“…of course real pirates know to treat these rules more like guidelines…” 🏴☠️
Mindset
Vejen er målet 🌄 Det er turen, der er det vigtigste – det er ikke et kapløb om at komme i mål.
Udstyr er vigtig, men det er ikke det vigtigste. Simpel udstyr fungerer også fint, så lad være med at gå i High-tech Ultra-Fancy need-to-have grejfælden, bare brug det du har. Pointen er, at typen af udstyr ikke er super afgørende for, om en tur bliver god, udstyret skal bare virke.
Kommunikation er vigtig for en vellykket tur – sig det du mener og tænker – lorten 💩 på bordet.
Husk at smile, også når det er surt – if it ain’t raining it ain’t training💪
Mindset 🐸 ting går galt, ting går i stykker, man får en vabel, man får våde sokker…Improvise, adapt, overcome 💪
Det er ok, hvis plan A ikke lykkes, så laver man bare en plan B. Sådan er det at være ude på eventyr 😀 Hvis alt går som planlagt, så er det jo ikke et eventyr 👊
“Er der noget jeg kan hjælpe med?” Det er et vigtigt spørgsmål, når man er på tur med andre.
Hjælp de andre når du selv har overskud. Hjælp de andre med at få rygsækken på, at sætte vandflasken i sidelommen, at komme over en forhindring osv. Det er ok at have brug for hjælp, bare man også hjælper andre, når man selv har overskud.
Take only memories, leave only footprints – Namaste Mother Nature 🙏
Forberedelser
En vandretur bliver typisk en bedre oplevelse, hvis man har trænet. En god grundform hjælper naturligvis, men specifik marchtræning med progressivt tungere rygsæk er også vigtigt. Man skal selvfølgelig træne i de støvler og sokker, som man skal gå i på vandreturen.
Afprøve dit udstyr og påklædning inden turen – det er ganske enkelt en gylden regel: Aldrig uafprøvet udstyr med på tur i øde områder.
Lav en komplet pakliste – og følg den. Undgå dubletter, med mindre det er meget vigtige ting.
Ikke mere tøj med end man kan have på, på samme tid. Tøj man ikke bruger, er bare dødvægt.
Din baseload, den planlagte distance, vejr og terrænet bør være afstemt. Desuden skal kondition/fysik og erfaring også tages i betragtning (vejret og terræn er situationsdannende faktorer, som det hedder i militære fagtermer). Som udgangspunkt bør din baseload ikke overstige 10 kg, og den samlede vægt bør ikke være mere end 20% af din kropsvægt. Man behøver ikke at være ultralight (typisk defineret som 4,5 kg), men en vandretur bliver bare en bedre oplevelse, hvis man ikke skal bære alt for tungt.
Letvægtsudstyr er vigtig, men andre forhold skal også tages i betragtning. Det kan også være en god ide at overveje ting som fx komfort, sikkerhed, holdbarhed og bæredygtighed. Overdrevet fokus på letvægt kan tage lidt af turfornøjelsen væk. Omvendt vil overdrevet fokus på komfort give en meget tung rygsæk. Husk: Gram giver kilo, og kilo giver smerte🤘
Overvej at lægge en hviledag/kortere dag ind i planen. Her kan man gå dagsture ud fra campen, fiske eller bare hygge sig. Det kan også bare være en eller to lidt kortere dage.
Overvej “single point of failure”. Hvor gør vi hvis gasdåsen eller brænderen ikke virker, hvad gør vi ved en knækket teltstang, utæt underlag. Forberedelse og kontrol – 😈er i detaljen
Overvej hvilke exit-punkter der er på ruten. Ud til fx bebyggelse eller hovedveje. Overvej om ruten skal planlægges, så der er mulige exit-punkter.
Overvej hvilke genforsyningsmuliger der er fx hytter. Skal ruten lægges, så der er mulighed for genforsyning? Skal der lægges cache ud før turstart fx hvor man er i nærheden af en vej?
Overvej hvor man kan finde vand. Hvilke vandkilder er der? Hvor langt er der mellem dem? Hvor meget har jeg brug for at bære? Er der risiko for udtørring? Er det tæt på bebyggelse, marker eller kreaturer? Skal vandet behandles og hvordan?
Undervejs på ruten🌄
Regnjakke og rygsækovertræk pakkes let tilgængeligt (og snacks…rigelig med snacks).
Det er den forreste person der skal vente på den bagved, ikke den bagerste der skal nå op til den forreste.
Hold samme højde hvis muligt. Både skridt for skridt, men også undervejs. Følg højdekurverne hvis muligt. Det koster virkelig energi at ændre højden.
