoffer bl.a. salte og proteiner (primært albumin).  De røde blodceller udgør normal ca 40-45% for raske unge mænd, og 38-42% for kvinder. Det tal kaldes hæmatokrit – den relative andel af blodet, som udgøres af de røde blodlegemer.

Hæmoglobins evne til at optage og afgive ilt illustreres ved hjælp af en såkaldt iltbindingskurve.

Iltbindingskurve. Kilde: www.ufrgs.br

Ud ad x-aksen har vi PO2 – kaldet ilts partialtryk. Lufttrykket er ved havoverfladen normalt 1 atm. Hvilket svarer til 760 mmHg. Ca. 21% (20,93%) af luften er ilt og derfor skyldes 21% af trykket denne ilt – ilts partialtryk er altså 21% af 760 mmHg = 159mmHg. Det tal gælder for tør luft. Situationen er en anden i vores lunger, for under passagen af luftvejene mættes luften med vanddamp fra slimhinderne. Ved 37°C bidrager mættet vanddamp med et tryk på 47 mmHg. Det tryk skal trækkes fra lufttrykket. Regnestykket for ilt partialtryk i luftvejene ser der for sådan ud:

PO2 =(760-47) * 20,93/100 = 149 mmHg

Men fordi der er en kontinuert diffusion af ilt fra alveolerne til blodet vil ilts partialtryk i alveolerne være noget lavere. Det kan være lidt teknisk til ’daglig brug’ og derfor kan man med fordel tænke på PO2 som ’iltkoncentrationen’ – altså har vi ud ad x-aksen en stigende iltkoncentration.

Op ad y-aksen har vi iltmætningen i % – altså hvor stor en %-del af hæmoglobinets hæmgrupper der har bundet et O2-molekyle.

Iltbindingskurven viser altså: blodets iltmætningsgrad som afhængig af iltkoncentrationen i omgivelserne

Når man sammenligner iltbindingskurver anvender man ofte begrebet P50. Hvilket er det iltryk der giver 50% mætning (halvmætning)

Hæmoglobins iltbindingskurve er anderledes end fx myoglobin idet hæmoglobin består af fire subunits dvs. fire underenheder hver med et bindingssted for ilt. Kurven har sin specielle sigmoide form (s-formet) pga. subunit kooperativitet, dvs. subuniterne ”samarbejder”, når der først er bundet et iltmolekyle er det lettere for nr. to og tre iltmolekyle at blive bundet. kooperativiteten kan forklares med komformationsændringer i polypeptidkæderne.

Iltaffiniteten af Hb er labil, med det menes at kurven kan flytte sig.

Følgende faktorer påvirker kurven:
–    pH (Bohr effekten)
–    Temperatur
–    CO2
–    Organiske fosfater (DPG, ATP, GTP, IHP, IPP)
–    Visse uorganiske ioner.

Stigende pH, faldende PCO2 og/eller faldende temperatur vil venstre forskyde kurven idet hæmoglobinds affinitet for ilt øges ved disse forhold. P50 vil derfor være lavere, idet halvmætningspunktet nås ved lavere PO2 (pga. øget affinitet).

Det omvendte gør sig gældende for faldende pH, Stigende pCO2 og/eller stigende temperatur. Her nedsættes affiniteten.

Mangler noget mere om Bohr eeffekt, Haldan Effekt og Root effekten.

Spejlneuroner

Resumé

Artiklen starter med en hurtig opridsning af begrebet Theory of mind og tre af teorierne bag dette. Herefter præsenteres en type af neuroner, kaldet spejlneuroner og deres betydning for imitation, empati og forståelse af intention.

1. Theory of mind

Mennesker kan aflæse andre menneskers intentioner. Man kan mene, at det er en banal observation, men evnen er grundlæggende for, at vi kan omgås andre mennesker i vores hverdag forholdsvis uproblematisk.
Evnen til at sætte sig ind i, hvad andre mennesker tænker og antager kaldes “theory of mind”. Vi gør det alle sammen, og vi gør det uden at tænke nærmere over det, men hvordan gør vi det egentligt?
Der findes forskellige teorier om hvordan theory of mind (ToM) udvikles fra barnsben af. Udviklings psykologiske data tyder på, at denne evne hører ind under et særligt domæne i kognitionen, så lad os se nærmere på tre af de domænespecifikke teorier.

