Menneskets udvikling

Indledning

For en del år siden, vi snakker nok omkring 2010, skrev jeg nedenstående der i hovedtræk redegør for menneskeslægtens tidlige udviklingshistorie. Der er sket flere nye opdagelser og gjort spændende fund siden da – en dag….en dag får jeg opdateret siderne.

Under overskriften De tidligste Hominider skriver jeg om primater og de tidligste hominider. Kapitel handler om “sydaben” Australopithecinerne hvor jeg kommer forbi både de gracile og robuste former. Afslutningsvis skriver jeg om Homo arterne H. habilis og H. erectus/H. ergaster.

Når jeg en dag har tid, vil jeg afslutte med en side om det moderne menneskes opstående.

Mine hovedkilder, hvor største dele af teksterne er oversat og omarbejdet fra, er:
http://sci.waikato.ac.nz/evolution/HumanEvolution.shtml
http://www.emc.maricopa.edu/faculty/farabee/BIOBK/BioBookHumEvol.html
http://www.talkorigins.org/faqs/homs/index.html

De tidligste Hominider

Helt tilbage til begyndelsen

Inden vi kommer til de tidligste hominider, så lad os gå helt tilbage til begyndelsen: “The big bang”, her eksploderede det sammentrykte univers. Hvis du vil vide mere om “Big bang” vil jeg foreslå: www.rummet.dk (som en let “starter”)

Jorden har samlet sig (af “stjernestøvet”) for ca. 4,5 mia. år siden. Et ganske ubehageligt sted at være til at begynde med.

4,3 mia. år siden: Vanddampen i atmosfæren begynder at blive sønderdelt af UV-stråling fra Solen. Den dannede ilt sammenbygges til Ozon. Det nydannede ozonlag skærmer nu Jorden.

3,8 mia. år siden: Jordskorpen dannes – dannelse af de ældste klippeformationer på Jorden. Det er også på dette tidspunkt at vanddamp i atmosfæren fortættes (kondensere) og danner urhavet.

På et tidspunkt for 3,5-3,7 mia. år siden opstår der en primitiv form for liv i ursuppen (Diskussion af begrebet liv). En grundtanke i biologi er at “liv opstår andet liv” (“Omnis vivum ex vivo” som Louis Pasteurs udtrykte det i 1890’erne.). Hvordan præcis dette primitive urliv opstår, kan vi ikke forklare. Det er netop derfor, der er så spændende og søge efter liv på f.eks. Mars og Titan, idet det måske kan kaste lys over denne proces.

Byggesten til liv kan opstå under de forhold der var i uratmosfæren, det viste den amerikanske forsker Stanley L. Miller i 1952. Hvor han genskabte forholdene (gasser, lyn, varme) og viste at der under disse forhold kan opbygges aminosyrer.

I Perm for 290 mio. år siden har vi en gigantisk masseuddøende – 95% af livsformerne i havet dør! (Livets store spil: Vind eller forsvind). Gennem tiden har der været flere af den slags hændelser – tjek op på det – det er virkelige spændende!

Primater

Pattedyr udviklede sig fra primitive pattedyrlignede reptiler i Trias, for ca. 200-245 mio. år siden. Ved den store masseuddøende mellem Kridt og Jura (65 mio. år siden) forsvandt dinosaurerne. Herefter gennemgik pattedyrene, som en af de overlevende grupper en adaptiv radiation under Tertiær. De store ordner af pattedyr udvikledes på dette tidspunkt inklusiv Primater, hvortil mennesket henregnes. Fossile fund indikerer at primater udvikledes for ca. 30 mio. år siden i Afrika.

Primater inkluderer bl.a. Lemurer og gibbon. Selvom vi er forskellige fra andre primater, så deler vi en evolutionær historie. Den historie indbefatter egenskaber som modstillede tommelfingre, stereoskopisk syn, store hjerne, og negle i stedet for klør.

Primater er relativt uspecialiserede pattedyr (hvilket er en pæn måde op sige på, at de ikke er særlig gode til en specielt ting, men kan lidt af hvert): De har ikke vinger, har stadig alle fire lemmer, kan ikke løbe særlig hurtig eller hopper særlig højt, har et svagt tandsæt, ingen panser eller tyk hud, ingen klør.

Primater har modifikationer i ulna og radius der tillader at hånden kan drejes uden at albuen drejes. Mange primater kan svinge eller dreje deres arme rundt i skulderleddet – disse adaptationer er tilpasninger til livet i træerne.

Primater har fem finger på deres forlemmer, de kan gribe om et objekt, en anden modifikation er den modstillede “tommelfinger” der tillader præcisionsgreb.

Placeringen af øjnene frontalt øger dybdeopfattelse – det tillader også afstandsbedømmelse, hvilket absolut er en fordel når man lever i et træ!

Ændringer i placeringen af stave og tappe i øjets nethinde giver farvesyn, samt et perifersyn i svagt lys.

Opret gang tillader nogle primater at se ud over omgivelserne, lige som det giver mulighed for at bruge hænderne til andre formål. Hominider, den linie der leder frem til mennesket, har ændringer i formen og størrelse af hoften, lårbenet og knæet, der tillader bipedalisme. Denne ændring fra quadrupel til bipedal gang skete i stadier og kulminerede hos mennesker, der kan gå og løbe på to ben.

Adskillelige tendenser i vores evolution er synlig i tænder og kæbe. Først ændringen i kæbens geometri der reducerede snuden til et fladt ansigt. Så ændringer i tand arrangementet og antal, hvilket øgede effektiviteten af de tænder der maler/knuser føden. Sluttelig for omkring ændrede vores diæt sig for ca. 1.5 millioner år siden sig fra frugt og grønsager til også at inkluderer kød.

Lad os lige opsummerer vores stærke sider; kombinationen af primat adaptationer inkludere: store hjerne, anvendelse af værktøj, social struktur, stereoskopisk farvesyn, højt udviklede forlemmer og hænder, multifunktions tandsæt og opret gang. Dette placerede os blandt de mest avancerede pattedyr (mener vi selv, i vores typiske antropocentriske tankegang – Primat betyder faktisk herredyret).

Miocæn aber

Aber udvikles i Afrika for mindst 20 mio. år siden, her var kontinentet en separat landmasse. Den bedst kendte af disse tidlige aber er Proconsul.

Lavere vandstand i havene ca. 17-16,5 mio. år siden frembragte en passage mellem Afrika og Asien. Der gav mulighed for at disse tidlige aber kunne sprede sig (sammen med elefanter, svin, antiloper og gnavere). På dette tidspunkt havde aberne udviklet et tykt emaljelag på tænderne, hvilken gjorde dem i stand til at spise hårdere fødekilder f.eks. nødder og frø. Inden for ca. 1,5 mio. år efter af aberne havde bevæget sig ind i Asien var de opspaltet i mindst otte forskellige former.

I Miocæn for ca. 20 mio. år siden var Central- og Østafrika tæt skovland. Klimatiske ændringer som følge af tektoniske bevægelser og en global afkøling for 15 mio. år siden medførte, at skovlandet blev afløst af savanne med områder af åben skov. Det er i denne periode at hominid evolutionen udløses. Der sker en løbende selektion. Eller sagt på en anden måde, igen spilles livets stor spil – “Vind eller forsvind”.

