Vælg din sygdom om bakterier og virus i fb. m. immunforsvar på BiA

Vælg en sydom. Redegør for sygdommen og dens biologiske mekanismer.  Diskuter hvorfor og hvordan man behandler og forebygger som man gør.  Vurder afslutningsvis sygdommens farlighed på individ- til global niveau.

Den gode historie er velkommen!

• Kolera (skal indeholde noget om John Snows arbejde i 1840’ernes London og epidemiologi)
• Pest (Skal indeholde noget om CCR5 receptoren)
• TB (skal indeholde noget om antibiotika og multiresistente bakterier)
• Fugleinfluenza/influenza  (skal indeholde noget om antigendrift og risiko for pandemi)
• Kopper (Skal indeholde noget om vaccination og flokbeskyttelse)
• HIV (skal indeholde noget om T-hjælpercellers centrale rolle i immunforsvaret)
• De seksuelt overførte sygdomme.
• Mæslinger, fåresyge og rødehunde (skal indeholde noget om det danske vaccinations program og flokbeskyttelse)
• SARS (skal indeholde noget om forebyggelse og risiko for pandemi)
• Polio (skal indeholde noget om vaccination og evt. flokbeskyttelse)

Husk at se TED talks om udryddelsen af kopper: https://www.ted.com/talks/larry_brilliant_wants_to_stop_pandemics

Populationsbiologiske miniprojekter

Efter en fælles intro om populationsbiologiske grundbegreber arbejdes der i smågrupper  projektorienteret med et selvvalgt dyr.

Opgave:

Vælg et dyr og lav en præsentation. Du skal forklare hvordan populationen har udviklet sig og hvordan den vil forventes at udvikle sig. Inddrag tætheds- og tæthedsuafhængige faktorer samt barrierer i landskabet for spredning af arten.  Forklar endvidere  hvordan dyret interagerer med andre arter fx predation eller parasitisme. Er det en nøgleart, en rødlistet art eller måske en invasiv? Hvordan har man optalt antal dyr?

Eksempler på dyr:

Skarv

Bæver

Ulv

Mårhund

Odder

Sæler

Marsvinet (hvalen)

Dræbersnegle

Måske laks i jyske åsystemer?

Mink

Kongekrabbe

Sortmundet kutling

Materiale: søg fx forvaltningsplan  og x dyr, eller brug naturstyrelsen.dk som indgang, evt google scolar.

Rewilding

http://www.rewildingeurope.com/

Vælg din nervegift: 

Opgaven går ud på at vælge en nervegift og lave et kort oplæg der viser hvordan den virker. Den neurobiologiske mekanisme skal præsenteres uddybende, og det kunne være underholdende at vide noget om organismen bag giften – og andre røverhistorier!

Kandidater:

1. TTX: Tetrodotoxvickin, fra pufferfisk (Kuglefisk Tetrodon) Hæmmer specifikt voltage-gatede Na+ kanaler.
2. TTX fra rough-skinned newt (Taricha granulosa) evt. koblet med co-evolution sammen med snogen der jager den.
3. TEA: Tetraethyl ammonium. Hæmmer specifikt voltage-gatede K+ kanaler. (Kemisk fremstillet, ikke så meget materiale)
4. Ouabain: fra fx Fingerbøl (Digitalis p.). Hæmmer specifikt Na+/K+ATPasen og derved øges [Ca²⁺]_i 
5. Curare: Giften fra de sydamerikanske pusterørspile. Bruges også som muskelafslappende middel i forbindelse med kirurgi.
6. Atropa belladonna.  Gift (og skønhedsmiddel) kendt fra oldtiden. Atropin er også modgift mod nervegas (se pt. 7, Sarin)
7. Sarin, nervegiftgas (eller anden nervegiftgas) 
8. Botulinumtoksin: Pølseforgiftning.  Kendt fra Botox
9. Saxitoxin: Red tide (Røde tidevand)/Algeopblomstring – fx giftige muslinger (ikke så meget materiale)
10. Stivkrampebakterier, Tetanospasmin: hæmmer de hæmmende GABA synaper.
11. Mojave Toxin: en selektive Ca(++) kanal antagonist. Fra Crotalus scutulatus/Mohave rattlesnake
12. Batrachotoxins (BTX) Giftige frøer og visse biller. Hæmmer lukningen af spændingsregulerede Na-kanaler.
13. Conotoksin fra Keglesnegle, en forskellige artet gruppe af nervegifte (Det var ret spændende)
14. Mm.