Start dagens vandring med at gå 20-30 min og ret så påklædning og oppakning.
Husk lag på lag princippet, så det er nemt at tage noget tøj af, så du ikke bliver unødvendig varm og svedig.
Tag et lag af, når du tager skaljakken på – det bliver hurtig 🔥 varmt med jakke og sæk på.
Prøv at finde en rytme med at gå 50 min og holde 10 min pause. Spis og drik lidt ved hver pause.
“2 minutter” betyder afgang om to minutter. Så man skal gøre sig klar til mach🦶 Følg gruppens rytme.
Drik før du bliver tørstig, og spis før du bliver sulten. Pak gerne vand og snacks, så det nemt kan nås mens man går.
Drik gerne når der er vand tilgængelig og bær så lidt mindre. Naturligvis skal du have nok med til at kunne nå den næste vandkilde sikkert, men er der vand i området så er der ingen grund til at bære rundt på for meget vand.
Afhjælp små problemer før de bliver store problemer fx sokker og fødder.
Hold også længere pauser undervejs. Fx omkring kl 12 og igen en længere pause omkring kl 15. Det er ikke et kapløb, vejen er målet. Følg naturens rytme.
Hvis det er for varmt midt på dagen, så start tidligere og hold en længere pause når det er varmest.
Find gerne et sted med lidt læ at holde pause – og en udsigt 🙂
Tag gerne støvlerne af og sålerne ud af dem ved længere pauser. Tag evt. også sokkerne af og får dem og fødderne tørret lidt.
Styr på stumperne – ting har deres faste plads. Både i rygsækken, lommerne og i apsisen af teltet. Så tasker lukkes igen, lommer lynes, drikkedunke lukkes osv. Hvis man ikke holder orden og systematik, så taber man ting, glemmer ting eller de blæser væk.
Er der mulighed for at man kan tabe noget fra lommerne eller fra rygsækken? Tænk tingene igennem. Hav en lomme til snacks og en anden lomme til vigtige ting osv. Ting der monteres uden på rygsækken eller under låget er særligt udsatte, overvej om de skal sikres. Orden og systematik ✅
Når man forlader et område, så vender sidste mand sig om og sikre sig at der ikke er efterladt noget. Det gælder både ved korte og lange pauser og ved campen.
Sikkerhed på tur 🥶
Pas på våde sten, de bliver glatte.
Undgå at springe over vandløb med rygsæk på. Heller lidt våde støvler end en skade i ankelen eller et knæ.
Brug gerne et minut ekstra på at finde det bedste sted at krydse vandløb. Overvej om der eventuelt skal findes en anden rute. Selv om det er træls at gå en omvej, så må man ikke gå på kompromis med sikkerheden. Hvis bare en deltager er usikker på krydsningen, så bør man lave en ny plan.
Brug stavene når der skal passeres vandløb. Vær sikker på at de har nået bunden og står fast, før du lægger vægt på dem. Kast dem tilbage til næste mand, hvis der kun er et sæt med.
Åben hoftebælte og brystrem når der passeres vand, så du kan komme af med rygsække hurtigt hvis nødvendig 🐸
Elve med smeltevand har typisk mindst vandføring tidligt på dagen, det er værd at overveje i planlægningen.
Vær opmærksom på hypotermi i blæsende og/eller fugtigt vejr. Forebyggelse – opmærksomhed. Kend symptomerne – handel i tide
Spar på kræfterne og slå lejr i tiden – husk det!
I tæt tåge skal man overveje om det er sikkert at fortsætte eller om man skal slå lejr.
Hav respekt for tordenvejr⚡- som i virkelig meget respekt. Undgå at være det højeste punkt 🌩️ !
Aldrig aldrig kaste med sten, hvis du ikke kan se hvor den lander.
Vær opmærksom på skredfare både jord, sten og sne. Både undervejs på ruten, men også når man slår lejr.
Hold aldrig pause under store rådne grene på høje træer – en “widow maker”. Det samme gælder for sten og klipper.
Hav en plan for nødsituationer – søg for alle kender den.
Brug solcreme faktor 50 i ansigtet, halsen, ørerne og andre udsatte steder. En hel dag med højfjeldssol giver røde næser, selv med solhue på. Husk også solbrillerne, specielt i nærheden af sne og vand.
Tag lunt tøj på eller brug fjellduk ved længere pauser. Pak rygsækken så det er nemt👍 fx den lune trøje øverst, sammen med frokost og snack.
Pak gerne bunden af rygsækken med bløde ting, så du kan sætte dig på den, eller op ad den, uden at ødelægge noget.