De tidligste Hominider

En gren primater udviklede sig til hominoider (fælles stamtræ for menneskeaber og mennesker). De gav ophav til en vifte af arter, sandsynligvis pga. store klima fluktuationer i deres habitat.

Man mente i lang tid at ramapith var stamfader til hominid linien (Mennesker). I dag anses ramapith som forfader til orangutang.

Hominid liniens opstående er stadig ikke fuldstændig klarlagt, men molekylær biologiske undersøgelser antyder at mennesker og chimpanser har en fælles stamfader ikke mere end 5-8 mio siden. I de seneste år har forskere fokuseret på at finde fossiler fra denne periode. Fundene og beskrivelserne af Orrorin tugenensis (i 2001) og Sahelanthropus tchadensis (i 2002) har kastet lys over denne periode i vores udvikling.

Orrorin tugenensis, fundet i Kenya, dateret til 6 mio. siden. Fundet er fragmenteret, og består mest af knogler fra ekstremiteterne, en delvis kæbe og nogle få tænder. Ikke alle forskere mener, at Orrorin er en hominid, hvilket er baseret på meget abelignende hjørnetænder. På den anden side, så er benknoglerne typiske for bipedalister. Bipedalisme er et typetræk for hominider. Specielt femur (lårbenet) viser typiske tegn på bipedalisme. Kindtanderne er små i sammenligning med alle senere Australopithecus

Sahelanthropus tchadensis(Typekraniet har kælenavnet Toumai) blev beskrevet i 2002 ud fra et ganske særlig velbevaret kranium, en delvis kæbe og nogle tænder. Fundet er dateret til 6-7 mio. år siden. Det tidspunkt er meget tæt på det sandsynlige adskillelsestidspunkt mellem menneskeslægten og chimpanser. Sahelanthropus beskrives som hominid på grundlag af form og vinkel i ansigtet og kraniekassen, samt tandsæt. Igen er der en vis uenighed, idet andre forskere mener, at placeringen af foramen magnum antyder, at Sahelanthropus ikke var en sand bipedalist. Samt at dele af tandsættet og dele af kraniet minder om chimpansens.

Hvis Sahelanthropus er en hominid, så udvides det geografiske område hvorfra hominider er kendt. Chad søen er udenfor det område, hvorfra de tidligere hominid fossiler er fundet. Område ved Chad søen var for 7 mio. år siden dækket af skov.

Ardepithecus ramiduser den tredje “ur-hominide”. Nogle forskere placerer ramidus i slægten Australopithecus. De ældste fund af arten er fra en underart kaldet kadabba, som er fundet i  Ethiopien og dateres til mellem 5.2 og 5.8 millioner år gamle. Andre fund af Ardepithecus ramidus dateres til 4.4 millioner år gamle.  Det meste af det fossil material man har for denne art består af kraniekassefragmenter og tænder, samt, hvilket er meget spændende, en mulig tåknogle (som tilhører en bipedal organisme).

Andre fossiler antyder, at Ardipithecus levede i et skovklædt miljø. Hvilken er meget forskellige fra den åbne savannes miljø. Den fremherskende teori er dog stadigvæk at det er på savannen, at hominider udviklede sig til bipedale væsner.

Det at disse arter eksistere så tæt på tidspunktet for menneskets oprindelse, dvs. tidspunktet for opsplitningen mellem chimpanser og mennesker viser, at også “roden” af vores stamtræ er busket/forgrenet. Den populærvidenskabelige litteratur antyder ofte en meget lineær progression fra art til art. Nedenfor er en mere realistisk fremstilling af “slægtsbusken”.

Figur fra www.talkorigins.org

Australopithecinerne

Australopithecinerne

Denne store gruppe af arter består både de gracile og af de robuste australopitheciner. For nylig har nogle forskere foreslået at nogle at de arter der er placeret i Homo rent faktisk burde placeres i Australopithecus – et godt eksempel på at vores forståelse af vores egen arts udvikling ændrer sig. Ændring er ikke en voldsom ændring, der strider mod vores grundlæggende forståelse af vores udvikling, men mere en akademisk diskussion om korrekt klassifikation.

Australopithecus anamensis

Den tidligste kendte australopithecin er Australopithecus anamensis, der levede for mellem 4.2 og 3.9 million år siden. Tænderne og kæben har en stor lighed med ælder fossiler af aber. På den anden side så var de højst sandsynligvis bipedale, hvilket man baserer på strukturen af tibia (underbensknogle). Knoglerne i de øverste ekstremiteter er også “menneskelignende”. Maeve Leakeys forsker hold foreslår anamensis som værende forfaderen til alle senere hominider.

Australpithecus afarensis

Det bedst kendte medlem af denne art er, ingen mindre end “Lucy” , opdaget i 1974 af Don Johanson og Tom Gray. Alderen er estimeret til omkring 3.2 million år gammel (afarensis levede fra 3.9 til 3 million år siden). Lycy var et vigtig fund idet skellet er ca. 40 % komplet, hvilket giver en mængde oplysninger.

En mængde andre fund, bl.a. de 13 individer i “den første familie” (“First Family” AL 333), giver en mængde oplysninger. De berømte Laetoli fodaftryk tilskrives også denne art..

Afarensis fund indikerer en udpræget kønsdismorf, hvor hannerne var væsentlig større end hunnerne. Højden anslåes til 107 til 152 cm, og et kranievolumen på mellem 375 cl til to 550 cl (AL 444-2, En stor adult han). Dette giver os måske nogle antydninger af deres sociale adfærd, idet de moderne aber der udviser en høj grad af kønsdismorf er polygame.

Ansigtet og kraniet af afarensis er ganske abelignende: en udpræget øjenbrynsbue, lav pande og en fremtrædende “snude”. Tandsættet er en mellemting mellem menneske og abe. Kindtænderne er stor, hjørne tænderne er stor og spidse, de er dog væsentligt mindre en dem fra nulevende aber.

Tandsættets bue ligger mellem den parabolske form fra mennesker og den rektangulære fra aber. Foramen magnum er ikke placeret midt under kraniet som hos mennesker, men dog heller ikke så langt bagude som hos aber.

Afarensis postkranielle skelet er dog væsentlig tætter på det fra moderne mennesker end på aber.

Hofte, ben og fod knoger viser tydeligt at arten var bipedal, dog uden at være godt tilpasset til løb. Finger og tå knogler er buet og længere end hos mennesker, et træk forskere mener, indikerer at afarensis tilbragte tid i træerne. Deres hænder er ellers ganske menneskelignende. (Et enkelt nyere studie antyder at afarensis håndled stadig udviser tegn på tilpasning til knoggang.)

Kenyanthropus platyops

I 2001 fandt Maeve Leakeys research team et velbevaret kranium som de placerede i en ny art: Kenyanthropus platyops.

Fossilet beskrives som en mosaik med en kombination af træk. Som aber har det en lille øreåbning, tyk emalje på kindtænderne, en kranievolumen på ca. 400 cl. (det samme som en chimpanse) og en flad næse. På den anden side har fossilet en række nye træk der ikke ses i de andre gracile australopitheciner: et fladt ansigt, lodrette kind region, en lille øjenbrynsbue og premolar tænder (cheek teeth)

Om man kan klassificerer specimentet som en ny art er omdiskuteret, idet kraniet var svært beskadiget. Nogle af det træk der bruges for at argumenterer for at det er en ny art, kunne være opstået som følge af denne beskadigelse.

