Tag-arkiv: Tur

Frysetørret mad

Jeg har altid et lager af frysetørret mad liggende. Det der tiltaler mig er princippet med NUL opvask. Kog vand, hæld det i posen, vent, spis – mere simpel kan det næsten ikke gøres på tur. Jeg kan godt finde på at tage “rigtig” mad med på tur. Men jeg synes man skal overveje om det er besværret værd. Det jeg mener er, at man må se på formålet med turen, er det naturoplevelser eller madoplevelser man er der ude efter? Det ene udelukker naturligvis ikke det andet, men når man skal bære altid på ryggen – så skal man tænke sig om. Man kan naturligvis godt gå med 30 kg men det er nu en del rarere at gå med 20 kg (og allerhelst 10 kg).

Posemad, som vi kalder det hjemme hos os, kan nu let tunes til at smage noget bedre. Det behøves ikke at være noget fancy, måske bare olivenolie, soltørrede tomater, semidry oliven (Kalamata – naturligvis) eller krydderurter.

Normalt plejer jeg at købe Travellunch. Konsistensen/teksturen er ret ens på Travelluch retterne, men de smager udmærket. De dyrere mærker i frysetørret har en bedre tekstur, men er også væsentlige dyrere.

Her under er mine “anmeldelser” af de forskellige retter. Så jeg kan huske hvilke der skal i indkøbskurven og hvilke der man skal undgå.

Travellunch retter:

Karrykylling; God karrysmag, lidt sød pga. nødder og rosiner.

Kartoffelmos m/kød og porre; Lækker mos, ikke udpræget porresmag, mere ala purløg. Lidt god olivenolie løfter mosen til nye højder.

Kartoffelstuvning ; En god grov mos med en fin eftersmag af kød og soltørrede tomater. Kan tunes med et ekstra drys soltørrede tomater.

Nasi Goreng ; Udmærket risret med abrikos og rejer – lugter meget af rejer. Kan med fordel tilsættes lidt dild. (Den nye opskrift er anderledes – kan ikke anbefales)

Grønsagsrisotto med Kylling; Risret med ærter og kylling. Lidt for meget salt, men ellers udmærket ris ret.

Jægergryde; Pasta, med brun sovs og kød. God hvis det er koldt, og man kan lide brun sovse. Har fået den lidt for meget, så den står ikke øverst på indkøbslisten.

Oksekød i parikasauce: Lidt tyndtflydende, men udmærket stærk peber/paprika smag.

Linser og bacon: kan spises – i nødstilfælde – så er der ikke sagt for meget.

Spaghetti Bolognese: Smager ganske godt. Pasta, tomat og en form for kød…Ikke den bedste version af retten, men jeg var positivt overrasket.

Risengrød med æble og Kanel; En lidt tynd risengrød, men smager af kanel og æble som lovet. Kan være dessert eller en del af morgenmaden. Sikkert et hit hos børnene.

Bacon med ristede Kartofler; Smager ok, men besværligt at lave. Hydreres i posen, og steges på pande = opvask (og det kan vi ikke lide).

Røræg med løg: Let og rimelig lækker. Ellers samme bemærkning som bacon med ristede kartofler.

Pandekager med æble: do.

Kartoffelmos med kødboller: do.

Sødmælkspulver instant; Klassiks mælkepulver, velegnet til hjemmelavet musli i plastikpose.

Mountain House retter:

Chili con Carne. God chili smag, retten skal have lidt mere vand og trække 5 min længere end angivet – eller er bønnerne hårde. Flot tekstur og farve.

Rice pudding with strawberries. Sød blød risengrød med små stykker jordbær. Tydelig, men naturlig jordbærsmag.

Oatmeal with raspberries. Meget creamet havregrød med hindbær stykker. Igen tydelig, men naturlig smag.

Real turmat

Torsk i cremet karry: Fin smag af torsk. Delikat tekstur med store stykker fisk etc. Mild karrysmag. Nok mest en voksenret!

Spaghetti Bolognese: Flot tekstur, god smag – Børnenes favorit.

Trek’n Eat

Blåbærsuppe: Genial til dessert eller bare til kolde næser…Smager sødt og blåt!

Blå bånd

Risengrød med jordbær; Smage godt, bedre tekstur end MH versionen. Hold lidt igen på vandet, elles bliver det vælling.

