Vælg din nervegift: 

Opgaven går ud på at vælge en nervegift og lave et kort oplæg der viser hvordan den virker. Den neurobiologiske mekanisme skal præsenteres uddybende, og det kunne være underholdende at vide noget om organismen bag giften – og andre røverhistorier!

Kandidater:

1. TTX: Tetrodotoxvickin, fra pufferfisk (Kuglefisk Tetrodon) Hæmmer specifikt voltage-gatede Na+ kanaler.
2. TTX fra rough-skinned newt (Taricha granulosa) evt. koblet med co-evolution sammen med snogen der jager den.
3. TEA: Tetraethyl ammonium. Hæmmer specifikt voltage-gatede K+ kanaler. (Kemisk fremstillet, ikke så meget materiale)
4. Ouabain: fra fx Fingerbøl (Digitalis p.). Hæmmer specifikt Na+/K+ATPasen og derved øges [Ca²⁺]_i 
5. Curare: Giften fra de sydamerikanske pusterørspile. Bruges også som muskelafslappende middel i forbindelse med kirurgi.
6. Atropa belladonna.  Gift (og skønhedsmiddel) kendt fra oldtiden. Atropin er også modgift mod nervegas (se pt. 7, Sarin)
7. Sarin, nervegiftgas (eller anden nervegiftgas) 
8. Botulinumtoksin: Pølseforgiftning.  Kendt fra Botox
9. Saxitoxin: Red tide (Røde tidevand)/Algeopblomstring – fx giftige muslinger (ikke så meget materiale)
10. Stivkrampebakterier, Tetanospasmin: hæmmer de hæmmende GABA synaper.
11. Mojave Toxin: en selektive Ca(++) kanal antagonist. Fra Crotalus scutulatus/Mohave rattlesnake
12. Batrachotoxins (BTX) Giftige frøer og visse biller. Hæmmer lukningen af spændingsregulerede Na-kanaler.
13. Conotoksin fra Keglesnegle, en forskellige artet gruppe af nervegifte (Det var ret spændende)
14. Mm.