Forfatterarkiv: biojsn

Best practice friluftsliv  

“…of course real pirates know to treat these rules more like guidelines…” 🏴‍☠️

Mindset

Vejen er målet 🌄 Det er turen, der er det vigtigste – det er ikke et kapløb om at komme i mål.

Udstyr er vigtig, men det er ikke det vigtigste. Simpel udstyr fungerer også fint, så lad være med at gå i High-tech Ultra-Fancy need-to-have grejfælden, bare brug det du har. Pointen er, at typen af udstyr ikke er super afgørende for, om en tur bliver god, udstyret skal bare virke. 

Kommunikation er vigtig for en vellykket tur – sig det du mener og tænker – lorten 💩 på bordet.

Husk at smile, også når det er surt – if it ain’t raining it ain’t training💪 

Mindset 🐸 ting går galt, ting går i stykker, man får en vabel, man får våde sokker…Improvise, adapt, overcome 💪 

Det er ok, hvis plan A ikke lykkes, så laver man bare en plan B. Sådan er det at være ude på eventyr 😀 Hvis alt går som planlagt, så er det jo ikke et eventyr 👊

“Er der noget jeg kan hjælpe med?” Det er et vigtigt spørgsmål, når man er på tur med andre.

Hjælp de andre når du selv har overskud. Hjælp de andre med at få rygsækken på, at sætte vandflasken i sidelommen, at komme over en forhindring osv. Det er ok at have brug for hjælp, bare man også hjælper andre, når man selv har overskud.

Take only memories, leave only footprints – Namaste Mother Nature 🙏

Forberedelser

En vandretur bliver typisk en bedre oplevelse, hvis man har trænet. En god grundform hjælper naturligvis, men specifik marchtræning med progressivt tungere rygsæk er også vigtigt. Man skal selvfølgelig træne i de støvler og sokker, som man skal gå i på vandreturen.

Afprøve dit udstyr og påklædning inden turen – det er ganske enkelt en gylden regel: Aldrig uafprøvet udstyr med på tur i øde områder.

Lav en komplet pakliste – og følg den. Undgå dubletter, med mindre det er meget vigtige ting. 

Ikke mere tøj med end man kan have på, på samme tid. Tøj man ikke bruger, er bare dødvægt.

Din baseload, den planlagte distance, vejr og terrænet bør være afstemt. Desuden skal kondition/fysik og erfaring også tages i betragtning (vejret og terræn er situationsdannende faktorer, som det hedder i militære fagtermer). Som udgangspunkt bør din baseload ikke overstige 10 kg, og den samlede vægt bør ikke være mere end 20% af din kropsvægt. Man behøver ikke at være ultralight (typisk defineret som 4,5 kg), men en vandretur bliver bare en bedre oplevelse, hvis man ikke skal bære alt for tungt.  

Letvægtsudstyr er vigtig, men andre forhold skal også tages i betragtning. Det kan også være en god ide at overveje ting som fx komfort, sikkerhed, holdbarhed og bæredygtighed. Overdrevet fokus på letvægt kan tage lidt af turfornøjelsen væk. Omvendt vil overdrevet fokus på komfort give en meget tung rygsæk. Husk: Gram giver kilo, og kilo giver smerte🤘

Overvej at lægge en hviledag/kortere dag ind i planen. Her kan man gå dagsture ud fra campen, fiske eller bare hygge sig. Det kan også bare være en eller to lidt kortere dage. 

Overvej “single point of failure”. Hvor gør vi hvis gasdåsen eller brænderen ikke virker, hvad gør vi ved en knækket teltstang, utæt underlag. Forberedelse og kontrol – 😈er i detaljen

Undervejs på ruten🌄

Regnjakke og rygsækovertræk pakkes let tilgængeligt (og snacks…rigelig med snacks).

Det er den forreste person der skal vente på den bagved, ikke den bagerste der skal nå op til den forreste.

Hold samme højde hvis muligt. Både skridt for skridt, men også undervejs. Følg højdekurverne hvis muligt. Det koster virkelig energi at ændre højden. 

Start dagens vandring med at gå 20-30 min og ret så påklædning og oppakning.

Husk lag på lag princippet, så det er nemt at tage noget tøj af, så du ikke bliver unødvendig varm og svedig.

Tag et lag af, når du tager skaljakken på – det bliver hurtig 🔥 varmt med jakke og sæk på.

Prøv at finde en rytme med at gå 50 min og holde 10 min pause. Spis og drik lidt ved hver pause. 

“2 minutter” betyder afgang om to minutter. Så man skal gøre sig klar til mach🦶 Følg gruppens rytme.

Drik før du bliver tørstig, og spis før du bliver sulten. Pak gerne vand og snacks, så det nemt kan nås mens man går. 

Drik gerne når der er vand tilgængelig og bær så lidt mindre. Naturligvis skal du have nok med til at kunne nå den næste vandkilde sikkert, men er der vand i området så er der ingen grund til at bære rundt på for meget vand.

Afhjælp små problemer før de bliver store problemer fx sokker og fødder.

Hold også længere pauser undervejs. Fx omkring kl 12 og igen en længere pause omkring kl 15. Det er ikke et kapløb, vejen er målet. Følg naturens rytme.  

Hvis det er for varmt midt på dagen, så start tidligere og hold en længere pause når det er varmest. 

Find gerne et sted med lidt læ at holde pause – og en udsigt 🙂

Tag gerne støvlerne af og sålerne ud af dem ved længere pauser. Tag evt. også sokkerne af og får dem og fødderne tørret lidt. 

Styr på stumperne – ting har deres faste plads. Både i rygsækken, lommerne og i apsisen af teltet. Så tasker lukkes igen, lommer lynes, drikkedunke lukkes osv. Hvis man ikke holder orden og systematik, så taber man ting, glemmer ting eller de blæser væk. 

Er der mulighed for at man kan tabe noget fra lommerne eller fra rygsækken? Tænk tingene igennem. Hav en lomme til snacks og en anden lomme til vigtige ting osv. Ting der monteres uden på rygsækken eller under låget er særligt udsatte, overvej om de skal sikres. Orden og systematik ✅

Når man forlader et område, så vender sidste mand sig om og sikre sig at der ikke er efterladt noget. Det gælder både ved korte og lange pauser og ved campen. 

Sikkerhed på tur 🥶

Pas på våde sten, de bliver glatte.

Undgå at springe over vandløb med rygsæk på. Heller lidt våde støvler end en skade i ankelen eller et knæ.

Brug gerne et minut ekstra på at finde det bedste sted at krydse vandløb. Overvej om der eventuelt skal findes en anden rute. Selv om det er træls at gå en omvej, så må man ikke gå på kompromis med sikkerheden. Hvis bare en deltager er usikker på krydsningen, så bør man lave en ny plan. 

Brug stavene når der skal passeres vandløb. Vær sikker på at de har nået bunden og står fast, før du lægger vægt på dem. Kast dem tilbage til næste mand, hvis der kun er et sæt med.

Åben hoftebælte og brystrem når der passeres vand, så du kan komme af med rygsække hurtigt hvis nødvendig 🐸

Elve med smeltevand har typisk mindst vandføring tidligt på dagen, det er værd at overveje i planlægningen.

Vær opmærksom på hypotermi i blæsende og/eller fugtigt vejr. Forebyggelse – opmærksomhed. Kend symptomerne – handel i tide

Spar på kræfterne og slå lejr i tiden – husk det!

I tæt tåge skal man overveje om det er sikkert at fortsætte eller om man skal slå lejr.

Hav respekt for tordenvejr⚡- som i virkelig meget respekt. Undgå at være det højeste punkt 🌩️ !

Aldrig aldrig kaste med sten, hvis du ikke kan se hvor den lander.

Vær opmærksom på skredfare både jord, sten og sne. Både undervejs på ruten, men også når man slår lejr.

Hold aldrig pause under store rådne grene på høje træer – en “widow maker”. Det samme  gælder for sten og klipper.

Hav en plan for nødsituationer – søg for alle kender den. 

Brug solcreme faktor 50 i ansigtet, halsen, ørerne og andre udsatte steder. En hel dag med højfjeldssol giver røde næser, selv med solhue på. Husk også solbrillerne, specielt i nærheden af sne og vand.

Tag lunt tøj på eller brug fjellduk ved længere pauser. Pak rygsækken så det er nemt👍 fx den lune trøje øverst, sammen med frokost og snack.

Pak gerne bunden af rygsækken med bløde ting, så du kan sætte dig på den, eller op ad den, uden at ødelægge noget. 

Siddeplade el. ½ skumunderlag til at sidde/ligge på ved pauser. Specielt er det genialt at kunne hvile ryggen ved at ligge ned. Evt. bruge bunden af rygsækken som ryglæn.

