Månedsarkiv: september 2018

Begreber i evolution

Skriv et svar

Adaptation eller tilpasning: Den gradvise, arvelige ændring af individer i en population, der forøger deres udnyttelse af ressourcer (i forhold til andre individer i populationen) og fører til en forøgelse af darwinsk fitness (s.d.). Adaptation sker “mekanisk” ved naturlig selektion (s.d.).

Adaptive radiation: egl. tilpasningsudstråling: artsdannelse, der sker ved, at en uspecialiseret arts efterkommere udvikler en række forskellige tilpasninger, der sætter dem i stand til at udnytte forskellige ressourcer

Analogi: ens karaktertræk, der ikke skyldes fælles afstamning, men ensartet selektion

Art: En gruppe af populationer (s.d.) af organismer (s.d), der kun i meget ringe grad udveksler gener med andre populationer

Allel: et gen kan optræde i flere varianter, som kaldes alleler. Et individ har to alleler, men i en population kan der vare mange varianter af en allel.

Allometri: At forskellige dele af kroppen vokser med forskellig hastighed.

Allopatrisk: deling af population ved en geografisk barriere

Allopolyploidi: Polyploidi ved hybridisering mellem to arter med forskelligt kromosomtal og følgende fordobling af kromosomtallet i kønscellerne.

Assortiv parring: at individer vælger partnere, der ligner dem selv i en eller flere egenskaber (f.eks. at store individer parrer sig med store individer i populationen)

Autopolyploidi : Polyploidi ved dannelse af kønsceller med samme kromosomtal som normale celler (f.eks. diploide kønsceller i diploide organismer). Sker ved fejl under meiosen.

Darwinsk fitness (eller bare fitness): et mål for, hvor meget levedygtigt og frugtbart afkom en organisme får

Densitet: Antal individer på arealenhed. Et udtryk for “tæthed”

Dihybrid: krydsning, hvor forældreindividerne har forskellige alleler for to gener

Dimorfisme [dimorphism]: to forskellige typer individer; kønsdimorfisme: forskel på de to køn

Diploid: En organisme med to sæt kromosomer (f.eks. vore normale celler)

Diversitet: Antal arter pr arealenhed. Et udtryk for “forskellighed”

Dominans: En heterozygot (s.d.) organisme har samme fremtrædelsespræg eller fænotype (s.d.) som en homozygot (s.d.) med to dominante alleler ( dvs. RR ser ud som Rr). Dominante alleler skrives som en konvention med store bogstaver, vigende eller recessive med små.

Coevolution: Det at fx byttedyr og rovdyr udvikler sig parallelt gennem evolutionen: Når et rovdyr er blevet lidt bedre til at fange sit byttedyr (f.eks. ved at kunne bevæge sig hurtigere) udvikler byttedyret en strategi, der mindsker rovdyrets chance for fangst (hurtigere bevægelser, undvigemanøvre, camouflage osv).

Embryologi: læren om fosterudvikling

Epistase [epistasis]: at et gen kontrollerer/ændrer et andet gens udtryk

Evolution eller udviklingslære: læren om, at arter har udviklet sig fra stamformer ved naturlig Udvælgelse. Strengt taget ikke en lære – men en videnskabelig teori.

Fertil: frugtbar

Fitness: se Darwinsk fitness

Flergenet arv: Karakterer, der skyldes flere gener, som for eksempel egenskaber som højde, vægt m.m, der varierer kontinuert.

Fylogenese: Udviklingshistorie, “stamtræ”

Fordeling: En population kan i princippet være fordelt på en af følgende tre måder: jævn/ligeligt, klumpet/patch eller tilfældig.

Fænotype eller fremtrædelsespræg: Organismens “udseende”- f.eks. har organismer med to dominante alleler samme fænotype som organismer med et dominant og et vigende allel.

Gamet: kønscelle

Gen: En DNA (eller RNA-) sekvens, der koder for et bestemt protein / egenskab

Genetisk drift: Tilfældige ændringer i en lille populations genpulje

Genom: Organismens samlede genetiske materiale

Genotype: De gener man er født med. Sammensætningen af organismens gener som kan vises ved genetiske undersøgelser, f.eks. krydsningsforsøg

Genpulje: Samlingen af gener i en population på undersøgelsestidspunktet.