Siddeplade el. ½ skumunderlag til at sidde/ligge på ved pauser. Specielt er det genialt at kunne hvile ryggen ved at ligge ned. Evt. bruge bunden af rygsækken som ryglæn.
Sæt tempoet lidt ned det sidste stykke før det planlagte camp-område, så man kan gå sig tør – og ikke ankomme drivende af sved.
Husk, det er ingen skam at vende om i tiden.
Campen
Brug lidt tid på at finde et godt sted at sætte teltet op. Vil du fx have morgen- eller aftensol. Hvordan er dræningen i området, kan evt. regnvand løbe væk. Hvad med dyr, er der noget at være opmærksom på? Vil du ligge tæt på stien, eller foretrækker du lidt skjul? Overvej om vandet pludselig kan stige?
Stil rygsækken i det påtænkte område og gå så en mindre tur rundt i området. Er der noget du har overset? Noget du bør forholde dig til? Når først teltet er oppe, så vil man nødigt til at flytte det, så brug nogle minutter til at recce området.
Hvis du går væk fra stien i lukket terræn, kan det være smart til indstille kompasset på kursen tilbage igen. Det kunne være du vågnede op i tæt tåge. Så bemærk retning, afstand (tæl fx skridt) og markante terrængenstande.
Prøv at finde en camp lidt væk fra vand, væk fra krat pga. myg mm. (med mindre det blæser kraftigt, så er der alligevel ingen myg) og gerne lidt højde på.
Hvis vinden er kraftig, så er det at finde en camp med en vis grad af læ vigtig. Her trumfer læ, både komfort og fugtighed. Udnyt terrænets muligheder.
Pak teltet så det er lettere at sætte op i blæsevejr, dvs. du ruller fra forende mod bagenden. På den måde er stropperne til pløkkene i bagende, det første du får fat i. Du kan så pløkke bagenden mod vinden, inden du går videre med opsætningen af teltet.
Bunden af en dal bliver kold om natten, når den kolde luft synker ned. Så slå lejr lidt højere.
Undgå også de højeste punkter i området pga fare for lyn.
Fjern spidse grene og skarpe sten der hvor soveområdet af teltet skal være. Læg gerne footprintet ud og afprøv området ved at lægge dig ned. Fjern også grene, grankogler og sten – når du ligger i soveposen, vil du være glad for, at du brugte to minutter på det.
Rig om muligt en tørresnor op dagligt. Få luftet/tørret tøj og soveposen mm når lejligheden byder sig. Man kan naturligvis bruge grene osv. men jeg foretrækker en snor, der ikke river hul i soveposen.
Hvis det er muligt, så rig også en tarp til gerne i forbindelse med teltet. Så er der et tørt udeareal, hvor man kan lave mad og spise. Det er også praktisk, når man skal pakke telt sammen i regnvejr.
Skift eller luft undertrøje hvis den er fugtig, når campen er sat op. Hæng den fugtige trøje op, så den er klar til dagen efter. Luft også sokker og såler.
Husk at lave nogle strækøvelser undervejs ved de længere pauser, samt i campen.
Husk man må ikke gå ned på tørre sokker – det ved enhver gammel soldat.
Hvis I er flere af sted, så hæng gerne en større vandpose op i campen, så det er nemt at tappe vand og vaske hænder. Brug evt. vandrestavene som stativ (kræver tre stk).
Det tager omkring to timer fra man vågner til man er i gang med dagens vandring. Det kan godt gøres meget hurtigere, men to timer er et godt planlægningsgrundlag. Pointen er jo, at man ikke skal skynde sig…men at man skal være afslappet, til stede og følge en naturlig rytme.
Husk en ekstra vandtætte pakpose til fx vådt ydretelt eller våde sokke, så rygsækken holdes tør indvendig.
Brug lidt tid i campen på at planlægge ruten næste dag. Her kan man studere kortet og finde orienteringspunkter, ledelinjer og opfangslinjer. Man kan ikke planlægge alt hjemmefra, bl.a. kan det være svært at finde en teltplads på et bestemt område. Naturligvis har man en løs overordnet plan, men det at næste dag først planlægges om aftenen er en metode til at få fokus på turen og ikke på målet. Husk desuden at sammenlign papirkortet med elektroniske kort, for at opdage eventuelle uoverensstemmelser.
Sæt gerne rygsækovertrækket på rygsækken når den ligger i apsisen, det kan måske holde mus væk fra selve rygsækken. Overvej at hejse madsækkene op mellem to punkter.
Ingen åbne gryder, skåle eller kopper i apsisen. Tingene skal pakkes sammen for natten, så mus osv. ikke kravler rundt i det.
