Tag-arkiv: Studieteknik

Kritisk sans og videnskab

Videnskab.dk har lavet et manifest som du kan støtte din kritiske sans til, når du skal vurderer videnskabelige resultater/nyheder.

Det består af fem gode råd, der er værd at huske på, når du læser:

  1. Vurder, om forskningen er solid
  2. Find medier, du kan stole på
  3. Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser
  4. Få styr på tal og statistik
  5. Læg mærke til, hvor pengene kommer fra

Husk: Slå følge med dem der søger sandheden – men vogt dig for dem der siger, de har fundet sandheden.

Generelle tips om opgaver

Listen her er lidt en gentagelse af forskellige andre af mine sider, men jeg tror alligevel at listen kan gøre nytte. Den er lavet på baggrund af de mange opgaver som jeg har rettet. Så den er rette mod diverse fejl og svagheder, som jeg har set alt for ofte.

1.    Hold afstand til jeres kilder. Man må ikke skrive af! Man må gerne lave citater med referencer. Hold nu afstand – Jeg gider ikke mere plagiat, det gør mig sur…og desuden er skolen “studie- og ordensregler” meget klare på dette punkt.

2.    Byg ikke jeres opgave på kun en eller to artikler. Lav en velunderbygget opgave ved at inddrage flere artikler. Gamle lærebøger giver absolut ingen points. Vi vil have opdateret relevant faglig viden…

3.    I naturvidenskab er det sædvane at anvende direkte reference (forfatter, årstal for udgivelse, sidetal). Andre fag har andre traditioner (suk!).

4.    Skriv argumenterende – IKKE fortællende. Det jeg mener er, brug det I skriver til noget – hvorfor, hvilken betydning osv. Bind sætningerne sammen !

5.    Vis I er systematiske i arbejdet med opgaven: afgræns, opstil, behandle og konkluder. Det gælder for opgaven som helhed og for de enkelte afsnit.

6.    Lav et storyboard der sikrer en rød tråd i opgaven. Det kan gøres på mange måde, men det centrale er at der et naturlig flow og en sammenhæng i opgaven.

7.    Varier sproget; fordi, fordi, fordi, fordi…gab.

8.    Brug synonymordbogen: hvilket medfører, som betyder, er ensbetydende med, resulterer i osv.

9.  Et citat er nogle få linjer, ikke en halv side – og husk referencen.

10.   Lav gerne delkonklusioner undervejs.

11.   En diskussion er ikke en opremsning af diverse artikler. Fraser som “hvilket underbygges af”, “dog modsiges det af”, “ligeledes finder” og mange andre, viser hvordan du formår at sammenholde information fra forskellige kilder.

12. Vær kvantitative i jeres analyse. Jeg er træt af at læse “grafen stiger lidt” – jeg vil have tal, indextal eller procent på bordet. Jeg springer ganske enkelt en sikring, når jeg læser ordet “bedre” i beskrivelsen af en kurve!

13.    Lav afslutningsvis en konklusion der samler delkonklusionerne og fører tilbage til formålet.

14. Udfyld rammen. Hvis opgaven skal være ca. 15 sider, så skal den være ca. 15 sider. Ikke 12 sider og ikke 18 sider. Ca. 15 sider er mellem  14½ og 15½!

15. Skab en rød tråd i opgaven ved at sprogligt at tydeliggøre overgangene mellem afsnit. Forklar mig hvorfor det jeg skal til at læse er relevant for besvarelsen.

16.  Læs korrektur, læs korrektur, læs korrektur.

17.  Lad Word generere indholdsfortegnelsen. Der ser lidt mere professionelt ud end en der er skrevet i hånden….

18.  Litteraturliste udformes ved naturvidenskabelige opgaver således: forfatter, Årstal, titel, (journal), forlag, oplag/udgave  Eksempelvis:
Oberman, L. M. & Ramachandran, V. S. (2007). The simulating social mind: The role of the mirror neuron system and simulation in the social and communicative deficits of autism spectrum disorders. Physiological bulletin. Vol. 133, 2, 310-327
Opbygningen her følger APA standarden. Der findes andre standarder, bare følg en af dem.

19.  Bilag skal have deres egen side, og der skal et nummer på.

20.  Billeder skal bruges aktivt i opgaven, de skal ikke bare sættes ind som pynt. En pæn forside ikke vigtig – indhold, faglighed, præcision, relevans, sammenhæng mm. er vigtig!

21. Det vigtigste råd, til sidst, fordi man bedst huske det første og det sidste: Læs opgaven og brug opgavens oplysninger. Læs opgaven igen! Fik du svaret på alle delspørgsmål? Fik du brugt alle oplysninger?

