Månedsarkiv: juni 2018

Niche begrebet

I økologi taler vi ofte om nicher. Det er et begreb der let kan misforstås.
Lad os starte med at slå fast at Niche og habitat er ikke det samme. Habitaten er organismens fysiske levested – dens adresse! Niche er mere kompliceret. Det er en arts samlede biologiske, kemiske og fysiske krav. Man kan også sige at det er en arts måde: at leve på, overleve på, søge føde på og formere sig på. Man kunne anlægge en antropomorf tankegang og kalde det en arts ”erhverv”.

Hvis vi laver en delkonklusion, så er en niche den måde en art interagerer med dets miljø.

Man kan med fordel starte med at se på det der kaldes nicheparametre. Tænk f.eks. på jordbundens indhold af vand. Hvor der er sumpet lever nogle typer af planter, hvor der er tørt lever andre typer af planter.

Hvis vi kun at kikke på én parameters betydning for en art, så får vi den klassiske klokkeformede kurve.

Billedekilde: hwww.racerocks.com/racerock/education/curricula/projects/normalcurve.jpg

 

Hvor vi kan angive a og a´ som henholdsvis nedre og øvre tolerance grænse for individet. Mens b og b´ angiver det niveau der er nødvendig for at opretholde en population.Kan du give et eksempel på en parameter der betyder noget for en art som ørreden?

Hvis vi i stedet for kikker på to parametres gradient X og Y så vil nichen være defineret som det områder der ligger inden for de grænser som gradienterne X og Y afstikker for overlevelse.

Det er umuligt at definerer alle de biologisk, kemiske og fysiske krav en organisme har til sine omgivelser, så vi definerer normalt nichen som et n-dimensionalt hypervolumen (G. E. Hutchinson, 1957)
På tegningen nedenunder ses en niche defineret ved et tre-dimensionelt hypervolumen.

Nicher er interessante af flere grunde, men særligt i forbindelse med konkurrence mellem arter i naturen er niche begrebet nyttigt. Her taler man om kompetativ eksklusion. Gauses princip siger: ”To arter kan på sigt ikke indtage den samme niche”. Gauses princip forudsiger altså at to arter ikke kan coeksisterer i samme niche over længere tid, en eller flere parametre skal altid være forskellige, ellers vil den ene art blive udkonkurreret.
Ørred og karpe har f.eks. forskelle tolerance kurver for iltindhold i vandet. Ved du om der er andre ting, der er forskellige ved deres nicher?

Man kan tale om to typer at nicher:  Den realiserede niche, hvilket er den aktuelle niche.
Den fundamentale niche, hvilket er den teoretiske niche.
Den fundamentale niche er den niche den ville indtage/besætte hvis der ingen konkurrence var. Den realiserede niche er den niche den rent faktisk indtager under naturlige omstændigheder. Nøgleordet er kompetitiv eksklusion pga. interspecifik konkurrence.

Billedekilder: http://www.physicalgeography.net/fundamentals/images/niche.gif

Tomme nicher er uudnyttede nicher, disse er særlig interessant i forbindelse med evolutionsbiologi. Mejling skriver f.eks. ” Om krybdyrernes dominans på landjorden blev afbrudt af iridiumvulkaner, en meteor eller ……. er uvist, men for 65 millioner år siden uddøde alle større dyr. Det gav nogle små pattedyr chancen, for at udfylde alle de tomme nicher i det nye miljø. Der kan påvises mange ydre ligheder mellem nichens nye beboere og de uddøde krybdyr, hvilket kan tjene som eksempel til at påpege i hvor høj grad det er miljøet der bestemmer dyrenes form.”

Caseanalyse – Sådan!

Jeg er ikke stødt på nogen officiel metode til analyse af casemateriale i psykologiundervisningen. Så noten her er blot mine tanker om analysearbejdet.

Hvad er en case? Mine kriterier er, at det er en tekst, der fremstiller et forløb eller en hændelse. Den er virkelig og personcentreret dvs. den bestemt er non-fiktion. Det kan være dagbøger, læserbreve, brevkassebreve, interviews og avisartikler – måske endda filmklip med episoder/interview/beretninger fra virkelige mennesker.

Formålet med caseanalyse er forståelse, ikke nødvendigvis hele sandheden. Men en forståelse af nogle forhold i casen, ved at relatere dem til en teoretisk forklaring.

Arbejdet med casen har et fokus – hvis casen handler om små børn og deres omsorgspersoner, skal fokus typisk rettes mod udviklingspsykologiens teorier.
Hvis casen handler om mennesker og grupper, så skal fokus rettes mod socialpsykologiens forklaringsmodeller.
Hvis casen handler om arbejdsliv, travlhed og pres, skal fokus sandsynligvis rettes mod en psykologisk forståelse af stress.

Analyse betyder at nedbryde i bestanddel og at finde mønstre – samt at forklare disse mønstre. Det munder naturligvis ud i en konklusion rettet mod en  teoretisk forklaring af de relevante forhold i casen.

Hvordan gør du?

Du starter med at læse casen, og får ideer til hvor fokusset skal rettes. Hvis man ikke kan sine psykologiske teori er det ret svært at få ideer, så følg med i undervisningen – Intet husket, intet lært.

Når du har læst casen, så ved du hvilket fokus du skal have fx udviklingspsykologi. Nu læser du casen en gang mere, mens du understreger interessante afsnit i casen. Er der fx tilknytningsforstyrrelser, så kunne Bowlby være interessant. Eller er der mor-barn interaktion, så er det måske Stern der skal i spil? Er der et afsnit om en person der i en gruppe følger regler, som vedkommende ikke bryder sig om – det kan måske relateres til begreber som autoritet, konformitet eller socialkontrol?  De udvalgte afsnit skal du altså give en psykologifaglig forklaring på, således du fremkommer med en teoretisk funderet forklaring på personens adfærd, tanker eller følelser. Man kobler på den måde case og teori sammen, og viser at man kan anvende de teorier man har arbejdet med.

