Forfatterarkiv: biojsn

Typeord i opgaver

Her er en oversigt over de type ord man støder på i opgaver. Oversigten er fra Biofag Nr. 1 1981 og Censorvejledning for skriftlige censorer i biologi 1993

Analyser…Det betyder du skal lave en grundig gennemgang af fx en figur med alle vigtige fænomener fra figuren nævner – fænomenerne skal holdes op imod hinanden og det vigtigste skal trækkes frem i fokus.

Anfør…Her forventes ofte et kort men præcist svar – tit blot enkeltord eller lignende.

Aflæs…Hold dig til hvad du kan aflæse fx på figuren.

På baggrund af …Her er det vigtigt at starten faktisk er det, der forlanges brugt som baggrund og årsagssammenhængen virkelig går ud fra denne start.
Det næste af besvarelsen skal kædes direkte sammen med denne start.

Begrund…Anvendes ofte for at få eleven til at tænke sig om og demonstrere denne tankeproces i nærmere detaljer. Brug biologisk viden og alle betydende ord fra start til det angivne slutresultat.

Beregn…En beregning anvender de opgivne tal stillet sammen med regnefunktioner (f.eks. x, \, +, -) samt resultatet af beregningen.
Alle delresultater angives og benævnelser skal behandles korrekt i beregningerne

En beskrivelse er en nøje fremstilling/skildring af en figur, en begivenhed eller lignende.
Hvad sker der på figuren/kurven på enkelte væsentlige steder?
Fokus skal være på det, der beskrives og ikke på det tilsvarende afsnit af en lærebog.
Beskrivelsen skal omfatte alle de forhold, som du vil anvende senere i opgaven, hvor du eventuelt skal til at forklare.
En beskrivelse holder sig til det, man kan se som objektive sandheder.

Inddrag betragtninger…Der inviteres til egne synspunkter, men de kvalificeres naturligvis meget af biologisk viden.

En diskussion kan opfattes som en debat, der skal skrive ned på papiret i din besvarelse. En debat indeholder synspunkter der taler for og imod. Det er altså tale om argumentation for og imod for hvert punkt. Ofte kan økonomiske og politiske betragtninger inddrages. Det er vigtigt ikke at miste fokus på den egentlige sag.
En diskussion slutter af med din konklusion på de forhold, du har bragt frem.

Forklaring …En forklaring skal i logisk rækkefølge føre fra udgangspunktet via biologiske forklaringer til det, der skal forklares.
Den skal i hvert tanketrin kunne forstås af en elev på dit eget niveau.
Forsøg at anvende dine egne ord og din egen viden til direkte at forklare. (Ofte vil et afsnit fra en lærebog ikke forklare netop dit fænomen).

Giv forslag til…Det forventes ikke, at man finder alle mulige svar. Et/ få udvalgte accepteres.
Sørg for at forslaget opfylder det, som der bliver bedt om i opgaven. Det betyder at dit valgte forslag, skal kunne føre frem til det slutresultat, der ønskes af opgavestilleren.

Hvad forstås ved…/Hvad er …? Giv en klar og kort definition. I visse tilfælde kan det være nyttigt ud over, hvad der kræves kort at give eksempler på ”fænomenet”.

Hvad fortæller…Hvad kan du slutte ud fra ….?  Ofte forventes en forklaring med relevant biologisk viden brugt undervejs i forklaringen.

Hvilken betydning…/Hvilke konsekvenser… Forklar med logiske biologiske årsagssammenhænge, hvordan du tror det vil gå. Anfør slutstadiet i en kort klar sætning. Vis gerne betydningen med konkrete eksempler.

Hvilke…? Ofte lægges op til korte, men præcise svar på et sådant spørgsmål.

Hvordan kan man undersøge….? .Giv en skitse til et forsøg – gerne illustreret og i få ord.
Medtag forventede resultater og kontrolforsøg.
Hvis du kender en konkret metode når mængden/tilstedeværelsen af et stof skal findes, angives den – ellers skriv:” en kemisk undersøgelse af….”

Hvordan vil det gå..? Find udgangspunktet og fortsæt historien med logiske årsagssammenhænge indtil et rimeligt slutstadium. Inddrag biologisk viden i årsagsrækkefølgen.

Hvorfor…? En besvarelse af dette forudsætter ofte en analyse af udgangsmaterialet (f.eks. en figur eller en observation).
Svaret skal i hvert tanketrin kunne forstås af en elev på dit eget niveau. Ingen væsentlige tanketrin må springes over.

Opstil en hypotese…Hypotesen må gerne være på formen:” Hvis ………, så …………..”!
Indeholder altid en forklaring og en sammenhæng, der kan bruges til at forudsige nye data af kommende eksperimenter, der tester hypotesen.

Inddrag figur…Med dine egne ord skal det væsentligste i figuren bruges.
Inddragelsen skal være integreret dvs., at du ikke blot bagefter din egen besvarelse skal skrive noget om figuren, men det skal placeres inde i din egentlige besvarelsestekst.

Konkluder/hvilke konklusioner kan drages…? Udgangspunktet skal altid bruges. Derfra skal man med logisk årsagssammenhæng føre frem til et/flere korte og klare slutresultater.

Konstruer…Der ønskes en eller anden opstilling.
Besvarelsen skal indeholde begrundelse for detaljerne i den konstruktion, du vælger.

…mulig…? Her signaleres at der er utrolig mange mulige svar, der alle er ganske gode.
Ofte antyder ”mulige” at eksperter på området heller ikke har en velunderbygget forklaring/hypotese i øjeblikket.

Opstil reaktionsskema…Her forventes biokemiske formler med pil imellem og med de givne oplysninger placeret korrekt. Du kan ofte få mange oplysninger i selve opgaven.
Sørg for at antallet af de enkelte atomer er ens på begge sider.
Overvej energiforhold.
Overvej involverede enzymer og eventuelle coenzymer.

