Spejlneuroner

Resumé

Artiklen starter med en hurtig opridsning af begrebet Theory of mind og tre af teorierne bag dette. Herefter præsenteres en type af neuroner, kaldet spejlneuroner og deres betydning for imitation, empati og forståelse af intention.

1. Theory of mind

Mennesker kan aflæse andre menneskers intentioner. Man kan mene, at det er en banal observation, men evnen er grundlæggende for, at vi kan omgås andre mennesker i vores hverdag forholdsvis uproblematisk.
Evnen til at sætte sig ind i, hvad andre mennesker tænker og antager kaldes “theory of mind”. Vi gør det alle sammen, og vi gør det uden at tænke nærmere over det, men hvordan gør vi det egentligt?
Der findes forskellige teorier om hvordan theory of mind (ToM) udvikles fra barnsben af. Udviklings psykologiske data tyder på, at denne evne hører ind under et særligt domæne i kognitionen, så lad os se nærmere på tre af de domænespecifikke teorier.

Teori-teori perspektivet
Grundtanken er i Teori-teorien at børn ikke ulig en forsker danner teorier om objekter og situationer. Teorien muliggør at børnene kan forudsigelse, fortolke og forklare (eller i det mindste at forsøge at forudsige og forklare). Erfaringer er en betydningsfuld del af teori-teorien, fordi det giver barnet feedback på dets teori. Lidt på samme måde som erfaringer giver forskere feedback om deres teorier. For børnene er særlig feedback om anormaliteter sikkert interessante, for det vil give anledning til en modificering eller fuldstændig omstrukturering af teorien, således at teorien kommer til i overensstemmelse med fakta.
Udviklingen på baggrund af erfaring er dog ikke lineær, for man må formode, at børn, ikke ulig en forsker, holder fast i deres teori, selv når der begynder at komme modsigelser. Således tåler teorien en vis modsigelse, men må forkastes, hvis der kommer flere modsigelser, og efterfølgende må en alternativ teori dannes.

Det modulære perspektiv
Her er grundideen, at ToM evnen ligger i en særlig mekanisme i hjernen. Undersøgelser fra forskellige kulturer viser, at børn opnår denne evne i cirka samme alder og efter at have opnået samme udviklingstrin. Dette giver anledning til at henfører ToM evnen til et medfødt modul.
Modulet (evt. flere) er dedikeret og specifikt, det er hurtigt og automatisk. Dets funktion lader til at være uafhængig af individets generelle intellektuelle kapacitet, men kan hæmmes specifikt ved tilstedeværelse af nogle mentale dysfunktioner, men kan også fungere i tilstedeværelsen af andre mentale dysfunktioner.
I teorien om et specifikt medfødt modul ligger følgende antagelser. For det første er det specifik, således at essensen i ToM evnen er bestemt af specialiserede mekanismer. Det medfører netop muligheden for specifik hæmning. For det andet er modulet medfødt, det er på den måde en del af vores genetiske arv. Det aktiveres af miljøfaktorer således at erfaringer kan være nødvendige for at udløse funktionen af disse mekanismer, men ikke bestemmende for deres specifikke funktion.
Der er forskellige udgaver af, hvorledes modulerne er sammensat og arbejder sammen, men teorien fanger, ganske interessant, oprindelsen af theory of mind egenskaberne.

Simuleringsperspektivet
Kongstanken i simuleringsteorien er, at vores evne til forståelse af andre mennesker beror på vores evne til at ”køre kognitive simuleringer”. Udgangspunktet er, at det er muligt at aflæse andre folks intentioner og forudsige handlinger ved at bruge vores eget sind som model på deres. Det sker jf. teorien ved af køre en beslutningsproces ”off-line”, for at forestille sig hvordan ens egen hjerne vil resonere, hvis vi selv var i den forstilte kontekst.
Det der udvikler sig over tid, er i denne teori evnen til at køre mere og mere komplekse simuleringer.

Simulationsteorien har været en ”kold” teori i en årrække, men den har fået en renæssance med opdagelse af såkaldte spejlneuroner, idet spejlneuroner måske kan bruges til at forklare simulationsteorien. Spejlneuroner opfattes som en del af mekanismen, der muliggør, at vi kan efterligner andre for bedre at kunne forstå dem.

Spejlneuroner, imitation og simulation
Jf. den italienske forsker Marco Iacoboni, der er en af hovedpersonerne bag opdagelsen af spejlneuroner sammen med Giacomo Rizzolatti, Leonardo Fogassi og Vittorio Gallese, så er imitation vigtig for læringsprocesser i vores udvikling. Det er vigtigt, fordi det giver mulighed for at tilegne sig færdigheder, uden at skulle gennem en tidkrævende og besværlig trial-and-error læring.
Imitation er også vigtig i udviklingen af grundlæggende socialfærdigheder som at forstå ansigtsudtryk, og andre kropslige udtryk og gestikulation.

 

2. Spejlneuroner

I forbindelse med imitation er en type neuroner, der kaldes for spejlneuroner særlig interessante
Spejlneuroner tilhører en særlig klasse af neuroner, såkaldte visuomotor neuroner. De blev oprindelig fundet i præmotor kortexen i hjernenområdet F5 hos makakaber. Efter sigende blev de opdaget ved et tilfælde, fordi en af forsøgslederne rakte ud efter en banan i en frugtskål, mens man var i gang med at undersøge neuroner hos makakaber, der kontrollerer håndbevægelser.
Disse neuroner fyrer et signal af, både når en makakaben udfører målorienteret handlinger som at række ud efter, holde og manipulerer et objekt. Neuronerne fyrer også, når makakaben ikke bevæger sig, men blot observerer den samme bevægelse udført af et andet individ, det være sig makakabe eller menneske.