Australopithecus africanus

Raymond Darts “Taung barnet” var det føste australopithecin fossil man fandt. Det består af tænder, kæbe, ansigts og en endocranial afstøbning. Alderen anslåes til ca. 3 år pga. kranial suturernes udseende, samt fordi alle mælketænder er til stede.

Africanus levede for mellem 3.3 og 2 million år siden. Som afarensis udviser de en udpræget kønsdismorf. Knogler i fødder, ben og hofte viser at Africanus var bipedal. Kropsstørrelse og kranievolumen (420-500 cl) er en smule større end afarensis.

Kindtænderne er lidt større end hos afarensis, men tænder og kæbe hos africanus er mere lig Homo end aberne. Dentalbuen er nu helt parabolsk, som hos Homo. Størrelsen er hjørnetænderne er reduceret i forhold til afarensis.Australopithecus garhi Denne art Australopithecus garhi er blevet anset som en mellemform mellem A. afarensis og tidlige Homo. Den er beskrevet i 1999 udfra fossiler fundet i Awash regionen i Ethiopien. De 2.5 million år gamle fossiler blev fundet sammen med dyreknogler, der havde mærker på dem. Mærkerne kunne være fra stenværktøj. Ganske simple stenværktøjer blev fundet i en nærliggende udgravning med samme datering. Trækkene ved fossilerne af Australopithecus garhi udviser mange ligheder med A. afarensis: Lille kranievolumen på 450cm3, en issekam og en abeligende dentalbue. Molarne og hjørnetænderne er dog ekstremt store, et ganske uventet træk hvis garhi skal anses som forfader til Homo..

Proportionerne af lemmerne er ganske interessante: femur/humerus ratio som moderne menneske, men underarm/humerus som chimpanse.Australopithecus anamensis, afarensis, og africanus, samt Kenyanthropus platyops kaldes samlet de gracile australopitheciner, fordi de er relativ let og slankt bygget – sammenlignet med de robuste australopitheciner. Alle de gracile arter var dog stadig væsentlig mere robuste end moderne H. sapiens.

Australopithecus robustus

Sammen med A. aethiopicus og boisei er robustus de”robuste” australopitheciner. (En del forfattere er begyndt at placerer dem i arten Paranthropus.) De har alle store kæber, kraftige kranier, sagittal kam, og tyk emalje på deres molarer Robustus levede for mellem 2 til 1.5 millioner år siden. Selv om kropsstørrelsen var lig A. africanus, så havde de et større mere robust kranium (gennemsnitlig volumen 530 cl). Deres molarer i underkæben var meget store. Ansigtet var også stort, uden en egentlig pande. Mange af fundene har også en sagittalkam udover de store øjenbrynsbuer. Knogleudspring, kæbe og tandform/størrelse indikerer således en særdeles grov kost.

Ganske bemærkelsesværdig, så selv om værktøjsbrug typisk anses som et avanceret træk, så kan robustus have været den første hominid der anvendte værktøj. I det man har fundet knogler, sammen med robustus fossiler, der er slidt på en måde der indikerer, de har været anvendt til at grave med.

Australopithecus aethiopicus

Dette er den ældste af det tre robuste australopith arter, som levede mellem 2.6 og 2.3 million år siden. Der er et vigtig fossil “The Black Skull” , navnet hentyder til at kraniet er blevet farvet af mineraler i jorden. Visse forskere anser A. aethiopicus som forfader til båder robustus og boisei, men det er omdiskuteret.

Dets kranievolumen er 410 cl, kun lidt mere end en chimpanse. Posteriøre dele af kraniet er tilsvarende A. afarensis. Men A. aethiopicus har et meget kraftigt bygget ansigt og kæber – langt kraftigere end andre robuste arter – og har også den største sagittal kam der nogen siden er set på en hominid.

Australopithecus boisei

A. boisei (her type speciment OH 5), oprindelig navngivet Zinjanthropus boisei, er den mest robuste af alle de robuste australopitheciner. Boisei levede mellem 1.1 og 2.3 år siden – Arten var altså succesfuld i mere end 1 millioner år. (mere end fem gange så lang tid som vores egen art har eksisteret – Tankevækkende, synes jeg.) Louis Leakey gav A. boisei kælenavnet “Nutcracker Man” (OH 5) (Nøddeknækker mennesket) pga. dets kæmpestore kindtænder – nogle af dem er op til 2 cm i tværmål.

Dets kranievolumen er tilsvarende A. robustus, ca. 530 cl, men dets ansigt og kæbe er mere massivt bygget. Den “hyper-robuste” bygning antyder at den er specialiseret i at tykke hård føde med et lavt næringsindhold. Man spekulerer på om boisei uddøde fordi den var specialiseret til en yderst specifik økologisk niche, og ikke udviklede sig hurtigt nok når miljøet ændrede sig.

Opsummering

Vi finder A. anamensis og A. afarensis i ved starten af vores udspring, men deres rolle og deres indbydes slægtskab diskuterer man stadig.

For omkring 2.5 – 3 millioner år siden, efter godt 1 million år uden de store ændringer sker der noget. Mindst seks hominid arter udvikler sig i respons til de klimaændringer der er associeret med istider. To grupper fortsætter: 1) australopitheciner: generelt små hjerner og ingen værktøjsbrug. 2) En gruppe der fører til arten Homo: store hjerner og værktøjsfremstilling og –anvendelse. Australopitheciner uddør for ca.1 million år siden. Homo, er her (på trods af vores anstrengelser: Atombomber, luftforurening, vandforurening, atomkraft, habitatødelæggelse, global opvarmning, skovafbrænding, religionskrige, sprøjtemidler, territoriekrige, hormonforstyrrende stoffer og almindelig tankeløshed) stadig!

Homo arterne

Homo habilis

Inden Jane Goodalls banebrydende studier af chimpanser, mente de fleste palæanthropologer at værktøjsbrug var et menneskeligt særkende. Så da Louis Leakeys team fandt simple stenværktøjer tæt ved resterne af en hominid i Olduvai, kaldte de hominiden Homo habilis. De associerede værktøjer kaldes Oldowan værktøjs kultur

Homo habilis levede mellem 2.4 og end til 1.5 million år siden. Ansigtet stikker stadig fremad, men vinklen er mindre end hos A. africanus. Den gennemsnitlige kranievolumen hos habilis er omkring 650 cl, med en variation fra 500 til 800 cl – hvilket oplapper både australopithecines (i den lave ende) og H. erectus (i den øvre ende). Slidmærker på tænderne indikerer at habilis begyndte at spise kød – sandsynligvis ådsler i det der ikke findes evidens for jagt/jagtadfærd.

Postkranial fund er fragmenteret, og man har kun et sæt knogler af lemmerne (der sikkert kan klassificeres som habilis.) Disse fragmenterede fund antyder en gennemsnitlig højde af habilis på ca. 127 cm og omkring 45 kg. Habilis var typeligvis bipedal

Habilis lignede australopitheciner, og en af diskussionerne har været om habilis ikke er mere korrekt klassificeret som Australopithecus, men i dag regnes H. habilis for en selvstændig art.

Der er dog stadig diskussion om den taksonomiske status af nogle af habilis specimenterne. Nogle af dem kan måske bedre klassificeres som australopitheciner. Argumentet bygger på træk i lemmerne f.eks. “dik-dik hominiden” (OH 62) har arme der er væsentlig længer end dets ben – hvilket er et australopithecine træk.