Sæt tempoet lidt ned det sidste stykke før det planlagte camp-område, så man kan gå sig tør – og ikke ankomme drivende af sved. 

Husk, det er ingen skam at vende om i tiden.

Overvej hvilke exit-punkter der er på ruten. Ud til fx bebyggelse eller hovedveje. Overvej om ruten skal planlægges, så der er mulige exit-punkter. 

Campen

Brug lidt tid på at finde et godt sted at sætte teltet op. Vil du fx have morgen- eller aftensol. Hvordan er dræningen i området, kan evt. regnvand løbe væk. Hvad med dyr, er der noget at være opmærksom på? Vil du ligge tæt på stien, eller foretrækker du lidt skjul? Overvej om vandet pludselig kan stige?

Stil rygsækken i det påtænkte område og gå så en mindre tur rundt i området. Er der noget du har overset? Noget du bør forholde dig til? Når først teltet er oppe, så vil man nødigt til at flytte det, så brug nogle minutter til at recce området. 

Hvis du går væk fra stien i lukket terræn, kan det være smart til indstille kompasset på kursen tilbage igen. Det kunne være du vågnede op i tæt tåge. Så bemærk retning, afstand (tæl fx skridt) og markante terrængenstande. 

Prøv at finde en camp lidt væk fra vand, væk fra krat pga. myg mm. (med mindre det blæser kraftigt, så er der alligevel ingen myg) og gerne lidt højde på. 

Hvis vinden er kraftig, så er det at finde en camp med en vis grad af læ vigtig. Her trumfer læ, både komfort og fugtighed. Udnyt terrænets muligheder.  

Pak teltet så det er lettere at sætte op i blæsevejr, dvs. du ruller fra forende mod bagenden. På den måde er stropperne til pløkkene i bagende, det første du får fat i. Du kan så pløkke bagenden mod vinden, inden du går videre med opsætningen af teltet.

Bunden af en dal bliver kold om natten, når den kolde luft synker ned. Så slå lejr lidt højere. 

Undgå også de højeste punkter i området pga fare for lyn.

Fjern spidse grene og skarpe sten der hvor soveområdet af teltet skal være. Læg gerne footprintet ud og afprøv området ved at lægge dig ned. Fjern også grene, grankogler og sten – når du ligger i soveposen, vil du være glad for, at du brugte to minutter på det. 

Rig om muligt en tørresnor op dagligt. Få luftet/tørret tøj og soveposen mm når lejligheden byder sig. Man kan naturligvis bruge grene osv. men jeg foretrækker en snor, der ikke river hul i soveposen.

Hvis det er muligt, så rig også en tarp til gerne i forbindelse med teltet. Så er der et tørt udeareal, hvor man kan lave mad og spise. Det er også praktisk, når man skal pakke telt sammen i regnvejr.

Skift eller luft undertrøje hvis den er fugtig, når campen er sat op. Hæng den fugtige trøje op, så den er klar til dagen efter. Luft også sokker og såler.  

Husk at lave nogle strækøvelser undervejs ved de længere pauser, samt i campen. 

Husk man må ikke gå ned på tørre sokker – det ved enhver gammel soldat.

Hvis I er flere af sted, så hæng gerne en større vandpose op i campen, så det er nemt at tappe vand og vaske hænder. Brug evt. vandrestavene som stativ (kræver tre stk). 

Det tager omkring to timer fra man vågner til man er i gang med dagens vandring. Det kan godt gøres meget  hurtigere, men to timer er et godt planlægningsgrundlag. Pointen er jo, at man ikke skal skynde sig…men at man skal være afslappet, til stede og følge en naturlig rytme.

Husk en ekstra vandtætte pakpose til fx vådt ydretelt eller våde sokke, så rygsækken holdes tør indvendig. 

Brug lidt tid i campen på at planlægge ruten næste dag. Her kan man studere kortet og finde orienteringspunkter, ledelinjer og opfangslinjer. Man kan ikke planlægge alt hjemmefra, bl.a. kan det være svært at finde en teltplads på et bestemt område. Naturligvis har man en løs overordnet plan, men det at næste dag først planlægges om aftenen er en metode til at få fokus på turen og ikke på målet. Husk desuden at sammenlign papirkortet med elektroniske kort, for at opdage eventuelle uoverensstemmelser. 

Sæt gerne rygsækovertrækket på rygsækken når den ligger i apsisen, det kan måske holde mus væk fra selve rygsækken. Overvej at hejse madsækkene op mellem to punkter. 

Ingen åbne gryder, skåle eller kopper i apsisen. Tingene skal pakkes sammen for natten, så mus osv. ikke kravler rundt i det. 

God nat tid 💤

Ryst soveposen godt inden du lægger dig til at sove, så der er maksimal isolering.

Hav lun hue og buff parat, hvis du fryser i løbet af natten. Brug også gerne tykke tørre sove-sokker. 

Er du generet af lyse nætter, så brug din buff som en sovemaske.

Pas på, at fodenden af soveposen ikke presses mod yderdugen af teltet, det vil gøre soveposen fugtig. Brug evt. din jakke til at beskytte mod kondens ved fodenden.

Læg evt. en lun trøje over lårene hvis det er ekstra koldt. 

Vask gerne myggebalsam af, inden du skal sove. Det kan godt opløse særlige typer af kunststof, og det er sikkert heller ikke super sundt. 

Hygiejne 🚿🚽🧻

Hjælp de andre med at få vasket hænder, når de har været ude og skide. Så de ikke skal røre ved noget, før de har vasket hænder med sæbe.

Vask madkniven af i varmt vand og evt sæbe, når det er muligt, mindst en gang hver dag. 

Stik skeen i havregrynene inden det kogende vand holdes over. Så bliver den også skoldet en gang om dagen.

Vådservietter er også gode når man har været ude og skide. Så kan man tørre efter med en vådserviettte, det holder de værste bremsespor væk. Det nedsætter også risikoen for en ubehagelig infektion mellem ballerne.

Tjek for flåter jævnligt fx ben ved pauser og resten af kroppen i teltet. 

Brug gerne en teltbørste til at holde teltet og tøj rimelig rent. Specielt hvis man planlægger at lave en bace-camp og gå ud fra den på dagsture, er børsten en god ide. På vintertur er den ret nødvendig for at børste sne væk fra tøj og teltbunden.. 

Vådservietterne fra SeatoSummit er biologisk nedbrydelige. Man kan tørre ansigtet og nakken, og bagefter! fødderne specielt mellem tæerne.

Kom creme/hudsalve på fødderne, specielt mellem tæerne, hvis der er tendens til vabler der.

Luft fødderne undervejs – men pas på myggene. Brug fx det lange middagshvil til at tørre såler og sokker og få lufte fødderne.

Vask gerne fødderne regelmæssigt, men undgå lange fodbad undervejs på ruten, i løbet af dagen. Det gør huden blød og udsætter fødderne for myg etc. 

Ikke skide og bruge sæbe i nærheden af vandløb/søer, hold gerne mindst 100 skridts afstand.

Uden mad og drikke

Slik og chokoladekiks kan være ok som snacks, men efter nogle dag gider man ikke det mere. Medbring en blanding af snacks – ikke bare sukker.

Trail-mix, kan blandes efter dine egne præferencer. Jeg synes godt om nødder og tørret frugt. Pak det i portionspakker hjemmefra, så det er klart, når “tanken er tom”. 

Kom vand i kedlen før du tænder brænderen. Det sparer brændstof og man brænder ikke hul i bunden af kedlen.

Kog ikke mere vand end du skal bruge. Vand til grøden og frysetørret behøver bare at være 80 grader – altså bobler på bunden af gryden..

Søg for læ til brænderen, det nedsætter brændstofforbruget signifikant. Medbring en læskærm eller lav noget improviseret. Men, og det er vigtig, varmen skal kunne slippe væk, så gasdåsen ikke opvarmes. 

Skru ikke unødvendigt højt op for gassen, max 75% flamme. Om det tager 3 eller 5 minutter er jo lige meget. Det er en af de ting, der sparer gas.

I frostvejr er vand der fryser et problem. Termokander er en god løsning. Alternativt må man bære drikkedunkene tæt på kroppen, evt med bunden opad. Vand fryser fra toppen af, så det vil være muligt at åbne dunken og hælde varmt vand i den igen.

Navigation 

I fjeldet med tung rygsæk er en dagsmarch på 15-16 km ganske fornuftig. Længere end det skal overvejes nøje. Der er nok en grund til at hytterne i Norge ligger med den afstand de gør! Har man en lettere rygsæk, så når man naturligvis længere. 

Planlægger man en lang dag eller to lange dag, så er det smart at lægge en kortere dag ind i programmet også. 