Gradualisme: at ændringer (f.eks.geologiske) skyldes langsomme, kontinuerte processer ( i modsætning til katastrofeteorier)

Haploid: en celle eller organisme med et sæt kromosomer (f.eks. vore kønsceller)

Heterochroni: ændring i en organismes fosterudvikling ved ændring i “timing” af aktivitet af regulatorgener

Heterozygot: en organisme med to forskellige alleler for et gen (f.eks. Rr)

Homologi: “ensdannethed” i karaktertræk eller strukturer, der skyldes fælles afstamning

Homozygot: en organisme, hvor allelerne for et gen er ens (RR eller rr).

Hybrid: afkom ved krydsning af organismer med forskellige fænotyper, f.eks. to forskellige arter, hvor hybrider tit vil have nedsat fitness, eller to forskellige racer som i Mendels forsøg.

Karyotype: Den kromosom sammensætning man er født med.

Kemisk evolution: spontan, tilfældig kombination af de bestanddele, der dannede den første levende organisme

Klinal variation [engelsk: clinal variation]: variation af population langs en gradient som f.eks. en bjergskråning eller en temperaturgradient.

Klon: En ikke seksuelt opformering af et stykke DNA eller et helt individ.

Komparativ: Sammenlignende, og næsten altid sammenligning af organismer fra forskellige arter, som i “Komparativ morfologi” – sammenligning af forskellige arters form; “komparativ embryologi”: sammenligning af forskellige arters fosterudvikling.

Konkurrence: Inddeles i Interspecifik: Konkurrence mellem individer eller populationer af forskellig art, samt Intraspefifik: Konkurrence indenfor samme art.

Konvergent evolution: også kaldet homoplasi: udvikling af ensartede strukturer forårsaget af ensartet selektionstryk

Kromosommutation: større (tilfældig) ændring af det genetiske materiale ved duplikation/tab af dele af kromosomer. F.eks. deletion, translokation, resiprok translokation etc.

Kønsdimorfisme: synlig kønsforskel.

Range of Optimum: Den klokkeformede kurve der er afgrænses af “nedre tolerance grænse” og “øvre tolerance grænse” af en faktor f.eks. pH, vandindhold eller sollys.

Reproduktivt overskud: En tanke der indføres af Thomas Malthus (1766-1834) der udgiver sit berømte essay “Essay on the Principle of Population” i 1798. Denne engelske præst og nationaløkonoms essay handler om at befolkningstilvæksten altid vil være større end tilvæksten i afgrøder/fødevarer. Dette vil medføre nød og elendighed, som giver krig, sult og epidemier, hvor kun de stærkeste overlever. Charles Darwin læser dette essay i 1838 og overbevises her om af dyres afkom må kæmpe for overlevelse (the struggle for life) fordi der fødes flere unger end der er resurser til.

r- selekterende: En betegnelse man anvender om orgamismer der som livsstrategi har: stor formeringsevne, kort livscyklus, minimal yngelpleje. Kort sagt er i stand til at formere sig med eksponentiel hastighed. Typisk de arter man finder i et pionersamfund.

Kin-selektion: Kin = egen slægt. At man forøger nærtbeslægtede individers formeringseven. Når man er nært beslægtet har man en grad af fælles gener, dvs, ved at forøge deres formeringseven så forøger man de fælles geners formering. Uselvisk adfærd kaldes også altruistisk adfærd.

K-selekterende: En betegnelse man anvender om orgamismer der “investerer” meget i afkom og selv selv. Lang livscyklus, ….. Typisk de arter man finder i et klimaxsamfund

Liv: Der findes flere definitioner, men de fleste bygger på det princip at: “Liv er systemer der bruger energi for at opretholde indre orden”.

Meiose: Reduktionsdeling – dannelsen af haploide (s.d.) kønsceller fra diploide celler.

Mitose: normal celledeling

Monohybrid: krydsning, hvor forældreindividerne kun har forskellige alleler af et gen

Morfologi : læren om organismers struktur (form, sammensætning etc.)

Mutation: En tilfældig ændring i det genetiske materiale, f.eks. ved tilfældig udskiftning af et DNA-basepar med et andet. Inddeles bl.a. i punkt-, kromosom- og kromosomantalsmutation.

Naturlig selektion: læren om, at organismer, der udnytter ressourcer bedst, får mest afkom og dermed højest fitness (s.d.).