Teori-teori perspektivet
Grundtanken er i Teori-teorien at børn ikke ulig en forsker danner teorier om objekter og situationer. Teorien muliggør at børnene kan forudsigelse, fortolke og forklare (eller i det mindste at forsøge at forudsige og forklare). Erfaringer er en betydningsfuld del af teori-teorien, fordi det giver barnet feedback på dets teori. Lidt på samme måde som erfaringer giver forskere feedback om deres teorier. For børnene er særlig feedback om anormaliteter sikkert interessante, for det vil give anledning til en modificering eller fuldstændig omstrukturering af teorien, således at teorien kommer til i overensstemmelse med fakta.
Udviklingen på baggrund af erfaring er dog ikke lineær, for man må formode, at børn, ikke ulig en forsker, holder fast i deres teori, selv når der begynder at komme modsigelser. Således tåler teorien en vis modsigelse, men må forkastes, hvis der kommer flere modsigelser, og efterfølgende må en alternativ teori dannes.

Det modulære perspektiv
Her er grundideen, at ToM evnen ligger i en særlig mekanisme i hjernen. Undersøgelser fra forskellige kulturer viser, at børn opnår denne evne i cirka samme alder og efter at have opnået samme udviklingstrin. Dette giver anledning til at henfører ToM evnen til et medfødt modul.
Modulet (evt. flere) er dedikeret og specifikt, det er hurtigt og automatisk. Dets funktion lader til at være uafhængig af individets generelle intellektuelle kapacitet, men kan hæmmes specifikt ved tilstedeværelse af nogle mentale dysfunktioner, men kan også fungere i tilstedeværelsen af andre mentale dysfunktioner.
I teorien om et specifikt medfødt modul ligger følgende antagelser. For det første er det specifik, således at essensen i ToM evnen er bestemt af specialiserede mekanismer. Det medfører netop muligheden for specifik hæmning. For det andet er modulet medfødt, det er på den måde en del af vores genetiske arv. Det aktiveres af miljøfaktorer således at erfaringer kan være nødvendige for at udløse funktionen af disse mekanismer, men ikke bestemmende for deres specifikke funktion.
Der er forskellige udgaver af, hvorledes modulerne er sammensat og arbejder sammen, men teorien fanger, ganske interessant, oprindelsen af theory of mind egenskaberne.

Simuleringsperspektivet
Kongstanken i simuleringsteorien er, at vores evne til forståelse af andre mennesker beror på vores evne til at ”køre kognitive simuleringer”. Udgangspunktet er, at det er muligt at aflæse andre folks intentioner og forudsige handlinger ved at bruge vores eget sind som model på deres. Det sker jf. teorien ved af køre en beslutningsproces ”off-line”, for at forestille sig hvordan ens egen hjerne vil resonere, hvis vi selv var i den forstilte kontekst.
Det der udvikler sig over tid, er i denne teori evnen til at køre mere og mere komplekse simuleringer.

Simulationsteorien har været en ”kold” teori i en årrække, men den har fået en renæssance med opdagelse af såkaldte spejlneuroner, idet spejlneuroner måske kan bruges til at forklare simulationsteorien. Spejlneuroner opfattes som en del af mekanismen, der muliggør, at vi kan efterligner andre for bedre at kunne forstå dem.

Spejlneuroner, imitation og simulation
Jf. den italienske forsker Marco Iacoboni, der er en af hovedpersonerne bag opdagelsen af spejlneuroner sammen med Giacomo Rizzolatti, Leonardo Fogassi og Vittorio Gallese, så er imitation vigtig for læringsprocesser i vores udvikling. Det er vigtigt, fordi det giver mulighed for at tilegne sig færdigheder, uden at skulle gennem en tidkrævende og besværlig trial-and-error læring.
Imitation er også vigtig i udviklingen af grundlæggende socialfærdigheder som at forstå ansigtsudtryk, og andre kropslige udtryk og gestikulation.

 

2. Spejlneuroner

I forbindelse med imitation er en type neuroner, der kaldes for spejlneuroner særlig interessante
Spejlneuroner tilhører en særlig klasse af neuroner, såkaldte visuomotor neuroner. De blev oprindelig fundet i præmotor kortexen i hjernenområdet F5 hos makakaber. Efter sigende blev de opdaget ved et tilfælde, fordi en af forsøgslederne rakte ud efter en banan i en frugtskål, mens man var i gang med at undersøge neuroner hos makakaber, der kontrollerer håndbevægelser.
Disse neuroner fyrer et signal af, både når en makakaben udfører målorienteret handlinger som at række ud efter, holde og manipulerer et objekt. Neuronerne fyrer også, når makakaben ikke bevæger sig, men blot observerer den samme bevægelse udført af et andet individ, det være sig makakabe eller menneske.

