Her er en række tips til friluftlivet i en ikke-prioriteret rækkefølge. Et par af dem (jeg siger ikke hvilke, det vil være for pinligt) har jeg måtte lære på den hårde måde.
Navigation
1. Stol på kompasset. Et kompas er en herlig ting, men man skal bruge det og stole på det.
2. Hvis man skal bruge kompasset – så skal det også være let tilgængelig. Jeg kan godt lide mit spejlkompas. Spejlet kan bruges til flere ting fx når man får noget i øjet. Men spejlkompasset er også stort og klodset, så til den almindelige orientering har jeg et mindre kompas i lommen.
3. Vær nøjagtig med kompasset. Det giver en forskel hvis man følger en kurs der hedder Sydvest i stedet for Sydsydvest.
4. Dit kompas skal være sikret til dig med en stærk snor.
5. Det kan være svært at ramme et bestemt punkt når man gå efter kompas (se punkt 2), så man kan med fordel anvende “Aim off” dvs. man med vilje rammer en opfangslinje til venstre eller højre for målet, og så følger opfangslinjen ind til målet. Fordelen er at man ved om man skal dreje til højre eller venstre når man rammer opfangslinjen.
6. Metal, her under andre kompasser (inklusiv armbånds/urremskompasser), påvirker dit kompas. Højspændingsledninger skal man også være opmærksomme på.
(læs også gode orienteringsevner)
Ild – ild er godt
1. For at have “ild” lige ved hånden har jeg lighter eller ildstål i min højre bukselomme (er venstrehåndet så lommekniven ligger til venstre). Jeg er gået mere og mere over til ildstål, i takt med min erfaring med det er blevet større.
2. Det er den hvide side af birkebark der fungerer godt sammen med ildstål. De papirstynde hvide strimler fænger lynhurtigt. Eventuelt kan man bruge kniven som en skraber og lave en slags pulver/fine spåner. Det virker også i vådt vejr, når det første lag er vådt og slimet af alger.
3. Tænd ilden i den side vinden rammer, så flammerne “vokser ind i bålet”.
4. Hvis man ikke lige har andet er ens hat ganske glimrende til at give læ til selve optændingen, og den kan også bruges som vifte, hvilket er en del mere behagelig end at skulle ligge og puste på ilden.
5. Forsøm ikke en lejlighed til at samle lidt birkebark til lommen – fra væltede eller fældet birkertræer.
6. Vatkugler rullet i vaseline er også geniale til optænding. Den lille fedtede kugle trækkes lidt fra hinanden, så fibrene stikker frem. Så er den klar til at modtage gnisteregnen fra ildstået.
7. Kniv/ildstål kombinationen virker bedst hvis man holder kniven stille og trækker ildstålet op. På den måde kommer man ikke til at slå den første flamme ud.
8. Hvis skal man tænde ild i regnvejr, så er en BIC lighter og nogle gummielastikker/cykelslange-elastikker ikke at foragte!
9. Hvis du bruger en økse med et kort skaft, så sæt dig ned på knæene. Beskidte bukser er altid at fortrække frem for 800g håndsmedet svensk stål i skinnebenet!
10. Om vinteren fortrækker jeg en økse på ca. 60 cm. Minusgrader kræver mere brænde, og det er nu lettere med en stor økse end en lille økse.
11. Når du skal have gang i bålet om vinteren, så er det en godt ide at starte med et par lag bænde, og så bygge dit bål op oven på det. På den måde ligger dit optænding ikke på den våde jord/sneen. Under optændingen suger ilden også lettere luft til sig når man på den måde har løftet bålet væk fra jorden. Jeg plejer bare at lave et pagodebål som platform, og resten afhænger lidt af brændet og formålet.
Bivuak/overnatning
1. Tjek vindretningen inden du sætter bivuakken op. Nogen gange overvejer jeg at skrive det på pakposen til bivuakken: 1. Tjek vindretningen.
2. Kig op – Så du ikke kommer til at sidde eller ligge under træer der har store rådne grene.
3. Når du skal sætte bivuak op så er et sibirisk stik lettere og hurtigere end et tømmerstik. Faktisk behøver du kun to knob i den situation: Sibirisk stik og et selvklemmende bandun-knob.
4. Ryst soveposen inde du kravler i den. Ryst den godt og grundig i 1-2 min, så den har mest mulig loft – maksimal isolering.