En redegørelse er en ordnet, forklarende fremstilling af et emne, en tankegang m.v. Fokus skal være på spørgsmålets indhold. Hvad bliver du bedt om at gøre rede for?
Det vil ofte være hensigtsmæssigt at starte med en beskrivelse og derefter give en nærmere forklaring med biologisk viden inddraget undervejs.
Redegørelsen skal definere og klargøre teoretiske begreber. Den skal være fyldig og dækkende for emnet (spørgsmålet), således at en person på dit eget niveau, der ikke kender til den konkrete sag, kan danne sig et tilstrækkeligt overblik til at kunne foretage en subjektiv vurdering.
Redegørelsen fungerer ofte som en opsummering af et emne og inddrager ofte betydningen af emnet.

Sammenlign kurveforløbet…Beskriv kort de kurver, der ønskes sammenlignet. Hæft dig især ved de store linier og marker specielt forskelle og ligheder.

Angiv den sandsynlige…Giv det præcise svar.
Forklar, hvorfor du mener, at netop det svar du giver er sandsynligt. Det vises ofte godt ved at tage usandsynlige eksempler og forklare, hvorfor disse ikke kan være tilfældet.

Tegn…Fx et koordinatsystem. Husk her aksebenævnelser, akseinddeling og titel.
…med udgangspunkt i…Her er det vigtigt, at starten faktisk er det, der forlanges brugt som udgangspunkt og årsagssammenhængen virkelig går ud fra denne.
Det næste af besvarelsen skal kædes direkte sammen med denne start.

Vis at…Gå ud fra helt basal biologisk viden og vis derefter med logisk årsagssammenhæng, at man kan slutte sig frem til det, der skal vises.

Vurder…Du skal ofte på baggrund af en analyse ud fra biologisk viden vægte dine synspunkter for og imod og derefter ende med din egen mening/eller skøn.
Her forventes tit private overvejelser, men altid på et biologisk grundlag.

Hvilken årsag…? Find frem til et udgangspunkt, hvorfra man med logisk årsagssammenhæng kan føre frem til det slutresultat, der er anført i opgaven (fx på en figur). Husk at anvende grundig biologisk viden undervejs.
Ofte identisk med: Forklar…(se dette ord)

Review: EKA Swede 8 og 10 foldekniv

EKA Swede 8 og 10 er klassiske foldeknive. Begge knive har et kraftigt blad der låses i udslået tilstand – med et tydelig klik der siger kvalitet!

EKA 8 har, som navnet antyder en bladlængde på 8 cm og er dermed en god kraftig allround lommekniv til friluftlivet. EKA 10 har en bladlængde på 9 cm og tykkelse på 2,7 mm og kan der med i de fleste tilfælde erstatte en dolk.

Begge knive ligger godt i hånden, og stålet (Sandvik 12C27) holder æggen godt.

Til begge modeller medføjer et condura bæltehylster med plastikclips. Det er ikke særlig kønt, men virker ok. Jeg fortrækker selv en lavere hængende “dangler” model til lommeknive. Så hoftebæltet på rygsækken kan sidde hvor det skal.

Hvad kan jeg lide:

Klassisk kraftig lommekniv, træhåndtag (Bubinga), hul til fangsnor, solid låsemekanisme, kant på ryggen af bladet virker på ildstål.

Hvad kan jeg ikke lide:

EKA logoet i skæftet.

Konklusion:

En klassisk kraftig foldekniv som vil være en trofast følgesvende i mange år fremover.

Frysetørret mad

Jeg har altid et lager af frysetørret mad liggende. Det der tiltaler mig er princippet med NUL opvask. Kog vand, hæld det i posen, vent, spis – mere simpel kan det næsten ikke gøres på tur. Jeg kan godt finde på at tage “rigtig” mad med på tur, men jeg synes, man skal overveje om det er besværet værd. Det jeg mener er, at man må se på formålet med turen, er det naturoplevelser eller madoplevelser man er der ude efter? Det ene udelukker naturligvis ikke det andet, men når man skal bære altid på ryggen – så skal man tænke sig om. Man kan naturligvis godt gå med 30 kg men det er nu en del rarere at gå med 20 kg (og allerhelst 10 kg).

Posemad, som vi kalder det hjemme hos os, kan nu let tunes til at smage noget bedre. Det behøves ikke at være noget fancy, måske bare olivenolie, soltørrede tomater, semidry oliven (Kalamata – naturligvis) eller krydderurter.

Før i tiden købte jeg mest Travellunch. Konsistensen/teksturen er ret ens på Travelluch retterne, men de smager udmærket. De dyrere mærker i frysetørret har en bedre tekstur, men er også væsentlige dyrere. I dag er det typisk Real Turmat eller Blå Bånd jeg køber.

Her under er mine “anmeldelser” af de forskellige retter. Så jeg kan huske hvilke der skal i indkøbskurven og hvilke der man skal undgå.

Mountain House retter:

Chili con Carne. God chili smag, retten skal have lidt mere vand og trække 5 min længere end angivet – ellers er bønnerne hårde. Flot tekstur og farve.

Rice pudding with strawberries. Sød blød risengrød med små stykker jordbær. Tydelig, men naturlig jordbærsmag.

Oatmeal with raspberries. Meget creamet havregrød med hindbær stykker. Igen tydelig, men naturlig smag.

Real turmat

Torsk i cremet karry: Fin smag af torsk. Delikat tekstur med store stykker fisk etc. Mild karrysmag. Nok mest en voksenret!

Spaghetti Bolognese: Flot tekstur, god smag – Børnenes favorit.

Chili con carne: Fin stærk smag, lidt ekstra vand og 5 min længere trækketid.

Kebab gryde: Super fin ret, lidt til den stærke side – men lige tilpas. Min favorit 🙂

Labskovs: Kød og kartofler – What’s not to like?

Beef & Rice: Den smager superfint – ligger godt i maven.

Viltgyte: Rensdyr i brunsovs – ganske god.