Mht. tid og afstand så siger det teoretiske planlægningsgrundlag: 4 km/t + 10 min for hver 100 højdemeter opad. Den formel er uden pauser, med pauser er det nærmere 3 km/t. (Ujævnt terræn og tunge rygsække). I virkelig stejl terræn kan hastigheden være 2 km/t (med pauser indregnet). Jeg regner typisk med 2½ km/t i gennemsnit, når vi går på stier i bjergområder. 

Elektronik som telefon og GPS bør ikke erstatte kort og kompas – men det er bestemt et nyttigt supplement, der kan lette navigationen.

Beskyt dit kort mod fugt – brug en kortlomme. Der er mange muligheder, men ofte er en alm. A4 plastlomme eller klar plastikpose tilstrækkelig. Våde papirkort er amatøragtigt…

Pak dit kort, så det er nemt at bruge, hvis det ligger dybt i rygsækken, så bliver det ikke taget frem. Hjælp hinanden hvis kortet er i en lomme, der er svær at nå.

Udpeg punkter på kortet med en spids genstand, så udpegningen bliver entydig for dine kammerater. Vær præcis!

Brug en 4B blyant for at tegne eller markerer på dit kort. Skriv gerne oplysninger i kanten fx hvis du har brugt forkortelser. 

Nordvend dit kort, når du skal stedfæste din position. En god vane, der giver ro og overblik.

Øv dig i kortets signaturer så du kender dem. Kun på den måde forstår du kortets information.

Koordinater udtages efter huskereglen: “Hen af gaden, op til pigen”. Så altså først tallet på den linje der ligger til venstre for punktet, dernæst den linje der ligger under punktet.

Når man skal udtage en kurs på kortet, for at gå fra pkt. a til pkt. b,  skal man følge to regler. 1. kompasset skal pege den retningen man vil gå dvs. fra a til b.  2. kompashuset drejes til den faste nordpile peger mod NORD og meridianlinjerne er parallelle med de lodrette kilometrelinjer på kortet. Når man så skal følge den udtagende kurs, rejser man sig og uden at dreje på kompashuset, så drejer man kroppen så den bevægelige nordpil “spiller” med den faste nordpil . Kompasset vil nu pege den retning man skal følge.

Brug opfangslinjerne. Når man bevæger sig i terrænet er det en fordel at anvende opfangslinjer til orientering. Gode opfanglinjer er entydige langstrakte terrængenstande fx er det rimelig svært at passerer en hovedvej eller en jernbane uden at bemærke det. 

Hvis der ingen opfangslinjer er, må man være mere nøjagtige med at tælle skridt (beregne afstand).  Du skal kende det antal skridt du bruger pr 100 m. Overvej også at forskellige forhold fx med og uden rygsæk, op og ned af bakke, jævnt vs. ujævnt terræn vil have en betydning her.

Vær opmærksom på kortets målestoksforhold. Det angiver, hvad en millimeter på kortet fylder i terrænet i mm. Eksempelvis 1:50 000 dvs. et almindelig “2 cm kort”, hvor en mm målt på kortet vil fylde 50 000 mm i terrænet. Der går 1000 mm på en 1m, dvs.  50 000/1000 giver at 1 mm på kortet fylder 50 m i terrænet. 10 mm (1cm) vil så fylde 500 m. 20 mm (2 cm) vil fylde 1 km. 

Den korte udgave: 

1:25 000 = 4 cm pr 1 km. 

1:50 000 = 2 cm pr 1 km. 

1:100 000 = 1 cm pr 1 km.

Træn dig selv i at forstå højdekurverne på kortet, de kan give dig et billede af terrænets forløb. Husk det er lettere at følge kurverne end at krydse dem. Højdemetre tapper hurtigt energien ud af kroppen. Vær opmærksom på højdeforskellen mellem kurverne i Danmark er typisk 5 m, mens den i Norge typisk er 20 meter – det er alligevel en forskel! (I Canada er det 100 fod)

Hvis det går galt: Stop og tænk. Hvad var sidste sikre udgangspunkt? Hvilke orienteringspunkter har jeg? Hvilke opfang? Hvilken retning gik jeg i? Hvor langt gik jeg?

Udstyr og vedligeholdelse 

Teltstænger beskyttes naturligt mod buler ved at de er rullet ind i teltdugen. Hvis de pakkes adskilt, så være opmærksom på at de ikke kan ramme sten og kanter. En bule i et Alu-rør giver et svagt punkt.

Vandfiltere skal også opbevares efter producentens forskrift og tåler typisk ikke frost. 

Læderstøvlerne må ikke tørre ud, så medbring lidt fedt eller voks.

Når du kommer hjem, så skal teltet være rent og knastørt før det pakkes løst væk. Teltet opbevares løst i en IKEA pose sammen med alle delene, samt footprint. Beskyt det mod sollys.

Efterse dit udstyr inden det pakkes ned, er teltstængerne uden skader, er alle teltpløkkene der, er teltet knastørt og ren, er gasbrænderen i ok stand osv. 

Projekt – biodiversitet

I skal i projektperioden selv læse og diskuterer relevante dele af det udleverede undervisningsmateriale. I skal desuden selv finde ekstra materialer fx faktalink.dk, bibliotek.dk, infomedia, google scholar etc.

Opgaven er at lave en præsentation på 8-10 min af følgende spørgsmål.

  • Hvad er biodiversitet (de tre typer)?
  • Hvordan måler man biodiversitet?
  • Hvor er biodiversiteten lav/høj og hvordan opstår biodiversitet?
  • Hvordan er det gået med biodiversiteten, og hvorfor?
  • Hvordan kan man forbedre biodiversiteten (lokalt)

Brug materialet fra https://www.ipbes.dk/undervisning/

Den gode graf

Når du skal repræsentere dine date, så overvej “Den gode graf”. Den er bl.a. kendetegnet ved at den:

Har en forklarende titel
Har enheder på akserne og beskrivende tekst
Har en hensigtsmæssig skala på enhederne.
Har den afhængige variabel på y-aksen – IKKE på x-aksen. Husk på hvilken funktion du vil illustrere.
Har en signaturforklaring, hvis der er flere sæt data plottet i grafen.

Overvej om det er korrekt at forbinde punkterne med en linje – ellers undgå det!
Overvej om der skal en tendenslinje på.
Overvej om der skal gives en formel for linjen – hvad er det bedste fit? Giver bedste fit biologisk mening?
Overvej beregning af r^2 værdien. Husk at der altid er en biologisk variation – man kan ikke forvente et perfekt datasæt i biologi.

Når man skal fremlægge en graf er det samme punkter man starter med, inden man går videre. Så altså begynd med titel, akser, enheder, kurvens forløb osv.

Menneskets udvikling

Indledning

For en del år siden, vi snakker nok omkring 2010, skrev jeg nedenstående der i hovedtræk redegør for menneskeslægtens tidlige udviklingshistorie. Der er sket flere nye opdagelser og gjort spændende fund siden da – en dag….en dag får jeg opdateret siderne.

Under overskriften De tidligste Hominider skriver jeg om primater og de tidligste hominider. Kapitel handler om “sydaben” Australopithecinerne hvor jeg kommer forbi både de gracile og robuste former. Afslutningsvis skriver jeg om Homo arterne H. habilis og H. erectus/H. ergaster.

Når jeg en dag har tid, vil jeg afslutte med en side om det moderne menneskes opstående.

Mine hovedkilder, hvor største dele af teksterne er oversat og omarbejdet fra, er:
http://sci.waikato.ac.nz/evolution/HumanEvolution.shtml
http://www.emc.maricopa.edu/faculty/farabee/BIOBK/BioBookHumEvol.html
http://www.talkorigins.org/faqs/homs/index.html

De tidligste Hominider

Helt tilbage til begyndelsen

Inden vi kommer til de tidligste hominider, så lad os gå helt tilbage til begyndelsen: “The big bang”, her eksploderede det sammentrykte univers. Hvis du vil vide mere om “Big bang” vil jeg foreslå: www.rummet.dk (som en let “starter”)

Jorden har samlet sig (af “stjernestøvet”) for ca. 4,5 mia. år siden. Et ganske ubehageligt sted at være til at begynde med.

4,3 mia. år siden: Vanddampen i atmosfæren begynder at blive sønderdelt af UV-stråling fra Solen. Den dannede ilt sammenbygges til Ozon. Det nydannede ozonlag skærmer nu Jorden.

3,8 mia. år siden: Jordskorpen dannes – dannelse af de ældste klippeformationer på Jorden. Det er også på dette tidspunkt at vanddamp i atmosfæren fortættes (kondensere) og danner urhavet.

