Tag-arkiv: Undervisning

Projekt – Vælg din sygdom

Vælg din sygdom om bakterier og virus i fb. m. immunforsvar på BiA

Vælg en sydom. Redegør for sygdommen og dens biologiske mekanismer.  Diskuter hvorfor og hvordan man behandler og forebygger som man gør.  Vurder afslutningsvis sygdommens farlighed på individ- til global niveau.

Den gode historie er velkommen!

  • Kolera (skal indeholde noget om John Snows arbejde i 1840’ernes London og epidemiologi)
  • Pest (Skal indeholde noget om CCR5 receptoren)
  • TB (skal indeholde noget om antibiotika og multiresistente bakterier)
  • Fugleinfluenza/influenza  (skal indeholde noget om antigendrift og risiko for pandemi)
  • Kopper (Skal indeholde noget om vaccination og flokbeskyttelse)
  • HIV (skal indeholde noget om T-hjælpercellers centrale rolle i immunforsvaret)
  • De seksuelt overførte sygdomme.
  • Mæslinger, fåresyge og rødehunde (skal indeholde noget om det danske vaccinations program og flokbeskyttelse)
  • SARS (skal indeholde noget om forebyggelse og risiko for pandemi)
  • Polio (skal indeholde noget om vaccination og evt. flokbeskyttelse)

Husk at se TED talks om udryddelsen af kopper: https://www.ted.com/talks/larry_brilliant_wants_to_stop_pandemics

Projekt Populationsbiologi

Populationsbiologiske miniprojekter

Efter en fælles intro om populationsbiologiske grundbegreber arbejdes der i smågrupper  projektorienteret med et selvvalgt dyr.

Opgave:

Vælg et dyr og lav en præsentation. Du skal forklare hvordan populationen har udviklet sig og hvordan den vil forventes at udvikle sig. Inddrag tætheds- og tæthedsuafhængige faktorer samt barrierer i landskabet for spredning af arten.  Forklar endvidere  hvordan dyret interagerer med andre arter fx predation eller parasitisme. Er det en nøgleart, en rødlistet art eller måske en invasiv? Hvordan har man optalt antal dyr?

Eksempler på dyr:

Skarv

Bæver

Ulv

Mårhund

Odder

Sæler

Marsvinet (hvalen)

Dræbersnegle

Måske laks i jyske åsystemer?

Mink

Kongekrabbe

Sortmundet kutling

Materiale: søg fx forvaltningsplan  og x dyr, eller brug naturstyrelsen.dk som indgang, evt google scolar.

Rewilding

http://www.rewildingeurope.com/

Projekt Nervegifte

Vælg din nervegift

Opgaven går ud på at vælge en nervegift og lave et kort oplæg der viser hvordan den virker. Den neurobiologiske mekanisme skal præsenteres uddybende, og det kunne være underholdende at vide noget om organismen bag giften – og andre røverhistorier!

Kandidater:

  1. TTX: Tetrodotoxvickin, fra pufferfisk (Kuglefisk Tetrodon) Hæmmer specifikt voltage-gatede Na+ kanaler.
  2. TTX fra rough-skinned newt (Taricha granulosa) evt. koblet med co-evolution sammen med snogen der jager den.
  3. TEA: Tetraethyl ammonium. Hæmmer specifikt voltage-gatede K+ kanaler. (Kemisk fremstillet, ikke så meget materiale)
  4. Ouabain: fra fx Fingerbøl (Digitalis p.). Hæmmer specifikt Na+/K+ATPasen og derved øges [Ca2+]i 
  5. Curare: Giften fra de sydamerikanske pusterørspile. Bruges også som muskelafslappende middel i forbindelse med kirurgi.
  6. Atropa belladonna.  Gift (og skønhedsmiddel) kendt fra oldtiden. Atropin er også modgift mod nervegas (se pt. 7, Sarin)
  7. Sarin, nervegiftgas (eller anden nervegiftgas) 
  8. Botulinumtoksin: Pølseforgiftning.  Kendt fra Botox
  9. Saxitoxin: Red tide (Røde tidevand)/Algeopblomstring – fx giftige muslinger (ikke så meget materiale)
  10. Stivkrampebakterier, Tetanospasmin: hæmmer de hæmmende GABA synaper.
  11. Mojave Toxin: en selektive Ca(++) kanal antagonist. Fra Crotalus scutulatus/Mohave rattlesnake
  12. Batrachotoxins (BTX) Giftige frøer og visse biller. Hæmmer lukningen af spændingsregulerede Na-kanaler.
  13. Conotoksin fra Keglesnegle, en forskellige artet gruppe af nervegifte (Det var ret spændende)
  14. Mm.