Bidos (suppe): God suppe (husk mini-naanbrød fra COOP).

Tomatsuppe: Fin frokost ret sammen med lidt brød el.lign.

Trek’n Eat

Blåbærsuppe: Genial til dessert eller bare til kolde næser…Smager sødt og blåt!

Blå bånd

Risengrød med jordbær; Smage godt, bedre tekstur end MH versionen. Hold lidt igen på vandet, elles bliver det vælling.

Taco stew; Smager lidt meget af taco-krydderi, men hvis man kan lide det er den ok.

Vildmarksgryta med Ris: Ok. Farve og tekstur var måske lidt kedelig, men smagen var ganske god. Retten er mild nok til at den kan spises som varm morgenmad.

Indian Chicken Stew: God dyb karrysmag, med en eftersmag af spidskommen. Min favorit karry!

Rice With Asparagus & Chicken: Ok, god kraftig asparges smag.

Har prøvet en del andre retter fra Blå bånd og de har alle været velsmagende. Må lige huske at skrive dem ind her, når jeg har smagt dem igen.

Travellunch retter:

Karrykylling; God karrysmag, lidt sød pga. nødder og rosiner.

Kartoffelmos m/kød og porre; Lækker mos, ikke udpræget porresmag, mere ala purløg. Lidt god olivenolie løfter mosen til nye højder.

Kartoffelmos med porre – vegetarisk. Den syntes jeg ikke om. Mærkelig smag i forhold til kartoffelmosen med kød.  Kan spises i mangel af bedre 🙂

Kartoffelstuvning ; En god grov mos med en fin eftersmag af kød og soltørrede tomater. Kan tunes med et ekstra drys soltørrede tomater.

Nasi Goreng ; Udmærket risret med abrikos og rejer – lugter meget af rejer. Kan med fordel tilsættes lidt dild. (Den nye opskrift er anderledes – kan ikke anbefales)

Grønsagsrisotto med Kylling; Risret med ærter og kylling. Lidt for meget salt, men ellers udmærket ris ret.

Jægergryde; Pasta, med brun sovs og kød. God hvis det er koldt, og man kan lide brun sovse. Har fået den lidt for meget, så den står ikke øverst på indkøbslisten.

Oksekød i parikasauce: Lidt tyndtflydende, men udmærket stærk peber/paprika smag.

Linser og bacon: kan spises – i nødstilfælde – så er der ikke sagt for meget.

Spaghetti Bolognese: Smager ganske godt. Pasta, tomat og en form for kød…Ikke den bedste version af retten, men jeg var positivt overrasket.

Risengrød med æble og Kanel; En lidt tynd risengrød, men smager af kanel og æble som lovet. Kan være dessert eller en del af morgenmaden. Sikkert et hit hos børnene.

Bacon med ristede Kartofler; Smager ok, men besværligt at lave. Hydreres i posen, og steges på pande = opvask (og det kan vi ikke lide).

Røræg med løg: Let og rimelig lækker. Ellers samme bemærkning som bacon med ristede

kartofler.

Pandekager med æble: do.

Kartoffelmos med kødboller: do.

Sødmælkspulver instant; Klassiks mælkepulver, velegnet til hjemmelavet musli i plastikpose.

Brændstofforbrug på tur

Her er mine egne noter om brændstofforbrug på tur. Husk at gøre dine egne noter og justere efter din specifikke type brænder – og kaffevaner 🙂

Man skal huske

  • at tage højde for effekten af kulde, højdemetre og/eller stærk blæst.
  • at fordele brændstoffet i flere mindre egnede beholdere, i stedet for en stor.
  • at en utæt brændstofbeholder ikke må kunne forurene din proviant.

Gas (kilde MSR)
220 g – to personer i fire dage (MSR regner med 16 liter kogende vand pr dåse.)
125 g – to personer i to dag.
62 g – to personer i en dag. Under normale omstændigheder.

Min generelle formel er, under normale omstændigheder:
Gram gas = 30 g x antal personer x (antal dage + 1)  (Altid + 24 h).

I praksis for mig vil det sige, at jeg har en ny 110 g gas med på en kort weekendtur. Hvis vi er to afsted, så vil jeg typisk tage en ny og en halvtom 110 g gas med.

(Med jetboil kan man godt gå ned i 25g. Vi (fire personer) brugte sidste gang 450g på 5 dage til at koge vand = 22,5g. Men 25g sommer og 30g om efterår/forår og +35g vinter er nok et godt bud).

Husk at vælge en propan-isobutan blanding hvis du vil bruge din gasbrænder i koldt vejr. Isobutan er mere flygtig, hvilket er vigtig i koldt vejr. Kogepunktet for isobutan er  -11,5 grader C, mens det for butan er -0,5 grader C. Kogepunkter for propan -42 grader C, men ren proban kræver en kraftigere, og der med tungere, beholder. Så gasdåser med butan må betegnes som sommergas.

Der er naturligvis forskelle på brændere. En topmoteret brænder vil være mere temperaturfølsom end en slangefødet brænder med forvarmningsrør. 

Gas har en brændværdi på ca. 11 kcal/gram

White gas/Campers fuel/Rensebenzin

60-75 ml/dag/person
Hvis turene ikke er baseret på frysetørret mad, men “rigtig” mad – kombineret med en del kaffe, så skal tallet nok opjusteres.

De officielle tal siger, at der med MSR Whisper lite int. går 22g brændstof på at koge 1l vand. Massefylden for Borup rensebenzin er 0,72 g/cm3 (1cm3 = 1 ml). dvs 30,5 ml til at koge 1l vand.

(skal der smeltes sne skal tallet fordobles)

Brændværdi af rensebenzin ca. 10,1 kcal/g.

Sprit
Mit bud vil være 100-150 ml/dag/person, så kan man koge ca. 2-3 l vand pr dag.  Sommer lidt mindre,  ydre sæsonerne lidt mere.

Det officielle tal siger at der skal bruges 5 cl dvs. 50 ml el. 0,5 dl for at koge 1l vand.