På et tidspunkt for 3,5-3,7 mia. år siden opstår der en primitiv form for liv i ursuppen (Diskussion af begrebet liv). En grundtanke i biologi er at “liv opstår andet liv” (“Omnis vivum ex vivo” som Louis Pasteurs udtrykte det i 1890’erne.). Hvordan præcis dette primitive urliv opstår, kan vi ikke forklare. Det er netop derfor, der er så spændende og søge efter liv på f.eks. Mars og Titan, idet det måske kan kaste lys over denne proces.

Byggesten til liv kan opstå under de forhold der var i uratmosfæren, det viste den amerikanske forsker Stanley L. Miller i 1952. Hvor han genskabte forholdene (gasser, lyn, varme) og viste at der under disse forhold kan opbygges aminosyrer.

I Perm for 290 mio. år siden har vi en gigantisk masseuddøende – 95% af livsformerne i havet dør! (Livets store spil: Vind eller forsvind). Gennem tiden har der været flere af den slags hændelser – tjek op på det – det er virkelige spændende!

Primater

Pattedyr udviklede sig fra primitive pattedyrlignede reptiler i Trias, for ca. 200-245 mio. år siden. Ved den store masseuddøende mellem Kridt og Jura (65 mio. år siden) forsvandt dinosaurerne. Herefter gennemgik pattedyrene, som en af de overlevende grupper en adaptiv radiation under Tertiær. De store ordner af pattedyr udvikledes på dette tidspunkt inklusiv Primater, hvortil mennesket henregnes. Fossile fund indikerer at primater udvikledes for ca. 30 mio. år siden i Afrika.

Primater inkluderer bl.a. Lemurer og gibbon. Selvom vi er forskellige fra andre primater, så deler vi en evolutionær historie. Den historie indbefatter egenskaber som modstillede tommelfingre, stereoskopisk syn, store hjerne, og negle i stedet for klør.

Primater er relativt uspecialiserede pattedyr (hvilket er en pæn måde op sige på, at de ikke er særlig gode til en specielt ting, men kan lidt af hvert): De har ikke vinger, har stadig alle fire lemmer, kan ikke løbe særlig hurtig eller hopper særlig højt, har et svagt tandsæt, ingen panser eller tyk hud, ingen klør.

Primater har modifikationer i ulna og radius der tillader at hånden kan drejes uden at albuen drejes. Mange primater kan svinge eller dreje deres arme rundt i skulderleddet – disse adaptationer er tilpasninger til livet i træerne.

Primater har fem finger på deres forlemmer, de kan gribe om et objekt, en anden modifikation er den modstillede “tommelfinger” der tillader præcisionsgreb.

Placeringen af øjnene frontalt øger dybdeopfattelse – det tillader også afstandsbedømmelse, hvilket absolut er en fordel når man lever i et træ!

Ændringer i placeringen af stave og tappe i øjets nethinde giver farvesyn, samt et perifersyn i svagt lys.

Opret gang tillader nogle primater at se ud over omgivelserne, lige som det giver mulighed for at bruge hænderne til andre formål. Hominider, den linie der leder frem til mennesket, har ændringer i formen og størrelse af hoften, lårbenet og knæet, der tillader bipedalisme. Denne ændring fra quadrupel til bipedal gang skete i stadier og kulminerede hos mennesker, der kan gå og løbe på to ben.

Adskillelige tendenser i vores evolution er synlig i tænder og kæbe. Først ændringen i kæbens geometri der reducerede snuden til et fladt ansigt. Så ændringer i tand arrangementet og antal, hvilket øgede effektiviteten af de tænder der maler/knuser føden. Sluttelig for omkring ændrede vores diæt sig for ca. 1.5 millioner år siden sig fra frugt og grønsager til også at inkluderer kød.

Lad os lige opsummerer vores stærke sider; kombinationen af primat adaptationer inkludere: store hjerne, anvendelse af værktøj, social struktur, stereoskopisk farvesyn, højt udviklede forlemmer og hænder, multifunktions tandsæt og opret gang. Dette placerede os blandt de mest avancerede pattedyr (mener vi selv, i vores typiske antropocentriske tankegang – Primat betyder faktisk herredyret).

Miocæn aber

Aber udvikles i Afrika for mindst 20 mio. år siden, her var kontinentet en separat landmasse. Den bedst kendte af disse tidlige aber er Proconsul.

Lavere vandstand i havene ca. 17-16,5 mio. år siden frembragte en passage mellem Afrika og Asien. Der gav mulighed for at disse tidlige aber kunne sprede sig (sammen med elefanter, svin, antiloper og gnavere). På dette tidspunkt havde aberne udviklet et tykt emaljelag på tænderne, hvilken gjorde dem i stand til at spise hårdere fødekilder f.eks. nødder og frø. Inden for ca. 1,5 mio. år efter af aberne havde bevæget sig ind i Asien var de opspaltet i mindst otte forskellige former.

I Miocæn for ca. 20 mio. år siden var Central- og Østafrika tæt skovland. Klimatiske ændringer som følge af tektoniske bevægelser og en global afkøling for 15 mio. år siden medførte, at skovlandet blev afløst af savanne med områder af åben skov. Det er i denne periode at hominid evolutionen udløses. Der sker en løbende selektion. Eller sagt på en anden måde, igen spilles livets stor spil – “Vind eller forsvind”.

De tidligste Hominider

En gren primater udviklede sig til hominoider (fælles stamtræ for menneskeaber og mennesker). De gav ophav til en vifte af arter, sandsynligvis pga. store klima fluktuationer i deres habitat.

Man mente i lang tid at ramapith var stamfader til hominid linien (Mennesker). I dag anses ramapith som forfader til orangutang.

Hominid liniens opstående er stadig ikke fuldstændig klarlagt, men molekylær biologiske undersøgelser antyder at mennesker og chimpanser har en fælles stamfader ikke mere end 5-8 mio siden. I de seneste år har forskere fokuseret på at finde fossiler fra denne periode. Fundene og beskrivelserne af Orrorin tugenensis (i 2001) og Sahelanthropus tchadensis (i 2002) har kastet lys over denne periode i vores udvikling.

Orrorin tugenensis, fundet i Kenya, dateret til 6 mio. siden. Fundet er fragmenteret, og består mest af knogler fra ekstremiteterne, en delvis kæbe og nogle få tænder. Ikke alle forskere mener, at Orrorin er en hominid, hvilket er baseret på meget abelignende hjørnetænder. På den anden side, så er benknoglerne typiske for bipedalister. Bipedalisme er et typetræk for hominider. Specielt femur (lårbenet) viser typiske tegn på bipedalisme. Kindtanderne er små i sammenligning med alle senere Australopithecus

Sahelanthropus tchadensis(Typekraniet har kælenavnet Toumai) blev beskrevet i 2002 ud fra et ganske særlig velbevaret kranium, en delvis kæbe og nogle tænder. Fundet er dateret til 6-7 mio. år siden. Det tidspunkt er meget tæt på det sandsynlige adskillelsestidspunkt mellem menneskeslægten og chimpanser. Sahelanthropus beskrives som hominid på grundlag af form og vinkel i ansigtet og kraniekassen, samt tandsæt. Igen er der en vis uenighed, idet andre forskere mener, at placeringen af foramen magnum antyder, at Sahelanthropus ikke var en sand bipedalist. Samt at dele af tandsættet og dele af kraniet minder om chimpansens.

Hvis Sahelanthropus er en hominid, så udvides det geografiske område hvorfra hominider er kendt. Chad søen er udenfor det område, hvorfra de tidligere hominid fossiler er fundet. Område ved Chad søen var for 7 mio. år siden dækket af skov.

Ardepithecus ramiduser den tredje “ur-hominide”. Nogle forskere placerer ramidus i slægten Australopithecus. De ældste fund af arten er fra en underart kaldet kadabba, som er fundet i  Ethiopien og dateres til mellem 5.2 og 5.8 millioner år gamle. Andre fund af Ardepithecus ramidus dateres til 4.4 millioner år gamle.  Det meste af det fossil material man har for denne art består af kraniekassefragmenter og tænder, samt, hvilket er meget spændende, en mulig tåknogle (som tilhører en bipedal organisme).

Andre fossiler antyder, at Ardipithecus levede i et skovklædt miljø. Hvilken er meget forskellige fra den åbne savannes miljø. Den fremherskende teori er dog stadigvæk at det er på savannen, at hominider udviklede sig til bipedale væsner.

Det at disse arter eksistere så tæt på tidspunktet for menneskets oprindelse, dvs. tidspunktet for opsplitningen mellem chimpanser og mennesker viser, at også “roden” af vores stamtræ er busket/forgrenet. Den populærvidenskabelige litteratur antyder ofte en meget lineær progression fra art til art. Nedenfor er en mere realistisk fremstilling af “slægtsbusken”.