Niche: Et arts niche er defineret som “Et n-dimensionalt hypervolumen i økosystemet”, i.e. en arts niche er dets særlige sted og rolle i dette “rum”. Man siger at det er en artens måde at leve og overleve på mht.: levested, fødevalg etc. Det er vigtigt at bemærke at niche og habitat ikke er det samme. En habitat er et fysisk sted, det er et område man kan måle op med målebånd. Man kan opdele i fundemental niche og realiserede niche. Den fundementale niche er den niche arten kan udfylde. Den realiserede niche er den niche arten faktisk udfylder indenfor den fundementale niche..

Neoteni: En form for tidsforskydning, hvor den kropslige udvikling forsinkes i forhold til kønsmodnings-tidspunktet. Neoteni menes i øvrigt at være en væsentlig mekanisme i menneskets udvikling, idet det voksne menneske på mange måder har en påfaldende lighed med abeunger.(Aktuel Naturvidenskab 1/1999))

Ploidi: Antal kopier af kromosomer

Polymorfisme: to eller flere forskellige typer individer i samme population.

Polyploidi: Flere kopier af hvert kromosom

Population: en gruppe organismer, der udveksler genetisk materiale ved at formere sig indbyrdes, så deres gener tilhører en pulje, genpuljen (s.d.). En population er den mindste enhed, som evolution kan virke på.

Postzygot forhindring: Forhindringer i, at hybrider mellem to arter udvikler sig til frugtbare, voksne individer.

Protobiont: små “dråber” af organiske makromolekyler, der samler sig spontant og kan udføre visse livsprocesser

Præzygot forhindring: Forhindringer i, at individer fra to arter kan lave befrugtede, hybride æg.

Punktmutation: tilfældig ændring af et enkelt DNA-basepar

Recessiv eller vigende: et allel, der kun ændrer fænotypen, når organismen er homozygot (s.d)

Rekombination: udveksling af genetisk materiale under meiosen (s.d.)

Relativ fitness: antal afkom af en genotype i forhold til antal afkom af genotypen med højest fitness

Reproduktion: Formering

Reproduktiv isolering:at individer fra to populationer ikke formerer sig indbyrdes, enten ved præ- eller postzygote forhindringer (s.d.)

Segregering eller adskillelse [segregation]: adskillelse af alleler ved dannelse af kønsceller

Seksuel selektion: et af kønnene (oftest hunner) vælger partner baseret på fænotypiske træk. Fører ofte til udtalt kønsdimorfisme (s.d.)

Selektion:  udvælgelse. Fx kunstig selektion som er forædling af dyr og planter ved avl eller naturlig selektion er det samme som naturlig udvælgelse (s.d.).

Selektion tryk:

Spaltende selektion: [diversifying selection] (kaldes også disruptiv selektion): Selektionstype, der favoriserer to ekstreme varianter af et gen

Speciation: artsdannelse

Springende evolution [punctuated equilibrium]: At ændringen af en art er “hurtig” i begyndelsen af artsdannelsen, efterfulgt af lange perioders “stilstand” [stasis]. (Hurtig i geologisk forstand, dvs. måske perioder på 50 000-100 000 år)

Stabil polymorfi (Se også Polymorfisme): En stabil situation med forskellige alleler i en population. Den alm. Havesnegl udviser f.eks. stor variation i farvetegning. Det er en fordel, fordi ex. droslen udvikler et søge billede udfra de første snegle de spiser, så det er en fordel ikke at ligne de andre snegle.

Stabiliserende selektion: selektion der fastholder det karakterisktiske træk ved en population

Styret selektion: At seletionen er styret, f.eks. gennem avlsarbejde på husdyr (kan også kaldes kunstig selektion).

Sympatrisk: Sympatrisk artsdannelse sker ved reproduktiv isolering mellem to dele af en population, f.eks. ved kromosomfordobling eller ændringer i habitat og adfærd.

Tetraploid: organisme med fire sæt kromosomer

Triploid: organisme med tre sæt kromosomer

Tælling: Individer i en population kan tælles på flere måder. De mest anvendte er følgende:

1. Direkte tælling i.e. man tæller alle individer i det pågældende område.

2. Felt-tælling i.e. området opdeles i homogene felter, man tæller alle individer i et antal felter, udregner gennemsnittet og ganger så op med de antal felter området er inddelt i.