Spejlneuroner hos makakaber
Man har identificeret to overordnede type spejlneuroner baseret på kongruens mellem den observerede handling og udført handling.  Strengt kongruente spejlneuroner der kun fyrer, når observation og handling praktisktaget er ens. Den anden type er bredt kongruente spejlneuroner, der fyrer ved observation af handlinger, der ikke nødvendigvis er helt ens med egne udførte handlinger, der skal blot være tale om det samme mål. Det kunne for eksempel være at gribe en frugt med hele højre hånd i forhold til at tage frugten med højre hånds tommel- og pegefinger.
Spejlneuronerne vil ikke fyre ved en pantomimeagtig rækken ud efter et forstilt objekt, og de fyrer heller ikke blot ved synet at et objekt. Indledningsvis var teorien faktisk, at hele sekvensen af at række ud efter og gribe et objekt skulle ses, for at spejlneuronerne fyrede. Senere studier viser dog, at spejlneuroner faktisk fyrer, selvom dele af handlingen er skjult. Det kunne eksempelvis være, at man placerer en frugt på et bord, skjuler frugten bag en skærm, og efterfølgende gennemføre handlingen med at række ud efter og gribe. I sådan en type forsøg vil omkring 50 % af de undersøgte spejlneuroner fyre. I kontroleksperimentet, uden frugt, men stadig med skærmen der sættes op, vil ingen spejlneuroner fyre. Så selv om det visuelle input er ens i de to situationer, så betyder viden om tilstedeværelse eller fravær af frugten bag skærmen, at spejlneuronerne kan skelne mellem de to situationer.
Nogle spejlneuroner fyrer eksempelvis ikke kun ved synet af en jordnød, der åbnes, men også ved lyden af en jordnød der åbnes. Så alene lyden associeret med handlingen er stimuli nok, til at spejlneuronet fyrer, som om det selv skulle kontrollere handlingen.
I en forsøgsrække med at gribe og spise eller at gribe og lægge i en beholder viser det sig, at spejlneuronerne ikke bare giver en relativ abstrakt repræsentation af andres handlinger, men at systemet også koder for den intention, der er associeret med den observerede handling.
Man anså i starten kun spejlneuroner som vigtige i forbindelse med handlinger udført af en biologisk aktør. I det man kunne observere at spejlneuronerne kun fyrede, når makakaben så en hånd, der griber efter f.eks. et stykke frugt. De fyrede ikke, når det samme stykke frugt blev grebet med et værktøj som en kæp eller en tang. Man har dog for nylig identificeret en gruppe spejlneuroner, der fyrer mere ved synet af handlinger udført med værktøj end samme handling udført med hånden. Man forklarer det med, at aberne i laboratoriet må have set personer anvende værktøj til målorienterede handlinger og på den måde gennem synet have forstærket associationen mellem abens motoriske repertoire, handling og mål. Konklusionen var, at spejlneuronsystemet kan formes gennem erfaringer og sandsynligvis give mulighed for læring gennem observation.

3. Spejlneuronsystemet

Spejlneuronsystemet (MNS) hos mennesker
Selv om man ikke har målt enkelt spejlneuroner direkte hos mennesker, så er der en lang række studier hvor man har målt indirekte f.eks. vha. EEG, TMS, PET og fMRI. Der er således en stor mængde af data der viser tilstedeværelsen af et spejlneuronsystem hos mennesker.
Man har fundet nogle forskelle med makakabens spejlneuroner og menneskets spejlneuronsystem. Ikke målrettede bevægelser medfører f.eks. aktivitet i menneskets spejlneuronsystem. Således at det ikke kun er handlingen at gribe en ting spejlneuronsystemet koder for, men også selve bevægelsen.

Spejlneuroner og intention
Spejlneuronsystemet hos mennesker er et centralt element i at forstå intentionen hos andre mennesker – i det mindste i forbindelse med hverdagsaktiviteter. Man kan f.eks. vise, at spejlneuronområderne reagerer anderledes ved observation af den samme gribe handling i forskellige kontekster. Det antyder, at forskellige intentioner kan associeres med den samme handling, f.eks. gribe en kop for at drikke eller gribe en kop for at rydde op.
Den italienske forsker Iacoboni har i et studie netop taget udgangspunkt i den kontekst bevægelserne foregår i, da det må være afgørende for forståelsen af den observerede persons intentioner. Den samme bevægelse kan jo betyde to forskellige ting i to forskellige kontekster. I forbindelse med disse undersøgelser blev der vist forskellige former for filmklip til en gruppe forsøgspersoner, for at undersøge i hvor høj grad spejlneuroner var involveret i tolkning af intentionerne bag den samme handling i forskellige kontekster. Man fandt ikke bare frem til, at spejlneuronernes har indflydelse på tolkning af intentionerne bag forskellige bevægelser, men man foreslog også eksistensen af såkaldte “logisk relaterede” spejlneuroner, der skulle indgå i tolkningen afhængig af den pågældende kontekst.