Måske kan to teorier understøtte hinanden, eller mere spændende modsige hinanden – hvilket kan give anledning til en diskussion. Diskussionen skal naturligvis være teoretisk funderet.

Der rundes af med en konklusion. Altså en opsummering af hvad du har fundet ud af.

Vedlæg casen, i sin fulde længde, som bilag.

Opsummering:

Casen handler om virkelige mennesker i virkelige situationer.
Du skal forbinde case og teori dvs. forbinde citater med psykologi faglig viden.
Der skal være en form for sammenhæng  mellem case og teorivalg.
Der skal være faglige argumenter – ikke påstande.
Det er ikke den fulde sandhed om personen vi søger her, men en teoretisk funderet forklaring  på nogle vigtig aspekter i casen.
Der skal afsluttes med en opsamlende konklusion.
Vedlæg casen som bilag.

Stationsøvelser

Engang i mellem laver jeg moduler der er planlagt som en række stationsøvelser. Formålet er bl.a. variation, bevægelse og afgrænsede arbejdsperioder

Gennemførsel
• Eleverne roterer fra station til station
• Læreren kan  evt. være fast placeret ved en station.
• Opsamling kan være kortere eller længere
• Dobbelt stationer ved store hold, 2 x station 1 og 2 x station 2 etc.
• Roterer på tid, ikke nødvendigvis færdiggørelse af stationen.
• Nedtælling på PC/projekter/IWB?

Eksempler på Stationer
1. Læsestation fx artikeluddrag
2. Billede/figuranalyse
3. MC-test eller anden test
4. Model-iagttagelse
5. Diskussion
6. Lav en tegning
7. Walk and talk
8. Klippe/klistre
9. Se en video/animation
10. Station 0 = læs lektien
11. Nøgleord/centrale begreber
12. Demonstrationsforsøg
13. Stil 10 spørgsmål.
14. Besvar følgende spørgsmål
15. Konceptkort evt. brug følgende begreber fx på IWB
16. Løs en opgave fra skr. eks.

Stationsøvelser er også gode til at skabe afveksling fx ved arbejdsark.
Så grupperne undervejs i modulet, ud over at svare på spørgsmålene, også skal komme forbi x antal stationer.

Projekt Sørestaurering

Projektet er et økologiprojekt, der arbejder med søen som økosystem. Der kan løbe over 3-6 moduler afhængig af niveauet og det ønskede mål. Jeg har kørt det flere gange og har oplevet et godt elevengagement. Forløbet afsluttes med en gruppevis præsentation af de valgte løsninger. Teksten her under er oplægget til projektet.

Baggrund

Vores region har mange søer som både rekreativt og landskabs- og naturmæssigt spiller en stor rolle. Vandkvalitet i den lokale sø er desværre ringe. Vandet er ofte uklart og artsrigdommen blandt planter og dyr er generelt lille. I perioder i sensommeren optræder store mængder af blågrønalger der kan lægge sig som malinglignende lag på vandoverfladen mens planterne på søbunden er forsvundet.  Der har det seneste år ikke bare forekommet iltsvind i den meget dybe del af søen men i store dele af søen. I sommeren 2006 skete der endvidere en bundvending – Året huskes blandt de lokale som ”stinkesommeren”.

Biologiske forhold

Fiskebestanden er stor og domineret af fredfisk som skalle og brasen. De fleste fuglearter som er tilknyttet søen findes kun fåtalligt fordi fødemulighederne er begrænsede.
Den ringe vandkvalitet skyldes en forhøjet tilførsel af næringsstofferne fosfor og kvælstof. Med henblik på at forbedre vandkvaliteten er der derfor gennem de sidste år foretaget store investeringer for at nedbringe næringsstoftilførslen – ikke mindst tilførslen fra byspildevand. Søen har dermed gradvist fået et lavere indhold af fosfor i de frie vandmasser. I dette tilfælde har dette medført en beskeden effekt på søen sundhedstilstand. Årsagen til en ringe vandkvalitet er at søen reagerer trægt efter nedsættelsen af næringsstoftilførsel – enten fordi der gennem lang tid frigives fosfor ophobet i søbunden eller fordi fiskebestanden er helt domineret af fredfisk så søen fastholdes i en ”ond cirkel”.

Beskrivelse af søen

Vores sø ligger langt fra hovedvejen ca. 4 km. Søen vender nord-syd, er ca. 2 km lang og 200 m bred. Der er løvskov på vestsiden og dyrkede marker på østsiden. Markerne skråner ned mod søen.  Adgangen til søen er af en smal markvej.
Den eneste punktkilde som man har identificeret er det kommunale spildevand, der i dag renses for både kvælstof og fosfat.
Den nordlige ende af søen er lavvandet < 1 m, omkredset af rørskov. Den sydlige ende er temmelig dyb > 20 m. Bunden er jernholdig, men har også et sedimentlag af slam der flere steder er 30-80 cm dyb. Sigtedybden i august var 30-50 cm. Vandgennemstrømningen i søen er lav, der er ingen store til- og fraløb.

Opgaven

Din arbejdsgruppe skal give forslag til hvordan søen kan gøres klarvandet igen. Jeres forslag skal indeholde en biologisk argumentation for de tiltag jeres gruppe peger på.
Dit firma skulle meget gerne vinde licitationsrunden på sørestaureringen, så vær overbevisende. Borgmesteren skulle meget gerne vælge netop dit firma til at løse opgaven.