Spejlneuroner hos makakaber
Man har identificeret to overordnede type spejlneuroner baseret på kongruens mellem den observerede handling og udført handling.  Strengt kongruente spejlneuroner der kun fyrer, når observation og handling praktisktaget er ens. Den anden type er bredt kongruente spejlneuroner, der fyrer ved observation af handlinger, der ikke nødvendigvis er helt ens med egne udførte handlinger, der skal blot være tale om det samme mål. Det kunne for eksempel være at gribe en frugt med hele højre hånd i forhold til at tage frugten med højre hånds tommel- og pegefinger.
Spejlneuronerne vil ikke fyre ved en pantomimeagtig rækken ud efter et forstilt objekt, og de fyrer heller ikke blot ved synet at et objekt. Indledningsvis var teorien faktisk, at hele sekvensen af at række ud efter og gribe et objekt skulle ses, for at spejlneuronerne fyrede. Senere studier viser dog, at spejlneuroner faktisk fyrer, selvom dele af handlingen er skjult. Det kunne eksempelvis være, at man placerer en frugt på et bord, skjuler frugten bag en skærm, og efterfølgende gennemføre handlingen med at række ud efter og gribe. I sådan en type forsøg vil omkring 50 % af de undersøgte spejlneuroner fyre. I kontroleksperimentet, uden frugt, men stadig med skærmen der sættes op, vil ingen spejlneuroner fyre. Så selv om det visuelle input er ens i de to situationer, så betyder viden om tilstedeværelse eller fravær af frugten bag skærmen, at spejlneuronerne kan skelne mellem de to situationer.
Nogle spejlneuroner fyrer eksempelvis ikke kun ved synet af en jordnød, der åbnes, men også ved lyden af en jordnød der åbnes. Så alene lyden associeret med handlingen er stimuli nok, til at spejlneuronet fyrer, som om det selv skulle kontrollere handlingen.
I en forsøgsrække med at gribe og spise eller at gribe og lægge i en beholder viser det sig, at spejlneuronerne ikke bare giver en relativ abstrakt repræsentation af andres handlinger, men at systemet også koder for den intention, der er associeret med den observerede handling.
Man anså i starten kun spejlneuroner som vigtige i forbindelse med handlinger udført af en biologisk aktør. I det man kunne observere at spejlneuronerne kun fyrede, når makakaben så en hånd, der griber efter f.eks. et stykke frugt. De fyrede ikke, når det samme stykke frugt blev grebet med et værktøj som en kæp eller en tang. Man har dog for nylig identificeret en gruppe spejlneuroner, der fyrer mere ved synet af handlinger udført med værktøj end samme handling udført med hånden. Man forklarer det med, at aberne i laboratoriet må have set personer anvende værktøj til målorienterede handlinger og på den måde gennem synet have forstærket associationen mellem abens motoriske repertoire, handling og mål. Konklusionen var, at spejlneuronsystemet kan formes gennem erfaringer og sandsynligvis give mulighed for læring gennem observation.

3. Spejlneuronsystemet

Spejlneuronsystemet (MNS) hos mennesker
Selv om man ikke har målt enkelt spejlneuroner direkte hos mennesker, så er der en lang række studier hvor man har målt indirekte f.eks. vha. EEG, TMS, PET og fMRI. Der er således en stor mængde af data der viser tilstedeværelsen af et spejlneuronsystem hos mennesker.
Man har fundet nogle forskelle med makakabens spejlneuroner og menneskets spejlneuronsystem. Ikke målrettede bevægelser medfører f.eks. aktivitet i menneskets spejlneuronsystem. Således at det ikke kun er handlingen at gribe en ting spejlneuronsystemet koder for, men også selve bevægelsen.

Spejlneuroner og intention
Spejlneuronsystemet hos mennesker er et centralt element i at forstå intentionen hos andre mennesker – i det mindste i forbindelse med hverdagsaktiviteter. Man kan f.eks. vise, at spejlneuronområderne reagerer anderledes ved observation af den samme gribe handling i forskellige kontekster. Det antyder, at forskellige intentioner kan associeres med den samme handling, f.eks. gribe en kop for at drikke eller gribe en kop for at rydde op.
Den italienske forsker Iacoboni har i et studie netop taget udgangspunkt i den kontekst bevægelserne foregår i, da det må være afgørende for forståelsen af den observerede persons intentioner. Den samme bevægelse kan jo betyde to forskellige ting i to forskellige kontekster. I forbindelse med disse undersøgelser blev der vist forskellige former for filmklip til en gruppe forsøgspersoner, for at undersøge i hvor høj grad spejlneuroner var involveret i tolkning af intentionerne bag den samme handling i forskellige kontekster. Man fandt ikke bare frem til, at spejlneuronernes har indflydelse på tolkning af intentionerne bag forskellige bevægelser, men man foreslog også eksistensen af såkaldte “logisk relaterede” spejlneuroner, der skulle indgå i tolkningen afhængig af den pågældende kontekst.