Spejlneuroner og empati
Der er stærke empiriske beviser for den rolle simulation spiller i empati. Når forsøgspersoner præsenteres for andres emotionelle ansigtsudtryk, så vil de typisk, automatisk og uden forudgående instruktion, efterligne udtrykket. Denne efterligning sker selv ved en subliminal præsentation af emotionelle ansigtsudtryk.
Et studie, der er værd at fremhæve, er et af Wallbott fra 1991. I dette studie blev deltagerne videofilmet mens de udførte genkendelser af emotionelle ansigtsudtryk. I en efterfølgende session skulle de så gætte, på baggrund af deres eget videofilmede ansigt, hvilket ansigtsudtryk de så på. Deltagerne svarede rigtig over tilfældighedsniveauet. Dette resultat sammenholdt med en korrelation mellem deres forsøgspersonernes genkendelsesscore i første og anden session, antyder at imitation spiller en rolle i genkendelsen af emotionelle ansigtsudtryk.
Et andet studie hvor deltagerne skulle identificerer det punkt, hvor et computersammensat (morfet) billede ændrede sig fra glad til ked af det og omvendt. Deltagerne blev delt i to grupper, den ene gruppe skulle under forsøget bide i en blyant. Gruppen der skulle bide i blyanter, og på den måde  var forhindret i at imiterer ansigtsudtryk, opdagede ændringen i billedet senere. Dette indikerer, at en forstyrrelse af ansigtsimitation hæmmer genkendelsen af emotionelle ansigtsudtryk.
Et sidste studie, jeg vil trække frem, er fra University of California – Los Angeles. Her har man arbejdet mere direkte med empati målt ved et såkaldt Interpersonal Reactivity Index (IRI). Her blev der fundet en sammenhæng mellem scoren på empatiskalaen og aktivitet i de områder af hjernen, der indeholder spejlneuroner.

ToM, autisme og spejlneuroner
Autistiske børn har en signifikant lavere score ToM opgave sammenlignet med andre opgaver, der tester intelligens eller sprogfærdigheder. Lindsay M. Oberman fra University of California – San Diego viste i 2007 ved hjælp af fMRI-metoden forskelle i aktivitetsniveauet hos henholdsvis autistiske og normale børn i flere af de områder i hjernen, som man mener, indeholder spejlneuroner. Så en af årsagerne til den nedsatte ToM score kan skyldes defekter i spejlneuronsystemet, der jo som tidligere beskrevet er involveret i, hvorledes vi afkoder andre menneskers adfærd og intentioner.

Spejlneuroner – den hellige gral eller kejserens ny klæder?
Selv om opdagelsen af spejlneuronsystemet er blevet sammenlignet med opdagelsen af DNA molekylet, så er der også andre faktorer involveret i vores ToM evne f.eks. sprogforståelse, hukommelse og eksekutive funktioner. Så der er sikkert stadig lang vej til en forståelse af menneskets evne til at aflæse andre menneskers intentioner, men sammenlagt kan der argumenteres for, at spejlneuronsystemet spiller en vigtig rolle i vores forståelse af andre mennesker.

Afslutningsvis vil jeg tillade mig at spænde buen, måske næsten til bristepunktet. Jeg startede med at præsenterer tre teori bag Theory of mind. Jeg kan, for egen regning, ane en række sammenfald mellem disse teorier og spejlneuronsystemet. I teori-teorien arbejdes der bl.a. med en ophobning af erfaring. Spejlneuronersystemet kan faktisk forklare dele af det med logisk relaterede spejlneuroner og formning af disse gennem observation.
I den modulære teori om ToM lægges der vægt på, at ToM bygger på en medfødt specialiseret mekanisme, hvilket spejlneuroner netop er.
Så selv om simulationsteorien underbygges af spejlneuronsystemet, så kan de videre studier af denne spændende type neuroner måske tilnærmer de forskellige tilgange til ToM hinanden.

Udvalgt litteratur
»Hvis du vil læse mere…«.
Palle Vestberg (2006): SPEJLNEURONER, Psykolog Nyt. Nr. 3

Artiklen her bygger primært på følgende tre engelsksprogede artikler.

Iacoboni, Marco and Mirella Dapretto (2006): The mirror neuron system and the consequences of its dysfunction, Nature Reviews Neuroscience 7, 942-951 (December 2006)
Oberman, L. M. & Ramachandran, V. S. (2007): The simulating social mind: The role of the mirror neuron system and simulation in the social and communicative deficits of autism spectrum disorders, Physiological bulletin, Vol. 133, 2, 310-327.
Rizzolatti, Giacomo & Laila Craighero (2004): The Mirror-neuron system, Annu. Rev. Neurosci., 27:169–92

Evolutionsmekanismer

De fire grundlæggende evolutionsmekanismer er: Mutation, migration, drift og naturlig selektion. De gennemgås her kort.

Mutation

En mutation, dvs. pludselig ændring i arveanlæggene, kan medfører en ændring i den måde en organisme fremtræder på.

Da mutationer giver nye variationer af gener og dermed en ændre allelhyppighed er det en evolutionsmekanisme. Traditionel beskrives mutationer også som en af de mekanismer der giver variation – som der så kan selekteres på.

De forskellige former for mutationer som punktmutation, kromosommutation og kromosomtalsmutation vil jeg ikke går ind i her. De vil blive behandlet i undervisningen.

Jeg vil blot påpege, det er væsentligt at huske på sammenhængen mellem gen (genotype) –> protein –> egenskab (fænotype).

Et tænkt eksempel kunne være at der findes nogle grønne biller. De er grønne fordi de har et gen der producerer et protein der giver den den grønne farve. En mutation, i billernes kønsceller, medfører at grønne “forældre” biller begynder at få afkom med gener for brunlig farve. Der er nu opstået en ny variant af farvegenet. Det betyder at genhyppigheden i billepopulationen har ændret sig, fordi generne for brun farve er opstået, blevet hyppigere, i populationen.

Migration

Migration dvs. ind- og udvandring kan ændre genhyppigheder i en population.

Et tænkt eksempel kunne være, at nogle individer fra en population af brune biller udvandre til en population af grønne biller.
Det vil gøre generne for brune biller mere hyppige i populationen af grønne biller.