Ethanol har en noget højere brandværdi end methanol (6,4 i forhold til 4,7 kcal/gram) (Har en gang for mange år siden i UK, måtte købe methanol).

Baseret på brændværditallene skal man medbringe ca. dobbelt så meget sprit som gas el. rensebenzin. Hvilket vil være omkring 150 ml/dag/person – hvis man ikke skal koge og stege sin mad i lang tid hver dag.
Brandværdien er jo kan en del af historien, brænderens evne til at overføre varmen til gryden osv. spiller også ind og her er Trangiaens integrerede vindskærm nok mest effektiv?

Hudfarve – hvorfor?

Hvorfor er nogle mennesker sorte? Det virker som et simpelt spørgsmål, og hvis vi ikke kan give et svar på spørgsmålet, så vil det vel ryste vores selvopfattelse? Problemet er bare, at det ikke er et helt simpelt spørgsmål. Faktisk er der ikke nogen indlysende forklaring på spørgsmålet. Manglen på et svar siger meget om styrker og svagheder, i hvad videnskab kan og ikke kan sige om fortiden.

Jeres svar på spørgsmålet vil sikkert indledningsvis være det svar man kan finde i en hver anatomibog: Nemlig sorte mennesker har sort hud, fordi de har et karakteristisk Malpighisk lag. Det er et lag i huden, der er opkaldt efter en italiensk anatom fra det syttende århundrede ved navn Malpighii. Laget indeholder mange celler kaldet melanocyter. Inden i dem er der et mørk pigment kaldte melanin. Jo mere melanin jo sortere hud. Kort sagt; sorte mennesker er sort fordi deres hud indeholder mere melanin.

Skal vi kradse lidt i overfladen af det svar?
Sorte mennesker er sorte fordi deres huden indeholder mere melanin, og fordi deres hud indeholder mere melanin er de sorte. De er sorte fordi deres hud indeholder mere melanin……………Det virker som om  vi har med en såkaldt “ringargumentation” at gør.

Malpighii’s forklaring er en forklaring på HVORDAN, men den forklaring besvarer ikke det spørgsmål, som videnskaben har pligt til at stille nemlig HVORFOR?
Der er stor forskel på hvordan og hvorfor!

Fordi sorte menneskers forældre og bedsteforældre også er sorte, så er det rimelig at antage, at svaret HVORFOR skal søges i fortiden. Her løber videnskaben ind i et problem, for så må man forlade sig på indirekte beviser.

En forklaring baseret på tro eller på viden?

Der findes faktisk en forklaring på spørgsmålet. Det er en forklaring der forlader sig på tro, og når det er en trossag løber vi ikke ind i problemet med at skulle bevise ting. Problemet er bare for os videnskabsfolk, at når det ikke handler om beviser er det ikke videnskab.
Forklaringen går på, at hver befolkningsgruppe er skabt ved guddommelig indgriben. I den jødisk-kristne version blev Adam og Eva skabt i Edens Have. Senere var der en syndflod, hvor kun en slægt overlevede nemlig Noas. Noas børn: Ham, Shem og Japheth gav hver ophav til en af menneskeracerne. Det var Hams børn, der havde sort hud og de befolkede Afrika.
Rigtig mange mennesker mener, at det er en god forklaring og den fuldt ud besvarer det indledende spørgsmål. Eventyret om Noa er også et godt eventyr, men det besvare stadig ikke HVORFOR.

Andre skabelsesberetninger søger faktisk at give en forklaring på, hvorfor menneskeracerne ser forskellige ud. En afrikansk version går på, at Gud lavede mænd af ler, og pustede liv i dem efter de var brændt færdig. Men at det kun var afrikaneren der blev brændt helt færdige, mens os lyserøde europærer er en noget halvfærdig udgave.

Næsten dagligt læser man om folk der tror fuldt og fast på biblen, og mener at den ikke kan fortolkes.
De tror, at Jorden er ca. 4400 år gammel. Der er faktisk eksempler på at de har “fundet” fodspor i forstenet klippe der viser, at menneske og dinosaurer levede side om side!
Hvordan de får det regnestykke til at gå op ville jeg gerne se. (De er faktisk så ombeviste i deres tro, at de mener, deres beretning skal indgå i biologilærebøger.)

Tro og dogmer er ikke videnskabens vej. Videnskabens hypoteser skal hele tiden testes mod ny viden, hvis hypotesen modsiges af den nye viden forkastes den.
Der er ingen (ok, måske er der én et sted) biologer der tror, at mennesket er skabt af en guddommelig kraft. Alle er overbeviste om, at mennesket er et produkt af evolution, nemlig at vi er udviklet fra tidligere livsformer.  Selv om evolutionstanken er baseret på viden og fakta er der dog stadig masse af plads til debat om hvordan og hvorfor. Debatten om hudfarve er ingen undtagelse.

Moderne evolutionær biologi

Moderne evolutionærbiologi begyndte med englænderen Charles Darwin. Hans ideer opstår på baggrund af geologistudier. Darwin indså, at selv en lille bæk kan skære en kæmpe kløft ud i massive bjergarter, det er bare et spørgsmål om tid. Så ved at kikke på landskabet kan man få informationer om hvad der skete for millioner af år siden. Det samme indså Darwin gør sig gældende for levende væsener. Ved at studere levende væsener kan man nemlig få information om hvad der er sket i fortiden dvs. information om evolution.

I 1859 publicerer Darwin “Arternes oprindelse” hvor i han beskriver en mekanisme hvormed der kan ske en evolution af nye former for liv. Han kaldte det “Descent with modification”. Dvs, en nedstamning med modifikationer fra en stamform.