Homo erectus og/eller Homo ergaster

Homo erectus levede mellem 1.8 million og 300,000 år siden. De var sandsynligvis den første hominid art til at udvandre fra Afrika og kolonisere Europa og Asien. Dette skete ganske tidlig da fossiler der kunne være H. erectus er blevet dateret til ca. 1.8 million år gamle er fundet i Dmanisi, Georgien.

Dmanisi fundene bliv i 2002 navngivet Homo georgicus . Fundene er interessante i det de kunne være en mellemform mellem habilis og erectus.

I forbindelse med erectus skal der bemærkes at nogle forfattere arbejder med to søster arter: H. erectus der bruges om de Eurasiatiske specimenter, mens H. ergaster er anvendes om dem fra Afrika.

Ergasterne har en mindre kranialvolumen end erectuc, og der er forskelle i kraniet form f.eks. øjnebrynsbuerne. H. ergaster vil på den måde inkluderer fossiler som Turkana drengen og ER 3733.

Erectus havde et langt lavt kranium, med en lille pande. Kranievolumen var på mellem 750 og 1225 cl. Den mindre ende af skalaen er associeret med ældre specimenter. Ansigtet og kæbe var fremspringende. Kæben havde store molar tænder, men manglede en hage. Erectus var dog den første hominid der havde en fremstikkende næse i stedet for en flad næse.

Det postkranielle skelet hos Homo erectus er robust, hvilket antyder de var stærke – stærkere end moderne mennesker. De var høje, i det mindste i Afrika, nogle estimater placerer dem i den øverste kvartil af højdekurven for H. sapiens. Dog er de få fund fra Kina (“Peking mennesket“) kortere individer. Det skal måske ses som adaptationer til de lokale klimaer.

Studier af erectus hofteknogler, specielt dem fra Turkana (Nariokotome) drengen, viser at medlemmer af denne art havde smallere hofter og bækkenkanal/skål end vores art. Det tages som et udtryk for at deres nyfødt havde mindre hjerner på fødselstidspunktet. Det kunne også antyde at erectus ville have et særdeles effektivt gangmønster.

Erectus var en kompetent værktøjsmager, man har fundet deres værktøj i stort antal. Værktøjet klassificeres som Acheulean værktøjskultur. Der er god evidens for at værktøjet har været brugt til slagtning af dyr – kød var sandsynligvis en væsentlig del af H. erectus diæten. Der er også tegn på at H. Erectus anvendte, bl.a. trækul fra Choukoutien ( pt. Zhoukoudian) hulerne nær Peking – hvor Peking mennesket er fundet. Det samme gør sig gældende for den Afrikanske erectus population.

Review: Skogsö Jakken fra Fjällräven

Skogsö jakken (herre model) fra Fjällräven har jeg brugt i et års tid nu. Jeg er faktisk så glad for jakken, at jeg har den i to farver. Jakken er sådan lidt en “Guldlok” jakke for mig – en lige tilpas jakke.

Jeg vil begynde med at slå fast hvad jakken ikke er! Det er ikke en vandtæt jakke og det er heller ikke en lun vinterjakke. Men det den kan – gør den tilgengæld rigtig godt!

Det er en klassisk hoftelang jakke med to brystlommer og to håndlommer. Skuldrene og hætten er i det velkendte G1000 stof, mens resten af jakken er i ripstop udgaven G1000 lite.

Der er elastik snor i hætten og forneden, så man kan justere varmetabet. Ved håndleddet er en tryknap med to justeringsmuligheder, som fungere fint.

Hætten kan justeres og afslutningen ved kraven med flappen over lynlåsen virker optimalt.

Jakken er vandafvisende og klare fint byger, men er bestemt ikke vandtæt. Ved vedvarende regn tager jeg en let regnjakke ud over. Ikke alle vil synes om den model, men jeg har efterhånden oplevet en del dyre Gortex jakker hvor membranen giver op efter nogle år. Når jeg finder en yndlings jakke – så vil jeg gerne kunne have den i lang tid.

Jakken er tynd, men tilpas vindtæt – specielt hvis man vokser G1000 lite stoffet flere gang. Man kan med fordel vokse brystet grundigt, så man opnår en god vindtæthed. Hvis man ofte går med rygsæk kan det være smart at give ryggen mindre voks, men man må finde sin egen metode hen af vejen.

Hvad kan jeg lide:

De nederst håndlommer er på indersiden af jakken syet fast i bunden. På den måde dannes en stor dyb inderlomme i hver side. Det er en genistreg af Fjällräven – intet mindre.

De mange lommer.

At jakken er let og lige tilpas tæt – uden at være for tæt.

Hvad kan jeg ikke lide:

Jeg synes, at nettet i brystlommerne med fordel kunne være udskiftet med stof. Hen over maven har man tre lag stof, men over brystet kun et lag stof og et net. Der er fordel og ulemper ved begge løsninger.

Lynlåsene i lommerne virker lidt billige. Misforstå ikke – de virker fint, og har bestemt ikke givet mig nogle problemer – de giver bare ikke en lækker følelse.

Konklusion:

En forholdsvis let jakke til friluftlivet, men stilfuld nok til hverdagsbrug.

Projekt – Vælg din sygdom

Vælg din sygdom om bakterier og virus i fb. m. immunforsvar på BiA

Vælg en sydom. Redegør for sygdommen og dens biologiske mekanismer.  Diskuter hvorfor og hvordan man behandler og forebygger som man gør.  Vurder afslutningsvis sygdommens farlighed på individ- til global niveau.

Den gode historie er velkommen!

  • Kolera (skal indeholde noget om John Snows arbejde i 1840’ernes London og epidemiologi)
  • Pest (Skal indeholde noget om CCR5 receptoren)
  • TB (skal indeholde noget om antibiotika og multiresistente bakterier)
  • Fugleinfluenza/influenza  (skal indeholde noget om antigendrift og risiko for pandemi)
  • Kopper (Skal indeholde noget om vaccination og flokbeskyttelse)
  • HIV (skal indeholde noget om T-hjælpercellers centrale rolle i immunforsvaret)
  • De seksuelt overførte sygdomme.
  • Mæslinger, fåresyge og rødehunde (skal indeholde noget om det danske vaccinations program og flokbeskyttelse)
  • SARS (skal indeholde noget om forebyggelse og risiko for pandemi)
  • Polio (skal indeholde noget om vaccination og evt. flokbeskyttelse)

Husk at se TED talks om udryddelsen af kopper: https://www.ted.com/talks/larry_brilliant_wants_to_stop_pandemics

Projekt Populationsbiologi

Populationsbiologiske miniprojekter

Efter en fælles intro om populationsbiologiske grundbegreber arbejdes der i smågrupper  projektorienteret med et selvvalgt dyr.

Opgave:

Vælg et dyr og lav en præsentation. Du skal forklare hvordan populationen har udviklet sig og hvordan den vil forventes at udvikle sig. Inddrag tætheds- og tæthedsuafhængige faktorer samt barrierer i landskabet for spredning af arten.  Forklar endvidere  hvordan dyret interagerer med andre arter fx predation eller parasitisme. Er det en nøgleart, en rødlistet art eller måske en invasiv? Hvordan har man optalt antal dyr?

Eksempler på dyr:

Skarv

Bæver

Ulv

Mårhund

Odder

Sæler

Marsvinet (hvalen)

Dræbersnegle

Måske laks i jyske åsystemer?