Caseanalyse – Sådan!

Jeg er ikke stødt på nogen officiel metode til analyse af casemateriale i psykologiundervisningen. Så noten her er blot mine tanker om analysearbejdet.

Hvad er en case? Mine kriterier er, at det er en tekst, der fremstiller et forløb eller en hændelse. Den er virkelig og personcentreret dvs. den bestemt er non-fiktion. Det kan være dagbøger, læserbreve, brevkassebreve, interviews og avisartikler – måske endda filmklip med episoder/interview/beretninger fra virkelige mennesker.

Formålet med caseanalyse er forståelse, ikke nødvendigvis hele sandheden. Men en forståelse af nogle forhold i casen, ved at relatere dem til en teoretisk forklaring.

Arbejdet med casen har et fokus – hvis casen handler om små børn og deres omsorgspersoner, skal fokus typisk rettes mod udviklingspsykologiens teorier.
Hvis casen handler om mennesker og grupper, så skal fokus rettes mod socialpsykologiens forklaringsmodeller.
Hvis casen handler om arbejdsliv, travlhed og pres, skal fokus sandsynligvis rettes mod en psykologisk forståelse af stress.

Analyse betyder at nedbryde i bestanddel og at finde mønstre – samt at forklare disse mønstre. Det munder naturligvis ud i en konklusion rettet mod en  teoretisk forklaring af de relevante forhold i casen.

Hvordan gør du?

Du starter med at læse casen, og får ideer til hvor fokusset skal rettes. Hvis man ikke kan sine psykologiske teori er det ret svært at få ideer, så følg med i undervisningen – Intet husket, intet lært.

Når du har læst casen, så ved du hvilket fokus du skal have fx udviklingspsykologi. Nu læser du casen en gang mere, mens du understreger interessante afsnit i casen. Er der fx tilknytningsforstyrrelser, så kunne Bowlby være interessant. Eller er der mor-barn interaktion, så er det måske Stern der skal i spil? Er der et afsnit om en person der i en gruppe følger regler, som vedkommende ikke bryder sig om – det kan måske relateres til begreber som autoritet, konformitet eller socialkontrol?  De udvalgte afsnit skal du altså give en psykologifaglig forklaring på, således du fremkommer med en teoretisk funderet forklaring på personens adfærd, tanker eller følelser. Man kobler på den måde case og teori sammen, og viser at man kan anvende de teorier man har arbejdet med.

Måske kan to teorier understøtte hinanden, eller mere spændende modsige hinanden – hvilket kan give anledning til en diskussion. Diskussionen skal naturligvis være teoretisk funderet.

Der rundes af med en konklusion. Altså en opsummering af hvad du har fundet ud af.

Vedlæg casen, i sin fulde længde, som bilag.

Opsummering:

Casen handler om virkelige mennesker i virkelige situationer.
Du skal forbinde case og teori dvs. forbinde citater med psykologi faglig viden.
Der skal være en form for sammenhæng  mellem case og teorivalg.
Der skal være faglige argumenter – ikke påstande.
Det er ikke den fulde sandhed om personen vi søger her, men en teoretisk funderet forklaring  på nogle vigtig aspekter i casen.
Der skal afsluttes med en opsamlende konklusion.
Vedlæg casen som bilag.

Stationsøvelser

Engang i mellem laver jeg moduler der er planlagt som en række stationsøvelser. Formålet er bl.a. variation, bevægelse og afgrænsede arbejdsperioder

Gennemførsel
• Eleverne roterer fra station til station
• Læreren kan  evt. være fast placeret ved en station.
• Opsamling kan være kortere eller længere
• Dobbelt stationer ved store hold, 2 x station 1 og 2 x station 2 etc.
• Roterer på tid, ikke nødvendigvis færdiggørelse af stationen.
• Nedtælling på PC/projekter/IWB?