5. Husk en god nathue og en buff til halsen. Nogen gange bruger jeg min undertrøje som halstørklæde, lyder lidt mærkeligt – men virker godt.
6. Hav gerne to stk hovedbeklædning med på tur. En til at gå med fx i sol/regn og en varm tør en til at sove med.
7. Åben soveposen om morgenen og lad den ånde et stykke tid inden du pakker den ned.
8. Hvis det er muligt så rig en tørresnor op til soveposerne. Man kan også smide poserne ovenpå teltet hvis det er knastørt, eller en gren – Jeg foretrækker bare en ren tør snor, som ikke kan beskadige min sovepose. Men husk at hvis man forlader sin basecamp, så er ALT inde i teltet igen, og det er lukket helt.
9. Så lang tid din sovepose er tør, så går det alt sammen! Smil og sæt den ene fod foran den anden.
Kogegrej og madlavning
1. Brug en vindskærm, det forøger effekten og der ved spares brændstof. Du kan evt bruge lidt tid på at bygge en op på stedet med sten eller træ (Ryd op efter dig igen).
2. Brug gerne en improviseret “høkasse”. En form for staniolspose med isolering, som maden kan stå og blive færdig i.
3. Hvis det er koldt, rigtig koldt, så er en termokande en rar ting. Specielt hvis man har fyldt den med kogende vand inden man ligger sig til at sove. Få ting slår varm kaffe inden man skal ud af soveposen og have stivfrossen tøj på. Selv om sommeren kan det være smart at fylde termokanden inden man skal sove, for så kan man lave morgenkaffe uden at vække de andre.
4. Hvis din brænder ikke er så hurtig til at koge vand, så tænk over rækkefølgen du gør ting i fx når du slår lejre: Sæt vand over som det første, så er det klar når telt/bivuak står klar og soveposen er rullet ud.
5. Nogen gang er det også en fordel at dele aftensmaden op, så man får en omgange suppe eller andet let inden man sætter lejren op, og når så lejren er oppe kan man gå i gang med “den store treretters menu”.
6. Når jeg har hældt kogende vand i posen med frysetørret mad, så sætter jeg normalt en stor (ca 20 cm) poselukker på. På den måde spilder jeg ikke maden på jorden ved et uheld. Samt jeg kan smide posen under jakken og udnytte varmen.
7. Hvis du planlægger at spise den frysetørret mad direkte fra posen, som er det nemmeste, så vil jeg anbefale en lang ske. Har efterhånden købt Optimus Long spoon i titanium til hele familien. Startede med en i aluminium, men belægningen på den kunne ikke klare opvaskemaskinen.
Vand og vandrensning
1. Keramiske vandrensningsfiltre tåler ikke frost når det er vådt. I frost vejr, hvor man ikke kan holde den våde filterpatron frostfri, vil et godt bud på vandrensning være kogning.
2. Selv om jeg er meget glad for mine Nalgene wide mouth drikkeflasker, både den lille og den store model, så er jeg gået mere over til bare at bruge alm. vandflasker. Altså dem man køber flaskevand i. Speciel hvis vægten skal ned kan det være en god ide. Mine Camelbak drikkeflasker med vippetud bruger jeg stort set ikke mere til vandring.
3. Vandposer med drikkeslange bruger jeg ofte hvis jeg har brug for at drikke på farten. Hvis rygsækken er tung og uhandy, så kan det også være en god ide. Om vinteren skal man lige blæse kontra, så vandet i slangen ikke fryser.
Undervejs
1. Regn med ca 2 timer til at bryde lejren ned om morgen. De to timer indbefatter alt fra man vågner til man er klar til at gå dvs. påklædning, morgenmad og evt. opvask, fyldning af termokande, personlig pleje/hygiejne, nedtagning af telt og pakning af rygsæk osv. Det kan sagtens gøres hurtigere men to timer er et planlægningsgrundlag. Hvis man har børn med kan det godt tage længere tid, med mindre man kører en lidt hård linje.
2. Når I har holdt en længere pause så start med at gå ca. 20 min og hold så en kort pause. Hvor man kan rette på tøjet og fodtøj, tag overskydende tøj af osv. Man starter altid med for meget tøj på.
3. Hvis det skal være en luksus-tur fx tykke underlag, stor bålgryde etc., så er det en fordel at lave en basecamp og så lave dagsture derfra. På den måde har man kun én rigtig tung dag, nemlig den første, hvor man hiker ud til campen. Når man efter nogle dage hiker tilbage til udgangspunktet, så er hovedparten af maden, snack og brændstoffet brugt.