 

Genetisk drift

Drift indikerer noget tilfældigt, og med genetisk drift mener vi tilfældige ændringer i en, typisk,  lille populations genpulje/genhyppigheder.

Et tænkt eksempel kunne være følgende, to brune biller har fire unger der overlever og reproducerer sig. Mens adskillelige grønne biller bliver slået ihjel, da nogen træder på dem, i sagens natur får de biller så ikke afkom
Den næste generation vil så, ved et rent tilfælde, have flere brune biller ind den forrige.
Sådanne tilfælde ændringer i genhyppig fra generation til generation er genetisk drift.

 

Naturlig selektion

Med det forstås at naturen virker som et “filter” (ikke bevidst eller målstyret) men ved at organismer, der er bedst tilpasset, og derfor udnytter ressourcer bedst, får mest afkom. Derfor bliver deres gener gennem generationer hyppigere.

Charles Darwin indser at dyres afkom må kæmpe for overlevelse (the struggle for life) fordi der fødes flere unger end der er ressourcer til.

Nøgleordene i naturlig selektion er: variation, reproduktiv overskud, og ressourcer knaphed.

Et tænkt eksempel kunne være at grønne biller er lettere for fugle at se, og der for lettere at spise. Så vil brune biller have en mindre sandsynlighed for at blive set og spist, dermed vil de producerer mere afkom med generne for brun farve. Herved vil den næste generation af bille have en øget hyppighed af brune gener.

Og som en underkategori til naturlig selektion findes der også seksuel selektion

I gennemlæsningen af faglitteraturen støder man ofte på et begreb er hedder en “Genetisk flaskehals”

Genetisk drift, en af de nye evolutionsmekanismer, kan også medføre en genetisk ”flaskehals”, således forstået at ændringer af genetisk variation over tid kan skyldes en flaskehals-effekt i forbindelse med et faldende antal individer i populationen.
Resultat: genhyppigheden i populationen har ændret sig!

Flere af disse mekanismer kræver tilstedeværelse af genetisk variation for at kunne fungere.

Oversat og omarbejdet fra http://evolution.berkeley.edu

Hvad er evolution?

Inden vi kigger nærmere på evolutionsmekanismerne, så vil det være formålstjenligt at definerer hvad vi mener med evolution.

1. Hvad er ”Evolution”? Evolution kan defineres som ændringer fra en fælles stamfader/stamform. Darwin selv ville nok kalde det “Decent with Modification from a common ancestor”. Så nøgleordene her er fælles stamform og ændring.

2. Hvad er det der er blevet ændret? Der er mange definitioner på evolution, hvad værre er, er at mange af dem er direkte forkerte. Jeg arbejder med følgende definition, som de fleste biologier kan blive enige om: Evolution sker når der er en ændring i genhyppigheden inden for en population. Dvs. frekvensen af de forskelle alleler ændrer sig, eller at der kommer nye alleler.

3. Hvordan ændrer en genhyppighed sig? Det kan ske ved følgende mekanismer: mutationer, drift, migration og selektion (naturlig/seksuel).

4. Husk lige: Individer udvikler sig ikke.  Evolution sker i populationer gennem generationer (se punkt 2 ovenfor).

Det er måske værd lige at indskyde en kommentar om Darwin og gener. For Darwin selv kendte ikke noget til gener og genhyppigheder. Dawins bog, som vi typisk refererer til som, “Arternes oprindelse” hedder på original sprog “On the Origin of Species by Means of Natural Selection”. Bogen bliver publiceret d. 24. november 1859, altså godt 50 år før man begynder at tale om gener, og godt 100 år !! før man ved at arvematerialet er DNA og hvilken opbygning det har.

Så selv om vi anerkender Darwin som en stor videnskabsmand, så ved vi mere i dag. Derfor må vi skelne mellem Darwins tekster og ord, og så det man kalder “den nye syntese”. Der bygger på viden fra forskellige dele af naturvidenskaben.

Niche begrebet

I økologi taler vi ofte om nicher. Det er et begreb der let kan misforstås.
Lad os starte med at slå fast at Niche og habitat er ikke det samme. Habitaten er organismens fysiske levested – dens adresse! Niche er mere kompliceret. Det er en arts samlede biologiske, kemiske og fysiske krav. Man kan også sige at det er en arts måde: at leve på, overleve på, søge føde på og formere sig på. Man kunne anlægge en antropomorf tankegang og kalde det en arts ”erhverv”.

Hvis vi laver en delkonklusion, så er en niche den måde en art interagerer med dets miljø.

Man kan med fordel starte med at se på det der kaldes nicheparametre. Tænk f.eks. på jordbundens indhold af vand. Hvor der er sumpet lever nogle typer af planter, hvor der er tørt lever andre typer af planter.

Hvis vi kun at kikke på én parameters betydning for en art, så får vi den klassiske klokkeformede kurve.

Billedekilde: hwww.racerocks.com/racerock/education/curricula/projects/normalcurve.jpg

 

Hvor vi kan angive a og a´ som henholdsvis nedre og øvre tolerance grænse for individet. Mens b og b´ angiver det niveau der er nødvendig for at opretholde en population.Kan du give et eksempel på en parameter der betyder noget for en art som ørreden?

Hvis vi i stedet for kikker på to parametres gradient X og Y så vil nichen være defineret som det områder der ligger inden for de grænser som gradienterne X og Y afstikker for overlevelse.

Det er umuligt at definerer alle de biologisk, kemiske og fysiske krav en organisme har til sine omgivelser, så vi definerer normalt nichen som et n-dimensionalt hypervolumen (G. E. Hutchinson, 1957)
På tegningen nedenunder ses en niche defineret ved et tre-dimensionelt hypervolumen.