3. Fangst-genfangst. En matematisk fremgangsmåde. Man fanger et antal individer, mærker dem, sætter dem ud igen, og prøver at fange dem igen. Fordelingen mellem mærkede og ikke-mærkede individer man nu fanger vil give noget information om det totale antal individer i området.

X-bundet allel: Allel, der sidder på X-kromosomet. Hvis allelet er recessivt, vil det oftest udtrykkes i mandlige individer.

Zygote: befrugtet æg

Generelle tips om opgaver

Skriv et svar

Listen her er lidt en gentagelse af forskellige andre af mine sider, men jeg tror alligevel at listen kan gøre nytte. Den er lavet på baggrund af de mange opgaver som jeg har rettet. Så den er rette mod diverse fejl og svagheder, som jeg har set alt for ofte.

1.    Hold afstand til jeres kilder. Man må ikke skrive af! Man må gerne lave citater med referencer. Hold nu afstand – Jeg gider ikke mere plagiat, det gør mig sur…og desuden er skolen “studie- og ordensregler” meget klare på dette punkt.

2.    Byg ikke jeres opgave på kun en eller to artikler. Lav en velunderbygget opgave ved at inddrage flere artikler. Gamle lærebøger giver absolut ingen points. Vi vil have opdateret relevant faglig viden…

3.    I naturvidenskab er det sædvane at anvende direkte reference (forfatter, årstal for udgivelse, sidetal). Andre fag har andre traditioner (suk!).

4.    Skriv argumenterende – IKKE fortællende. Det jeg mener er, brug det I skriver til noget – hvorfor, hvilken betydning osv. Bind sætningerne sammen! Det gør man fx ved at bruge ord og vendinger som “hvilket betyder”, “hvilket medfører”, “som resulterer i”, “derfor”, “hermed”…find selv på flere.

5.    Vis I er systematiske i arbejdet med opgaven: afgræns, opstil, behandle og konkluder. Det gælder for opgaven som helhed og for de enkelte afsnit.

6.    Lav et storyboard der sikrer en rød tråd i opgaven. Det kan gøres på mange måde, men det centrale er at der et naturlig flow og en sammenhæng i opgaven.

7.    Varier sproget; fordi, fordi, fordi, fordi…gab.

8.    Brug synonymordbogen: hvilket medfører, som betyder, er ensbetydende med, resulterer i osv.

9.  Et citat er nogle få linjer, ikke en halv side – og husk referencen.

10.   Lav gerne delkonklusioner undervejs.

11.   En diskussion er ikke en opremsning af diverse artikler. Fraser som “hvilket underbygges af”, “dog modsiges det af”, “ligeledes finder” og mange andre, viser hvordan du formår at sammenholde information fra forskellige kilder.

12. Vær kvantitative i jeres analyse. Jeg er træt af at læse “grafen stiger lidt” – jeg vil have tal, indextal eller procent på bordet. Jeg springer ganske enkelt en sikring, når jeg læser ordet “bedre” i beskrivelsen af en kurve!

13.    Lav afslutningsvis en konklusion der samler delkonklusionerne og fører tilbage til formålet.

14. Udfyld rammen. Hvis opgaven skal være ca. 15 sider, så skal den være ca. 15 sider. Ikke 12 sider og ikke 18 sider. Ca. 15 sider er mellem  14½ og 15½!

15. Skab en rød tråd i opgaven ved at sprogligt at tydeliggøre overgangene mellem afsnit. Forklar mig hvorfor det jeg skal til at læse er relevant for besvarelsen.

16.  Læs korrektur, læs korrektur, læs korrektur.

17.  Lad Word generere indholdsfortegnelsen. Der ser lidt mere professionelt ud end en der er skrevet i hånden….

18.  Litteraturliste udformes ved naturvidenskabelige opgaver således: forfatter, Årstal, titel, (journal), forlag, oplag/udgave  Eksempelvis:
Oberman, L. M. & Ramachandran, V. S. (2007). The simulating social mind: The role of the mirror neuron system and simulation in the social and communicative deficits of autism spectrum disorders. Physiological bulletin. Vol. 133, 2, 310-327
Opbygningen her følger APA standarden. Der findes andre standarder, bare følg en af dem.