Materialer

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_temarapporter/rapporter/87-7772-440-2.pdf
http://www2.dmu.dk/pub/fr636_del2.pdf
http://www2.dmu.dk/pub/fr636_del1.pdf
http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2011/Erfaringer_med_aluminiumbehandling_af_danske_soeer.htm
http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/19A57841-6779-4AE2-8A12-1505EA682D78/154510/vejledningNY.pdf Vejledning for gennemførelse af
sørestaurering, naturstyrelsen

Tips til friluftslivet

Her er en række tips til friluftlivet i en ikke-prioriteret rækkefølge. Et par af dem (jeg siger ikke hvilke, det vil være for pinligt) har jeg måtte lære på den hårde måde.

Navigation
1. Stol på kompasset. Et kompas er en herlig ting, men man skal bruge det og stole på det.

2. Hvis man skal bruge kompasset – så skal det også være let tilgængelig. Jeg kan godt lide mit spejlkompas. Spejlet kan bruges til flere ting fx når man får noget i øjet. Men spejlkompasset er også stort og klodset, så til den almindelige orientering har jeg et mindre kompas i lommen.

3. Vær nøjagtig med kompasset. Det giver en forskel hvis man følger en kurs der hedder Sydvest i stedet for Sydsydvest.

4. Dit kompas skal være sikret til dig med en stærk snor.

5. Det kan være svært at ramme et bestemt punkt når man gå efter kompas (se punkt 2), så man kan med fordel anvende “Aim off” dvs. man med vilje rammer en opfangslinje til venstre eller højre for målet, og så følger opfangslinjen ind til målet.  Fordelen er at man ved om man skal dreje til højre eller venstre når man rammer opfangslinjen.

6. Metal, her under andre kompasser (inklusiv armbånds/urremskompasser), påvirker dit kompas. Højspændingsledninger skal man også være opmærksomme på.
(læs også gode orienteringsevner)

Ild – ild er godt
1. For at have “ild” lige ved hånden har jeg lighter eller ildstål i min højre bukselomme (er venstrehåndet så lommekniven ligger til venstre). Jeg er gået mere og mere over til ildstål, i takt med min erfaring med det er blevet større.

2. Det er den hvide side af birkebark der fungerer godt sammen med ildstål. De papirstynde hvide strimler fænger lynhurtigt. Eventuelt kan man bruge kniven som en skraber og lave en slags pulver/fine spåner. Det virker også i vådt vejr, når det første lag er vådt og slimet af alger.

3. Tænd ilden i den side vinden rammer, så flammerne “vokser ind i bålet”.

4. Hvis man ikke lige har andet er ens hat ganske glimrende til at give læ til selve optændingen, og den kan også bruges som vifte, hvilket er en del mere behagelig end at skulle ligge og puste på ilden.

5. Forsøm ikke en lejlighed til at samle lidt birkebark til lommen – fra væltede eller fældet birkertræer.

6. Vatkugler rullet i vaseline er også geniale til optænding. Den lille fedtede kugle trækkes lidt fra hinanden, så fibrene stikker frem. Så er den klar til at modtage gnisteregnen fra ildstået.

7. Kniv/ildstål kombinationen virker bedst hvis man holder kniven stille og trækker ildstålet op. På den måde kommer man ikke til at slå den første flamme ud.

8. Hvis skal man tænde ild i regnvejr, så er en BIC lighter og nogle gummielastikker/cykelslange-elastikker ikke at foragte!

9. Hvis du bruger en økse med et kort skaft, så sæt dig ned på knæene. Beskidte bukser er altid at fortrække frem for 800g håndsmedet svensk stål i skinnebenet!

10. Om vinteren fortrækker jeg en økse på ca. 60 cm. Minusgrader kræver mere brænde, og det er nu lettere med en stor økse end en lille økse.

11. Når du skal have gang i bålet om vinteren, så er det en godt ide at starte med et par lag bænde, og så bygge dit bål op oven på det. På den måde ligger dit optænding ikke på den våde jord/sneen. Under optændingen suger ilden også lettere luft til sig når man på den måde har løftet bålet væk fra jorden. Jeg plejer bare at lave et pagodebål som platform, og resten afhænger lidt af brændet og formålet.

Bivuak/overnatning
1. Tjek vindretningen inden du sætter bivuakken op. Nogen gange overvejer jeg at skrive det på pakposen til bivuakken: 1. Tjek vindretningen.

2. Kig op – Så du ikke kommer til at sidde eller ligge under træer der har store rådne grene.

3. Når du skal sætte bivuak op så er et sibirisk stik lettere og hurtigere end et tømmerstik. Faktisk behøver du kun to knob i den situation: Sibirisk stik og et selvklemmende bandun-knob.

4. Ryst soveposen inde du kravler i den. Ryst den godt og grundig i 1-2 min, så den har mest mulig loft – maksimal isolering.

5. Husk en god nathue og en buff til halsen. Nogen gange bruger jeg min undertrøje som halstørklæde, lyder lidt mærkeligt – men virker godt.

6. Hav gerne to stk hovedbeklædning med på tur. En til at gå med fx i sol/regn og en varm tør en til at sove med.

7. Åben soveposen om morgenen og lad den ånde et stykke tid inden du pakker den ned.

8. Hvis det er muligt så rig en tørresnor op til soveposerne. Man kan også smide poserne ovenpå teltet hvis det er knastørt, eller en gren – Jeg foretrækker bare en ren tør snor, som ikke kan beskadige min sovepose. Men husk at hvis man forlader sin basecamp, så er ALT inde i teltet igen, og det er lukket helt.