Princippet i evolution ved naturlig selektion er i alt sig enkelthed baseret på to grundlæggende mekanismer:

1) En mekanisme der producere arvelig diversitet/variation. Vi kalder det i dag mutationer. I hver generation opstår der små fejl i generne. Sker det i kønscellerne er der en mulighed for at disse fejl gives videre.
Nogen gange kan man se resultatet af en mutation i generne for hudfarve: en ud af adskillige tusinde er albino dvs. mangler pigment i huden. Man kan finde albinoer overalt i verden, også i Afrika. De nedstammer fra ægceller eller sædceller, hvor genet for hudfarve er beskadiget.

2) Det andet princip i evolution er et filter. Lidt forsimplet virker filteret på denne måde: Hvis mutationerne er til gavn for organismen i forhold til de krav organismes miljø stiller, så har organismen sandsynligvis en større overlevelses- og reproduktionschance, end hvis mutationerne påvirker organismen negativ.

De fleste mutationer er sikkert skadelige f.eks. albinoisme. Mennesker der bærer muterede gener har en mindre sandsynlighed for at overleve og dermed for at få børn.
En gang i mellem kommer der en mutation der gør organismen i stand til at overleve bedre, måske bliver en gavnlig egenskab forstærket, eller måske har det omgivende miljø ændret sig. Den der arver den mutationer har en større sandsynlighed for at overleve og få afkom, og derved føres den gavnlige mutation videre.

Filteret virker altså ved, at gener der giver en nedsat overlevelse har en mindre sandsynlighed for at blive givet videre til næste generation. Det kaldes et selektionstryk . Mens det forholder sig omvendt for gener der giver bæreren en øget overlevelse. Her er der en øget sandsynlighed for at overleve og give genet videre. Det medfører på sigt at genet med den gavnlige mutation blive det mest almindelige.

Lidt mere grundlæggende genetik. Et gen er et stykke DNA der koder for et bestemt protein, som giver en bestemt egenskab. Vi har to kopi er af hvert gen, en fra mor og en fra far. Man kalder de to kopier af genet for samme egenskab alleler.  Selv om et individ kun har to alleler kan der i en population flere forskellige versioner af genet for den pågældende egenskab. Når der findes flere forskellige alleler, så kaldes det også multiple alleler. Populationsgenetik er læren om hvordan forskellige alleler fordeler sig i en population.

Naturlig udvælgelse eller selektion er baggrunden for populationernes evolution. Groft sagt er evolution i denne optik en serie gavnlig fejltagelse.

Darwins mekanisme vil på sigt skabe nye arter. På en geologisk tidsskala vil der opstå en stor diversitet i livsformer. Hvilken man blot skal kikke ud af vinduet for at iagttage.

Hudfarve

Hvad siger Darwins mekanisme om hudfarve? Som med mange andre ting i biologien får vi en række meget spændende fingerpeg i stedet for en fuldstændig forklaring.

Der er en række beviser for hvordan evolution finder sted. De bedste er fossiler, forstenede rester af forhistoriske livsformer. De indeholder informationer om mange ting bl.a. deres aldre. Idet knoglerne eller de sten de er forstenet til har ændret kemiske sammensætning med tiden, og når vi kender raten eller hastigheden hvor med de ændre sig, kan vi udtale os om deres alder.
Når man kender levetidspunktet kan man ved at sammenhold det med fysiske forandringer i de forstenede skeletter konstruere en slægtshistorie.

De fund der er af menneskelige fossiler er mangelfulde (faktisk ved man mere om heste!) På trods af nogle stor huller, er det helt sikker at væsener der så ud som os opstår for ca. 150 000 år siden.
Lang tid før det var der forhistoriske mennesker, som lignede mennesker, men der aldrig vil kunne accepteres tilhørende vores art, hvis de levede i dag. Ingen har fundet en ubrudt kæde af fossiler der viser en forbindelse mellem dem og os. Beviserne for en forbindelse er dog overvældende.
(I den store mængde af viden man har, er der intet der gør, at man må forkaste hypotesen om slægtskab.)
Nu er der ikke noget forstenet menneskelig hud, så fundene siger ikke noget direkte om hudfarve. Fundene viser, at disse mennesker opstår i Afrika, og vi ved afrikanere er sorte. Så det er rimelig at antage at sort hud opstod før hvid hud. Nordeuropa begyndte først at blive befolket for 100 000 år siden, så evolutionen af hvid hud er altså gået hurtigt.

Hvordan kan vi undersøge hvad der er sket? Darwin foreslår jo faktisk en måde hermed man kan udlede hvad der er sket i fortiden, nemlig ved at kikke på nutidige skabninger.
Eksempelvis: Hvis to arter har en ens anatomi, så er de sikkert udsplittet af en fælles stamfader. For en tredje art der har en mere forskelligartet anatomi ligger udspaltningen længere tilbage i tiden.

Den her fremgangsmåde gælder ikke kun for knogler, den gælder faktisk også for DNA. DNA ændre sig med en bestemt rate eller hastighed dvs. at der for hver generation ændres en lille, men forudsigelig del af DNA. Det kalder vi en mutationshyppighed.
Ved at se på hvor forskellig to artes DNA er, så kan vi sige noget om, hvor tæt de to arter er i familie. Hvis der findes daterede fossil fund der underbygger slægtskabet, kan man også ved at se på hvornår udsplitningen fandt sted også sige i hvilken hastighed DNA muterer. På den måde kan man bruge DNA som et molekylær ur, der tager tid på hastigheden hvor med evolutionen finder sted.

Chimpanser og gorillaer ligner os. Hvem har ikke stået ved abeburet i en zoo og tænkt: hold op, de ligner mennesker?
Det er bare ved at kikke på dem. Hvis man undersøger deres DNA viser det sig også, at det er mere end 98 % identisk med menneskelig DNA. Vi er faktisk i meget tæt familie. DNA uret viser, at vi har en fælles stamfader ca. 6 000 000 år tilbage.

Hvad siger det om hudfarve? Ja, både chimpanser og gorillaer har sort hud, så det tyder også på at hvid hud først er kommet til senere.
Men det besvare ikke spørgsmålet om HVORFOR, at hvid hud er udviklet.