God nat tid 💤
Ryst soveposen godt inden du lægger dig til at sove, så der er maksimal isolering.
Hav lun hue og buff parat, hvis du fryser i løbet af natten. Brug også gerne tykke tørre sove-sokker.
Er du generet af lyse nætter, så brug din buff som en sovemaske.
Pas på, at fodenden af soveposen ikke presses mod yderdugen af teltet, det vil gøre soveposen fugtig. Brug evt. din jakke til at beskytte mod kondens ved fodenden.
Læg evt. en lun trøje over lårene hvis det er ekstra koldt.
Vask gerne myggebalsam af, inden du skal sove. Det kan godt opløse særlige typer af kunststof, og det er sikkert heller ikke super sundt.
Hygiejne 🚿🚽🧻
Hjælp de andre med at få vasket hænder, når de har været ude og skide. Så de ikke skal røre ved noget, før de har vasket hænder med sæbe.
Vask madkniven af i varmt vand og evt sæbe, når det er muligt, mindst en gang hver dag.
Stik skeen i havregrynene inden det kogende vand holdes over. Så bliver den også skoldet en gang om dagen.
Vådservietter er også gode når man har været ude og skide. Så kan man tørre efter med en vådserviettte, det holder de værste bremsespor væk. Det nedsætter også risikoen for en ubehagelig infektion mellem ballerne.
Tjek for flåter jævnligt fx ben ved pauser og resten af kroppen i teltet.
Brug gerne en teltbørste til at holde teltet og tøj rimelig rent. Specielt hvis man planlægger at lave en bace-camp og gå ud fra den på dagsture, er børsten en god ide. På vintertur er den ret nødvendig for at børste sne væk fra tøj og teltbunden..
Vådservietterne fra SeatoSummit er biologisk nedbrydelige. Man kan tørre ansigtet og nakken, og bagefter! fødderne specielt mellem tæerne.
Kom creme/hudsalve på fødderne, specielt mellem tæerne, hvis der er tendens til vabler der.
Luft fødderne undervejs – men pas på myggene. Brug fx det lange middagshvil til at tørre såler og sokker og få lufte fødderne.
Vask gerne fødderne regelmæssigt, men undgå lange fodbad undervejs på ruten, i løbet af dagen. Det gør huden blød og udsætter fødderne for myg etc.
Ikke skide og bruge sæbe i nærheden af vandløb/søer, hold gerne mindst 100 skridts afstand.
Uden mad og drikke
Slik og chokoladekiks kan være ok som snacks, men efter nogle dag gider man ikke det mere. Medbring en blanding af snacks – ikke bare sukker.
Trail-mix, kan blandes efter dine egne præferencer. Jeg synes godt om nødder og tørret frugt. Pak det i portionspakker hjemmefra, så det er klart, når “tanken er tom”.
Kom vand i kedlen før du tænder brænderen. Det sparer brændstof og man brænder ikke hul i bunden af kedlen.
Kog ikke mere vand end du skal bruge. Vand til grøden og frysetørret behøver bare at være 80 grader – altså bobler på bunden af gryden..
Søg for læ til brænderen, det nedsætter brændstofforbruget signifikant. Medbring en læskærm eller lav noget improviseret. Men, og det er vigtig, varmen skal kunne slippe væk, så gasdåsen ikke opvarmes.
Skru ikke unødvendigt højt op for gassen, max 75% flamme. Om det tager 3 eller 5 minutter er jo lige meget. Det er en af de ting, der sparer gas.
I frostvejr er vand der fryser et problem. Termokander er en god løsning. Alternativt må man bære drikkedunkene tæt på kroppen, evt med bunden opad. Vand fryser fra toppen af, så det vil være muligt at åbne dunken og hælde varmt vand i den igen.
Navigation
I fjeldet med tung rygsæk er en dagsmarch på 15-16 km ganske fornuftig. Længere end det skal overvejes nøje. Der er nok en grund til at hytterne i Norge ligger med den afstand de gør! Har man en lettere rygsæk og er i god form, så når man naturligvis længere.
Planlægger man en lang dag eller to lange dag, så er det smart at lægge en kortere dag ind i programmet også.
Mht. tid og afstand så siger det teoretiske planlægningsgrundlag: 4 km/t + 10 min for hver 100 højdemeter opad. Den formel er uden pauser, med pauser er det nærmere 3 km/t. (Ujævnt terræn og tunge rygsække). I virkelig stejl terræn kan hastigheden være 2 km/t (med pauser indregnet). Jeg regner typisk med 2½ km/t i gennemsnit, når vi går på stier i bjergområder (og holder gode pauser for at nyde udsigten og den gode samtale).