9. Så lang tid din sovepose er tør, så går det alt sammen! Smil og sæt den ene fod foran den anden.

Kogegrej og madlavning
1. Brug en vindskærm, det forøger effekten og der ved spares brændstof. Du kan evt bruge lidt tid på at bygge en op på stedet med sten eller træ (Ryd op efter dig igen).

2. Brug gerne en improviseret “høkasse”. En form for staniolspose med isolering, som maden kan stå og blive færdig i.

3. Hvis det er koldt, rigtig koldt, så er en termokande en rar ting. Specielt hvis man har fyldt den med kogende vand inden man ligger sig til at sove. Få ting slår varm kaffe inden man skal ud af soveposen og have stivfrossen tøj på. Selv om sommeren kan det være smart at fylde termokanden inden man skal sove, for så kan man lave morgenkaffe uden at vække de andre.

4. Hvis din brænder ikke er så hurtig til at koge vand, så tænk over rækkefølgen du gør ting i fx når du slår lejre: Sæt vand over som det første, så er det klar når telt/bivuak står klar og soveposen er rullet ud.

5. Nogen gang er det også en fordel at dele aftensmaden op, så man får en omgange suppe eller andet let inden man sætter lejren op, og når så lejren er oppe kan man gå i gang med “den store treretters menu”.

6. Når jeg har hældt kogende vand i posen med frysetørret mad, så sætter jeg normalt en stor (ca 20 cm) poselukker på. På den måde spilder jeg ikke maden på jorden ved et uheld. Samt jeg kan smide posen under jakken og udnytte varmen.

7. Hvis du planlægger at spise den frysetørret mad direkte fra posen, som er det nemmeste, så vil jeg anbefale en lang ske. Har efterhånden købt Optimus Long spoon i titanium til hele familien. Startede med en i aluminium, men belægningen på den kunne ikke klare opvaskemaskinen.

Vand og vandrensning
1. Keramiske vandrensningsfiltre tåler ikke frost når det er vådt. I frost vejr, hvor man ikke kan holde den våde filterpatron frostfri, vil et godt bud på vandrensning være kogning.

2. Selv om jeg er meget glad for mine Nalgene wide mouth drikkeflasker, både den lille og den store model, så er jeg gået mere over til bare at bruge alm. vandflasker. Altså dem man køber flaskevand i. Speciel hvis vægten skal ned kan det være en god ide. Mine Camelbak drikkeflasker med vippetud bruger jeg stort set ikke mere til vandring.

3. Vandposer med drikkeslange bruger jeg ofte hvis jeg har brug for at drikke på farten. Hvis rygsækken er tung og uhandy, så kan det også være en god ide. Om vinteren skal man lige blæse kontra, så vandet i slangen ikke fryser.

Undervejs
1. Regn med ca 2 timer til at bryde lejren ned om morgen. De to timer indbefatter alt fra man vågner til man er klar til at gå dvs. påklædning, morgenmad og evt. opvask, fyldning af termokande, personlig pleje/hygiejne, nedtagning af telt og pakning af rygsæk osv. Det kan sagtens gøres hurtigere men to timer er et planlægningsgrundlag. Hvis man har børn med kan det godt tage længere tid, med mindre man kører en lidt hård linje.

2. Når I har holdt en længere pause så start med at gå ca. 20 min og hold så en kort pause. Hvor man kan rette på tøjet og fodtøj, tag overskydende tøj af osv. Man starter altid med for meget tøj på.

3. Hvis det skal være en luksus-tur fx tykke underlag, stor bålgryde etc., så er det en fordel at lave en basecamp og så lave dagsture derfra. På den måde har man kun én rigtig tung dag, nemlig den første, hvor man hiker ud til campen. Når man efter nogle dage hiker tilbage til udgangspunktet, så er hovedparten af maden, snack og brændstoffet brugt.

4. Realistisk 1. dag med tunge forældre-rygsække er måske 10 km. Måske 15 hvis det er fladt terræn, men 10 km er overskueligt for alle (Naturligvis afhængigt af antal højdemetre).
Man kunne overveje at kombinere sejlads med hiking, så man sejler ud med tungt lastede kanoer/kajakker til en basecamp. Det kræver naturligvis at der er minimalt med overbæringer ellers bliver det for hårdt.

5. Fyld termokanen igen i forbindelse med hver længere pause (tænk over rækkefølgen: Lad vandet koge, mens I drikker det varme vand fra termokanden og fylde den så på ny). På den måde har man varmt vand med til brug ved små pauser eller for at holde moralen oppe. Cacao og kiks giver altid et smil på læben – ved både store og små.

6. Giv børnene ansvar for noget: slikmester (bærer slik, snack etc. og dele det ud), kompasmester (kan give kursen, når man spørger), fotomester etc.

Kanotur og packraft
1. Kryds åben vand tidlig på dagen – før vinden kommer

2. Husk et par slynger til at forlænge bærehåndtag med.

3. Husk ekstra line og evt. små karabiner til at fastgøre udrustning.

4. Pak frokost, snack, vand og evt. termokande (fyldt) så det er nemt at komme til.

5. Husk rohandsker, gerne med neopren overdel.

6. De fleste shelters skal man ankomme tidligt på dagen til – inden det bliver optaget.

7. Aftal dagens samlepunkt og endelig samlepunkt (typisk udgangspunktet/målet).

8. Solbriller og regntøj, specielt regnbukser skal pakkes tilgængeligt. I packraften er det en fordel at starte med regnbukserne på.

9. Packraften bliver slidt under bunden hvis man ikke er forsigtig. Specielt bagenden er sårbar, hvis man ikke søger langt nok ud, når man skal op i den.