Mulige forklaringer

Lad os resumere: Mennesket er opstået i Afrika, med sort hud. Afrika er et tropisk klima, vi er altså oprindelig et tropisk dyr. Måske har vores hudfarve noget at gøre med klimaet?
Vi ved jo, vi kan påvirke vores hudfarve ved at udsætte den for UV-lys. Men generne for hudfarve ændrer sig ikke, for når vi slutter eksponeringen vil der ske en tilbagevenden til startfarven.

For at teste vores hypotese med klima, må vi ligesom Darwin kikke på nulevende livsformer. Hvorfor skulle sort hud blive favoriseret i et varmt og solrigt klima og hvid hud favoriseret i en koldt skygget sted?
Det findes mange hypoteser, nogle er ret overbevisende, men fælles for dem, er at de er svære at teste.

Det mest indlysende grund: “at sort hud beskytter mod varme” er forkert, det ved vi alle. Enhver der har siddet på en sort smedejerns bænk i varm sommerdag i shorts vil kunne huske at sorte objekter hurtigere bliver varmere i sollys end hvide objekter. Det er fordi sorte objekter absorbere mere energi fra sollyset. Man kan også sige at hvide objekter reflektere en større del af energien i sollys.
Solen styre livet for mange livsformer. På den afrikanske savanne er det ikke anderledes, når solen står højest og indstrålingen af energi er på sit højeste forsøger de fleste dyr at holde sig i skyggen. Det faktisk sådan at populationer der lever på varme stede generelt er de lyseste – og ikke de mørkeste.
Menneske har også problemer med at tolerere varmen fra intensivt sollys, faktisk viser undersøgelser at sorte mennesker tolerere det dårligere end hvide mennesker. Så sort hud beskytter ikke mod varme, det gør problemet værre.

Lad os dreje argumentet. Måske er det en fordel med sort hud på grund af den kolde afrikanske morgenstund, hvor man skal varmes op efter en kold nat? I middagsheden kan man altid finde lidt skygge og gemme sig i….Hvem ved ?

Vi ved, at solens stråler er en kraftfuld ting, faktisk er solstråler i stand til at beskadige hud. Melanin hjælper med til at beskytte huden. Den farve der opstår i huden efter eksponering til sollys er et forsøg på at opnå en vis form for beskyttelse. Huden prøver at beskytte sig ved at opbygge en lag af melaninpigment.
Det er almindelig kendt at lys hud og intensiv sol lys er en meget usund kombination. Hudkræft statistikkerne taler deres tydelige sprog.

Aha, det er altså grunden til at sort hud er almindelig på solrige steder…….

Lad os undersøge hypotesen med populationsgenetiske briller på:  Malignant melanoma er en farlig kræftform med en meget høj dødelighed. Rent populationsgenetisk er den dog uden den store betydning, fordi skaderne efter sollys er kumulativ og først slog ihjel efter 30 års alderen, hvor generne for hudfarve er givet videre til børnene.
For at Darwins filter “naturlig udvælgelse” skal virke er det nødvendig at individer med gener der giver “dårlige egenskaber” dør unge før de kan give generne videre til næste generation. Gør de ikke det er der jo ingen filter!

Rent populationsgenetisk mht. beskyttelseseffekten mod hudkræft er det altså egal om man er sort eller hvid. (For det enkelte individ har det naturligvis stor betydning)

Huden er også et kæmpe organ med mange meget spændende funktioner, en af den er syntesen af D-vitamin. Uden D-vitamin bliver børns knogler bløde, man kalder også tilstanden Engelsk syge .
Engelsk syge medføre også en lille fødselskanal i bækkenet, hvilket vil sige at fødslen er besværlig og farlig. Der er altså et kraftig selektionstryk mod D-vitamin mangel.
Vi får de fleste af vores vitaminer fra kosten, men D-vitamin er usædvanlig på dette punkt, det bliver nemlig dannet inden i huden, når den bliver udsat for sollys. For at kunne danne D-vitamin må sollyset ind i huden, og det er grunden til at sorte menneske laver mindre D-vitamin, når de bliver udsat for sollys end hvide mennesker.
D-vitamin er yderst vigtigt for børn, der er også sådan at børn (både sort og hvide) er lysere end voksne.

En hypotese er at genet for lys hud har været en stor fordel for de populationer der har bosat i de koldere og mindre solrige europæiske egne. Simpelthen fordi D-vitamin er et livsvigtigt vitamin.

Det er en plausibel forklaring på hvorfor mennesker i “solfattige” egne er hvide, men forklarer det hvorfor mennesker i solrige egne er sort?
For meget D-vitamin er livsfarligt, så er sorte menneske sorte for at beskytte dem mod D-vitamin forgiftning?  Nej, heller ikke, om man tog en person med mælkehvid hud og udsatte vedkommende for den intensive afrikanske sol, ville huden aldrig producere nok D-vitamin til at give en bare lidt skadelig virkning.

Rent intuitiv tror vi stadig på den beskyttende virkning af sort hud, ikke sandt ?

Med god grund, for man kan forstille sig at pigmentlaget beskytter mod solens nedbrydning af andre essentielle vitaminer eller stoffer.
Vi har ca. 5 l blod, hjertet har en slagvolumen på måske gennemsnit 100 ml, det slår ca. 60 gang i minuttet. Hjertet pumper i eksemplet her 6 l blod rundt pr minut.  Hvor ryger det så hen? En stor del går faktisk til huden, og ud i de fine hudkapillærer hvor det udsættes for sollys.
Sollyset ødelægger faktisk vitaminer i blodet, så meget at en meget ivrig solbader kan bade sig selv ind i vitaminmangel. Endnu værre så skader sollyset også antistoffer i blodet, hvilken nedsætter evnen til at bekæmpe infektioner.
I Afrika hvor artsdiversiteten er stor, er der også en stor diversitet på sygdomme. Man må også forstille sig, at der til tider har været manglen på næringsrigekost dvs. også mangel på vitaminer.
Sammenholder man de to ting er sort hud en sort fordel, idet det beskytter ens blod mod solens stråler, og der dermed til at give en bedre muligheder for at overleve sygdomme og perioder med mangelfuld kost. Den direkte sammenhæng er ikke bevist, men det er en mulig forklaring.