4. Realistisk 1. dag med tunge forældre-rygsække er måske 10 km. Måske 15 hvis det er fladt terræn, men 10 km er overskueligt for alle (Naturligvis afhængigt af antal højdemetre).
Man kunne overveje at kombinere sejlads med hiking, så man sejler ud med tungt lastede kanoer/kajakker til en basecamp. Det kræver naturligvis at der er minimalt med overbæringer ellers bliver det for hårdt.
5. Fyld termokanen igen i forbindelse med hver længere pause (tænk over rækkefølgen: Lad vandet koge, mens I drikker det varme vand fra termokanden og fylde den så på ny). På den måde har man varmt vand med til brug ved små pauser eller for at holde moralen oppe. Cacao og kiks giver altid et smil på læben – ved både store og små.
6. Giv børnene ansvar for noget: slikmester (bærer slik, snack etc. og dele det ud), kompasmester (kan give kursen, når man spørger), fotomester etc.
Kanotur og packraft
1. Kryds åben vand tidlig på dagen – før vinden kommer
2. Husk et par slynger til at forlænge bærehåndtag med.
3. Husk ekstra line og evt. små karabiner til at fastgøre udrustning.
4. Pak frokost, snack, vand og evt. termokande (fyldt) så det er nemt at komme til.
5. Husk rohandsker, gerne med neopren overdel.
6. De fleste shelters skal man ankomme tidligt på dagen til – inden det bliver optaget.
7. Aftal dagens samlepunkt og endelig samlepunkt (typisk udgangspunktet/målet).
8. Solbriller og regntøj, specielt regnbukser skal pakkes tilgængeligt. I packraften er det en fordel at starte med regnbukserne på.
9. Packraften bliver slidt under bunden hvis man ikke er forsigtig. Specielt bagenden er sårbar, hvis man ikke søger langt nok ud, når man skal op i den.
10. Hvad er jeres nødplan? Bølger, vind, strøm, kæntring, tilskadekomst, adskillelse osv.
11. Husk af aflevere en sejlplan hvis mulig – mål, rute, tidsplan, udstyr, kontakt info etc.
Diverse
1. Jeg har altid min uundværlige 2-meter-snor i lommen, når jeg er på tur. Et stykker 3 mm snor el. 550 Cord på 2 meter. Det bruges til alt mulig: En bivuak der skal tunes, sikre rygsækken til kanoen, ophængning, fastgørelse osv.
2. Jeg vil også anbefale, at du medbringer et mindre stykke liggeunderlag. Det kan bruges til mange ting: siddeplade, knæpude, polstring af sarte ting, vifte til bålet, underlag til gasdåsen, vindskærm, påklædningsunderlag, skinne/førstehjælp osv. Om vinteren er det fx også ekstra isolering om min termokande. Specielt når man har oppustelige liggeunderlag med, så er det lækkert at have et mindre stykke skumunderlag med til pause etc. som man lige kan hive frem.
3. Pak så du ved pauser hurtigt kan tage ekstra tøj på. Afhængig af forholdene kan det være et isolerende lag og/eller et vindtæt lag.
4. Hvis dit underlag ligger under låget af rygsækken kan det være en fordel at du udtænker en måde at sikre det på. Så det ikke blæser væk når du åbner rygsækken et sted hvor det blæser og/eller er langt ned! Det samme gør sig gældende for dit rygsæk overtræk, her kan du med fordel bruge en meget lille karabin til at sikre overtrækket til rygsækken med.
5. En af de udrustningsgenstande jeg bruger mest er mit groundshield. Et stykke presenning ca. 2 x 1,5m, fra en gammel teltbund, der er klippet til så det passer til to underlag. Jeg bruger det ved hvil og i lejren. Det kan bruges sammenfoldet eller udfoldet som fx siddeunderlag, påklædningsunderlag, underlag for liggeunderlag, beskyttelse mod regn, vindlæ ved pauser etc.
6. Solbriller er jeg blevet rigtig glad for. I sol og blæst er et par polaroid solbriller en ren fornøjelse at have på ( og så kan man også nemmere se fiskene når der er tid til at kaste snøreren ud :-)) Pak dem i toplommen/let tilgængelig.