10. Hvad er jeres nødplan? Bølger, vind, strøm, kæntring, tilskadekomst, adskillelse osv.

11. Husk af aflevere en sejlplan hvis mulig – mål, rute, tidsplan, udstyr, kontakt info etc.

Diverse
1. Jeg har altid min uundværlige 2-meter-snor i lommen, når jeg er på tur. Et stykker 3 mm snor el. 550 Cord på 2 meter. Det bruges til alt mulig: En bivuak der skal tunes, sikre rygsækken til kanoen, ophængning, fastgørelse osv.

2. Jeg vil også anbefale, at du medbringer et mindre stykke liggeunderlag. Det kan bruges til mange ting: siddeplade, knæpude, polstring af sarte ting, vifte til bålet, underlag til gasdåsen, vindskærm, påklædningsunderlag, skinne/førstehjælp osv. Om vinteren er det fx også ekstra isolering om min termokande. Specielt når man har oppustelige liggeunderlag med, så er det lækkert at have et mindre stykke skumunderlag med til pause etc. som man lige kan hive frem.

3. Pak så du ved pauser hurtigt kan tage ekstra tøj på. Afhængig af forholdene kan det være et isolerende lag og/eller et vindtæt lag.

4. Hvis dit underlag ligger under låget af rygsækken kan det være en fordel at du udtænker en måde at sikre det på. Så det ikke blæser væk når du åbner rygsækken et sted hvor det blæser og/eller er langt ned! Det samme gør sig gældende for dit rygsæk overtræk, her kan du med fordel bruge en meget lille karabin til at sikre overtrækket til rygsækken med.

5. En af de udrustningsgenstande jeg bruger mest er mit groundshield. Et stykke presenning ca. 2 x 1,5m, fra en gammel teltbund, der er klippet til så det passer til to underlag. Jeg bruger det ved hvil og i lejren. Det kan bruges sammenfoldet eller udfoldet som fx siddeunderlag, påklædningsunderlag, underlag for liggeunderlag, beskyttelse mod regn, vindlæ ved pauser etc.

6. Solbriller er jeg blevet rigtig glad for. I sol og blæst er et par polaroid solbriller en ren fornøjelse at have på ( og så kan man også nemmere se fiskene når der er tid til at kaste snøreren ud :-)) Pak dem i toplommen/let tilgængelig.

Gode orienteringsvaner

Erfaring med navigation efter kort og kompas er en kernekompetance i friluftsliv. Her er mit bud på nogle gode orienterings vaner.

  1. Elektronik som GPS etc kan ikke erstatte kort og kompas – men det kan være et nyttigt supplement.
  2. Fold kortet så du stadig kan bruge koordinatnettet/referencenettet. Dvs. tallene på de lodrette – og vandrette referencelinjer skal være synlige.
  3. Beskyt dit kort mod fugt – brug en kortlomme. Der er mange muligheder, men ofte er en alm. A4 plastlomme eller klar plastikpose tilstrækkelig.
  4. Udpeg punkter på kortet med en spids genstand, så udpegningen bliver entydig for dine kammerater.
  5. Tegn aldrig, eller markerer, på dit kort.
  6. Nordvend dit kort når du skal stedfæste din position. En god vane der giver ro og overblik.
  7. Øv dig i kortets signaturer så du kender dem. Kun på den måde forstår du kortets information.
  8. Koordinater udtages efter huskereglen: “Hen af gaden, op til pigen”. Så altså først tallet på den linje der ligger til venstre for punktet, dernæst den linje der ligger under punktet.
  9. Når man skal udtage en kurs på kortet, for at gå fra pkt. a til pkt. b,  skal man følge to regler. 1. kompasset skal pege den retningen man vil gå dvs. fra a til b.  2. kompashuset drejes til den faste nordpile peger mod NORD og meridianlinjerne er parallelle med de lodrette kilometrelinjer. Når man så skal følge den udtagende kurs, rejser man sig og uden at dreje på kompashuset, så drejer man kroppen så den bevægelige nordpil “spiller” med den faste nordpil . Kompasset vil nu pege den retning man skal følge.
  10. Omsæt kurser, særlig TS kurser, til en hovedretning. Hvis du skal gå 750m, 1450 TS, skal du ca. gå mod øst. Det gør det nemt at kontrollere om man går i den rigtige retning.
  11. Brug opfangslinjerne. Når man bevæger sige i terrænet er det en fordel at anvende opfangslinjer til orientering. Gode opfanglinjer er entydige langstrakte terrængenstande fx er det rimelig svært at passerer en jernbane uden at bemærke det.
  12. Hvis der ingen opfangslinjer er, må man være mere nøjagtige med at tælle skridt (beregne afstand).  Du skal kende antal skridt pr 100 m under forskellige forhold fx med og uden rygsæk, gang og løb,  op og ned af bakke, jævnt vs. ujævnt terræn.
  13. Vær opmærksom på kortets målestoksforhold. Det angiver hvad en milimeter på kortet fylder i terrænet i mm. Eksempelvis 1:50 000 dvs. et almindelig 2 cm kort, her vil en mm målt på kortet vil fylde 50 000 mm i terrænet. Der går 1000 mm på en 1m, dvs.  50 000/1000 giver at 1 mm på kortet fylder 50m i terrænet.
  14. Træn dig selv i at forstå højdekurverne på kortet, de kan give dig et billede af terrænets forløb. Husk det er lettere at følge kurverne end at krydse dem. Højdemetre tapper hurtigt energien ud af kroppen.
  15. Hvis det går galt: Stop og tænk. Hvad var sidste sikre udgangspunkt? Hvilke orienteringspunkter har jeg? Hvilke opfang? Hvilken retningen gik jeg i? Hvor langt gik jeg?
  16. Kom ikke for sent i mål. En opgave der ikke er løst til tiden – er ikke løst!