Der er mange andre forklaringer på hvorfor mennesker i varmt klima er sorte og i køligere klima hvide.

•    Den camouflage effekt, man kan forstille sig det giver, når man opholder sig i skyggen under et træ for at undslippe varmen.

•    Seksuelle præferencer (seksuel selektion) er også en mulighed. Rent populationsgenetisk skal der matematisk kun en lille forskel i præference til for at billedet på sigt bliver sort eller hvidt.

•    Et “uheld” måske (genetisk drift), vi ved fra undersøgelser af mitochondrial DNA, at den europæiske population stammer fra en ganske lille stamme der udvandrede fra Afrika for kun lidt over 100 000 år siden. På grundlag at variationen i europæernes mitochondrial DNA kan man sige at stammen bestod af mindre end 20 kvinder. Kunne nogle af disse moderne Eva’er bære genet for lysere hud? Så en del af forskellen mellem lys og mørk hud beror på en tilfældighed”

Forvirret?

Er du forvirret?  Alt det her viser hvor svært det er for videnskaben at rekonstruere fortiden. Videnskab handler egentlig om at teste og måske herved forkaste hypoteser.
Der er ingen mangel på teorier, om hvorfor vi har forskellig hudfarve. Måske er ingen af dem rigtige, måske er en rigtig, måske er det en kombination af to eller flere. Uanset hvad der gav ophav til de forskellige farver skete det for lang tid siden, så lang tid siden at vi ikke er i stand til at teste det direkte.

Den videnskabelige teori om at mennesket udviklede sig fra en tidligere stamfar, og vi herigennem har et slægtskab med de store aber er så velunderbygget videnskabelig teori, at det er umuligt at ignorer den.  Hvis du vil vide, hvad der kunne få J.B.S Haldane til at forkaste evolution som en videnskabelig teori, så se menupunktet Fond of beetles.

Vi har få fakta og mange meninger om aspekterne i vores egen evolution. Måske kan videnskaben en dag besvare HVORFOR nogle mennesker er hvide og andre sorte.

(og nej svaret på “hvorfor” er ikke: Nogle mennesker er sorte, fordi vores fælles stamfar var sort – fordi hvorfor var vores fælles stamfar sort)

Oversat og omarbejdet efter Steve Jones  “Why some People are Black?” fra den glimrende bog: How Things Are : A Science Tool-Kit for the Mind.

 

 

Succession

Succession er et nøglebegreb i biologi, og det beskriver, kort sagt, hvordan nogle former for udvikling sker. Der findes forskellige former for økologisk udvikling fx vegetationshistorie som er den vegetation et område har været dækket af over historie/geologisk tidsskala. Men succession er noget andet. En definition på succession er: “Den måde hvor på plante- og dyresamfund afløses af andre plante- og dyresamfund”.  Det sidste stadie i successionen kaldes “klimakssamfund”. Ændringerne sker ikke pga. genetiske ændringer, men bl.a. som følge af interspecifik konkurrence dvs. konkurrence mellem arter.

To typer af succession

Man skelner mellem:

  • Primær succession: Her sker succession helt fra starten af, forstået på den måde at der kun finde et abiotisk miljø – f.eks. en ny ø. En eksempel kunne være en ny vulkansk ø.
  • Sekundær succession: Her sker succession fra en større forstyrrelse. Her er ikke alle livsformer ødelagt – et eksempel kunne være en skovbrand.

Stadier i Succession

Der er forskellige stadier i successionen typisk taler man om tidlig, mellem, modent og klimax.

  • Tidlig: Planterne i dette stadie er typisk små med kort livscykler (enårige, R-strateger.). De har en hurtig frøsætning. Planter hjælper med til at stabiliserer miljøet. En fællesbetegnelse for planterne er pionerplanter. Der er typiske store miljøsvingninger i økosystemet.
  • Mellem: I dette stadie er planterne typisk flerårige, og har en langsommere frøsætning.  I skovområder er de typiske større.
  • Modent: Her vil planter og dyr være arter der typisk associeres med ældre modne økosystemer.
  • Klimax: Klimax stadiet er det stadie hvor der er stor stabilitet – dvs artssammensætning ikke ændring over et stort tidsinterval fx bøgeskov de fleste steder i Danmark.

Successive ændringer

Det er ikke kun artssammensætningen der ændres i løbet af et successionsforløb. Andre ændringer er fx:

  • Vegetations struktur ændre sig fra udsat overflade til høje trækroner.
  • Der sker en ændring i artssammensætningen. Pionersamfund erstattes af klimaxsamfund. Der sker altså udskiftning af arter. Diversiteten øges. Flere habitat muligheder.
  • Jordbunden ændre sig fra mineraljord til en jordstruktur med horisont dannelse (Jordprofiler). Der sker en ophobning af organisk materiale samt udvaskning og forskellige kemiske processer
  • Sidst, men ikke mindst, sker der ændringer i vandets kredsløb, i det vegetationen forårsager ændringer i nedbørsmønsteret pga. transpiration og fordampning.

Review: Gerber Recon Lygte

Recon er er et rigtig “sniger” lys, den giver ikke meget lys, til gengæld lyser den for evigt på et enkelt AA batteri.

Lygten er konstrueret med en enkelt off-center diode og en roterende skive med fire farver glas: klart, rødt, blåt og grønt. Den røde indstilling er markeret med en udfræsning, så man kan indstille lygten til rødt i mørke.

Lygten er ikke lysstærk, den yder vel omkring 10 lumen (hvid) og en måske 2-3 lumen med det røde filter.  Det er ikke en lygte til at lyse langt med, den er til det nære – inden for et par meter.