Taco stew; Smager lidt meget af taco-krydderi, men hvis man kan lide det er den ok.

Vildmarksgryta med Ris: Ok. Farve og tekstur var måske lidt kedelig, men smagen var ganske god.

Indian Chicken Stew: God dyb karrysmag, med en eftersmag af spidskommen. Min favorit karry!

Rice With Asparagus & Chicken: Ok, god kraftig asparges smag.

Har prøvet en del andre retter fra Blå bånd og de har alle været velsmagende. Må lige huske at skrive dem ind her, når jeg har smagt dem igen.

Brændstofforbrug på tur

Her er mine egne noter om brændstofforbrug på tur.

Man skal huske

  • at tage højde for effekten af kulde, højdemetre og/eller stærk blæst.
  • at fordele brændstoffet i flere mindre egnede beholdere, i stedet for en stor.
  • at en utæt brændstofbeholder ikke må kunne forurene din proviant.

Gas (kilde MSR)
220 g – to personer i fire dage (MSR regner med 16 liter kogende vand pr dåse.)
125 g – to personer i to dag.
62 g – to personer i en dag. Under normale omstændigheder.

Min generelle formel er, under normale omstændigheder:
Gram gas = 30 g x antal personer x (antal dage + 1)  (Altid + 24 h)

(Med jetboil kan man godt gå ned i 25g. Vi brugte sidste gang 450g på 5 dage til at koge vand = 22,5g. Men 25g sommer og 30g om efterår/forår og 35g vinter er nok et godt bud).

Husk at vælge en propan, butan og isobutan blanding hvis du vil bruge din gasbrænder i koldt vejr. Isobutan er mere flygtig, hvilket er vigtig i koldt vejr. Kogepunktet for isobutan er  -11,5 grader C, mens det for butan er -0,5 grader C. Kogepunkter for propan -42 grader C, men ren proban kræver en kraftigere, og der med tungere, beholder.

Gas har en brændværdi på ca. 11 kcal/gram

White gas/Campers fuel/Rensebenzin

50ml/dag/person.
Hvis turene ikke er baseret på frysetørret mad, men “rigtig” mad – kombineret med en del kaffe. Så skal tallet nok opjusteres til 75 ml/dag/person.

(skal der smeltes sne skal tallet fordobles)

Brændværdi af rensebenzin ca. 10,1 kcal/g. Rensebenzin lader pt. til at være billigst i Rema1000 til 9,80,- pr ½l.

Sprit
Mit bud vil være 150 ml/dag/person  (så kan man fylde brænderen tre gange på en dag)

Ethanol har en noget højere brandværdi end methanol (6,4 i forhold til 4,7 kcal/gram)

Baseret på brændværditallene skal man medbringe ca. dobbelt så meget sprit som gas el. rensebenzin. Hvilket vil være 200 ml/dag/person – men 150 kan sikkert også gå an, hvis man ikke skal koge og stege sin mad i lang tid hver dag.
Brandværdien er jo kan en del af historien, brænderens evne til at overføre varmen til gryden osv. spiller også ind og her er Trangiaens integrerede vindskærm nok mest effektiv? Summa summarum jeg vil regne med 150 ml/dag/person end til videre.

Sprit findes ligesom rensebenzin billigst i Rema1000.

Aktiviteter på tur

Et par forslag til aktiviteter på tur – både undervejs og i campen. De fleste kræver ikke nogen forberedelse, men kan improviseres undervejs.

Hvem er jeg?

Gæt den person der tænkes på. Det kan vel også være en spilfigur eller en figur fra tegnefilm

Spørgsmål besvares med ja/nej

 

Hvad ser jeg? Hvad tænker jeg på?

Det samme som ovenfor.

 

Skibet er ladet med ?

Gentag ordrækken og kom en et nyt ord med samme bogstav.

Hvis man ikke kan huske ordrækken eller ikke kan komme på et nyt ord er man ude. Vinderen bestemmer næste bogstav.

 

Beskriv din bedste

Beskriv din drømmedag, -middag, -fødselsdag, -juleaften osv.

 

Synomyner

Find synomyner til ordet

 

Kryds og bolle

Enten på papir eller med naturmaterialer. Brættet kunne være ridset i jorden, lavet med grene eller tegnet på liggeunderlaget/siddepladen

 

Lav et kunstværk

Hvis der ikke er tegnematerialer eller vandfarve med, så kan det være af naturmaterialer.