Fond of beetles!

J.B.S. Haldane, when asked “What has the study of biology taught you about the Creator, Dr. Haldane?”, replied “I’m not sure, but He seems to be inordinately fond of beetles.”
Manden er ikke helt uden humor!

En anden kvik bemærkning af J.B.S. Haldane er på spørgsmål om “Hvilke observationer kunne få dig til at forkaste evolution som en videnskabelige teori?”
Han svarer: En pre-Cambrisk kanin!

Hvilket jo er sindsygt morsomt – for en biolog. En pre-Cambrisk kanin nemlig er lidt indforstået biologi humor. Forklaringen er følgende:
Kambrium, en geologisk periode der ligger for ca. 541-485,4 millioner år siden – Hvor alle dyrerækker, vi kender i dag (ca. 35 stk.) dukker frem i det fossile materiale i en geologisk kort periode på 35 mio. år. Dette er kendt som “Den Kambriske Eksplosion”
Hvirvelløse dyr (invertebrater) og planter går på land i Silur 435 mio år siden.
Først for 140 mio år siden i Nedre Kridttid udvikles primitive pattedyr.

Så fundet af en Pre-Cambrisk kanin ville være noget der vil kunne forkaste evolutionsteorien.

Glade børn på tur

Jeg har lavet en liste med nogle tips til at få “glade børn på tur”. Det er ikke ligefrem raketvidenskab, men blot nogle af de ting der har virket for os. De kommer ikke i en prioritet rækkefølge og et par steder gentager jeg mig selv. Fælles for dem alle er, at jeg har brudt dem, glemt dem, overset dem og genlært dem. Kort sagt, så er det tips/metoder jeg har erfaret virker efter hensigten – at børnene er glade i naturen.

 

Start i det små

Det er vigtig at indtænke noget progression i forbindelse med turene.  Man kan ikke slæbe børnene med ud i en mørk skov  i regnvejr for at sove under et stykke plastik og spise mad af en pose – hvis ikke man har øvet det.

Afprøv distancer hjemmefra og træn op i god tid.

Afprøv måltider hjemme og på småture.

Afprøv overnatning ud fx ved at sove i telt i haven.

 

Målet – Hvad er formålet med turen

Nogle gange kan det være en fordel eksplicit at formulerer et klart formål med turen. Vi skal/Opgaven er/Dagens mission/Far og Mor vil gerne vise jer. Det lyder plat men så er det ikke bare en gårtur – der er et formål. Måske skal man ud til en sø for at fiske eller bade, måske er der et særligt udsigtspunkt, eller en lille top hvor Dannebrog skal plantes. Men der er et formål!

 

Mætte børn er glade børn

Nogle gange er der ikke langt fra katastrofe til succes. Et barn der er ikke gider er ofte bare sulte  – lavt blodsukker. Så det er en god ide at sikre sig barnet rent faktisk kan lide den mad man har med, og er blevet vænnet til at spise mærkelig ting som fx en pose frysetørret mad.

Noget af det der har virket rigtigt godt er nødder og kiks. Jeg pakker selv i passende portioner. Til at pakke portionerne købte jeg for et par år siden en vakuumpakker, den er genial til hjemmelavet snackpakker.

 

Kom og få en tår pat

Noget at det smartest jeg har gjort er at have en 2l drikkeblære i rygsækken, så børnene hurtigt kan få en slurk vand. Som en sidegevinst så betyder det også at jeg ikke skal bruge pauserne på at drikke men kan bruge tiden på alle de andre små opgaver.

Jeg har efterfølgende udvidet konceptet med 1l drikkeblærer til børnenes rygsække. En sidegevinst er at ungerne ikke har hårde drikkedunke i rygsækken, når de glider og falder – og det gør de.

 

Make him an offer he can’t refuse

Lad os at sige det rent ud: Bestikkelse – det kommer man rigtig langt med. For at komme i gang med turen kan en snackpose være et super værktøj. Det kan også være en måde at vende stemningen undervejs på. Tit og ofte er et barn er der på tværs bare sulten – uden selv at have lagt mærke til det.

Det rigtig beskidte trick er slikposer, så kan man få børnene til at gå gennem ild og vand. Men oftest er det mest hensigtsmæssigt at gemme det tunge skyts til det er virkelig nødvendig.

Hvad har virket godt: Popcorn, kiks, nøddemix, bolsjer, små slikposer, slikkepinde etc. Saftevandspulveret (energidrik) fra Orife (Friluftlageret/feltrationer) har også været gode at have med med.

 

Vand – en magisk børnemagnet

Hvis man skal i nærheden af vand, så er der et dilemma – skal man tage tørt tøj med eller skal man lade børnene lave deres egne erfaringer? Svaret er ikke lige til, men hovedreglen er at våde børn ikke må ødelægge turen og man må heller ikke gå kompromis med sikkerheden – hypotermi/generel underafkøling skal tages meget alvorligt.

“Du må gerne, men bliver du våde – så er der ingen tør tøj” – Konsekvens!

 

Varme børn er glade børn

Tag en ekstra lun trøje med til pauserne. Husk også et vindtæt lag hvis de ikke har det på. Jeg har en lun hue og en buff med, som ekstra hovedbeklædning. Vi plejer også altid at have et par tørre strømper med.

 

Kakao og kiks putter et smil på alle læber

En kop varm kakao, eller varm solbærsaft og en håndfuld kiks kan redde de fleste ture.

 

Giv dem ejerskab

Giv børnene ansvar for noget: slikmester (bærer slik, snack etc. og dele det ud ved pauser), kompasmester (kan give kursen, når man spørger), fotomester etc.