Nicher er interessante af flere grunde, men særligt i forbindelse med konkurrence mellem arter i naturen er niche begrebet nyttigt. Her taler man om kompetativ eksklusion. Gauses princip siger: ”To arter kan på sigt ikke indtage den samme niche”. Gauses princip forudsiger altså at to arter ikke kan coeksisterer i samme niche over længere tid, en eller flere parametre skal altid være forskellige, ellers vil den ene art blive udkonkurreret.
Ørred og karpe har f.eks. forskelle tolerance kurver for iltindhold i vandet. Ved du om der er andre ting, der er forskellige ved deres nicher?

Man kan tale om to typer at nicher:  Den realiserede niche, hvilket er den aktuelle niche.
Den fundamentale niche, hvilket er den teoretiske niche.
Den fundamentale niche er den niche den ville indtage/besætte hvis der ingen konkurrence var. Den realiserede niche er den niche den rent faktisk indtager under naturlige omstændigheder. Nøgleordet er kompetitiv eksklusion pga. interspecifik konkurrence.

Billedekilder: http://www.physicalgeography.net/fundamentals/images/niche.gif

Tomme nicher er uudnyttede nicher, disse er særlig interessant i forbindelse med evolutionsbiologi. Mejling skriver f.eks. ” Om krybdyrernes dominans på landjorden blev afbrudt af iridiumvulkaner, en meteor eller ……. er uvist, men for 65 millioner år siden uddøde alle større dyr. Det gav nogle små pattedyr chancen, for at udfylde alle de tomme nicher i det nye miljø. Der kan påvises mange ydre ligheder mellem nichens nye beboere og de uddøde krybdyr, hvilket kan tjene som eksempel til at påpege i hvor høj grad det er miljøet der bestemmer dyrenes form.”

Caseanalyse – Sådan!

Jeg er ikke stødt på nogen officiel metode til analyse af casemateriale i psykologiundervisningen. Så noten her er blot mine tanker om analysearbejdet.

Hvad er en case? Mine kriterier er, at det er en tekst, der fremstiller et forløb eller en hændelse. Den er virkelig og personcentreret dvs. den bestemt er non-fiktion. Det kan være dagbøger, læserbreve, brevkassebreve, interviews og avisartikler – måske endda filmklip med episoder/interview/beretninger fra virkelige mennesker.

Formålet med caseanalyse er forståelse, ikke nødvendigvis hele sandheden. Men en forståelse af nogle forhold i casen, ved at relatere dem til en teoretisk forklaring.

Arbejdet med casen har et fokus – hvis casen handler om små børn og deres omsorgspersoner, skal fokus typisk rettes mod udviklingspsykologiens teorier.
Hvis casen handler om mennesker og grupper, så skal fokus rettes mod socialpsykologiens forklaringsmodeller.
Hvis casen handler om arbejdsliv, travlhed og pres, skal fokus sandsynligvis rettes mod en psykologisk forståelse af stress.

Analyse betyder at nedbryde i bestanddel og at finde mønstre – samt at forklare disse mønstre. Det munder naturligvis ud i en konklusion rettet mod en  teoretisk forklaring af de relevante forhold i casen.

Hvordan gør du?

Du starter med at læse casen, og får ideer til hvor fokusset skal rettes. Hvis man ikke kan sine psykologiske teori er det ret svært at få ideer, så følg med i undervisningen – Intet husket, intet lært.

Når du har læst casen, så ved du hvilket fokus du skal have fx udviklingspsykologi. Nu læser du casen en gang mere, mens du understreger interessante afsnit i casen. Er der fx tilknytningsforstyrrelser, så kunne Bowlby være interessant. Eller er der mor-barn interaktion, så er det måske Stern der skal i spil? Er der et afsnit om en person der i en gruppe følger regler, som vedkommende ikke bryder sig om – det kan måske relateres til begreber som autoritet, konformitet eller socialkontrol?  De udvalgte afsnit skal du altså give en psykologifaglig forklaring på, således du fremkommer med en teoretisk funderet forklaring på personens adfærd, tanker eller følelser. Man kobler på den måde case og teori sammen, og viser at man kan anvende de teorier man har arbejdet med.

Måske kan to teorier understøtte hinanden, eller mere spændende modsige hinanden – hvilket kan give anledning til en diskussion. Diskussionen skal naturligvis være teoretisk funderet.

Der rundes af med en konklusion. Altså en opsummering af hvad du har fundet ud af.

Vedlæg casen, i sin fulde længde, som bilag.

Opsummering:

Casen handler om virkelige mennesker i virkelige situationer.
Du skal forbinde case og teori dvs. forbinde citater med psykologi faglig viden.
Der skal være en form for sammenhæng  mellem case og teorivalg.
Der skal være faglige argumenter – ikke påstande.
Det er ikke den fulde sandhed om personen vi søger her, men en teoretisk funderet forklaring  på nogle vigtig aspekter i casen.
Der skal afsluttes med en opsamlende konklusion.
Vedlæg casen som bilag.

Stationsøvelser

Engang i mellem laver jeg moduler der er planlagt som en række stationsøvelser. Formålet er bl.a. variation, bevægelse og afgrænsede arbejdsperioder

Gennemførsel
• Eleverne roterer fra station til station
• Læreren kan  evt. være fast placeret ved en station.
• Opsamling kan være kortere eller længere
• Dobbelt stationer ved store hold, 2 x station 1 og 2 x station 2 etc.
• Roterer på tid, ikke nødvendigvis færdiggørelse af stationen.
• Nedtælling på PC/projekter/IWB?