“Byg en trold”

Byg en dreamcatcher.

Byg en miniby til nisserne.

 

Kaste spil

Ala vikingespil. Kan også være et slags pilespil/jord-dart?

Kaste med sten ala petanque

Kaste med ikke dominant hånd, overhånd/underhånd osv.

Lave en bold af tøj og snor og kaste/gribe leg.

Blød bold og en “indhegning” og så lege stikbold.

(sav og snit kastepinde og målpinde selv som den første aktivitet.

 

Snitte

Snit en smørekniv.  Kan udvides med “Snit en ske”

Snit en vandrestav

Snit en teltpløk (man kunne jo lade som om der mangler to til teltet..)

 

Skattejagt ala følg et spor.

Man kunne lægge sporet ud, mens ungerne spiser slik. (Men hvad skulle skatten så være?) måske skulle man lægge sporet ud mens de drikker varm kakao/saft.

 

Huske og opmærksomhedsleg

“Hvad står der på skiltet vi gik forbi?” “Beskriv det vi passerede” osv.  Man skiftes til at spørge…

 

Hvem finder/ser først

Fx hvem ser først en bregne, et birketræ, en fugl, en lort osv. Man kan skiftes til at vælge, eller aftale at vinderen vælger. Måske er det smart de voksne vælger – så det bliver noget der er en tilpas sandsynlighed for at støde på?

Tips til friluftslivet

Her er en række tips til friluftlivet i en ikke-prioriteret rækkefølge. Et par af dem (jeg siger ikke hvilke, det vil være for pinligt) har jeg måtte lære på den hårde måde.

Navigation
1. Stol på kompasset. Et kompas er en herlig ting, men man skal bruge det og stole på det.

2. Hvis man skal bruge kompasset – så skal det også være let tilgængelig. Jeg kan godt lide mit spejlkompas. Spejlet kan bruges til flere ting fx når man får noget i øjet. Men spejlkompasset er også stort og klodset, så til den almindelige orientering har jeg et mindre kompas i lommen.

3. Vær nøjagtig med kompasset. Det giver en forskel hvis man følger en kurs der hedder Sydvest i stedet for Sydsydvest.

4. Dit kompas skal være sikret til dig med en stærk snor.

5. Det kan være svært at ramme et bestemt punkt når man gå efter kompas (se punkt 2), så man kan med fordel anvende “Aim off” dvs. man med vilje rammer en opfangslinje til venstre eller højre for målet, og så følger opfangslinjen ind til målet.  Fordelen er at man ved om man skal dreje til højre eller venstre når man rammer opfangslinjen.

6. Metal, her under andre kompasser (inklusiv armbånds/urremskompasser), påvirker dit kompas. Højspændingsledninger skal man også være opmærksomme på.
(læs også gode orienteringsevner)

Ild – ild er godt
1. For at have “ild” lige ved hånden har jeg lighter eller ildstål i min højre bukselomme (er venstrehåndet så lommekniven ligger til venstre). Jeg er gået mere og mere over til ildstål, i takt med min erfaring med det er blevet større.

2. Det er den hvide side af birkebark der fungerer godt sammen med ildstål. De papirstynde hvide strimler fænger lynhurtigt. Eventuelt kan man bruge kniven som en skraber og lave en slags pulver/fine spåner. Det virker også i vådt vejr, når det første lag er vådt og slimet af alger.

3. Tænd ilden i den side vinden rammer, så flammerne “vokser ind i bålet”.

4. Hvis man ikke lige har andet er ens hat ganske glimrende til at give læ til selve optændingen, og den kan også bruges som vifte, hvilket er en del mere behagelig end at skulle ligge og puste på ilden.

5. Forsøm ikke en lejlighed til at samle lidt birkebark til lommen – fra væltede eller fældet birkertræer.

6. Vatkugler rullet i vaseline er også geniale til optænding. Den lille fedtede kugle trækkes lidt fra hinanden, så fibrene stikker frem. Så er den klar til at modtage gnisteregnen fra ildstået.

7. Kniv/ildstål kombinationen virker bedst hvis man holder kniven stille og trækker ildstålet op. På den måde kommer man ikke til at slå den første flamme ud.

8. Hvis skal man tænde ild i regnvejr, så er en BIC lighter og nogle gummielastikker/cykelslange-elastikker ikke at foragte!

