Den psykoanalytiske teori siger at intet i psyken sker ved et tilfælde, alt adfærd, mental såvel som fysisk, sker på grund af årsager der skal søges i fortiden. Den tidlige barndom har altså afgørende indflydelse på vores personligheds udvikling.

Tilsyneladende tilfældige tanker, manglende evne til at huske et ord eller en ide, sige eller skrive et forkert ord, selvpåførte skader, drømme og neurologiske symptomer mm. har alle en bagvedliggende årsag – en årsag der sædvanligvis er ubevidst, faktisk er det meste af vores psyke ubevidst. Det er det Freud kalder psykisk determinisme. Det er dog ikke deterministisk på den måde at en bestemt barndom vil medfører en bestemt personlighed. Blot at personligheden kan forklares ud fra personens barndom.

Mennesket er på den måde ufrit, fordi det kun har adgang til en lille bevidst del af sig selv, resten er ubevidste. Tænk på et isbjerg hvor 9/10 er under overfladen. Konklusion er derfor at mennesket som udgangspunkt ganske enkelt ”ikke herre i eget hus”.

Drifter

Freud havde den anskuelse at mennesket er motiveret af kraftfulde drifter. Drifter kan være lidt svære at forstå, men det er grundlæggende en psykisk spænding der skyldes kropslig energi.
Det er noget der kan iagttages og fornemmes, at ønsker og tanker mm. virker med forskellig intensitet – der er forskel på hvor meget “det trænger sig på”. Denne trængen sig på er forbundet med psykisk energi. Hvor kommer den energi så fra? Freud ville sige energien kommer fra biologiske processer i kroppen – At fysiologisk energi omdannes til psykisk energi – Seksuelle ønsker eller aggressive tanker.
Denne kropslige energi der er forbundet med og kommer til udtryk i det psykiske er det vi forstår ved drifter.

Når vi får udløst den spænding eller energi der ligger i en drift, så føler vi nydelse. I den forbindelse er det vigtig, at fastslå, at Lystprincippet anses som vigtig for menneskelig aktivitet. Det mest basale motiv for mennesket er ganske enkelt at opnå nydelse og undgå smerte og ubehag.
En anden vigtig pointe er at drifter kan komme til udtryk på mange forskellige måder – det kalder vi, meget sigende, kalder driftsskæbner.

I Freuds endelige version af hans teori arbejdede han med to store drifter: Seksualdriften og dødsdriften (ødelæggelse/destruktion).

Sex og Destruktion

Seksualdriften (Eros) har en meget bred betydning. Det handler om hele rækken af erotiske lystbetonede oplevelser. Udover genitalierne har kroppen en række andre områder der kan give seksuel nydelse (erogene zoner).  Freud siger faktisk: ”in fact, the whole body is an erotogenic zone”. For at præcisere det faktum at seksualitet handler om mere end samleje og forplantning anvender Freud synonymet Eros for denne drift.

Lad os tage et eksempel som mad og drikke. Det involverer f.eks. seksualdriften fordi munden er en erogen zone. Mad og drikke er også nødvendige for vores selvopretholdelse som vi iværksætter ud af selv-kærlige (narcissistiske) grunde samt for at kunne opfylde ønsket om mere erotisk lyst opfyldelse.

Den destruktive drift eller dødsdriften er en af Freuds mere radikale følgeslutninger. Han tilføjer den først sent i hans karrierer – i 1920’erne. Den skal forstås som at livet selv sigter mod at nå tilbage til den tidligere ikke-eksisterende tilstand. Den er på den måde modsat seksualdriften.

Freud mener at f.eks. børns hang til gentagelser kan tolkes som bevis for døddriften. Gentagelser ses også ved visse psykiske sygdomme. Argumentet skal forstås på følgende måde – det at komme tilbage til vores originale ikke-eksisterende stadie ville være den ultimative gentagelse.

En vidt udbredt forståelse af disse to drifter er at de er sammenhængende. Tænk over hvor ofte vi taler om et had-kærlighed forhold – At vi er ambivalente. At æde noget er både aggressiv og erotisk (munden er jo en erogen zone). Samleje er både aggressiv (indtrængning) og erotisk.

Menneskets natur

Både seksual- og dødsdriften er til stede ved fødselen. Freud var faktisk ret pessimistisk mht. den menneskelige natur. Han anså os nemlig for grundlæggende uciviliseret og drevet af forbudte lyster som incest, kannibaisme og drab. Nu er den slags ikke velset i vores samfund, så en konflikt mellem samfund og individ er uundgåelig. En psykisk konflikt for individet er derfor også uundgåligt, for vi må lære at kanaliserer sådanne forbudte impulser ind i socialt acceptable aktiviteter der kan fungerer som et kompromis (Vi må sublimere dem). Selv om vi forsøger at få disse aktiviteter og kompromiser til at ligge så tæt på det oprindelige mål som samfundet tillader – så er de ikke tilfredsstillende i samme grad. Vi må derfor leve med en vis grad af ubehagelig psykisk spænding. Hvilket er prisen for at leve i et civiliseret samfund – Kulturens byrde.

På samme måde som synlig fysisk bevægelse kræver energi, så er mental aktivitet også en dynamisk proces der involverer et konstant forbrug af psykisk energi. Psykisk energi er ikke observerbart eller fysisk forankret, det skal ikke forstås som energi i bogstavelig forstand, men som en hypotetisk konstruktion – måske rettere en metafor? Selv om Freud selv mente man på et tidspunkt ville finde den bagvedliggende neurologiske kilde, så har vi ikke gjort det.

Hvert individ har en fast mængde psykisk energi, men mængden kan varierer fra individ til individ. Hvis en stor del af energien er bundet til én del af personlighed eller til en patologisk form for adfærd, så vil der være en mindre del til rådighed for andre del af personlighed eller til investering i ”sunde og fornuftige” aktiviteter.

Den psykiske energi der er associeret med seksualdriften kaldes libido. Der er ikke et tilsvarende navn for den aggressive drift. Fordi næsten al adfærd rummer en blanding af seksualitet og aggression, så kan libido typisk referere til begge former for psykisk energi.

Libido er mental, den flyder aldrig ud af sindet, ud til omgivelser. Den binder sig til mentale repræsentationer af objekter. Objekter der kan give tilfredsstillelse af drifter.

Et lille barn vil hurtigt lære at dets mor er en vigtig person for tilfredsstillelse i forbindelse med føde, oral stimulering og fysisk kontakt. Derfor vil det udvikle et stærkt begær efter hende og tilknytte en stor mængde libido til hende i tanker, billeder og fantasier.

Libido forskydes ofte til et erstatningsobjekt fordi det oprindelige objekt ikke er tilgængeligt af den ene eller anden grund fx fysiske eller moralske grunde.