19.  Bilag skal have deres egen side, og der skal et nummer på.

20.  Billeder skal bruges aktivt i opgaven, de skal ikke bare sættes ind som pynt. En pæn forside ikke vigtig – indhold, faglighed, præcision, relevans, sammenhæng mm. er vigtig!

21. Det vigtigste råd, til sidst, fordi man bedst huske det første og det sidste: Læs opgaven og brug opgavens oplysninger. Læs opgaven igen! Fik du svaret på alle delspørgsmål? Fik du brugt alle oplysninger?

Typeord i opgaver

Skriv et svar

Her er en oversigt over de type ord man støder på i opgaver. Oversigten er fra Biofag Nr. 1 1981 og Censorvejledning for skriftlige censorer i biologi 1993

Analyser…Det betyder du skal lave en grundig gennemgang af fx en figur med alle vigtige fænomener fra figuren nævner – fænomenerne skal holdes op imod hinanden og det vigtigste skal trækkes frem i fokus.

Anfør…Her forventes ofte et kort men præcist svar – tit blot enkeltord eller lignende.

Aflæs…Hold dig til hvad du kan aflæse fx på figuren.

På baggrund af …Her er det vigtigt at starten faktisk er det, der forlanges brugt som baggrund og årsagssammenhængen virkelig går ud fra denne start.
Det næste af besvarelsen skal kædes direkte sammen med denne start.

Begrund…Anvendes ofte for at få eleven til at tænke sig om og demonstrere denne tankeproces i nærmere detaljer. Brug biologisk viden og alle betydende ord fra start til det angivne slutresultat.

Beregn…En beregning anvender de opgivne tal stillet sammen med regnefunktioner (f.eks. x, \, +, -) samt resultatet af beregningen.
Alle delresultater angives og benævnelser skal behandles korrekt i beregningerne

En beskrivelse er en nøje fremstilling/skildring af en figur, en begivenhed eller lignende.
Hvad sker der på figuren/kurven på enkelte væsentlige steder?
Fokus skal være på det, der beskrives og ikke på det tilsvarende afsnit af en lærebog.
Beskrivelsen skal omfatte alle de forhold, som du vil anvende senere i opgaven, hvor du eventuelt skal til at forklare.
En beskrivelse holder sig til det, man kan se som objektive sandheder.

Inddrag betragtninger…Der inviteres til egne synspunkter, men de kvalificeres naturligvis meget af biologisk viden.

En diskussion kan opfattes som en debat, der skal skrive ned på papiret i din besvarelse. En debat indeholder synspunkter der taler for og imod. Det er altså tale om argumentation for og imod for hvert punkt. Ofte kan økonomiske og politiske betragtninger inddrages. Det er vigtigt ikke at miste fokus på den egentlige sag.
En diskussion slutter af med din konklusion på de forhold, du har bragt frem.

Forklaring …En forklaring skal i logisk rækkefølge føre fra udgangspunktet via biologiske forklaringer til det, der skal forklares.
Den skal i hvert tanketrin kunne forstås af en elev på dit eget niveau.
Forsøg at anvende dine egne ord og din egen viden til direkte at forklare. (Ofte vil et afsnit fra en lærebog ikke forklare netop dit fænomen).

Giv forslag til…Det forventes ikke, at man finder alle mulige svar. Et/ få udvalgte accepteres.
Sørg for at forslaget opfylder det, som der bliver bedt om i opgaven. Det betyder at dit valgte forslag, skal kunne føre frem til det slutresultat, der ønskes af opgavestilleren.

Hvad forstås ved…/Hvad er …? Giv en klar og kort definition. I visse tilfælde kan det være nyttigt ud over, hvad der kræves kort at give eksempler på ”fænomenet”.

Hvad fortæller…Hvad kan du slutte ud fra ….?  Ofte forventes en forklaring med relevant biologisk viden brugt undervejs i forklaringen.

Hvilken betydning…/Hvilke konsekvenser… Forklar med logiske biologiske årsagssammenhænge, hvordan du tror det vil gå. Anfør slutstadiet i en kort klar sætning. Vis gerne betydningen med konkrete eksempler.

Hvilke…? Ofte lægges op til korte, men præcise svar på et sådant spørgsmål.