9. Hvis du bruger en økse med et kort skaft, så sæt dig ned på knæene. Beskidte bukser er altid at fortrække frem for 800g håndsmedet svensk stål i skinnebenet!

10. Om vinteren fortrækker jeg en økse på ca. 60 cm. Minusgrader kræver mere brænde, og det er nu lettere med en stor økse end en lille økse.

11. Når du skal have gang i bålet om vinteren, så er det en godt ide at starte med et par lag bænde, og så bygge dit bål op oven på det. På den måde ligger dit optænding ikke på den våde jord/sneen. Under optændingen suger ilden også lettere luft til sig når man på den måde har løftet bålet væk fra jorden. Jeg plejer bare at lave et pagodebål som platform, og resten afhænger lidt af brændet og formålet.

Bivuak/overnatning
1. Tjek vindretningen inden du sætter bivuakken op. Nogen gange overvejer jeg at skrive det på pakposen til bivuakken: 1. Tjek vindretningen.

2. Kig op – Så du ikke kommer til at sidde eller ligge under træer der har store rådne grene.

3. Når du skal sætte bivuak op så er et sibirisk stik lettere og hurtigere end et tømmerstik. Faktisk behøver du kun to knob i den situation: Sibirisk stik og et selvklemmende bandun-knob.

4. Ryst soveposen inde du kravler i den. Ryst den godt og grundig i 1-2 min, så den har mest mulig loft – maksimal isolering.

5. Husk en god nathue og en buff til halsen. Nogen gange bruger jeg min undertrøje som halstørklæde, lyder lidt mærkeligt – men virker godt.

6. Hav gerne to stk hovedbeklædning med på tur. En til at gå med fx i sol/regn og en varm tør en til at sove med.

7. Åben soveposen om morgenen og lad den ånde et stykke tid inden du pakker den ned.

8. Hvis det er muligt så rig en tørresnor op til soveposerne. Man kan også smide poserne ovenpå teltet hvis det er knastørt, eller en gren – Jeg foretrækker bare en ren tør snor, som ikke kan beskadige min sovepose. Men husk at hvis man forlader sin basecamp, så er ALT inde i teltet igen, og det er lukket helt.

9. Så lang tid din sovepose er tør, så går det alt sammen! Smil og sæt den ene fod foran den anden.

Kogegrej og madlavning
1. Brug en vindskærm, det forøger effekten og der ved spares brændstof. Du kan evt bruge lidt tid på at bygge en op på stedet med sten eller træ (Ryd op efter dig igen).

2. Brug gerne en improviseret “høkasse”. En form for staniolspose med isolering, som maden kan stå og blive færdig i.

3. Hvis det er koldt, rigtig koldt, så er en termokande en rar ting. Specielt hvis man har fyldt den med kogende vand inden man ligger sig til at sove. Få ting slår varm kaffe inden man skal ud af soveposen og have stivfrossen tøj på. Selv om sommeren kan det være smart at fylde termokanden inden man skal sove, for så kan man lave morgenkaffe uden at vække de andre.

4. Hvis din brænder ikke er så hurtig til at koge vand, så tænk over rækkefølgen du gør ting i fx når du slår lejre: Sæt vand over som det første, så er det klar når telt/bivuak står klar og soveposen er rullet ud.

5. Nogen gang er det også en fordel at dele aftensmaden op, så man får en omgange suppe eller andet let inden man sætter lejren op, og når så lejren er oppe kan man gå i gang med “den store treretters menu”.

6. Når jeg har hældt kogende vand i posen med frysetørret mad, så sætter jeg normalt en stor (ca 20 cm) poselukker på. På den måde spilder jeg ikke maden på jorden ved et uheld. Samt jeg kan smide posen under jakken og udnytte varmen.

7. Hvis du planlægger at spise den frysetørret mad direkte fra posen, som er det nemmeste, så vil jeg anbefale en lang ske. Har efterhånden købt Optimus Long spoon i titanium til hele familien. Startede med en i aluminium, men belægningen på den kunne ikke klare opvaskemaskinen.

Vand og vandrensning
1. Keramiske vandrensningsfiltre tåler ikke frost når det er vådt. I frost vejr, hvor man ikke kan holde den våde filterpatron frostfri, vil et godt bud på vandrensning være kogning.