Eksempler på Stationer
1. Læsestation fx artikeluddrag
2. Billede/figuranalyse
3. MC-test eller anden test
4. Model-iagttagelse
5. Diskussion
6. Lav en tegning
7. Walk and talk
8. Klippe/klistre
9. Se en video/animation
10. Station 0 = læs lektien
11. Nøgleord/centrale begreber
12. Demonstrationsforsøg
13. Stil 10 spørgsmål.
14. Besvar følgende spørgsmål
15. Konceptkort evt. brug følgende begreber fx på IWB
16. Løs en opgave fra skr. eks.

Stationsøvelser er også gode til at skabe afveksling fx ved arbejdsark.
Så grupperne undervejs i modulet, ud over at svare på spørgsmålene, også skal komme forbi x antal stationer.

Projekt Sørestaurering

Projektet er et økologiprojekt, der arbejder med søen som økosystem. Der kan løbe over 3-6 moduler afhængig af niveauet og det ønskede mål. Jeg har kørt det flere gange og har oplevet et godt elevengagement. Forløbet afsluttes med en gruppevis præsentation af de valgte løsninger. Teksten her under er oplægget til projektet.

Baggrund

Vores region har mange søer som både rekreativt og landskabs- og naturmæssigt spiller en stor rolle. Vandkvalitet i den lokale sø er desværre ringe. Vandet er ofte uklart og artsrigdommen blandt planter og dyr er generelt lille. I perioder i sensommeren optræder store mængder af blågrønalger der kan lægge sig som malinglignende lag på vandoverfladen mens planterne på søbunden er forsvundet.  Der har det seneste år ikke bare forekommet iltsvind i den meget dybe del af søen men i store dele af søen. I sommeren 2006 skete der endvidere en bundvending – Året huskes blandt de lokale som ”stinkesommeren”.

Biologiske forhold

Fiskebestanden er stor og domineret af fredfisk som skalle og brasen. De fleste fuglearter som er tilknyttet søen findes kun fåtalligt fordi fødemulighederne er begrænsede.
Den ringe vandkvalitet skyldes en forhøjet tilførsel af næringsstofferne fosfor og kvælstof. Med henblik på at forbedre vandkvaliteten er der derfor gennem de sidste år foretaget store investeringer for at nedbringe næringsstoftilførslen – ikke mindst tilførslen fra byspildevand. Søen har dermed gradvist fået et lavere indhold af fosfor i de frie vandmasser. I dette tilfælde har dette medført en beskeden effekt på søen sundhedstilstand. Årsagen til en ringe vandkvalitet er at søen reagerer trægt efter nedsættelsen af næringsstoftilførsel – enten fordi der gennem lang tid frigives fosfor ophobet i søbunden eller fordi fiskebestanden er helt domineret af fredfisk så søen fastholdes i en ”ond cirkel”.

Beskrivelse af søen

Vores sø ligger langt fra hovedvejen ca. 4 km. Søen vender nord-syd, er ca. 2 km lang og 200 m bred. Der er løvskov på vestsiden og dyrkede marker på østsiden. Markerne skråner ned mod søen.  Adgangen til søen er af en smal markvej.
Den eneste punktkilde som man har identificeret er det kommunale spildevand, der i dag renses for både kvælstof og fosfat.
Den nordlige ende af søen er lavvandet < 1 m, omkredset af rørskov. Den sydlige ende er temmelig dyb > 20 m. Bunden er jernholdig, men har også et sedimentlag af slam der flere steder er 30-80 cm dyb. Sigtedybden i august var 30-50 cm. Vandgennemstrømningen i søen er lav, der er ingen store til- og fraløb.

Opgaven

Din arbejdsgruppe skal give forslag til hvordan søen kan gøres klarvandet igen. Jeres forslag skal indeholde en biologisk argumentation for de tiltag jeres gruppe peger på.
Dit firma skulle meget gerne vinde licitationsrunden på sørestaureringen, så vær overbevisende. Borgmesteren skulle meget gerne vælge netop dit firma til at løse opgaven.

Materialer

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_temarapporter/rapporter/87-7772-440-2.pdf
http://www2.dmu.dk/pub/fr636_del2.pdf
http://www2.dmu.dk/pub/fr636_del1.pdf
http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2011/Erfaringer_med_aluminiumbehandling_af_danske_soeer.htm
http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/19A57841-6779-4AE2-8A12-1505EA682D78/154510/vejledningNY.pdf Vejledning for gennemførelse af
sørestaurering, naturstyrelsen