Eksempler på Stationer
1. Læsestation fx artikeluddrag
2. Billede/figuranalyse
3. MC-test eller anden test
4. Model-iagttagelse
5. Diskussion
6. Lav en tegning
7. Walk and talk
8. Klippe/klistre
9. Se en video/animation
10. Station 0 = læs lektien
11. Nøgleord/centrale begreber
12. Demonstrationsforsøg
13. Stil 10 spørgsmål.
14. Besvar følgende spørgsmål
15. Konceptkort evt. brug følgende begreber fx på IWB
16. Løs en opgave fra skr. eks.

Stationsøvelser er også gode til at skabe afveksling fx ved arbejdsark.
Så grupperne undervejs i modulet, ud over at svare på spørgsmålene, også skal komme forbi x antal stationer.

Projekt Sørestaurering

Projektet er et økologiprojekt, der arbejder med søen som økosystem. Der kan løbe over 3-6 moduler afhængig af niveauet og det ønskede mål. Jeg har kørt det flere gange og har oplevet et godt elevengagement. Forløbet afsluttes med en gruppevis præsentation af de valgte løsninger. Teksten her under er oplægget til projektet.

Baggrund

Vores region har mange søer som både rekreativt og landskabs- og naturmæssigt spiller en stor rolle. Vandkvalitet i den lokale sø er desværre ringe. Vandet er ofte uklart og artsrigdommen blandt planter og dyr er generelt lille. I perioder i sensommeren optræder store mængder af blågrønalger der kan lægge sig som malinglignende lag på vandoverfladen mens planterne på søbunden er forsvundet.  Der har det seneste år ikke bare forekommet iltsvind i den meget dybe del af søen men i store dele af søen. I sommeren 2006 skete der endvidere en bundvending – Året huskes blandt de lokale som ”stinkesommeren”.

Biologiske forhold

Fiskebestanden er stor og domineret af fredfisk som skalle og brasen. De fleste fuglearter som er tilknyttet søen findes kun fåtalligt fordi fødemulighederne er begrænsede.
Den ringe vandkvalitet skyldes en forhøjet tilførsel af næringsstofferne fosfor og kvælstof. Med henblik på at forbedre vandkvaliteten er der derfor gennem de sidste år foretaget store investeringer for at nedbringe næringsstoftilførslen – ikke mindst tilførslen fra byspildevand. Søen har dermed gradvist fået et lavere indhold af fosfor i de frie vandmasser. I dette tilfælde har dette medført en beskeden effekt på søen sundhedstilstand. Årsagen til en ringe vandkvalitet er at søen reagerer trægt efter nedsættelsen af næringsstoftilførsel – enten fordi der gennem lang tid frigives fosfor ophobet i søbunden eller fordi fiskebestanden er helt domineret af fredfisk så søen fastholdes i en ”ond cirkel”.

Beskrivelse af søen

Vores sø ligger langt fra hovedvejen ca. 4 km. Søen vender nord-syd, er ca. 2 km lang og 200 m bred. Der er løvskov på vestsiden og dyrkede marker på østsiden. Markerne skråner ned mod søen.  Adgangen til søen er af en smal markvej.
Den eneste punktkilde som man har identificeret er det kommunale spildevand, der i dag renses for både kvælstof og fosfat.
Den nordlige ende af søen er lavvandet < 1 m, omkredset af rørskov. Den sydlige ende er temmelig dyb > 20 m. Bunden er jernholdig, men har også et sedimentlag af slam der flere steder er 30-80 cm dyb. Sigtedybden i august var 30-50 cm. Vandgennemstrømningen i søen er lav, der er ingen store til- og fraløb.

Opgaven

Din arbejdsgruppe skal give forslag til hvordan søen kan gøres klarvandet igen. Jeres forslag skal indeholde en biologisk argumentation for de tiltag jeres gruppe peger på.
Dit firma skulle meget gerne vinde licitationsrunden på sørestaureringen, så vær overbevisende. Borgmesteren skulle meget gerne vælge netop dit firma til at løse opgaven.

Materialer

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_temarapporter/rapporter/87-7772-440-2.pdf
http://www2.dmu.dk/pub/fr636_del2.pdf
http://www2.dmu.dk/pub/fr636_del1.pdf
http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/2011/Erfaringer_med_aluminiumbehandling_af_danske_soeer.htm
http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/19A57841-6779-4AE2-8A12-1505EA682D78/154510/vejledningNY.pdf Vejledning for gennemførelse af
sørestaurering, naturstyrelsen

Tips til friluftslivet

Her er en række tips til friluftlivet i en ikke-prioriteret rækkefølge. Et par af dem (jeg siger ikke hvilke, det vil være for pinligt) har jeg måtte lære på den hårde måde.

Navigation
1. Stol på kompasset. Et kompas er en herlig ting, men man skal bruge det og stole på det.

2. Hvis man skal bruge kompasset – så skal det også være let tilgængelig. Jeg kan godt lide mit spejlkompas. Spejlet kan bruges til flere ting fx når man får noget i øjet. Men spejlkompasset er også stort og klodset, så til den almindelige orientering har jeg et mindre kompas i lommen.

3. Vær nøjagtig med kompasset. Det giver en forskel hvis man følger en kurs der hedder Sydvest i stedet for Sydsydvest.

4. Dit kompas skal være sikret til dig med en stærk snor.

5. Det kan være svært at ramme et bestemt punkt når man gå efter kompas (se punkt 2), så man kan med fordel anvende “Aim off” dvs. man med vilje rammer en opfangslinje til venstre eller højre for målet, og så følger opfangslinjen ind til målet.  Fordelen er at man ved om man skal dreje til højre eller venstre når man rammer opfangslinjen.