2. Selv om jeg er meget glad for mine Nalgene wide mouth drikkeflasker, både den lille og den store model, så er jeg gået mere over til bare at bruge alm. vandflasker. Altså dem man køber flaskevand i. Speciel hvis vægten skal ned kan det være en god ide. Mine Camelbak drikkeflasker med vippetud bruger jeg stort set ikke mere til vandring.

3. Vandposer med drikkeslange bruger jeg ofte hvis jeg har brug for at drikke på farten. Hvis rygsækken er tung og uhandy, så kan det også være en god ide. Om vinteren skal man lige blæse kontra, så vandet i slangen ikke fryser.

Undervejs
1. Regn med ca 2 timer til at bryde lejren ned om morgen. De to timer indbefatter alt fra man vågner til man er klar til at gå dvs. påklædning, morgenmad og evt. opvask, fyldning af termokande, personlig pleje/hygiejne, nedtagning af telt og pakning af rygsæk osv. Det kan sagtens gøres hurtigere men to timer er et planlægningsgrundlag. Hvis man har børn med kan det godt tage længere tid, med mindre man kører en lidt hård linje.

2. Når I har holdt en længere pause så start med at gå ca. 20 min og hold så en kort pause. Hvor man kan rette på tøjet og fodtøj, tag overskydende tøj af osv. Man starter altid med for meget tøj på.

3. Hvis det skal være en luksus-tur fx tykke underlag, stor bålgryde etc., så er det en fordel at lave en basecamp og så lave dagsture derfra. På den måde har man kun én rigtig tung dag, nemlig den første, hvor man hiker ud til campen. Når man efter nogle dage hiker tilbage til udgangspunktet, så er hovedparten af maden, snack og brændstoffet brugt.

4. Realistisk 1. dag med tunge forældre-rygsække er måske 10 km. Måske 15 hvis det er fladt terræn, men 10 km er overskueligt for alle (Naturligvis afhængigt af antal højdemetre).
Man kunne overveje at kombinere sejlads med hiking, så man sejler ud med tungt lastede kanoer/kajakker til en basecamp. Det kræver naturligvis at der er minimalt med overbæringer ellers bliver det for hårdt.

5. Fyld termokanen igen i forbindelse med hver længere pause (tænk over rækkefølgen: Lad vandet koge, mens I drikker det varme vand fra termokanden og fylde den så på ny). På den måde har man varmt vand med til brug ved små pauser eller for at holde moralen oppe. Cacao og kiks giver altid et smil på læben – ved både store og små.

6. Giv børnene ansvar for noget: slikmester (bærer slik, snack etc. og dele det ud), kompasmester (kan give kursen, når man spørger), fotomester etc.

Kanotur og packraft
1. Kryds åben vand tidlig på dagen – før vinden kommer

2. Husk et par slynger til at forlænge bærehåndtag med.

3. Husk ekstra line og evt. små karabiner til at fastgøre udrustning.

4. Pak frokost, snack, vand og evt. termokande (fyldt) så det er nemt at komme til.

5. Husk rohandsker, gerne med neopren overdel.

6. De fleste shelters skal man ankomme tidligt på dagen til – inden det bliver optaget.

7. Aftal dagens samlepunkt og endelig samlepunkt (typisk udgangspunktet/målet).

8. Solbriller og regntøj, specielt regnbukser skal pakkes tilgængeligt. I packraften er det en fordel at starte med regnbukserne på.

9. Packraften bliver slidt under bunden hvis man ikke er forsigtig. Specielt bagenden er sårbar, hvis man ikke søger langt nok ud, når man skal op i den.

10. Hvad er jeres nødplan? Bølger, vind, strøm, kæntring, tilskadekomst, adskillelse osv.

11. Husk af aflevere en sejlplan hvis mulig – mål, rute, tidsplan, udstyr, kontakt info etc.

Diverse
1. Jeg har altid min uundværlige 2-meter-snor i lommen, når jeg er på tur. Et stykker 3 mm snor el. 550 Cord på 2 meter. Det bruges til alt mulig: En bivuak der skal tunes, sikre rygsækken til kanoen, ophængning, fastgørelse osv.

2. Jeg vil også anbefale, at du medbringer et mindre stykke liggeunderlag. Det kan bruges til mange ting: siddeplade, knæpude, polstring af sarte ting, vifte til bålet, underlag til gasdåsen, vindskærm, påklædningsunderlag, skinne/førstehjælp osv. Om vinteren er det fx også ekstra isolering om min termokande. Specielt når man har oppustelige liggeunderlag med, så er det lækkert at have et mindre stykke skumunderlag med til pause etc. som man lige kan hive frem.