Typeord i opgaver

Her er en oversigt over de type ord man støder på i opgaver. Oversigten er fra Biofag Nr. 1 1981 og Censorvejledning for skriftlige censorer i biologi 1993

Analyser…Det betyder du skal lave en grundig gennemgang af fx en figur med alle vigtige fænomener fra figuren nævner – fænomenerne skal holdes op imod hinanden og det vigtigste skal trækkes frem i fokus.

Anfør…Her forventes ofte et kort men præcist svar – tit blot enkeltord eller lignende.

Aflæs…Hold dig til hvad du kan aflæse fx på figuren.

På baggrund af …Her er det vigtigt at starten faktisk er det, der forlanges brugt som baggrund og årsagssammenhængen virkelig går ud fra denne start.
Det næste af besvarelsen skal kædes direkte sammen med denne start.

Begrund…Anvendes ofte for at få eleven til at tænke sig om og demonstrere denne tankeproces i nærmere detaljer. Brug biologisk viden og alle betydende ord fra start til det angivne slutresultat.

Beregn…En beregning anvender de opgivne tal stillet sammen med regnefunktioner (f.eks. x, \, +, -) samt resultatet af beregningen.
Alle delresultater angives og benævnelser skal behandles korrekt i beregningerne

En beskrivelse er en nøje fremstilling/skildring af en figur, en begivenhed eller lignende.
Hvad sker der på figuren/kurven på enkelte væsentlige steder?
Fokus skal være på det, der beskrives og ikke på det tilsvarende afsnit af en lærebog.
Beskrivelsen skal omfatte alle de forhold, som du vil anvende senere i opgaven, hvor du eventuelt skal til at forklare.
En beskrivelse holder sig til det, man kan se som objektive sandheder.

Inddrag betragtninger…Der inviteres til egne synspunkter, men de kvalificeres naturligvis meget af biologisk viden.

En diskussion kan opfattes som en debat, der skal skrive ned på papiret i din besvarelse. En debat indeholder synspunkter der taler for og imod. Det er altså tale om argumentation for og imod for hvert punkt. Ofte kan økonomiske og politiske betragtninger inddrages. Det er vigtigt ikke at miste fokus på den egentlige sag.
En diskussion slutter af med din konklusion på de forhold, du har bragt frem.

Forklaring …En forklaring skal i logisk rækkefølge føre fra udgangspunktet via biologiske forklaringer til det, der skal forklares.
Den skal i hvert tanketrin kunne forstås af en elev på dit eget niveau.
Forsøg at anvende dine egne ord og din egen viden til direkte at forklare. (Ofte vil et afsnit fra en lærebog ikke forklare netop dit fænomen).

Giv forslag til…Det forventes ikke, at man finder alle mulige svar. Et/ få udvalgte accepteres.
Sørg for at forslaget opfylder det, som der bliver bedt om i opgaven. Det betyder at dit valgte forslag, skal kunne føre frem til det slutresultat, der ønskes af opgavestilleren.

Hvad forstås ved…/Hvad er …? Giv en klar og kort definition. I visse tilfælde kan det være nyttigt ud over, hvad der kræves kort at give eksempler på ”fænomenet”.

Hvad fortæller…Hvad kan du slutte ud fra ….?  Ofte forventes en forklaring med relevant biologisk viden brugt undervejs i forklaringen.

Hvilken betydning…/Hvilke konsekvenser… Forklar med logiske biologiske årsagssammenhænge, hvordan du tror det vil gå. Anfør slutstadiet i en kort klar sætning. Vis gerne betydningen med konkrete eksempler.

Hvilke…? Ofte lægges op til korte, men præcise svar på et sådant spørgsmål.

Hvordan kan man undersøge….? .Giv en skitse til et forsøg – gerne illustreret og i få ord.
Medtag forventede resultater og kontrolforsøg.
Hvis du kender en konkret metode når mængden/tilstedeværelsen af et stof skal findes, angives den – ellers skriv:” en kemisk undersøgelse af….”

Hvordan vil det gå..? Find udgangspunktet og fortsæt historien med logiske årsagssammenhænge indtil et rimeligt slutstadium. Inddrag biologisk viden i årsagsrækkefølgen.

Hvorfor…? En besvarelse af dette forudsætter ofte en analyse af udgangsmaterialet (f.eks. en figur eller en observation).
Svaret skal i hvert tanketrin kunne forstås af en elev på dit eget niveau. Ingen væsentlige tanketrin må springes over.

Opstil en hypotese…Hypotesen må gerne være på formen:” Hvis ………, så …………..”!
Indeholder altid en forklaring og en sammenhæng, der kan bruges til at forudsige nye data af kommende eksperimenter, der tester hypotesen.

Inddrag figur…Med dine egne ord skal det væsentligste i figuren bruges.
Inddragelsen skal være integreret dvs., at du ikke blot bagefter din egen besvarelse skal skrive noget om figuren, men det skal placeres inde i din egentlige besvarelsestekst.