6. Metal, her under andre kompasser (inklusiv armbånds/urremskompasser), påvirker dit kompas. Højspændingsledninger skal man også være opmærksomme på.
(læs også gode orienteringsevner)

Ild – ild er godt
1. For at have “ild” lige ved hånden har jeg lighter eller ildstål i min højre bukselomme (er venstrehåndet så lommekniven ligger til venstre). Jeg er gået mere og mere over til ildstål, i takt med min erfaring med det er blevet større.

2. Det er den hvide side af birkebark der fungerer godt sammen med ildstål. De papirstynde hvide strimler fænger lynhurtigt. Eventuelt kan man bruge kniven som en skraber og lave en slags pulver/fine spåner. Det virker også i vådt vejr, når det første lag er vådt og slimet af alger.

3. Tænd ilden i den side vinden rammer, så flammerne “vokser ind i bålet”.

4. Hvis man ikke lige har andet er ens hat ganske glimrende til at give læ til selve optændingen, og den kan også bruges som vifte, hvilket er en del mere behagelig end at skulle ligge og puste på ilden.

5. Forsøm ikke en lejlighed til at samle lidt birkebark til lommen – fra væltede eller fældet birkertræer.

6. Vatkugler rullet i vaseline er også geniale til optænding. Den lille fedtede kugle trækkes lidt fra hinanden, så fibrene stikker frem. Så er den klar til at modtage gnisteregnen fra ildstået.

7. Kniv/ildstål kombinationen virker bedst hvis man holder kniven stille og trækker ildstålet op. På den måde kommer man ikke til at slå den første flamme ud.

8. Hvis skal man tænde ild i regnvejr, så er en BIC lighter og nogle gummielastikker/cykelslange-elastikker ikke at foragte!

9. Hvis du bruger en økse med et kort skaft, så sæt dig ned på knæene. Beskidte bukser er altid at fortrække frem for 800g håndsmedet svensk stål i skinnebenet!

10. Om vinteren fortrækker jeg en økse på ca. 60 cm. Minusgrader kræver mere brænde, og det er nu lettere med en stor økse end en lille økse.

11. Når du skal have gang i bålet om vinteren, så er det en godt ide at starte med et par lag bænde, og så bygge dit bål op oven på det. På den måde ligger dit optænding ikke på den våde jord/sneen. Under optændingen suger ilden også lettere luft til sig når man på den måde har løftet bålet væk fra jorden. Jeg plejer bare at lave et pagodebål som platform, og resten afhænger lidt af brændet og formålet.

Bivuak/overnatning
1. Tjek vindretningen inden du sætter bivuakken op. Nogen gange overvejer jeg at skrive det på pakposen til bivuakken: 1. Tjek vindretningen.

2. Kig op – Så du ikke kommer til at sidde eller ligge under træer der har store rådne grene.

3. Når du skal sætte bivuak op så er et sibirisk stik lettere og hurtigere end et tømmerstik. Faktisk behøver du kun to knob i den situation: Sibirisk stik og et selvklemmende bandun-knob.

4. Ryst soveposen inde du kravler i den. Ryst den godt og grundig i 1-2 min, så den har mest mulig loft – maksimal isolering.

5. Husk en god nathue og en buff til halsen. Nogen gange bruger jeg min undertrøje som halstørklæde, lyder lidt mærkeligt – men virker godt.

6. Hav gerne to stk hovedbeklædning med på tur. En til at gå med fx i sol/regn og en varm tør en til at sove med.

7. Åben soveposen om morgenen og lad den ånde et stykke tid inden du pakker den ned.

8. Hvis det er muligt så rig en tørresnor op til soveposerne. Man kan også smide poserne ovenpå teltet hvis det er knastørt, eller en gren – Jeg foretrækker bare en ren tør snor, som ikke kan beskadige min sovepose. Men husk at hvis man forlader sin basecamp, så er ALT inde i teltet igen, og det er lukket helt.

9. Så lang tid din sovepose er tør, så går det alt sammen! Smil og sæt den ene fod foran den anden.

Kogegrej og madlavning
1. Brug en vindskærm, det forøger effekten og der ved spares brændstof. Du kan evt bruge lidt tid på at bygge en op på stedet med sten eller træ (Ryd op efter dig igen).

2. Brug gerne en improviseret “høkasse”. En form for staniolspose med isolering, som maden kan stå og blive færdig i.

3. Hvis det er koldt, rigtig koldt, så er en termokande en rar ting. Specielt hvis man har fyldt den med kogende vand inden man ligger sig til at sove. Få ting slår varm kaffe inden man skal ud af soveposen og have stivfrossen tøj på. Selv om sommeren kan det være smart at fylde termokanden inden man skal sove, for så kan man lave morgenkaffe uden at vække de andre.

4. Hvis din brænder ikke er så hurtig til at koge vand, så tænk over rækkefølgen du gør ting i fx når du slår lejre: Sæt vand over som det første, så er det klar når telt/bivuak står klar og soveposen er rullet ud.

5. Nogen gang er det også en fordel at dele aftensmaden op, så man får en omgange suppe eller andet let inden man sætter lejren op, og når så lejren er oppe kan man gå i gang med “den store treretters menu”.

6. Når jeg har hældt kogende vand i posen med frysetørret mad, så sætter jeg normalt en stor (ca 20 cm) poselukker på. På den måde spilder jeg ikke maden på jorden ved et uheld. Samt jeg kan smide posen under jakken og udnytte varmen.

7. Hvis du planlægger at spise den frysetørret mad direkte fra posen, som er det nemmeste, så vil jeg anbefale en lang ske. Har efterhånden købt Optimus Long spoon i titanium til hele familien. Startede med en i aluminium, men belægningen på den kunne ikke klare opvaskemaskinen.