3. Pak så du ved pauser hurtigt kan tage ekstra tøj på. Afhængig af forholdene kan det være et isolerende lag og/eller et vindtæt lag.

4. Hvis dit underlag ligger under låget af rygsækken kan det være en fordel at du udtænker en måde at sikre det på. Så det ikke blæser væk når du åbner rygsækken et sted hvor det blæser og/eller er langt ned! Det samme gør sig gældende for dit rygsæk overtræk, her kan du med fordel bruge en meget lille karabin til at sikre overtrækket til rygsækken med.

5. En af de udrustningsgenstande jeg bruger mest er mit groundshield. Et stykke presenning ca. 2 x 1,5m, fra en gammel teltbund, der er klippet til så det passer til to underlag. Jeg bruger det ved hvil og i lejren. Det kan bruges sammenfoldet eller udfoldet som fx siddeunderlag, påklædningsunderlag, underlag for liggeunderlag, beskyttelse mod regn, vindlæ ved pauser etc.

6. Solbriller er jeg blevet rigtig glad for. I sol og blæst er et par polaroid solbriller en ren fornøjelse at have på ( og så kan man også nemmere se fiskene når der er tid til at kaste snøreren ud :-)) Pak dem i toplommen/let tilgængelig.

Gode orienteringsvaner

Erfaring med navigation efter kort og kompas er en kernekompetance i friluftsliv. Her er mit bud på nogle gode orienterings vaner.

  1. Elektronik som GPS etc kan ikke erstatte kort og kompas – men det kan være et nyttigt supplement.
  2. Fold kortet så du stadig kan bruge koordinatnettet/referencenettet. Dvs. tallene på de lodrette – og vandrette referencelinjer skal være synlige.
  3. Beskyt dit kort mod fugt – brug en kortlomme. Der er mange muligheder, men ofte er en alm. A4 plastlomme eller klar plastikpose tilstrækkelig.
  4. Udpeg punkter på kortet med en spids genstand, så udpegningen bliver entydig for dine kammerater.
  5. Tegn aldrig, eller markerer, på dit kort.
  6. Nordvend dit kort når du skal stedfæste din position. En god vane der giver ro og overblik.
  7. Øv dig i kortets signaturer så du kender dem. Kun på den måde forstår du kortets information.
  8. Koordinater udtages efter huskereglen: “Hen af gaden, op til pigen”. Så altså først tallet på den linje der ligger til venstre for punktet, dernæst den linje der ligger under punktet.
  9. Når man skal udtage en kurs på kortet, for at gå fra pkt. a til pkt. b,  skal man følge to regler. 1. kompasset skal pege den retningen man vil gå dvs. fra a til b.  2. kompashuset drejes til den faste nordpile peger mod NORD og meridianlinjerne er parallelle med de lodrette kilometrelinjer. Når man så skal følge den udtagende kurs, rejser man sig og uden at dreje på kompashuset, så drejer man kroppen så den bevægelige nordpil “spiller” med den faste nordpil . Kompasset vil nu pege den retning man skal følge.
  10. Omsæt kurser, særlig TS kurser, til en hovedretning. Hvis du skal gå 750m, 1450 TS, skal du ca. gå mod øst. Det gør det nemt at kontrollere om man går i den rigtige retning.
  11. Brug opfangslinjerne. Når man bevæger sige i terrænet er det en fordel at anvende opfangslinjer til orientering. Gode opfanglinjer er entydige langstrakte terrængenstande fx er det rimelig svært at passerer en jernbane uden at bemærke det.
  12. Hvis der ingen opfangslinjer er, må man være mere nøjagtige med at tælle skridt (beregne afstand).  Du skal kende antal skridt pr 100 m under forskellige forhold fx med og uden rygsæk, gang og løb,  op og ned af bakke, jævnt vs. ujævnt terræn.
  13. Vær opmærksom på kortets målestoksforhold. Det angiver hvad en milimeter på kortet fylder i terrænet i mm. Eksempelvis 1:50 000 dvs. et almindelig 2 cm kort, her vil en mm målt på kortet vil fylde 50 000 mm i terrænet. Der går 1000 mm på en 1m, dvs.  50 000/1000 giver at 1 mm på kortet fylder 50m i terrænet.
  14. Træn dig selv i at forstå højdekurverne på kortet, de kan give dig et billede af terrænets forløb. Husk det er lettere at følge kurverne end at krydse dem. Højdemetre tapper hurtigt energien ud af kroppen.
  15. Hvis det går galt: Stop og tænk. Hvad var sidste sikre udgangspunkt? Hvilke orienteringspunkter har jeg? Hvilke opfang? Hvilken retningen gik jeg i? Hvor langt gik jeg?
  16. Kom ikke for sent i mål. En opgave der ikke er løst til tiden – er ikke løst!