Figur fra www.talkorigins.org

Australopithecinerne

Australopithecinerne

Denne store gruppe af arter består både de gracile og af de robuste australopitheciner. For nylig har nogle forskere foreslået at nogle at de arter der er placeret i Homo rent faktisk burde placeres i Australopithecus – et godt eksempel på at vores forståelse af vores egen arts udvikling ændrer sig. Ændring er ikke en voldsom ændring, der strider mod vores grundlæggende forståelse af vores udvikling, men mere en akademisk diskussion om korrekt klassifikation.

Australopithecus anamensis

Den tidligste kendte australopithecin er Australopithecus anamensis, der levede for mellem 4.2 og 3.9 million år siden. Tænderne og kæben har en stor lighed med ælder fossiler af aber. På den anden side så var de højst sandsynligvis bipedale, hvilket man baserer på strukturen af tibia (underbensknogle). Knoglerne i de øverste ekstremiteter er også “menneskelignende”. Maeve Leakeys forsker hold foreslår anamensis som værende forfaderen til alle senere hominider.

Australpithecus afarensis

Det bedst kendte medlem af denne art er, ingen mindre end “Lucy” , opdaget i 1974 af Don Johanson og Tom Gray. Alderen er estimeret til omkring 3.2 million år gammel (afarensis levede fra 3.9 til 3 million år siden). Lycy var et vigtig fund idet skellet er ca. 40 % komplet, hvilket giver en mængde oplysninger.

En mængde andre fund, bl.a. de 13 individer i “den første familie” (“First Family” AL 333), giver en mængde oplysninger. De berømte Laetoli fodaftryk tilskrives også denne art..

Afarensis fund indikerer en udpræget kønsdismorf, hvor hannerne var væsentlig større end hunnerne. Højden anslåes til 107 til 152 cm, og et kranievolumen på mellem 375 cl til to 550 cl (AL 444-2, En stor adult han). Dette giver os måske nogle antydninger af deres sociale adfærd, idet de moderne aber der udviser en høj grad af kønsdismorf er polygame.

Ansigtet og kraniet af afarensis er ganske abelignende: en udpræget øjenbrynsbue, lav pande og en fremtrædende “snude”. Tandsættet er en mellemting mellem menneske og abe. Kindtænderne er stor, hjørne tænderne er stor og spidse, de er dog væsentligt mindre en dem fra nulevende aber.

Tandsættets bue ligger mellem den parabolske form fra mennesker og den rektangulære fra aber. Foramen magnum er ikke placeret midt under kraniet som hos mennesker, men dog heller ikke så langt bagude som hos aber.

Afarensis postkranielle skelet er dog væsentlig tætter på det fra moderne mennesker end på aber.

Hofte, ben og fod knoger viser tydeligt at arten var bipedal, dog uden at være godt tilpasset til løb. Finger og tå knogler er buet og længere end hos mennesker, et træk forskere mener, indikerer at afarensis tilbragte tid i træerne. Deres hænder er ellers ganske menneskelignende. (Et enkelt nyere studie antyder at afarensis håndled stadig udviser tegn på tilpasning til knoggang.)

Kenyanthropus platyops

I 2001 fandt Maeve Leakeys research team et velbevaret kranium som de placerede i en ny art: Kenyanthropus platyops.

Fossilet beskrives som en mosaik med en kombination af træk. Som aber har det en lille øreåbning, tyk emalje på kindtænderne, en kranievolumen på ca. 400 cl. (det samme som en chimpanse) og en flad næse. På den anden side har fossilet en række nye træk der ikke ses i de andre gracile australopitheciner: et fladt ansigt, lodrette kind region, en lille øjenbrynsbue og premolar tænder (cheek teeth)

Om man kan klassificerer specimentet som en ny art er omdiskuteret, idet kraniet var svært beskadiget. Nogle af det træk der bruges for at argumenterer for at det er en ny art, kunne være opstået som følge af denne beskadigelse.

Australopithecus africanus

Raymond Darts “Taung barnet” var det føste australopithecin fossil man fandt. Det består af tænder, kæbe, ansigts og en endocranial afstøbning. Alderen anslåes til ca. 3 år pga. kranial suturernes udseende, samt fordi alle mælketænder er til stede.

Africanus levede for mellem 3.3 og 2 million år siden. Som afarensis udviser de en udpræget kønsdismorf. Knogler i fødder, ben og hofte viser at Africanus var bipedal. Kropsstørrelse og kranievolumen (420-500 cl) er en smule større end afarensis.

Kindtænderne er lidt større end hos afarensis, men tænder og kæbe hos africanus er mere lig Homo end aberne. Dentalbuen er nu helt parabolsk, som hos Homo. Størrelsen er hjørnetænderne er reduceret i forhold til afarensis.Australopithecus garhi Denne art Australopithecus garhi er blevet anset som en mellemform mellem A. afarensis og tidlige Homo. Den er beskrevet i 1999 udfra fossiler fundet i Awash regionen i Ethiopien. De 2.5 million år gamle fossiler blev fundet sammen med dyreknogler, der havde mærker på dem. Mærkerne kunne være fra stenværktøj. Ganske simple stenværktøjer blev fundet i en nærliggende udgravning med samme datering. Trækkene ved fossilerne af Australopithecus garhi udviser mange ligheder med A. afarensis: Lille kranievolumen på 450cm3, en issekam og en abeligende dentalbue. Molarne og hjørnetænderne er dog ekstremt store, et ganske uventet træk hvis garhi skal anses som forfader til Homo..

Proportionerne af lemmerne er ganske interessante: femur/humerus ratio som moderne menneske, men underarm/humerus som chimpanse.Australopithecus anamensis, afarensis, og africanus, samt Kenyanthropus platyops kaldes samlet de gracile australopitheciner, fordi de er relativ let og slankt bygget – sammenlignet med de robuste australopitheciner. Alle de gracile arter var dog stadig væsentlig mere robuste end moderne H. sapiens.

Australopithecus robustus

Sammen med A. aethiopicus og boisei er robustus de”robuste” australopitheciner. (En del forfattere er begyndt at placerer dem i arten Paranthropus.) De har alle store kæber, kraftige kranier, sagittal kam, og tyk emalje på deres molarer Robustus levede for mellem 2 til 1.5 millioner år siden. Selv om kropsstørrelsen var lig A. africanus, så havde de et større mere robust kranium (gennemsnitlig volumen 530 cl). Deres molarer i underkæben var meget store. Ansigtet var også stort, uden en egentlig pande. Mange af fundene har også en sagittalkam udover de store øjenbrynsbuer. Knogleudspring, kæbe og tandform/størrelse indikerer således en særdeles grov kost.

Ganske bemærkelsesværdig, så selv om værktøjsbrug typisk anses som et avanceret træk, så kan robustus have været den første hominid der anvendte værktøj. I det man har fundet knogler, sammen med robustus fossiler, der er slidt på en måde der indikerer, de har været anvendt til at grave med.

Australopithecus aethiopicus

Dette er den ældste af det tre robuste australopith arter, som levede mellem 2.6 og 2.3 million år siden. Der er et vigtig fossil “The Black Skull” , navnet hentyder til at kraniet er blevet farvet af mineraler i jorden. Visse forskere anser A. aethiopicus som forfader til båder robustus og boisei, men det er omdiskuteret.

Dets kranievolumen er 410 cl, kun lidt mere end en chimpanse. Posteriøre dele af kraniet er tilsvarende A. afarensis. Men A. aethiopicus har et meget kraftigt bygget ansigt og kæber – langt kraftigere end andre robuste arter – og har også den største sagittal kam der nogen siden er set på en hominid.

Australopithecus boisei

A. boisei (her type speciment OH 5), oprindelig navngivet Zinjanthropus boisei, er den mest robuste af alle de robuste australopitheciner. Boisei levede mellem 1.1 og 2.3 år siden – Arten var altså succesfuld i mere end 1 millioner år. (mere end fem gange så lang tid som vores egen art har eksisteret – Tankevækkende, synes jeg.) Louis Leakey gav A. boisei kælenavnet “Nutcracker Man” (OH 5) (Nøddeknækker mennesket) pga. dets kæmpestore kindtænder – nogle af dem er op til 2 cm i tværmål.

Dets kranievolumen er tilsvarende A. robustus, ca. 530 cl, men dets ansigt og kæbe er mere massivt bygget. Den “hyper-robuste” bygning antyder at den er specialiseret i at tykke hård føde med et lavt næringsindhold. Man spekulerer på om boisei uddøde fordi den var specialiseret til en yderst specifik økologisk niche, og ikke udviklede sig hurtigt nok når miljøet ændrede sig.