Hvad kan jeg lide: Hul til fangsnor, Vandafvisende, rimelig stødstikker, laaaaaaang batterilevetid, lille nok til at kunne være inde i hånden (minimal lysspredning), let samt endelig muligheden for at bruge bagenden som en trykkontakt (dvs. lyser kun når man trykker på bagenden).

Hvad kan jeg ikke lide: Rating på vandtæthed (IPX) er ikke tilgængelig, dog har den nye udgave Mk. II har en IPX 7 rating. Men det er ikke et problem, lygten er designet til militær brug.

Konklusion: En god lille all-round lygter til korte afstande.

Et review fra RVOps

Aktiviteter på tur

Et par forslag til aktiviteter på tur – både undervejs og i campen. De fleste kræver ikke nogen forberedelse, men kan improviseres undervejs.

Hvem er jeg?

Gæt den person der tænkes på. Det kan vel også være en spilfigur eller en figur fra tegnefilm

Spørgsmål besvares med ja/nej

 

Hvad ser jeg? Hvad tænker jeg på?

Det samme som ovenfor.

 

Skibet er ladet med ?

Gentag ordrækken og kom en et nyt ord med samme bogstav.

Hvis man ikke kan huske ordrækken eller ikke kan komme på et nyt ord er man ude. Vinderen bestemmer næste bogstav.

 

Beskriv din bedste

Beskriv din drømmedag, -middag, -fødselsdag, -juleaften osv.

 

Synomyner

Find synomyner til ordet

 

Kryds og bolle

Enten på papir eller med naturmaterialer. Brættet kunne være ridset i jorden, lavet med grene eller tegnet på liggeunderlaget/siddepladen

 

Lav et kunstværk

Hvis der ikke er tegnematerialer eller vandfarve med, så kan det være af naturmaterialer.

“Byg en trold”

Byg en dreamcatcher.

Byg en miniby til nisserne.

 

Kaste spil

Ala vikingespil. Kan også være et slags pilespil/jord-dart?

Kaste med sten ala petanque

Kaste med ikke dominant hånd, overhånd/underhånd osv.

Lave en bold af tøj og snor og kaste/gribe leg.

Blød bold og en “indhegning” og så lege stikbold.

(sav og snit kastepinde og målpinde selv som den første aktivitet.

 

Snitte

Snit en smørekniv.  Kan udvides med “Snit en ske”

Snit en vandrestav

Snit en teltpløk (man kunne jo lade som om der mangler to til teltet..)

 

Skattejagt ala følg et spor.

Man kunne lægge sporet ud, mens ungerne spiser slik. (Men hvad skulle skatten så være?) måske skulle man lægge sporet ud mens de drikker varm kakao/saft.

 

Huske og opmærksomhedsleg

“Hvad står der på skiltet vi gik forbi?” “Beskriv det vi passerede” osv.  Man skiftes til at spørge…

 

Hvem finder/ser først

Fx hvem ser først en bregne, et birketræ, en fugl, en lort osv. Man kan skiftes til at vælge, eller aftale at vinderen vælger. Måske er det smart de voksne vælger – så det bliver noget der er en tilpas sandsynlighed for at støde på?

Artikler til BiA-eksamen

Spørgsmål til BiA eksamen er ledsaget af artikler som skal inddrage i eksamensoplægget. Det er vigtigt ikke kun at lave et referat. Faktisk vil det ikke være særligt smart at bruge flere minutter på at referere artiklen. Til eksamen skal du komme hurtig frem til problemstillingen i artiklen og fremlægge biologien bag problemstillingen. Du skal Inddrage de metoder der er brugt i artiklen. Måske kan du diskutere resultaterne? Det er altid en god ide at forholde sig kritisk – på et fagligt grundlag. Overvej også perspektiverne i artiklen.

Det lyder måske af meget, men det jeg gerne vil væk fra er “og så, og så, og så – modellen” ved fremlæggelse af artikler. I behøver ikke gennemgå hele artiklen fra start til slut. I skal “sætte jer op i studiehelikopteren” og kigge ned på artiklen.

I arbejdet med artiklerne kan du bruge følgende skabelon som et udgangspunkt:

  • Hvilke biologiske problemstillinger rejser artiklen?
  • Hvilke fænomener/mekanismer/faktorer ligger bag disse problemstillinger? (organismer, stoffer, kredsløb, regulering osv.)
  • Hvordan har man undersøgt problemstillingen? (metoder)
  • Hvilke konklusioner drager forfatterne på baggrund af resultaterne? Inddrag her under de figurer forfatteren bruger til at understøtte pointerne.
  • Hvordan kan vi udnytte den nye viden? (Hvad er perspektiver)
  • Hvordan kan man komme dybere ned i problemstillingen (nye spørgsmål; fremtiden)

Darwin online

Jeg synes, det er værd at bemærke, at Darwins værker er tilgængelig online fra http://darwin-online.org.uk/

Ret interessant er fx følgende eksempel fra “The origin of species by means of natural selection, or the preservation of favoured races in the struggle for life”.

Her er det sidste afsnit fra bogen. Først fra 1. udgaven og så fra 6. udgaven.
Prøv at finde forskellen…… (Jeg foretrækker 1.udgaven)

1.ed
There is grandeur in this view of life, with its several powers, having been originally breathed into a few forms or into one; and that, whilst this planet has gone cycling on according to the fixed law of gravity, from so simple a beginning endless forms most beautiful and most wonderful have been, and are being, evolved.

6.ed.
There is grandeur in this view of life, with its several powers, having been originally breathed by the Creator into a few forms or into one; and that, whilst this planet has gone cycling on according to the fixed law of gravity, from so simple a beginning endless forms most beautiful and most wonderful have been, and are being, evolved.

Tja…

Darwin som Podcast

Hvis man ikke gider læse om Darwin, så er der her: http://darwin-online.org.uk/BookoftheWeek.html Audio book of Darwin’s Beagle Diary mm.