Glade børn på tur

Jeg har lavet en liste med nogle tips til at få “glade børn på tur”. Det er ikke ligefrem raketvidenskab, men blot nogle af de ting der har virket for os. De kommer ikke i en prioritet rækkefølge og et par steder gentager jeg mig selv. Fælles for dem alle er, at jeg har brudt dem, glemt dem, overset dem og genlært dem. Kort sagt, så er det tips/metoder jeg har erfaret virker efter hensigten – at børnene er glade i naturen.

 

Start i det små

Det er vigtig at indtænke noget progression i forbindelse med turene.  Man kan ikke slæbe børnene med ud i en mørk skov  i regnvejr for at sove under et stykke plastik og spise mad af en pose – hvis ikke man har øvet det.

Afprøv distancer hjemmefra og træn op i god tid.

Afprøv måltider hjemme og på småture.

Afprøv overnatning ud fx ved at sove i telt i haven.

 

Målet – Hvad er formålet med turen

Nogle gange kan det være en fordel eksplicit at formulerer et klart formål med turen. Vi skal/Opgaven er/Dagens mission/Far og Mor vil gerne vise jer. Det lyder plat men så er det ikke bare en gårtur – der er et formål. Måske skal man ud til en sø for at fiske eller bade, måske er der et særligt udsigtspunkt, eller en lille top hvor Dannebrog skal plantes. Men der er et formål!

 

Mætte børn er glade børn

Nogle gange er der ikke langt fra katastrofe til succes. Et barn der er ikke gider er ofte bare sulte  – lavt blodsukker. Så det er en god ide at sikre sig barnet rent faktisk kan lide den mad man har med, og er blevet vænnet til at spise mærkelig ting som fx en pose frysetørret mad.

Noget af det der har virket rigtigt godt er nødder og kiks. Jeg pakker selv i passende portioner. Til at pakke portionerne købte jeg for et par år siden en vakuumpakker, den er genial til hjemmelavet snackpakker.

 

Kom og få en tår pat

Noget at det smartest jeg har gjort er at have en 2l drikkeblære i rygsækken, så børnene hurtigt kan få en slurk vand. Som en sidegevinst så betyder det også at jeg ikke skal bruge pauserne på at drikke men kan bruge tiden på alle de andre små opgaver.

Jeg har efterfølgende udvidet konceptet med 1l drikkeblærer til børnenes rygsække. En sidegevinst er at ungerne ikke har hårde drikkedunke i rygsækken, når de glider og falder – og det gør de.

 

Make him an offer he can’t refuse

Lad os at sige det rent ud: Bestikkelse – det kommer man rigtig langt med. For at komme i gang med turen kan en snackpose være et super værktøj. Det kan også være en måde at vende stemningen undervejs på. Tit og ofte er et barn er der på tværs bare sulten – uden selv at have lagt mærke til det.

Det rigtig beskidte trick er slikposer, så kan man få børnene til at gå gennem ild og vand. Men oftest er det mest hensigtsmæssigt at gemme det tunge skyts til det er virkelig nødvendig.

Hvad har virket godt: Popcorn, kiks, nøddemix, bolsjer, små slikposer, slikkepinde etc. Saftevandspulveret (energidrik) fra Orife (Friluftlageret/feltrationer) har også været gode at have med med.

 

Vand – en magisk børnemagnet

Hvis man skal i nærheden af vand, så er der et dilemma – skal man tage tørt tøj med eller skal man lade børnene lave deres egne erfaringer? Svaret er ikke lige til, men hovedreglen er at våde børn ikke må ødelægge turen og man må heller ikke gå kompromis med sikkerheden – hypotermi/generel underafkøling skal tages meget alvorligt.

“Du må gerne, men bliver du våde – så er der ingen tør tøj” – Konsekvens!