Mink

Kongekrabbe

Sortmundet kutling

Materiale: søg fx forvaltningsplan  og x dyr, eller brug naturstyrelsen.dk som indgang, evt google scolar.

Rewilding

http://www.rewildingeurope.com/

Projekt Nervegifte

Vælg din nervegift

Opgaven går ud på at vælge en nervegift og lave et kort oplæg der viser hvordan den virker. Den neurobiologiske mekanisme skal præsenteres uddybende, og det kunne være underholdende at vide noget om organismen bag giften – og andre røverhistorier!

Kandidater:

  1. TTX: Tetrodotoxvickin, fra pufferfisk (Kuglefisk Tetrodon) Hæmmer specifikt voltage-gatede Na+ kanaler.
  2. TTX fra rough-skinned newt (Taricha granulosa) evt. koblet med co-evolution sammen med snogen der jager den.
  3. TEA: Tetraethyl ammonium. Hæmmer specifikt voltage-gatede K+ kanaler. (Kemisk fremstillet, ikke så meget materiale)
  4. Ouabain: fra fx Fingerbøl (Digitalis p.). Hæmmer specifikt Na+/K+ATPasen og derved øges [Ca2+]i 
  5. Curare: Giften fra de sydamerikanske pusterørspile. Bruges også som muskelafslappende middel i forbindelse med kirurgi.
  6. Atropa belladonna.  Gift (og skønhedsmiddel) kendt fra oldtiden. Atropin er også modgift mod nervegas (se pt. 7, Sarin)
  7. Sarin, nervegiftgas (eller anden nervegiftgas) 
  8. Botulinumtoksin: Pølseforgiftning.  Kendt fra Botox
  9. Saxitoxin: Red tide (Røde tidevand)/Algeopblomstring – fx giftige muslinger (ikke så meget materiale)
  10. Stivkrampebakterier, Tetanospasmin: hæmmer de hæmmende GABA synaper.
  11. Mojave Toxin: en selektive Ca(++) kanal antagonist. Fra Crotalus scutulatus/Mohave rattlesnake
  12. Batrachotoxins (BTX) Giftige frøer og visse biller. Hæmmer lukningen af spændingsregulerede Na-kanaler.
  13. Conotoksin fra Keglesnegle, en forskellige artet gruppe af nervegifte (Det var ret spændende)
  14. Mm.

Kritisk sans og videnskab

Videnskab.dk har lavet et manifest som du kan støtte din kritiske sans til, når du skal vurderer videnskabelige resultater/nyheder.

Det består af fem gode råd, der er værd at huske på, når du læser:

  1. Vurder, om forskningen er solid
  2. Find medier, du kan stole på
  3. Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser
  4. Få styr på tal og statistik
  5. Læg mærke til, hvor pengene kommer fra

Husk: Slå følge med dem der søger sandheden – men vogt dig for dem der siger, de har fundet sandheden.

Begreber i evolution

Adaptation eller tilpasning: Den gradvise, arvelige ændring af individer i en population, der forøger deres udnyttelse af ressourcer (i forhold til andre individer i populationen) og fører til en forøgelse af darwinsk fitness (s.d.). Adaptation sker “mekanisk” ved naturlig selektion (s.d.).

Adaptive radiation: egl. tilpasningsudstråling: artsdannelse, der sker ved, at en uspecialiseret arts efterkommere udvikler en række forskellige tilpasninger, der sætter dem i stand til at udnytte forskellige ressourcer

Analogi: ens karaktertræk, der ikke skyldes fælles afstamning, men ensartet selektion

Art: En gruppe af populationer (s.d.) af organismer (s.d), der kun i meget ringe grad udveksler gener med andre populationer

Allel: et gen kan optræde i flere varianter, som kaldes alleler. Et individ har to alleler, men i en population kan der vare mange varianter af en allel.

Allometri: At forskellige dele af kroppen vokser med forskellig hastighed.

Allopatrisk: deling af population ved en geografisk barriere

Allopolyploidi: Polyploidi ved hybridisering mellem to arter med forskelligt kromosomtal og følgende fordobling af kromosomtallet i kønscellerne.

Assortiv parring: at individer vælger partnere, der ligner dem selv i en eller flere egenskaber (f.eks. at store individer parrer sig med store individer i populationen)

Autopolyploidi : Polyploidi ved dannelse af kønsceller med samme kromosomtal som normale celler (f.eks. diploide kønsceller i diploide organismer). Sker ved fejl under meiosen.

Darwinsk fitness (eller bare fitness): et mål for, hvor meget levedygtigt og frugtbart afkom en organisme får

Densitet: Antal individer på arealenhed. Et udtryk for “tæthed”

Dihybrid: krydsning, hvor forældreindividerne har forskellige alleler for to gener

Dimorfisme [dimorphism]: to forskellige typer individer; kønsdimorfisme: forskel på de to køn

Diploid: En organisme med to sæt kromosomer (f.eks. vore normale celler)

Diversitet: Antal arter pr arealenhed. Et udtryk for “forskellighed”

Dominans: En heterozygot (s.d.) organisme har samme fremtrædelsespræg eller fænotype (s.d.) som en homozygot (s.d.) med to dominante alleler ( dvs. RR ser ud som Rr). Dominante alleler skrives som en konvention med store bogstaver, vigende eller recessive med små.

Coevolution: Det at fx byttedyr og rovdyr udvikler sig parallelt gennem evolutionen: Når et rovdyr er blevet lidt bedre til at fange sit byttedyr (f.eks. ved at kunne bevæge sig hurtigere) udvikler byttedyret en strategi, der mindsker rovdyrets chance for fangst (hurtigere bevægelser, undvigemanøvre, camouflage osv).

Embryologi: læren om fosterudvikling

Epistase [epistasis]: at et gen kontrollerer/ændrer et andet gens udtryk

Evolution eller udviklingslære: læren om, at arter har udviklet sig fra stamformer ved naturlig Udvælgelse. Strengt taget ikke en lære – men en videnskabelig teori.

Fertil: frugtbar

Fitness: se Darwinsk fitness

Flergenet arv: Karakterer, der skyldes flere gener, som for eksempel egenskaber som højde, vægt m.m, der varierer kontinuert.

Fylogenese: Udviklingshistorie, “stamtræ”

Fordeling: En population kan i princippet være fordelt på en af følgende tre måder: jævn/ligeligt, klumpet/patch eller tilfældig.

Fænotype eller fremtrædelsespræg: Organismens “udseende”- f.eks. har organismer med to dominante alleler samme fænotype som organismer med et dominant og et vigende allel.

Gamet: kønscelle

Gen: En DNA (eller RNA-) sekvens, der koder for et bestemt protein / egenskab

Genetisk drift: Tilfældige ændringer i en lille populations genpulje

Genom: Organismens samlede genetiske materiale

Genotype: De gener man er født med. Sammensætningen af organismens gener som kan vises ved genetiske undersøgelser, f.eks. krydsningsforsøg

Genpulje: Samlingen af gener i en population på undersøgelsestidspunktet.