Spejlneuroner og empati
Der er stærke empiriske beviser for den rolle simulation spiller i empati. Når forsøgspersoner præsenteres for andres emotionelle ansigtsudtryk, så vil de typisk, automatisk og uden forudgående instruktion, efterligne udtrykket. Denne efterligning sker selv ved en subliminal præsentation af emotionelle ansigtsudtryk.
Et studie, der er værd at fremhæve, er et af Wallbott fra 1991. I dette studie blev deltagerne videofilmet mens de udførte genkendelser af emotionelle ansigtsudtryk. I en efterfølgende session skulle de så gætte, på baggrund af deres eget videofilmede ansigt, hvilket ansigtsudtryk de så på. Deltagerne svarede rigtig over tilfældighedsniveauet. Dette resultat sammenholdt med en korrelation mellem deres forsøgspersonernes genkendelsesscore i første og anden session, antyder at imitation spiller en rolle i genkendelsen af emotionelle ansigtsudtryk.
Et andet studie hvor deltagerne skulle identificerer det punkt, hvor et computersammensat (morfet) billede ændrede sig fra glad til ked af det og omvendt. Deltagerne blev delt i to grupper, den ene gruppe skulle under forsøget bide i en blyant. Gruppen der skulle bide i blyanter, og på den måde  var forhindret i at imiterer ansigtsudtryk, opdagede ændringen i billedet senere. Dette indikerer, at en forstyrrelse af ansigtsimitation hæmmer genkendelsen af emotionelle ansigtsudtryk.
Et sidste studie, jeg vil trække frem, er fra University of California – Los Angeles. Her har man arbejdet mere direkte med empati målt ved et såkaldt Interpersonal Reactivity Index (IRI). Her blev der fundet en sammenhæng mellem scoren på empatiskalaen og aktivitet i de områder af hjernen, der indeholder spejlneuroner.

ToM, autisme og spejlneuroner
Autistiske børn har en signifikant lavere score ToM opgave sammenlignet med andre opgaver, der tester intelligens eller sprogfærdigheder. Lindsay M. Oberman fra University of California – San Diego viste i 2007 ved hjælp af fMRI-metoden forskelle i aktivitetsniveauet hos henholdsvis autistiske og normale børn i flere af de områder i hjernen, som man mener, indeholder spejlneuroner. Så en af årsagerne til den nedsatte ToM score kan skyldes defekter i spejlneuronsystemet, der jo som tidligere beskrevet er involveret i, hvorledes vi afkoder andre menneskers adfærd og intentioner.

Spejlneuroner – den hellige gral eller kejserens ny klæder?
Selv om opdagelsen af spejlneuronsystemet er blevet sammenlignet med opdagelsen af DNA molekylet, så er der også andre faktorer involveret i vores ToM evne f.eks. sprogforståelse, hukommelse og eksekutive funktioner. Så der er sikkert stadig lang vej til en forståelse af menneskets evne til at aflæse andre menneskers intentioner, men sammenlagt kan der argumenteres for, at spejlneuronsystemet spiller en vigtig rolle i vores forståelse af andre mennesker.

Afslutningsvis vil jeg tillade mig at spænde buen, måske næsten til bristepunktet. Jeg startede med at præsenterer tre teori bag Theory of mind. Jeg kan, for egen regning, ane en række sammenfald mellem disse teorier og spejlneuronsystemet. I teori-teorien arbejdes der bl.a. med en ophobning af erfaring. Spejlneuronersystemet kan faktisk forklare dele af det med logisk relaterede spejlneuroner og formning af disse gennem observation.
I den modulære teori om ToM lægges der vægt på, at ToM bygger på en medfødt specialiseret mekanisme, hvilket spejlneuroner netop er.
Så selv om simulationsteorien underbygges af spejlneuronsystemet, så kan de videre studier af denne spændende type neuroner måske tilnærmer de forskellige tilgange til ToM hinanden.

Udvalgt litteratur
»Hvis du vil læse mere…«.
Palle Vestberg (2006): SPEJLNEURONER, Psykolog Nyt. Nr. 3

Artiklen her bygger primært på følgende tre engelsksprogede artikler.

Iacoboni, Marco and Mirella Dapretto (2006): The mirror neuron system and the consequences of its dysfunction, Nature Reviews Neuroscience 7, 942-951 (December 2006)
Oberman, L. M. & Ramachandran, V. S. (2007): The simulating social mind: The role of the mirror neuron system and simulation in the social and communicative deficits of autism spectrum disorders, Physiological bulletin, Vol. 133, 2, 310-327.
Rizzolatti, Giacomo & Laila Craighero (2004): The Mirror-neuron system, Annu. Rev. Neurosci., 27:169–92