 

Varme børn er glade børn

Tag en ekstra lun trøje med til pauserne. Husk også et vindtæt lag hvis de ikke har det på. Jeg har en lun hue og en buff med, som ekstra hovedbeklædning. Vi plejer også altid at have et par tørre strømper med.

 

Kakao og kiks putter et smil på alle læber

En kop varm kakao, eller varm solbærsaft og en håndfuld kiks kan redde de fleste ture.

 

Giv dem ejerskab

Giv børnene ansvar for noget: slikmester (bærer slik, snack etc. og dele det ud ved pauser), kompasmester (kan give kursen, når man spørger), fotomester etc.

Når roller og ansvar bliver tildelt får børnene pludselig ejerskab til turen.

Giv dem en udfordring fx “Jeg har en udfordring til dig nu, du skal finde vej tilbage til bilen”.

 

Rækkefølgen kan give ro

Hvad skal børnene lave menes bilen pakkes, eller hunden får snor på. Det er ofte i de 5 min det hele går galt. Nogen gange er det de små ting der afgøre om en tur får en god start. Så tænk over den rækkefølge du gør ting i.

 

Det bliver en god dag

Det rette mindset – ting går galt, ting går i stykker, man går forkert, det regner…..men det betyder ikke noget for “det bliver en god tur”. Man vælger at det bliver en god tur – her er den voksnes italesættelse vigtig, hvis man selv går og bander og er sur, så virker det ikke overbevisende. Ord som pyt, pyt, og pyt er centrale her. Pyt med det, det skal ikke ødelægge vores tur – det bliver en god tur.

 

Lær dem noget

Stjerner, dyrespor, byg et bål, en sang. Du har deres fulde opmærksomhed der ude, hvis du udviser begejstring over noget og udnytter lejligheden til at indpode dem nogle færdigheder. Husk at det i vid udstrækning er dem er der skal erfare gennem aktivitet. Det betyder fx de skal hjælpe med at bygge bålet op og tænde det. De skal ikke bare se på – så kan de lige så godt se det på deres Ipad hjemme i stuen.

At gør – lære ved at gøre. Fortæl hvorfor vi øver det. Processen er vigtigere end målet

 

Gør det til en leg

Leg der ud, leg gemmeleg eller hvem kommer først? Hvor mange skridt? Find en flot sten.

Find et godt klatretræ og brug en halv time på det. Tag et reb med og lav en trægynge. leg Turbingo – De vil elske det! Leg!

 

Skrammer

De kære små (og store) pus falder og slår sig engang imellem. Overvej lynhurtigt om responset skal være: tør øjnene, kammerat, og lad os komme videre – som er passende imellem! Eller om førstehjælpssættet skal rulle ud? Nogle gange redder et hurtigt plaster og en slikkepind dagen. Slikkepinde er faktisk geniale i et førstehjælpssæt. Hvis ungerne hyler, tårerne triller og blodet flyder, så putter man en slikkepind i munden på barnet, og så har man arbejdsro til at tage sig af skaden. Selv hvis de er helt fra den så kan de ikke få den galt i halsen, uden man kan fiske den op igen.

 

Skal vi bare sidde og kigge?

Overvej om der skal være lejreaktiviteter, det kan være stilleaktiviteter som højlæsning eller snobrød. Eller det kan være kastespil eller spor-lege. Måske en kunstaktivitet – byg en trold?

 

Børn ser – Børn gør

Du er rollemodel. Hvis du er begejstret for himlens farvespil, en svamp eller nogle interessant spor – så bliver unger de også. Vis dem ting: Hov, har du set det! Lær dem at kigge kort og langt, oppe og nede, at komme ned på knæ i øjenhøjde med naturen…. Fortæl hvorfor du gør som du gør, hvad du synes er spændende, hyggeligt, smukt og interessant.

 

Læg din dagorden væk

Vær klar til at afvige fra planen, når øjeblikket opstå. Måske møder man det bedste klatretræ,  sjove svampe, dyrespor etc. Hvis ungerne er interesseret, hvorfor så ikke blive i øjeblikket og udforske og lege færdig inden man drager videre. Nogle gange har vi voksne også godt af bare at sidde i en skov. Gnidningerne opstår når planer og forventninger ikke harmonerer – Husk “Det bliver en god tur”.

 

Go’ tur 🙂