Når roller og ansvar bliver tildelt får børnene pludselig ejerskab til turen.

Giv dem en udfordring fx “Jeg har en udfordring til dig nu, du skal finde vej tilbage til bilen”.

 

Rækkefølgen kan give ro

Hvad skal børnene lave menes bilen pakkes, eller hunden får snor på. Det er ofte i de 5 min det hele går galt. Nogen gange er det de små ting der afgøre om en tur får en god start. Så tænk over den rækkefølge du gør ting i.

 

Det bliver en god dag

Det rette mindset – ting går galt, ting går i stykker, man går forkert, det regner…..men det betyder ikke noget for “det bliver en god tur”. Man vælger at det bliver en god tur – her er den voksnes italesættelse vigtig, hvis man selv går og bander og er sur, så virker det ikke overbevisende. Ord som pyt, pyt, og pyt er centrale her. Pyt med det, det skal ikke ødelægge vores tur – det bliver en god tur.

 

Lær dem noget

Stjerner, dyrespor, byg et bål, en sang. Du har deres fulde opmærksomhed der ude, hvis du udviser begejstring over noget og udnytter lejligheden til at indpode dem nogle færdigheder. Husk at det i vid udstrækning er dem er der skal erfare gennem aktivitet. Det betyder fx de skal hjælpe med at bygge bålet op og tænde det. De skal ikke bare se på – så kan de lige så godt se det på deres Ipad hjemme i stuen.

At gør – lære ved at gøre. Fortæl hvorfor vi øver det. Processen er vigtigere end målet

 

Gør det til en leg

Leg der ud, leg gemmeleg eller hvem kommer først? Hvor mange skridt? Find en flot sten.

Find et godt klatretræ og brug en halv time på det. Tag et reb med og lav en trægynge. leg Turbingo – De vil elske det! Leg!

 

Skrammer

De kære små (og store) pus falder og slår sig engang imellem. Overvej lynhurtigt om responset skal være: tør øjnene, kammerat, og lad os komme videre – som er passende imellem! Eller om førstehjælpssættet skal rulle ud? Nogle gange redder et hurtigt plaster og en slikkepind dagen. Slikkepinde er faktisk geniale i et førstehjælpssæt. Hvis ungerne hyler, tårerne triller og blodet flyder, så putter man en slikkepind i munden på barnet, og så har man arbejdsro til at tage sig af skaden. Selv hvis de er helt fra den så kan de ikke få den galt i halsen, uden man kan fiske den op igen.

 

Skal vi bare sidde og kigge?

Overvej om der skal være lejreaktiviteter, det kan være stilleaktiviteter som højlæsning eller snobrød. Eller det kan være kastespil eller spor-lege. Måske en kunstaktivitet – byg en trold?

 

Børn ser – Børn gør

Du er rollemodel. Hvis du er begejstret for himlens farvespil, en svamp eller nogle interessant spor – så bliver unger de også. Vis dem ting: Hov, har du set det! Lær dem at kigge kort og langt, oppe og nede, at komme ned på knæ i øjenhøjde med naturen…. Fortæl hvorfor du gør som du gør, hvad du synes er spændende, hyggeligt, smukt og interessant.

 

Læg din dagorden væk

Vær klar til at afvige fra planen, når øjeblikket opstå. Måske møder man det bedste klatretræ,  sjove svampe, dyrespor etc. Hvis ungerne er interesseret, hvorfor så ikke blive i øjeblikket og udforske og lege færdig inden man drager videre. Nogle gange har vi voksne også godt af bare at sidde i en skov. Gnidningerne opstår når planer og forventninger ikke harmonerer – Husk “Det bliver en god tur”.

 

Go’ tur 🙂

Genetisk variation

Uden genetisk variation, kan visse af evolutionsmekanismerne ikke fungerer. Det ligger jo i vores definition af evolution “Evolution sker når der er en ændring i genhyppigheden inden for en population”. Hvis der kun er en variant af et gen, så kan hyppigheden af det ikke ændres. Antallet kan naturligvis, men ikke fordelingen.

Der er følgende tre primære kilder til genetisk variation i en population.

  1. Mutationer. Altså pludselig ændringer i arveanlæggene (DNA). Der findes forskellige typer af mutationer, nogle har en stor effekt, andre lille eller ingen. Grundlæggende er evolutionære ændringer baseret på ophobning af mange mutationer. Sådanne mutationer er ført videre, fordi de har givet individet der bære dem egenskaber. Egenskaber der har gjort individerne bedre tilpasset.
  2. Gen flow. Dvs. flytning af gener fra en population til en anden. Det er det samme som det vi kalder migration.
  3. Sex. Kønnet formering kan introducerer nye genkombinationer i en population. Ukønnet formering er ganske vist effektivt, men introducerer ikke nye genkombinationer.

Oversat og omarbejdet fra http://evolution.berkeley.edu

Membranpotentialet

Her er en kort note om membranpotentialet og aktionspotentialet.

Membranpotenltialet
Cellers hvilemembranpotentialet er bestemt af ionernes permeabilitet og ligevægtspotentiale, primært K+ionens pga. dennes store permeabilitet, i forhold til de andre ioner. Permeabiliteten skyldes sandsynligvis primært lækkende Kalium kanaler – leak channels

Det er mulig at opretholde et, under normale omstændigheder, konstant hvilemembranpotentiale pga. Na+,K+ATPasens pumpeaktivitet. Der kommer på den måde et underskud af positive ladninger på indersiden, man kunne også sige at der kommer et overskud af positive ladninger på ydersiden. Indersiden vil derfor være negativ i forhold til ydersiden.