Konkluder/hvilke konklusioner kan drages…? Udgangspunktet skal altid bruges. Derfra skal man med logisk årsagssammenhæng føre frem til et/flere korte og klare slutresultater.

Konstruer…Der ønskes en eller anden opstilling.
Besvarelsen skal indeholde begrundelse for detaljerne i den konstruktion, du vælger.

…mulig…? Her signaleres at der er utrolig mange mulige svar, der alle er ganske gode.
Ofte antyder ”mulige” at eksperter på området heller ikke har en velunderbygget forklaring/hypotese i øjeblikket.

Opstil reaktionsskema…Her forventes biokemiske formler med pil imellem og med de givne oplysninger placeret korrekt. Du kan ofte få mange oplysninger i selve opgaven.
Sørg for at antallet af de enkelte atomer er ens på begge sider.
Overvej energiforhold.
Overvej involverede enzymer og eventuelle coenzymer.

En redegørelse er en ordnet, forklarende fremstilling af et emne, en tankegang m.v. Fokus skal være på spørgsmålets indhold. Hvad bliver du bedt om at gøre rede for?
Det vil ofte være hensigtsmæssigt at starte med en beskrivelse og derefter give en nærmere forklaring med biologisk viden inddraget undervejs.
Redegørelsen skal definere og klargøre teoretiske begreber. Den skal være fyldig og dækkende for emnet (spørgsmålet), således at en person på dit eget niveau, der ikke kender til den konkrete sag, kan danne sig et tilstrækkeligt overblik til at kunne foretage en subjektiv vurdering.
Redegørelsen fungerer ofte som en opsummering af et emne og inddrager ofte betydningen af emnet.

Sammenlign kurveforløbet…Beskriv kort de kurver, der ønskes sammenlignet. Hæft dig især ved de store linier og marker specielt forskelle og ligheder.

Angiv den sandsynlige…Giv det præcise svar.
Forklar, hvorfor du mener, at netop det svar du giver er sandsynligt. Det vises ofte godt ved at tage usandsynlige eksempler og forklare, hvorfor disse ikke kan være tilfældet.

Tegn…Fx et koordinatsystem. Husk her aksebenævnelser, akseinddeling og titel.
…med udgangspunkt i…Her er det vigtigt, at starten faktisk er det, der forlanges brugt som udgangspunkt og årsagssammenhængen virkelig går ud fra denne.
Det næste af besvarelsen skal kædes direkte sammen med denne start.

Vis at…Gå ud fra helt basal biologisk viden og vis derefter med logisk årsagssammenhæng, at man kan slutte sig frem til det, der skal vises.

Vurder…Du skal ofte på baggrund af en analyse ud fra biologisk viden vægte dine synspunkter for og imod og derefter ende med din egen mening/eller skøn.
Her forventes tit private overvejelser, men altid på et biologisk grundlag.

Hvilken årsag…? Find frem til et udgangspunkt, hvorfra man med logisk årsagssammenhæng kan føre frem til det slutresultat, der er anført i opgaven (fx på en figur). Husk at anvende grundig biologisk viden undervejs.
Ofte identisk med: Forklar…(se dette ord)

Artikler til BiA-eksamen

Spørgsmål til BiA eksamen er ledsaget af artikler som skal inddrage i eksamensoplægget. Det er vigtigt ikke kun at lave et referat. Faktisk vil det ikke være særligt smart at bruge flere minutter på at referere artiklen. Til eksamen skal du komme hurtig frem til problemstillingen i artiklen og fremlægge biologien bag problemstillingen. Du skal Inddrage de metoder der er brugt i artiklen. Måske kan du diskutere resultaterne? Det er altid en god ide at forholde sig kritisk – på et fagligt grundlag. Overvej også perspektiverne i artiklen.

Det lyder måske af meget, men det jeg gerne vil væk fra er “og så, og så, og så – modellen” ved fremlæggelse af artikler. I behøver ikke gennemgå hele artiklen fra start til slut. I skal “sætte jer op i studiehelikopteren” og kigge ned på artiklen.

I arbejdet med artiklerne kan du bruge følgende skabelon som et udgangspunkt:

  • Hvilke biologiske problemstillinger rejser artiklen?
  • Hvilke fænomener/mekanismer/faktorer ligger bag disse problemstillinger? (organismer, stoffer, kredsløb, regulering osv.)
  • Hvordan har man undersøgt problemstillingen? (metoder)
  • Hvilke konklusioner drager forfatterne på baggrund af resultaterne? Inddrag her under de figurer forfatteren bruger til at understøtte pointerne.
  • Hvordan kan vi udnytte den nye viden? (Hvad er perspektiver)
  • Hvordan kan man komme dybere ned i problemstillingen (nye spørgsmål; fremtiden)