Opsummering

Vi finder A. anamensis og A. afarensis i ved starten af vores udspring, men deres rolle og deres indbydes slægtskab diskuterer man stadig.

For omkring 2.5 – 3 millioner år siden, efter godt 1 million år uden de store ændringer sker der noget. Mindst seks hominid arter udvikler sig i respons til de klimaændringer der er associeret med istider. To grupper fortsætter: 1) australopitheciner: generelt små hjerner og ingen værktøjsbrug. 2) En gruppe der fører til arten Homo: store hjerner og værktøjsfremstilling og –anvendelse. Australopitheciner uddør for ca.1 million år siden. Homo, er her (på trods af vores anstrengelser: Atombomber, luftforurening, vandforurening, atomkraft, habitatødelæggelse, global opvarmning, skovafbrænding, religionskrige, sprøjtemidler, territoriekrige, hormonforstyrrende stoffer og almindelig tankeløshed) stadig!

Homo arterne

Homo habilis

Inden Jane Goodalls banebrydende studier af chimpanser, mente de fleste palæanthropologer at værktøjsbrug var et menneskeligt særkende. Så da Louis Leakeys team fandt simple stenværktøjer tæt ved resterne af en hominid i Olduvai, kaldte de hominiden Homo habilis. De associerede værktøjer kaldes Oldowan værktøjs kultur

Homo habilis levede mellem 2.4 og end til 1.5 million år siden. Ansigtet stikker stadig fremad, men vinklen er mindre end hos A. africanus. Den gennemsnitlige kranievolumen hos habilis er omkring 650 cl, med en variation fra 500 til 800 cl – hvilket oplapper både australopithecines (i den lave ende) og H. erectus (i den øvre ende). Slidmærker på tænderne indikerer at habilis begyndte at spise kød – sandsynligvis ådsler i det der ikke findes evidens for jagt/jagtadfærd.

Postkranial fund er fragmenteret, og man har kun et sæt knogler af lemmerne (der sikkert kan klassificeres som habilis.) Disse fragmenterede fund antyder en gennemsnitlig højde af habilis på ca. 127 cm og omkring 45 kg. Habilis var typeligvis bipedal

Habilis lignede australopitheciner, og en af diskussionerne har været om habilis ikke er mere korrekt klassificeret som Australopithecus, men i dag regnes H. habilis for en selvstændig art.

Der er dog stadig diskussion om den taksonomiske status af nogle af habilis specimenterne. Nogle af dem kan måske bedre klassificeres som australopitheciner. Argumentet bygger på træk i lemmerne f.eks. “dik-dik hominiden” (OH 62) har arme der er væsentlig længer end dets ben – hvilket er et australopithecine træk.

Homo erectus og/eller Homo ergaster

Homo erectus levede mellem 1.8 million og 300,000 år siden. De var sandsynligvis den første hominid art til at udvandre fra Afrika og kolonisere Europa og Asien. Dette skete ganske tidlig da fossiler der kunne være H. erectus er blevet dateret til ca. 1.8 million år gamle er fundet i Dmanisi, Georgien.

Dmanisi fundene bliv i 2002 navngivet Homo georgicus . Fundene er interessante i det de kunne være en mellemform mellem habilis og erectus.

I forbindelse med erectus skal der bemærkes at nogle forfattere arbejder med to søster arter: H. erectus der bruges om de Eurasiatiske specimenter, mens H. ergaster er anvendes om dem fra Afrika.

Ergasterne har en mindre kranialvolumen end erectuc, og der er forskelle i kraniet form f.eks. øjnebrynsbuerne. H. ergaster vil på den måde inkluderer fossiler som Turkana drengen og ER 3733.

Erectus havde et langt lavt kranium, med en lille pande. Kranievolumen var på mellem 750 og 1225 cl. Den mindre ende af skalaen er associeret med ældre specimenter. Ansigtet og kæbe var fremspringende. Kæben havde store molar tænder, men manglede en hage. Erectus var dog den første hominid der havde en fremstikkende næse i stedet for en flad næse.

Det postkranielle skelet hos Homo erectus er robust, hvilket antyder de var stærke – stærkere end moderne mennesker. De var høje, i det mindste i Afrika, nogle estimater placerer dem i den øverste kvartil af højdekurven for H. sapiens. Dog er de få fund fra Kina (“Peking mennesket“) kortere individer. Det skal måske ses som adaptationer til de lokale klimaer.

Studier af erectus hofteknogler, specielt dem fra Turkana (Nariokotome) drengen, viser at medlemmer af denne art havde smallere hofter og bækkenkanal/skål end vores art. Det tages som et udtryk for at deres nyfødt havde mindre hjerner på fødselstidspunktet. Det kunne også antyde at erectus ville have et særdeles effektivt gangmønster.

Erectus var en kompetent værktøjsmager, man har fundet deres værktøj i stort antal. Værktøjet klassificeres som Acheulean værktøjskultur. Der er god evidens for at værktøjet har været brugt til slagtning af dyr – kød var sandsynligvis en væsentlig del af H. erectus diæten. Der er også tegn på at H. Erectus anvendte, bl.a. trækul fra Choukoutien ( pt. Zhoukoudian) hulerne nær Peking – hvor Peking mennesket er fundet. Det samme gør sig gældende for den Afrikanske erectus population.

Review: Skogsö Jakken fra Fjällräven

Skogsö jakken (herre model) fra Fjällräven har jeg brugt i et års tid nu. Jeg er faktisk så glad for jakken, at jeg har den i to farver. Jakken er sådan lidt en “Guldlok” jakke for mig – en lige tilpas jakke.

Jeg vil begynde med at slå fast hvad jakken ikke er! Det er ikke en vandtæt jakke og det er heller ikke en lun vinterjakke. Men det den kan – gør den tilgengæld rigtig godt!

Det er en klassisk hoftelang jakke med to brystlommer og to håndlommer. Skuldrene og hætten er i det velkendte G1000 stof, mens resten af jakken er i ripstop udgaven G1000 lite.

Der er elastik snor i hætten og forneden, så man kan justere varmetabet. Ved håndleddet er en tryknap med to justeringsmuligheder, som fungere fint.

Hætten kan justeres og afslutningen ved kraven med flappen over lynlåsen virker optimalt.

Jakken er vandafvisende og klare fint byger, men er bestemt ikke vandtæt. Ved vedvarende regn tager jeg en let regnjakke ud over. Ikke alle vil synes om den model, men jeg har efterhånden oplevet en del dyre Gortex jakker hvor membranen giver op efter nogle år. Når jeg finder en yndlings jakke – så vil jeg gerne kunne have den i lang tid.

Jakken er tynd, men tilpas vindtæt – specielt hvis man vokser G1000 lite stoffet flere gang. Man kan med fordel vokse brystet grundigt, så man opnår en god vindtæthed. Hvis man ofte går med rygsæk kan det være smart at give ryggen mindre voks, men man må finde sin egen metode hen af vejen.

Hvad kan jeg lide:

De nederst håndlommer er på indersiden af jakken syet fast i bunden. På den måde dannes en stor dyb inderlomme i hver side. Det er en genistreg af Fjällräven – intet mindre.

De mange lommer.

At jakken er let og lige tilpas tæt – uden at være for tæt.

Hvad kan jeg ikke lide:

Jeg synes, at nettet i brystlommerne med fordel kunne være udskiftet med stof. Hen over maven har man tre lag stof, men over brystet kun et lag stof og et net. Der er fordel og ulemper ved begge løsninger.

Lynlåsene i lommerne virker lidt billige. Misforstå ikke – de virker fint, og har bestemt ikke givet mig nogle problemer – de giver bare ikke en lækker følelse.

Konklusion:

En forholdsvis let jakke til friluftlivet, men stilfuld nok til hverdagsbrug.

Projekt – Vælg din sygdom

Vælg din sygdom om bakterier og virus i fb. m. immunforsvar på BiA

Vælg en sydom. Redegør for sygdommen og dens biologiske mekanismer.  Diskuter hvorfor og hvordan man behandler og forebygger som man gør.  Vurder afslutningsvis sygdommens farlighed på individ- til global niveau.

Den gode historie er velkommen!

