Erfaring med navigation efter kort og kompas er en kernekompetance i friluftsliv. Her er mit bud på nogle gode orienterings vaner.
- Elektronik som GPS etc kan ikke erstatte kort og kompas – men det kan være et nyttigt supplement.
- Fold kortet så du stadig kan bruge koordinatnettet/referencenettet. Dvs. tallene på de lodrette – og vandrette referencelinjer skal være synlige.
- Beskyt dit kort mod fugt – brug en kortlomme. Der er mange muligheder, men ofte er en alm. A4 plastlomme eller klar plastikpose tilstrækkelig.
- Udpeg punkter på kortet med en spids genstand, så udpegningen bliver entydig for dine kammerater.
- Tegn aldrig, eller markerer, på dit kort.
- Nordvend dit kort når du skal stedfæste din position. En god vane der giver ro og overblik.
- Øv dig i kortets signaturer så du kender dem. Kun på den måde forstår du kortets information.
- Koordinater udtages efter huskereglen: “Hen af gaden, op til pigen”. Så altså først tallet på den linje der ligger til venstre for punktet, dernæst den linje der ligger under punktet.
- Når man skal udtage en kurs på kortet, for at gå fra pkt. a til pkt. b, skal man følge to regler. 1. kompasset skal pege den retningen man vil gå dvs. fra a til b. 2. kompashuset drejes til den faste nordpile peger mod NORD og meridianlinjerne er parallelle med de lodrette kilometrelinjer. Når man så skal følge den udtagende kurs, rejser man sig og uden at dreje på kompashuset, så drejer man kroppen så den bevægelige nordpil “spiller” med den faste nordpil . Kompasset vil nu pege den retning man skal følge.
- Omsæt kurser, særlig TS kurser, til en hovedretning. Hvis du skal gå 750m, 1450 TS, skal du ca. gå mod øst. Det gør det nemt at kontrollere om man går i den rigtige retning.
- Brug opfangslinjerne. Når man bevæger sige i terrænet er det en fordel at anvende opfangslinjer til orientering. Gode opfanglinjer er entydige langstrakte terrængenstande fx er det rimelig svært at passerer en jernbane uden at bemærke det.
- Hvis der ingen opfangslinjer er, må man være mere nøjagtige med at tælle skridt (beregne afstand). Du skal kende antal skridt pr 100 m under forskellige forhold fx med og uden rygsæk, gang og løb, op og ned af bakke, jævnt vs. ujævnt terræn.
- Vær opmærksom på kortets målestoksforhold. Det angiver hvad en milimeter på kortet fylder i terrænet i mm. Eksempelvis 1:50 000 dvs. et almindelig 2 cm kort, her vil en mm målt på kortet vil fylde 50 000 mm i terrænet. Der går 1000 mm på en 1m, dvs. 50 000/1000 giver at 1 mm på kortet fylder 50m i terrænet.
- Træn dig selv i at forstå højdekurverne på kortet, de kan give dig et billede af terrænets forløb. Husk det er lettere at følge kurverne end at krydse dem. Højdemetre tapper hurtigt energien ud af kroppen.
- Hvis det går galt: Stop og tænk. Hvad var sidste sikre udgangspunkt? Hvilke orienteringspunkter har jeg? Hvilke opfang? Hvilken retningen gik jeg i? Hvor langt gik jeg?
- Kom ikke for sent i mål. En opgave der ikke er løst til tiden – er ikke løst!