Elektronik som telefon og GPS bør ikke erstatte kort og kompas – men det er bestemt et nyttigt supplement, der kan lette navigationen.
Beskyt dit kort mod fugt – brug en kortlomme. Der er mange muligheder, men ofte er en alm. A4 plastlomme eller klar plastikpose tilstrækkelig. Våde papirkort er amatøragtigt…
Pak dit kort, så det er nemt at bruge, hvis det ligger dybt i rygsækken, så bliver det ikke taget frem. Hjælp hinanden hvis kortet er i en lomme, der er svær at nå.
Udpeg punkter på kortet med en spids genstand, så udpegningen bliver entydig for dine kammerater. Vær præcis!
Brug en 4B blyant for at tegne eller markerer på dit kort. Skriv gerne oplysninger i kanten fx hvis du har brugt forkortelser.
Nordvend dit kort, når du skal stedfæste din position. En god vane, der giver ro og overblik.
Øv dig i kortets signaturer så du kender dem. Kun på den måde forstår du kortets information.
Koordinater udtages efter huskereglen: “Hen af gaden, op til pigen”. Så altså først tallet på den linje der ligger til venstre for punktet, dernæst den linje der ligger under punktet.
Når man skal udtage en kurs på kortet, for at gå fra pkt. a til pkt. b, skal man følge to regler. 1. kompasset skal pege den retningen man vil gå dvs. fra a til b. 2. kompashuset drejes til den faste nordpile peger mod NORD og meridianlinjerne er parallelle med de lodrette kilometrelinjer på kortet. Når man så skal følge den udtagende kurs, rejser man sig og uden at dreje på kompashuset, så drejer man kroppen så den bevægelige nordpil “spiller” med den faste nordpil . Kompasset vil nu pege den retning man skal følge.
Brug opfangslinjerne. Når man bevæger sig i terrænet er det en fordel at anvende opfangslinjer til orientering. Gode opfanglinjer er entydige langstrakte terrængenstande fx er det rimelig svært at passerer en hovedvej eller en jernbane uden at bemærke det.
Hvis der ingen opfangslinjer er, må man være mere nøjagtige med at tælle skridt (beregne afstand). Du skal kende det antal skridt du bruger pr 100 m. Overvej også at forskellige forhold fx med og uden rygsæk, op og ned af bakke, jævnt vs. ujævnt terræn vil have en betydning her.
Vær opmærksom på kortets målestoksforhold. Det angiver, hvad en millimeter på kortet fylder i terrænet i mm. Eksempelvis 1:50 000 dvs. et almindelig “2 cm kort”, hvor en mm målt på kortet vil fylde 50 000 mm i terrænet. Der går 1000 mm på en 1m, dvs. 50 000/1000 giver at 1 mm på kortet fylder 50 m i terrænet. 10 mm (1cm) vil så fylde 500 m. 20 mm (2 cm) vil fylde 1 km.
Den korte udgave:
1:25 000 = 4 cm pr 1 km.
1:50 000 = 2 cm pr 1 km.
1:100 000 = 1 cm pr 1 km.
Træn dig selv i at forstå højdekurverne på kortet, de kan give dig et billede af terrænets forløb. Husk det er lettere at følge kurverne end at krydse dem. Højdemetre tapper hurtigt energien ud af kroppen. Vær opmærksom på højdeforskellen mellem kurverne i Danmark er typisk 5 m, mens den i Norge typisk er 20 meter – det er alligevel en forskel! (I Canada er det 100 fod)
Hvis det går galt: Stop og tænk. Hvad var sidste sikre udgangspunkt? Hvilke orienteringspunkter har jeg? Hvilke opfang? Hvilken retning gik jeg i? Hvor langt gik jeg?
Udstyr og vedligeholdelse
Teltstænger beskyttes naturligt mod buler ved at de er rullet ind i teltdugen. Hvis de pakkes adskilt, så være opmærksom på at de ikke kan ramme sten og kanter. En bule i et Alu-rør giver et svagt punkt.
Vandfiltere skal også opbevares efter producentens forskrift og tåler typisk ikke frost.
Læderstøvlerne må ikke tørre ud, så medbring lidt fedt eller voks.
Når du kommer hjem, så skal teltet være rent og knastørt før det pakkes løst væk. Teltet opbevares løst i en IKEA pose sammen med alle delene, samt footprint. Beskyt det mod sollys.
Efterse dit udstyr inden det pakkes ned, er teltstængerne uden skader, er alle teltpløkkene der, er teltet knastørt og ren, er gasbrænderen i ok stand osv.