  • Kolera (skal indeholde noget om John Snows arbejde i 1840’ernes London og epidemiologi)
  • Pest (Skal indeholde noget om CCR5 receptoren)
  • TB (skal indeholde noget om antibiotika og multiresistente bakterier)
  • Fugleinfluenza/influenza  (skal indeholde noget om antigendrift og risiko for pandemi)
  • Kopper (Skal indeholde noget om vaccination og flokbeskyttelse)
  • HIV (skal indeholde noget om T-hjælpercellers centrale rolle i immunforsvaret)
  • De seksuelt overførte sygdomme.
  • Mæslinger, fåresyge og rødehunde (skal indeholde noget om det danske vaccinations program og flokbeskyttelse)
  • SARS (skal indeholde noget om forebyggelse og risiko for pandemi)
  • Polio (skal indeholde noget om vaccination og evt. flokbeskyttelse)

Husk at se TED talks om udryddelsen af kopper: https://www.ted.com/talks/larry_brilliant_wants_to_stop_pandemics

Projekt Populationsbiologi

Populationsbiologiske miniprojekter

Efter en fælles intro om populationsbiologiske grundbegreber arbejdes der i smågrupper  projektorienteret med et selvvalgt dyr.

Opgave:

Vælg et dyr og lav en præsentation. Du skal forklare hvordan populationen har udviklet sig og hvordan den vil forventes at udvikle sig. Inddrag tætheds- og tæthedsuafhængige faktorer samt barrierer i landskabet for spredning af arten.  Forklar endvidere  hvordan dyret interagerer med andre arter fx predation eller parasitisme. Er det en nøgleart, en rødlistet art eller måske en invasiv? Hvordan har man optalt antal dyr?

Eksempler på dyr:

Skarv

Bæver

Ulv

Mårhund

Odder

Sæler

Marsvinet (hvalen)

Dræbersnegle

Måske laks i jyske åsystemer?

Mink

Kongekrabbe

Sortmundet kutling

Materiale: søg fx forvaltningsplan  og x dyr, eller brug naturstyrelsen.dk som indgang, evt google scolar.

Rewilding

http://www.rewildingeurope.com/

Projekt Nervegifte

Vælg din nervegift

Opgaven går ud på at vælge en nervegift og lave et kort oplæg der viser hvordan den virker. Den neurobiologiske mekanisme skal præsenteres uddybende, og det kunne være underholdende at vide noget om organismen bag giften – og andre røverhistorier!

Kandidater:

  1. TTX: Tetrodotoxvickin, fra pufferfisk (Kuglefisk Tetrodon) Hæmmer specifikt voltage-gatede Na+ kanaler.
  2. TTX fra rough-skinned newt (Taricha granulosa) evt. koblet med co-evolution sammen med snogen der jager den.
  3. TEA: Tetraethyl ammonium. Hæmmer specifikt voltage-gatede K+ kanaler. (Kemisk fremstillet, ikke så meget materiale)
  4. Ouabain: fra fx Fingerbøl (Digitalis p.). Hæmmer specifikt Na+/K+ATPasen og derved øges [Ca2+]i 
  5. Curare: Giften fra de sydamerikanske pusterørspile. Bruges også som muskelafslappende middel i forbindelse med kirurgi.
  6. Atropa belladonna.  Gift (og skønhedsmiddel) kendt fra oldtiden. Atropin er også modgift mod nervegas (se pt. 7, Sarin)
  7. Sarin, nervegiftgas (eller anden nervegiftgas) 
  8. Botulinumtoksin: Pølseforgiftning.  Kendt fra Botox
  9. Saxitoxin: Red tide (Røde tidevand)/Algeopblomstring – fx giftige muslinger (ikke så meget materiale)
  10. Stivkrampebakterier, Tetanospasmin: hæmmer de hæmmende GABA synaper.
  11. Mojave Toxin: en selektive Ca(++) kanal antagonist. Fra Crotalus scutulatus/Mohave rattlesnake
  12. Batrachotoxins (BTX) Giftige frøer og visse biller. Hæmmer lukningen af spændingsregulerede Na-kanaler.
  13. Conotoksin fra Keglesnegle, en forskellige artet gruppe af nervegifte (Det var ret spændende)
  14. Mm.

Kritisk sans og videnskab

Videnskab.dk har lavet et manifest som du kan støtte din kritiske sans til, når du skal vurderer videnskabelige resultater/nyheder.

Det består af fem gode råd, der er værd at huske på, når du læser:

  1. Vurder, om forskningen er solid
  2. Find medier, du kan stole på
  3. Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser
  4. Få styr på tal og statistik
  5. Læg mærke til, hvor pengene kommer fra

Husk: Slå følge med dem der søger sandheden – men vogt dig for dem der siger, de har fundet sandheden.

Begreber i evolution

Adaptation eller tilpasning: Den gradvise, arvelige ændring af individer i en population, der forøger deres udnyttelse af ressourcer (i forhold til andre individer i populationen) og fører til en forøgelse af darwinsk fitness (s.d.). Adaptation sker “mekanisk” ved naturlig selektion (s.d.).

Adaptive radiation: egl. tilpasningsudstråling: artsdannelse, der sker ved, at en uspecialiseret arts efterkommere udvikler en række forskellige tilpasninger, der sætter dem i stand til at udnytte forskellige ressourcer

Analogi: ens karaktertræk, der ikke skyldes fælles afstamning, men ensartet selektion

Art: En gruppe af populationer (s.d.) af organismer (s.d), der kun i meget ringe grad udveksler gener med andre populationer

Allel: et gen kan optræde i flere varianter, som kaldes alleler. Et individ har to alleler, men i en population kan der vare mange varianter af en allel.

Allometri: At forskellige dele af kroppen vokser med forskellig hastighed.

Allopatrisk: deling af population ved en geografisk barriere

Allopolyploidi: Polyploidi ved hybridisering mellem to arter med forskelligt kromosomtal og følgende fordobling af kromosomtallet i kønscellerne.

Assortiv parring: at individer vælger partnere, der ligner dem selv i en eller flere egenskaber (f.eks. at store individer parrer sig med store individer i populationen)

Autopolyploidi : Polyploidi ved dannelse af kønsceller med samme kromosomtal som normale celler (f.eks. diploide kønsceller i diploide organismer). Sker ved fejl under meiosen.

Darwinsk fitness (eller bare fitness): et mål for, hvor meget levedygtigt og frugtbart afkom en organisme får

Densitet: Antal individer på arealenhed. Et udtryk for “tæthed”

Dihybrid: krydsning, hvor forældreindividerne har forskellige alleler for to gener

Dimorfisme [dimorphism]: to forskellige typer individer; kønsdimorfisme: forskel på de to køn

Diploid: En organisme med to sæt kromosomer (f.eks. vore normale celler)

Diversitet: Antal arter pr arealenhed. Et udtryk for “forskellighed”

Dominans: En heterozygot (s.d.) organisme har samme fremtrædelsespræg eller fænotype (s.d.) som en homozygot (s.d.) med to dominante alleler ( dvs. RR ser ud som Rr). Dominante alleler skrives som en konvention med store bogstaver, vigende eller recessive med små.

Coevolution: Det at fx byttedyr og rovdyr udvikler sig parallelt gennem evolutionen: Når et rovdyr er blevet lidt bedre til at fange sit byttedyr (f.eks. ved at kunne bevæge sig hurtigere) udvikler byttedyret en strategi, der mindsker rovdyrets chance for fangst (hurtigere bevægelser, undvigemanøvre, camouflage osv).

Embryologi: læren om fosterudvikling

Epistase [epistasis]: at et gen kontrollerer/ændrer et andet gens udtryk

Evolution eller udviklingslære: læren om, at arter har udviklet sig fra stamformer ved naturlig Udvælgelse. Strengt taget ikke en lære – men en videnskabelig teori.

Fertil: frugtbar

Fitness: se Darwinsk fitness

Flergenet arv: Karakterer, der skyldes flere gener, som for eksempel egenskaber som højde, vægt m.m, der varierer kontinuert.

Fylogenese: Udviklingshistorie, “stamtræ”

Fordeling: En population kan i princippet være fordelt på en af følgende tre måder: jævn/ligeligt, klumpet/patch eller tilfældig.

Fænotype eller fremtrædelsespræg: Organismens “udseende”- f.eks. har organismer med to dominante alleler samme fænotype som organismer med et dominant og et vigende allel.

Gamet: kønscelle

Gen: En DNA (eller RNA-) sekvens, der koder for et bestemt protein / egenskab

Genetisk drift: Tilfældige ændringer i en lille populations genpulje

Genom: Organismens samlede genetiske materiale

Genotype: De gener man er født med. Sammensætningen af organismens gener som kan vises ved genetiske undersøgelser, f.eks. krydsningsforsøg

Genpulje: Samlingen af gener i en population på undersøgelsestidspunktet.

Gradualisme: at ændringer (f.eks.geologiske) skyldes langsomme, kontinuerte processer ( i modsætning til katastrofeteorier)

Haploid: en celle eller organisme med et sæt kromosomer (f.eks. vore kønsceller)

Heterochroni: ændring i en organismes fosterudvikling ved ændring i “timing” af aktivitet af regulatorgener

Heterozygot: en organisme med to forskellige alleler for et gen (f.eks. Rr)

Homologi: “ensdannethed” i karaktertræk eller strukturer, der skyldes fælles afstamning

Homozygot: en organisme, hvor allelerne for et gen er ens (RR eller rr).