Gradualisme: at ændringer (f.eks.geologiske) skyldes langsomme, kontinuerte processer ( i modsætning til katastrofeteorier)

Haploid: en celle eller organisme med et sæt kromosomer (f.eks. vore kønsceller)

Heterochroni: ændring i en organismes fosterudvikling ved ændring i “timing” af aktivitet af regulatorgener

Heterozygot: en organisme med to forskellige alleler for et gen (f.eks. Rr)

Homologi: “ensdannethed” i karaktertræk eller strukturer, der skyldes fælles afstamning

Homozygot: en organisme, hvor allelerne for et gen er ens (RR eller rr).

Hybrid: afkom ved krydsning af organismer med forskellige fænotyper, f.eks. to forskellige arter, hvor hybrider tit vil have nedsat fitness, eller to forskellige racer som i Mendels forsøg.

Karyotype: Den kromosom sammensætning man er født med.

Kemisk evolution: spontan, tilfældig kombination af de bestanddele, der dannede den første levende organisme

Klinal variation [engelsk: clinal variation]: variation af population langs en gradient som f.eks. en bjergskråning eller en temperaturgradient.

Klon: En ikke seksuelt opformering af et stykke DNA eller et helt individ.

Komparativ: Sammenlignende, og næsten altid sammenligning af organismer fra forskellige arter, som i “Komparativ morfologi” – sammenligning af forskellige arters form; “komparativ embryologi”: sammenligning af forskellige arters fosterudvikling.

Konkurrence: Inddeles i Interspecifik: Konkurrence mellem individer eller populationer af forskellig art, samt Intraspefifik: Konkurrence indenfor samme art.

Konvergent evolution: også kaldet homoplasi: udvikling af ensartede strukturer forårsaget af ensartet selektionstryk

Kromosommutation: større (tilfældig) ændring af det genetiske materiale ved duplikation/tab af dele af kromosomer. F.eks. deletion, translokation, resiprok translokation etc.

Kønsdimorfisme: synlig kønsforskel.

Range of Optimum: Den klokkeformede kurve der er afgrænses af “nedre tolerance grænse” og “øvre tolerance grænse” af en faktor f.eks. pH, vandindhold eller sollys.

Reproduktivt overskud: En tanke der indføres af Thomas Malthus (1766-1834) der udgiver sit berømte essay “Essay on the Principle of Population” i 1798. Denne engelske præst og nationaløkonoms essay handler om at befolkningstilvæksten altid vil være større end tilvæksten i afgrøder/fødevarer. Dette vil medføre nød og elendighed, som giver krig, sult og epidemier, hvor kun de stærkeste overlever. Charles Darwin læser dette essay i 1838 og overbevises her om af dyres afkom må kæmpe for overlevelse (the struggle for life) fordi der fødes flere unger end der er resurser til.

r- selekterende: En betegnelse man anvender om orgamismer der som livsstrategi har: stor formeringsevne, kort livscyklus, minimal yngelpleje. Kort sagt er i stand til at formere sig med eksponentiel hastighed. Typisk de arter man finder i et pionersamfund.

Kin-selektion: Kin = egen slægt. At man forøger nærtbeslægtede individers formeringseven. Når man er nært beslægtet har man en grad af fælles gener, dvs, ved at forøge deres formeringseven så forøger man de fælles geners formering. Uselvisk adfærd kaldes også altruistisk adfærd.

K-selekterende: En betegnelse man anvender om orgamismer der “investerer” meget i afkom og selv selv. Lang livscyklus, ….. Typisk de arter man finder i et klimaxsamfund

Liv: Der findes flere definitioner, men de fleste bygger på det princip at: “Liv er systemer der bruger energi for at opretholde indre orden”.

Meiose: Reduktionsdeling – dannelsen af haploide (s.d.) kønsceller fra diploide celler.

Mitose: normal celledeling

Monohybrid: krydsning, hvor forældreindividerne kun har forskellige alleler af et gen

Morfologi : læren om organismers struktur (form, sammensætning etc.)

Mutation: En tilfældig ændring i det genetiske materiale, f.eks. ved tilfældig udskiftning af et DNA-basepar med et andet. Inddeles bl.a. i punkt-, kromosom- og kromosomantalsmutation.

Naturlig selektion: læren om, at organismer, der udnytter ressourcer bedst, får mest afkom og dermed højest fitness (s.d.).

Niche: Et arts niche er defineret som “Et n-dimensionalt hypervolumen i økosystemet”, i.e. en arts niche er dets særlige sted og rolle i dette “rum”. Man siger at det er en artens måde at leve og overleve på mht.: levested, fødevalg etc. Det er vigtigt at bemærke at niche og habitat ikke er det samme. En habitat er et fysisk sted, det er et område man kan måle op med målebånd. Man kan opdele i fundemental niche og realiserede niche. Den fundementale niche er den niche arten kan udfylde. Den realiserede niche er den niche arten faktisk udfylder indenfor den fundementale niche..

Neoteni: En form for tidsforskydning, hvor den kropslige udvikling forsinkes i forhold til kønsmodnings-tidspunktet. Neoteni menes i øvrigt at være en væsentlig mekanisme i menneskets udvikling, idet det voksne menneske på mange måder har en påfaldende lighed med abeunger.(Aktuel Naturvidenskab 1/1999))

Ploidi: Antal kopier af kromosomer

Polymorfisme: to eller flere forskellige typer individer i samme population.

Polyploidi: Flere kopier af hvert kromosom

Population: en gruppe organismer, der udveksler genetisk materiale ved at formere sig indbyrdes, så deres gener tilhører en pulje, genpuljen (s.d.). En population er den mindste enhed, som evolution kan virke på.

Postzygot forhindring: Forhindringer i, at hybrider mellem to arter udvikler sig til frugtbare, voksne individer.

Protobiont: små “dråber” af organiske makromolekyler, der samler sig spontant og kan udføre visse livsprocesser

Præzygot forhindring: Forhindringer i, at individer fra to arter kan lave befrugtede, hybride æg.

Punktmutation: tilfældig ændring af et enkelt DNA-basepar

Recessiv eller vigende: et allel, der kun ændrer fænotypen, når organismen er homozygot (s.d)

Rekombination: udveksling af genetisk materiale under meiosen (s.d.)

Relativ fitness: antal afkom af en genotype i forhold til antal afkom af genotypen med højest fitness

Reproduktion: Formering

Reproduktiv isolering:at individer fra to populationer ikke formerer sig indbyrdes, enten ved præ- eller postzygote forhindringer (s.d.)

Segregering eller adskillelse [segregation]: adskillelse af alleler ved dannelse af kønsceller

Seksuel selektion: et af kønnene (oftest hunner) vælger partner baseret på fænotypiske træk. Fører ofte til udtalt kønsdimorfisme (s.d.)

Selektion:  udvælgelse. Fx kunstig selektion som er forædling af dyr og planter ved avl eller naturlig selektion er det samme som naturlig udvælgelse (s.d.).

Selektion tryk:

Spaltende selektion: [diversifying selection] (kaldes også disruptiv selektion): Selektionstype, der favoriserer to ekstreme varianter af et gen

Speciation: artsdannelse

Springende evolution [punctuated equilibrium]: At ændringen af en art er “hurtig” i begyndelsen af artsdannelsen, efterfulgt af lange perioders “stilstand” [stasis]. (Hurtig i geologisk forstand, dvs. måske perioder på 50 000-100 000 år)

Stabil polymorfi (Se også Polymorfisme): En stabil situation med forskellige alleler i en population. Den alm. Havesnegl udviser f.eks. stor variation i farvetegning. Det er en fordel, fordi ex. droslen udvikler et søge billede udfra de første snegle de spiser, så det er en fordel ikke at ligne de andre snegle.