Som en konvention har man vedtaget at sætte ydersiden til 0 volt, og man måler så spændingsforskellen i forhold til det. Membranpotentialet kan derfor typisk måles til omkring – 70 mV.

Bliver membranpotentialet mere negativt taler man om hyperpolarisering, og omvendt hvis det bliver mindre negativt kalder man det depolarisering.

Aktionspotentialet
Nerve- og muskelceller kan exciteres. Når cellen exciteres menes det, at membranpotentialet ændres kortvarigt. Denne ændring vil typisk være det der kaldes et aktionspotentiale.

Aktionspotentialet er et ugraderet signal – det er ”All or none”. Der findes også graderede signaler der skyldes neuronets passive kabelegenskaber fx synapse potentialer, men de vil ikke blive behandlet i denne note.
Aktionspotentialet kan beskrives som at membranpotentialet kortvarigt ændres, fra at være negativt på indersiden til at være positiv, hvorefter det vender tilbage (repolariseres).

Disse potentialeændringer skyldes ændringer i permeabilitet over for Na+,K+ og Ca2+.
Aktionspotentialet starter med en åbning af Na+kanaler, der giver en lille Na+indflux og dermed en lille depolarisering af cellemembranen. Ved denne depolarisering åbnes yderlige Na+kanaler langs axonet, der er således tale om en selvforstærkende mekanisme, kaldet Hodgkins cyklus (man kan også kalde det positiv feedback). Denne type kanaler kaldes spændingsafhængige (voltage-gated). Den Na+indflux der opstår herved giver den meget hurtige initielle og maksimale depolarisering.

Der hvor cellekroppen (Soma) fortsætter ud i axonet findes et specialiseret område Axon hillock. Området er rigt på spændingsregulerede Na+-kananler og anses for vigtig i forbindelse med initiering af aktionspotentialet. Når membranpotentialet overstiger tærskelværdien i gang sættes aktionspotentialet pga. den selvforstærkende positive feedback.

Aktionpotentialet afsluttes med Na+kanalerne inaktiveres (inaktiveringstid, typisk nogle få ms), og K+kanalerne aktiveres. K+kanalerne er også spændingsafhængige, men åbner senere end Na+kanalerne. K+kanalerne forbliver åbne et lille stykke tid, faktisk så sker der en hyperpolarisering pga. deres åbningstid.

Når aktionspotentialet kun bevæger sig en vej er det fordi de Na+kanaler der lige har været aktiveret, vil være i en refraktærperiode i nogle ms. Det betyder at de ikke vil kunne aktiveres igen lige med det samme.

Refraktærperioden er typisk på 3-4 ms inden alle Na+ kanaler i et område er klar til aktion igen. Tidsrummet fra initiering af aktionspotentialet til lige efter toppen kaldes absolut refraktær periode (ARP) Her vil, selv ikke den stærkeste, stimulering give et nyt aktionspotentiale. ARP er typisk på 1-2 ms. Efter dette tidsrum begynder Na+ kanalerne at blive klar igen, og hvis en stærk nok stimuli gives kan der opstå et nyt aktionspotentiale. Stimuliet må dog være stærkere end det oprindelig påkrævede. Denne tilstand (relativ refraktær periode (RRP) fortsætter end til alle Na+ kanalerne er kommet ud af deres inaktive tilstand efter ca. 4 ms.

Refraktærperiodens molekylære baggrund er en inaktiverings-gate, således forstået at Na+ kanalen har to gate en aktiverings-gate (m-gate, lukket) og en inaktiverings-gate (h-gate, åben). Ved tilstrækkelig depolarisering åbner aktiverings-gaten og Na+ strømmer ind. Depolarisringen aktiverer også inaktiveringsgaten, men denne reagerer forsinket. Når inaktiverings-gate lukker afsluttes Na+ indstrømningen. Afslutningsvis vender kanalen tilbage til udgangstilstanden, hvor aktiverings-gaten er lukket og inaktiverings-gaten åben.

På grund af Na+gradientens vigtighed er det nødvendig, at se nærmere på  Na+,K+ATPasen, der pumper Na+ ud igen. ATPasen sidder i cellemembranen og pumper 3 Na+ ud og 2 K+  ind, under hydrolysering af en ATP. I hvilende skeletmuskler er kun ca 2-6 % af Na+,K+ATPaserne aktive for at opretholde de cellulære og ekstracellulære koncentrationer af natrium og kalium (Clausen 1986). De gradienter denne aktive transport skaber, er f.eks. vigtige for cotransport og udveksling af bl.a. H+, Cl-, Ca2+, sukker og aminosyrer.

Na+,K+ATPasen er elektrogen dvs. den bidrager, i de fleste tilfælde, med nogle mV til membranpotentialet (pga. 3 Na+ ud og 2 K+ ind).
ATPasens aktivitet påvirkes af flere hormoner f.eks. insulin og katecholaminer (adrenalin og noradrenalin). Muskelaktivitet kan også direkte påvirke pumpeaktiviteten i skeletmuskulatur (Skou 1992).

Hæmmere:

TTX: Tetrodotoxin, fra pufferfisk (Kuglefisk Tetrodon) Hæmmer specifikt voltage-gatede Na+ kanaler.

TEA: Tetraethyl ammonium. Hæmmer specifikt voltage-gatede K+ kanaler.

Ouabain: fra fx Fingerbøl (Digitalis p.). Hæmmer specifikt Na+/K+ATPasen.

Hvad mangler jeg at skrive om?
Ligevægtspotentiale og beregning af dette
Gliacellernes evne til at optage K+
De passive kabelegenskaber og længdekonstant. De passive kabelegenskaber skyldes et K+ flow gennem passive ikke excitable kanaler der selektivt lader K+ passerer (leaky channels & nongated channels).
Synapser.