Hybrid: afkom ved krydsning af organismer med forskellige fænotyper, f.eks. to forskellige arter, hvor hybrider tit vil have nedsat fitness, eller to forskellige racer som i Mendels forsøg.

Karyotype: Den kromosom sammensætning man er født med.

Kemisk evolution: spontan, tilfældig kombination af de bestanddele, der dannede den første levende organisme

Klinal variation [engelsk: clinal variation]: variation af population langs en gradient som f.eks. en bjergskråning eller en temperaturgradient.

Klon: En ikke seksuelt opformering af et stykke DNA eller et helt individ.

Komparativ: Sammenlignende, og næsten altid sammenligning af organismer fra forskellige arter, som i “Komparativ morfologi” – sammenligning af forskellige arters form; “komparativ embryologi”: sammenligning af forskellige arters fosterudvikling.

Konkurrence: Inddeles i Interspecifik: Konkurrence mellem individer eller populationer af forskellig art, samt Intraspefifik: Konkurrence indenfor samme art.

Konvergent evolution: også kaldet homoplasi: udvikling af ensartede strukturer forårsaget af ensartet selektionstryk

Kromosommutation: større (tilfældig) ændring af det genetiske materiale ved duplikation/tab af dele af kromosomer. F.eks. deletion, translokation, resiprok translokation etc.

Kønsdimorfisme: synlig kønsforskel.

Range of Optimum: Den klokkeformede kurve der er afgrænses af “nedre tolerance grænse” og “øvre tolerance grænse” af en faktor f.eks. pH, vandindhold eller sollys.

Reproduktivt overskud: En tanke der indføres af Thomas Malthus (1766-1834) der udgiver sit berømte essay “Essay on the Principle of Population” i 1798. Denne engelske præst og nationaløkonoms essay handler om at befolkningstilvæksten altid vil være større end tilvæksten i afgrøder/fødevarer. Dette vil medføre nød og elendighed, som giver krig, sult og epidemier, hvor kun de stærkeste overlever. Charles Darwin læser dette essay i 1838 og overbevises her om af dyres afkom må kæmpe for overlevelse (the struggle for life) fordi der fødes flere unger end der er resurser til.

r- selekterende: En betegnelse man anvender om orgamismer der som livsstrategi har: stor formeringsevne, kort livscyklus, minimal yngelpleje. Kort sagt er i stand til at formere sig med eksponentiel hastighed. Typisk de arter man finder i et pionersamfund.

Kin-selektion: Kin = egen slægt. At man forøger nærtbeslægtede individers formeringseven. Når man er nært beslægtet har man en grad af fælles gener, dvs, ved at forøge deres formeringseven så forøger man de fælles geners formering. Uselvisk adfærd kaldes også altruistisk adfærd.

K-selekterende: En betegnelse man anvender om orgamismer der “investerer” meget i afkom og selv selv. Lang livscyklus, ….. Typisk de arter man finder i et klimaxsamfund

Liv: Der findes flere definitioner, men de fleste bygger på det princip at: “Liv er systemer der bruger energi for at opretholde indre orden”.

Meiose: Reduktionsdeling – dannelsen af haploide (s.d.) kønsceller fra diploide celler.

Mitose: normal celledeling

Monohybrid: krydsning, hvor forældreindividerne kun har forskellige alleler af et gen

Morfologi : læren om organismers struktur (form, sammensætning etc.)

Mutation: En tilfældig ændring i det genetiske materiale, f.eks. ved tilfældig udskiftning af et DNA-basepar med et andet. Inddeles bl.a. i punkt-, kromosom- og kromosomantalsmutation.

Naturlig selektion: læren om, at organismer, der udnytter ressourcer bedst, får mest afkom og dermed højest fitness (s.d.).

Niche: Et arts niche er defineret som “Et n-dimensionalt hypervolumen i økosystemet”, i.e. en arts niche er dets særlige sted og rolle i dette “rum”. Man siger at det er en artens måde at leve og overleve på mht.: levested, fødevalg etc. Det er vigtigt at bemærke at niche og habitat ikke er det samme. En habitat er et fysisk sted, det er et område man kan måle op med målebånd. Man kan opdele i fundemental niche og realiserede niche. Den fundementale niche er den niche arten kan udfylde. Den realiserede niche er den niche arten faktisk udfylder indenfor den fundementale niche..

Neoteni: En form for tidsforskydning, hvor den kropslige udvikling forsinkes i forhold til kønsmodnings-tidspunktet. Neoteni menes i øvrigt at være en væsentlig mekanisme i menneskets udvikling, idet det voksne menneske på mange måder har en påfaldende lighed med abeunger.(Aktuel Naturvidenskab 1/1999))

Ploidi: Antal kopier af kromosomer

Polymorfisme: to eller flere forskellige typer individer i samme population.

Polyploidi: Flere kopier af hvert kromosom

Population: en gruppe organismer, der udveksler genetisk materiale ved at formere sig indbyrdes, så deres gener tilhører en pulje, genpuljen (s.d.). En population er den mindste enhed, som evolution kan virke på.

Postzygot forhindring: Forhindringer i, at hybrider mellem to arter udvikler sig til frugtbare, voksne individer.

Protobiont: små “dråber” af organiske makromolekyler, der samler sig spontant og kan udføre visse livsprocesser

Præzygot forhindring: Forhindringer i, at individer fra to arter kan lave befrugtede, hybride æg.

Punktmutation: tilfældig ændring af et enkelt DNA-basepar

Recessiv eller vigende: et allel, der kun ændrer fænotypen, når organismen er homozygot (s.d)

Rekombination: udveksling af genetisk materiale under meiosen (s.d.)

Relativ fitness: antal afkom af en genotype i forhold til antal afkom af genotypen med højest fitness

Reproduktion: Formering

Reproduktiv isolering:at individer fra to populationer ikke formerer sig indbyrdes, enten ved præ- eller postzygote forhindringer (s.d.)

Segregering eller adskillelse [segregation]: adskillelse af alleler ved dannelse af kønsceller

Seksuel selektion: et af kønnene (oftest hunner) vælger partner baseret på fænotypiske træk. Fører ofte til udtalt kønsdimorfisme (s.d.)

Selektion:  udvælgelse. Fx kunstig selektion som er forædling af dyr og planter ved avl eller naturlig selektion er det samme som naturlig udvælgelse (s.d.).

Selektion tryk:

Spaltende selektion: [diversifying selection] (kaldes også disruptiv selektion): Selektionstype, der favoriserer to ekstreme varianter af et gen

Speciation: artsdannelse

Springende evolution [punctuated equilibrium]: At ændringen af en art er “hurtig” i begyndelsen af artsdannelsen, efterfulgt af lange perioders “stilstand” [stasis]. (Hurtig i geologisk forstand, dvs. måske perioder på 50 000-100 000 år)

Stabil polymorfi (Se også Polymorfisme): En stabil situation med forskellige alleler i en population. Den alm. Havesnegl udviser f.eks. stor variation i farvetegning. Det er en fordel, fordi ex. droslen udvikler et søge billede udfra de første snegle de spiser, så det er en fordel ikke at ligne de andre snegle.

Stabiliserende selektion: selektion der fastholder det karakterisktiske træk ved en population

Styret selektion: At seletionen er styret, f.eks. gennem avlsarbejde på husdyr (kan også kaldes kunstig selektion).

Sympatrisk: Sympatrisk artsdannelse sker ved reproduktiv isolering mellem to dele af en population, f.eks. ved kromosomfordobling eller ændringer i habitat og adfærd.

Tetraploid: organisme med fire sæt kromosomer

Triploid: organisme med tre sæt kromosomer

Tælling: Individer i en population kan tælles på flere måder. De mest anvendte er følgende:

1. Direkte tælling i.e. man tæller alle individer i det pågældende område.

2. Felt-tælling i.e. området opdeles i homogene felter, man tæller alle individer i et antal felter, udregner gennemsnittet og ganger så op med de antal felter området er inddelt i.

3. Fangst-genfangst. En matematisk fremgangsmåde. Man fanger et antal individer, mærker dem, sætter dem ud igen, og prøver at fange dem igen. Fordelingen mellem mærkede og ikke-mærkede individer man nu fanger vil give noget information om det totale antal individer i området.

X-bundet allel: Allel, der sidder på X-kromosomet. Hvis allelet er recessivt, vil det oftest udtrykkes i mandlige individer.

Zygote: befrugtet æg