Stabiliserende selektion: selektion der fastholder det karakterisktiske træk ved en population

Styret selektion: At seletionen er styret, f.eks. gennem avlsarbejde på husdyr (kan også kaldes kunstig selektion).

Sympatrisk: Sympatrisk artsdannelse sker ved reproduktiv isolering mellem to dele af en population, f.eks. ved kromosomfordobling eller ændringer i habitat og adfærd.

Tetraploid: organisme med fire sæt kromosomer

Triploid: organisme med tre sæt kromosomer

Tælling: Individer i en population kan tælles på flere måder. De mest anvendte er følgende:

1. Direkte tælling i.e. man tæller alle individer i det pågældende område.

2. Felt-tælling i.e. området opdeles i homogene felter, man tæller alle individer i et antal felter, udregner gennemsnittet og ganger så op med de antal felter området er inddelt i.

3. Fangst-genfangst. En matematisk fremgangsmåde. Man fanger et antal individer, mærker dem, sætter dem ud igen, og prøver at fange dem igen. Fordelingen mellem mærkede og ikke-mærkede individer man nu fanger vil give noget information om det totale antal individer i området.

X-bundet allel: Allel, der sidder på X-kromosomet. Hvis allelet er recessivt, vil det oftest udtrykkes i mandlige individer.

Zygote: befrugtet æg

Generelle tips om opgaver

Listen her er lidt en gentagelse af forskellige andre af mine sider, men jeg tror alligevel at listen kan gøre nytte. Den er lavet på baggrund af de mange opgaver som jeg har rettet. Så den er rette mod diverse fejl og svagheder, som jeg har set alt for ofte.

1.    Hold afstand til jeres kilder. Man må ikke skrive af! Man må gerne lave citater med referencer. Hold nu afstand – Jeg gider ikke mere plagiat, det gør mig sur…og desuden er skolen “studie- og ordensregler” meget klare på dette punkt.

2.    Byg ikke jeres opgave på kun en eller to artikler. Lav en velunderbygget opgave ved at inddrage flere artikler. Gamle lærebøger giver absolut ingen points. Vi vil have opdateret relevant faglig viden…

3.    I naturvidenskab er det sædvane at anvende direkte reference (forfatter, årstal for udgivelse, sidetal). Andre fag har andre traditioner (suk!).

4.    Skriv argumenterende – IKKE fortællende. Det jeg mener er, brug det I skriver til noget – hvorfor, hvilken betydning osv. Bind sætningerne sammen !

5.    Vis I er systematiske i arbejdet med opgaven: afgræns, opstil, behandle og konkluder. Det gælder for opgaven som helhed og for de enkelte afsnit.

6.    Lav et storyboard der sikrer en rød tråd i opgaven. Det kan gøres på mange måde, men det centrale er at der et naturlig flow og en sammenhæng i opgaven.

7.    Varier sproget; fordi, fordi, fordi, fordi…gab.

8.    Brug synonymordbogen: hvilket medfører, som betyder, er ensbetydende med, resulterer i osv.

9.  Et citat er nogle få linjer, ikke en halv side – og husk referencen.

10.   Lav gerne delkonklusioner undervejs.

11.   En diskussion er ikke en opremsning af diverse artikler. Fraser som “hvilket underbygges af”, “dog modsiges det af”, “ligeledes finder” og mange andre, viser hvordan du formår at sammenholde information fra forskellige kilder.

12. Vær kvantitative i jeres analyse. Jeg er træt af at læse “grafen stiger lidt” – jeg vil have tal, indextal eller procent på bordet. Jeg springer ganske enkelt en sikring, når jeg læser ordet “bedre” i beskrivelsen af en kurve!

13.    Lav afslutningsvis en konklusion der samler delkonklusionerne og fører tilbage til formålet.

14. Udfyld rammen. Hvis opgaven skal være ca. 15 sider, så skal den være ca. 15 sider. Ikke 12 sider og ikke 18 sider. Ca. 15 sider er mellem  14½ og 15½!

15. Skab en rød tråd i opgaven ved at sprogligt at tydeliggøre overgangene mellem afsnit. Forklar mig hvorfor det jeg skal til at læse er relevant for besvarelsen.

16.  Læs korrektur, læs korrektur, læs korrektur.

17.  Lad Word generere indholdsfortegnelsen. Der ser lidt mere professionelt ud end en der er skrevet i hånden….

18.  Litteraturliste udformes ved naturvidenskabelige opgaver således: forfatter, Årstal, titel, (journal), forlag, oplag/udgave  Eksempelvis:
Oberman, L. M. & Ramachandran, V. S. (2007). The simulating social mind: The role of the mirror neuron system and simulation in the social and communicative deficits of autism spectrum disorders. Physiological bulletin. Vol. 133, 2, 310-327
Opbygningen her følger APA standarden. Der findes andre standarder, bare følg en af dem.

19.  Bilag skal have deres egen side, og der skal et nummer på.

20.  Billeder skal bruges aktivt i opgaven, de skal ikke bare sættes ind som pynt. En pæn forside ikke vigtig – indhold, faglighed, præcision, relevans, sammenhæng mm. er vigtig!

21. Det vigtigste råd, til sidst, fordi man bedst huske det første og det sidste: Læs opgaven og brug opgavens oplysninger. Læs opgaven igen! Fik du svaret på alle delspørgsmål? Fik du brugt alle oplysninger?

Typeord i opgaver

Her er en oversigt over de type ord man støder på i opgaver. Oversigten er fra Biofag Nr. 1 1981 og Censorvejledning for skriftlige censorer i biologi 1993

Analyser…Det betyder du skal lave en grundig gennemgang af fx en figur med alle vigtige fænomener fra figuren nævner – fænomenerne skal holdes op imod hinanden og det vigtigste skal trækkes frem i fokus.

Anfør…Her forventes ofte et kort men præcist svar – tit blot enkeltord eller lignende.

Aflæs…Hold dig til hvad du kan aflæse fx på figuren.

På baggrund af …Her er det vigtigt at starten faktisk er det, der forlanges brugt som baggrund og årsagssammenhængen virkelig går ud fra denne start.
Det næste af besvarelsen skal kædes direkte sammen med denne start.

Begrund…Anvendes ofte for at få eleven til at tænke sig om og demonstrere denne tankeproces i nærmere detaljer. Brug biologisk viden og alle betydende ord fra start til det angivne slutresultat.

Beregn…En beregning anvender de opgivne tal stillet sammen med regnefunktioner (f.eks. x, \, +, -) samt resultatet af beregningen.
Alle delresultater angives og benævnelser skal behandles korrekt i beregningerne

En beskrivelse er en nøje fremstilling/skildring af en figur, en begivenhed eller lignende.
Hvad sker der på figuren/kurven på enkelte væsentlige steder?
Fokus skal være på det, der beskrives og ikke på det tilsvarende afsnit af en lærebog.
Beskrivelsen skal omfatte alle de forhold, som du vil anvende senere i opgaven, hvor du eventuelt skal til at forklare.
En beskrivelse holder sig til det, man kan se som objektive sandheder.

Inddrag betragtninger…Der inviteres til egne synspunkter, men de kvalificeres naturligvis meget af biologisk viden.