Hvordan kan man undersøge….? .Giv en skitse til et forsøg – gerne illustreret og i få ord.
Medtag forventede resultater og kontrolforsøg.
Hvis du kender en konkret metode når mængden/tilstedeværelsen af et stof skal findes, angives den – ellers skriv:” en kemisk undersøgelse af….”

Hvordan vil det gå..? Find udgangspunktet og fortsæt historien med logiske årsagssammenhænge indtil et rimeligt slutstadium. Inddrag biologisk viden i årsagsrækkefølgen.

Hvorfor…? En besvarelse af dette forudsætter ofte en analyse af udgangsmaterialet (f.eks. en figur eller en observation).
Svaret skal i hvert tanketrin kunne forstås af en elev på dit eget niveau. Ingen væsentlige tanketrin må springes over.

Opstil en hypotese…Hypotesen må gerne være på formen:” Hvis ………, så …………..”!
Indeholder altid en forklaring og en sammenhæng, der kan bruges til at forudsige nye data af kommende eksperimenter, der tester hypotesen.

Inddrag figur…Med dine egne ord skal det væsentligste i figuren bruges.
Inddragelsen skal være integreret dvs., at du ikke blot bagefter din egen besvarelse skal skrive noget om figuren, men det skal placeres inde i din egentlige besvarelsestekst.

Konkluder/hvilke konklusioner kan drages…? Udgangspunktet skal altid bruges. Derfra skal man med logisk årsagssammenhæng føre frem til et/flere korte og klare slutresultater.

Konstruer…Der ønskes en eller anden opstilling.
Besvarelsen skal indeholde begrundelse for detaljerne i den konstruktion, du vælger.

…mulig…? Her signaleres at der er utrolig mange mulige svar, der alle er ganske gode.
Ofte antyder ”mulige” at eksperter på området heller ikke har en velunderbygget forklaring/hypotese i øjeblikket.

Opstil reaktionsskema…Her forventes biokemiske formler med pil imellem og med de givne oplysninger placeret korrekt. Du kan ofte få mange oplysninger i selve opgaven.
Sørg for at antallet af de enkelte atomer er ens på begge sider.
Overvej energiforhold.
Overvej involverede enzymer og eventuelle coenzymer.

En redegørelse er en ordnet, forklarende fremstilling af et emne, en tankegang m.v. Fokus skal være på spørgsmålets indhold. Hvad bliver du bedt om at gøre rede for?
Det vil ofte være hensigtsmæssigt at starte med en beskrivelse og derefter give en nærmere forklaring med biologisk viden inddraget undervejs.
Redegørelsen skal definere og klargøre teoretiske begreber. Den skal være fyldig og dækkende for emnet (spørgsmålet), således at en person på dit eget niveau, der ikke kender til den konkrete sag, kan danne sig et tilstrækkeligt overblik til at kunne foretage en subjektiv vurdering.
Redegørelsen fungerer ofte som en opsummering af et emne og inddrager ofte betydningen af emnet.

Sammenlign kurveforløbet…Beskriv kort de kurver, der ønskes sammenlignet. Hæft dig især ved de store linier og marker specielt forskelle og ligheder.

Angiv den sandsynlige…Giv det præcise svar.
Forklar, hvorfor du mener, at netop det svar du giver er sandsynligt. Det vises ofte godt ved at tage usandsynlige eksempler og forklare, hvorfor disse ikke kan være tilfældet.

Tegn…Fx et koordinatsystem. Husk her aksebenævnelser, akseinddeling og titel.
…med udgangspunkt i…Her er det vigtigt, at starten faktisk er det, der forlanges brugt som udgangspunkt og årsagssammenhængen virkelig går ud fra denne.
Det næste af besvarelsen skal kædes direkte sammen med denne start.

Vis at…Gå ud fra helt basal biologisk viden og vis derefter med logisk årsagssammenhæng, at man kan slutte sig frem til det, der skal vises.

Vurder…Du skal ofte på baggrund af en analyse ud fra biologisk viden vægte dine synspunkter for og imod og derefter ende med din egen mening/eller skøn.
Her forventes tit private overvejelser, men altid på et biologisk grundlag.

Hvilken årsag…? Find frem til et udgangspunkt, hvorfra man med logisk årsagssammenhæng kan føre frem til det slutresultat, der er anført i opgaven (fx på en figur). Husk at anvende grundig biologisk viden undervejs.
Ofte identisk med: Forklar…(se dette ord)