En diskussion kan opfattes som en debat, der skal skrive ned på papiret i din besvarelse. En debat indeholder synspunkter der taler for og imod. Det er altså tale om argumentation for og imod for hvert punkt. Ofte kan økonomiske og politiske betragtninger inddrages. Det er vigtigt ikke at miste fokus på den egentlige sag.
En diskussion slutter af med din konklusion på de forhold, du har bragt frem.

Forklaring …En forklaring skal i logisk rækkefølge føre fra udgangspunktet via biologiske forklaringer til det, der skal forklares.
Den skal i hvert tanketrin kunne forstås af en elev på dit eget niveau.
Forsøg at anvende dine egne ord og din egen viden til direkte at forklare. (Ofte vil et afsnit fra en lærebog ikke forklare netop dit fænomen).

Giv forslag til…Det forventes ikke, at man finder alle mulige svar. Et/ få udvalgte accepteres.
Sørg for at forslaget opfylder det, som der bliver bedt om i opgaven. Det betyder at dit valgte forslag, skal kunne føre frem til det slutresultat, der ønskes af opgavestilleren.

Hvad forstås ved…/Hvad er …? Giv en klar og kort definition. I visse tilfælde kan det være nyttigt ud over, hvad der kræves kort at give eksempler på ”fænomenet”.

Hvad fortæller…Hvad kan du slutte ud fra ….?  Ofte forventes en forklaring med relevant biologisk viden brugt undervejs i forklaringen.

Hvilken betydning…/Hvilke konsekvenser… Forklar med logiske biologiske årsagssammenhænge, hvordan du tror det vil gå. Anfør slutstadiet i en kort klar sætning. Vis gerne betydningen med konkrete eksempler.

Hvilke…? Ofte lægges op til korte, men præcise svar på et sådant spørgsmål.

Hvordan kan man undersøge….? .Giv en skitse til et forsøg – gerne illustreret og i få ord.
Medtag forventede resultater og kontrolforsøg.
Hvis du kender en konkret metode når mængden/tilstedeværelsen af et stof skal findes, angives den – ellers skriv:” en kemisk undersøgelse af….”

Hvordan vil det gå..? Find udgangspunktet og fortsæt historien med logiske årsagssammenhænge indtil et rimeligt slutstadium. Inddrag biologisk viden i årsagsrækkefølgen.

Hvorfor…? En besvarelse af dette forudsætter ofte en analyse af udgangsmaterialet (f.eks. en figur eller en observation).
Svaret skal i hvert tanketrin kunne forstås af en elev på dit eget niveau. Ingen væsentlige tanketrin må springes over.

Opstil en hypotese…Hypotesen må gerne være på formen:” Hvis ………, så …………..”!
Indeholder altid en forklaring og en sammenhæng, der kan bruges til at forudsige nye data af kommende eksperimenter, der tester hypotesen.

Inddrag figur…Med dine egne ord skal det væsentligste i figuren bruges.
Inddragelsen skal være integreret dvs., at du ikke blot bagefter din egen besvarelse skal skrive noget om figuren, men det skal placeres inde i din egentlige besvarelsestekst.

Konkluder/hvilke konklusioner kan drages…? Udgangspunktet skal altid bruges. Derfra skal man med logisk årsagssammenhæng føre frem til et/flere korte og klare slutresultater.

Konstruer…Der ønskes en eller anden opstilling.
Besvarelsen skal indeholde begrundelse for detaljerne i den konstruktion, du vælger.

…mulig…? Her signaleres at der er utrolig mange mulige svar, der alle er ganske gode.
Ofte antyder ”mulige” at eksperter på området heller ikke har en velunderbygget forklaring/hypotese i øjeblikket.

Opstil reaktionsskema…Her forventes biokemiske formler med pil imellem og med de givne oplysninger placeret korrekt. Du kan ofte få mange oplysninger i selve opgaven.
Sørg for at antallet af de enkelte atomer er ens på begge sider.
Overvej energiforhold.
Overvej involverede enzymer og eventuelle coenzymer.

En redegørelse er en ordnet, forklarende fremstilling af et emne, en tankegang m.v. Fokus skal være på spørgsmålets indhold. Hvad bliver du bedt om at gøre rede for?
Det vil ofte være hensigtsmæssigt at starte med en beskrivelse og derefter give en nærmere forklaring med biologisk viden inddraget undervejs.
Redegørelsen skal definere og klargøre teoretiske begreber. Den skal være fyldig og dækkende for emnet (spørgsmålet), således at en person på dit eget niveau, der ikke kender til den konkrete sag, kan danne sig et tilstrækkeligt overblik til at kunne foretage en subjektiv vurdering.
Redegørelsen fungerer ofte som en opsummering af et emne og inddrager ofte betydningen af emnet.

Sammenlign kurveforløbet…Beskriv kort de kurver, der ønskes sammenlignet. Hæft dig især ved de store linier og marker specielt forskelle og ligheder.

Angiv den sandsynlige…Giv det præcise svar.
Forklar, hvorfor du mener, at netop det svar du giver er sandsynligt. Det vises ofte godt ved at tage usandsynlige eksempler og forklare, hvorfor disse ikke kan være tilfældet.

Tegn…Fx et koordinatsystem. Husk her aksebenævnelser, akseinddeling og titel.
…med udgangspunkt i…Her er det vigtigt, at starten faktisk er det, der forlanges brugt som udgangspunkt og årsagssammenhængen virkelig går ud fra denne.
Det næste af besvarelsen skal kædes direkte sammen med denne start.

Vis at…Gå ud fra helt basal biologisk viden og vis derefter med logisk årsagssammenhæng, at man kan slutte sig frem til det, der skal vises.

Vurder…Du skal ofte på baggrund af en analyse ud fra biologisk viden vægte dine synspunkter for og imod og derefter ende med din egen mening/eller skøn.
Her forventes tit private overvejelser, men altid på et biologisk grundlag.

Hvilken årsag…? Find frem til et udgangspunkt, hvorfra man med logisk årsagssammenhæng kan føre frem til det slutresultat, der er anført i opgaven (fx på en figur). Husk at anvende grundig biologisk viden undervejs.
Ofte identisk med: Forklar…(se dette ord)

Review: EKA Swede 8 og 10 foldekniv

EKA Swede 8 og 10 er klassiske foldeknive. Begge knive har et kraftigt blad der låses i udslået tilstand – med et tydelig klik der siger kvalitet!

EKA 8 har, som navnet antyder en bladlængde på 8 cm og er dermed en god kraftig allround lommekniv til friluftlivet. EKA 10 har en bladlængde på 9 cm og tykkelse på 2,7 mm og kan der med i de fleste tilfælde erstatte en dolk.

Begge knive ligger godt i hånden, og stålet (Sandvik 12C27) holder æggen godt.

Til begge modeller medføjer et condura bæltehylster med plastikclips. Det er ikke særlig kønt, men virker ok. Jeg fortrækker selv en lavere hængende “dangler” model til lommeknive. Så hoftebæltet på rygsækken kan sidde hvor det skal.

Hvad kan jeg lide:

Klassisk kraftig lommekniv, træhåndtag (Bubinga), hul til fangsnor, solid låsemekanisme, kant på ryggen af bladet virker på ildstål.

Hvad kan jeg ikke lide:

EKA logoet i skæftet.

Konklusion:

En klassisk kraftig foldekniv som vil være en trofast følgesvende i mange år fremover.