Vand og vandrensning
1. Keramiske vandrensningsfiltre tåler ikke frost når det er vådt. I frost vejr, hvor man ikke kan holde den våde filterpatron frostfri, vil et godt bud på vandrensning være kogning.

2. Selv om jeg er meget glad for mine Nalgene wide mouth drikkeflasker, både den lille og den store model, så er jeg gået mere over til bare at bruge alm. vandflasker. Altså dem man køber flaskevand i. Speciel hvis vægten skal ned kan det være en god ide. Mine Camelbak drikkeflasker med vippetud bruger jeg stort set ikke mere til vandring.

3. Vandposer med drikkeslange bruger jeg ofte hvis jeg har brug for at drikke på farten. Hvis rygsækken er tung og uhandy, så kan det også være en god ide. Om vinteren skal man lige blæse kontra, så vandet i slangen ikke fryser.

Undervejs
1. Regn med ca 2 timer til at bryde lejren ned om morgen. De to timer indbefatter alt fra man vågner til man er klar til at gå dvs. påklædning, morgenmad og evt. opvask, fyldning af termokande, personlig pleje/hygiejne, nedtagning af telt og pakning af rygsæk osv. Det kan sagtens gøres hurtigere men to timer er et planlægningsgrundlag. Hvis man har børn med kan det godt tage længere tid, med mindre man kører en lidt hård linje.

2. Når I har holdt en længere pause så start med at gå ca. 20 min og hold så en kort pause. Hvor man kan rette på tøjet og fodtøj, tag overskydende tøj af osv. Man starter altid med for meget tøj på.

3. Hvis det skal være en luksus-tur fx tykke underlag, stor bålgryde etc., så er det en fordel at lave en basecamp og så lave dagsture derfra. På den måde har man kun én rigtig tung dag, nemlig den første, hvor man hiker ud til campen. Når man efter nogle dage hiker tilbage til udgangspunktet, så er hovedparten af maden, snack og brændstoffet brugt.

4. Realistisk 1. dag med tunge forældre-rygsække er måske 10 km. Måske 15 hvis det er fladt terræn, men 10 km er overskueligt for alle (Naturligvis afhængigt af antal højdemetre).
Man kunne overveje at kombinere sejlads med hiking, så man sejler ud med tungt lastede kanoer/kajakker til en basecamp. Det kræver naturligvis at der er minimalt med overbæringer ellers bliver det for hårdt.

5. Fyld termokanen igen i forbindelse med hver længere pause (tænk over rækkefølgen: Lad vandet koge, mens I drikker det varme vand fra termokanden og fylde den så på ny). På den måde har man varmt vand med til brug ved små pauser eller for at holde moralen oppe. Cacao og kiks giver altid et smil på læben – ved både store og små.

6. Giv børnene ansvar for noget: slikmester (bærer slik, snack etc. og dele det ud), kompasmester (kan give kursen, når man spørger), fotomester etc.

Kanotur og packraft
1. Kryds åben vand tidlig på dagen – før vinden kommer

2. Husk et par slynger til at forlænge bærehåndtag med.

3. Husk ekstra line og evt. små karabiner til at fastgøre udrustning.

4. Pak frokost, snack, vand og evt. termokande (fyldt) så det er nemt at komme til.

5. Husk rohandsker, gerne med neopren overdel.

6. De fleste shelters skal man ankomme tidligt på dagen til – inden det bliver optaget.

7. Aftal dagens samlepunkt og endelig samlepunkt (typisk udgangspunktet/målet).

8. Solbriller og regntøj, specielt regnbukser skal pakkes tilgængeligt. I packraften er det en fordel at starte med regnbukserne på.

9. Packraften bliver slidt under bunden hvis man ikke er forsigtig. Specielt bagenden er sårbar, hvis man ikke søger langt nok ud, når man skal op i den.

10. Hvad er jeres nødplan? Bølger, vind, strøm, kæntring, tilskadekomst, adskillelse osv.

11. Husk af aflevere en sejlplan hvis mulig – mål, rute, tidsplan, udstyr, kontakt info etc.

Diverse
1. Jeg har altid min uundværlige 2-meter-snor i lommen, når jeg er på tur. Et stykker 3 mm snor el. 550 Cord på 2 meter. Det bruges til alt mulig: En bivuak der skal tunes, sikre rygsækken til kanoen, ophængning, fastgørelse osv.

2. Jeg vil også anbefale, at du medbringer et mindre stykke liggeunderlag. Det kan bruges til mange ting: siddeplade, knæpude, polstring af sarte ting, vifte til bålet, underlag til gasdåsen, vindskærm, påklædningsunderlag, skinne/førstehjælp osv. Om vinteren er det fx også ekstra isolering om min termokande. Specielt når man har oppustelige liggeunderlag med, så er det lækkert at have et mindre stykke skumunderlag med til pause etc. som man lige kan hive frem.

3. Pak så du ved pauser hurtigt kan tage ekstra tøj på. Afhængig af forholdene kan det være et isolerende lag og/eller et vindtæt lag.

4. Hvis dit underlag ligger under låget af rygsækken kan det være en fordel at du udtænker en måde at sikre det på. Så det ikke blæser væk når du åbner rygsækken et sted hvor det blæser og/eller er langt ned! Det samme gør sig gældende for dit rygsæk overtræk, her kan du med fordel bruge en meget lille karabin til at sikre overtrækket til rygsækken med.

5. En af de udrustningsgenstande jeg bruger mest er mit groundshield. Et stykke presenning ca. 2 x 1,5m, fra en gammel teltbund, der er klippet til så det passer til to underlag. Jeg bruger det ved hvil og i lejren. Det kan bruges sammenfoldet eller udfoldet som fx siddeunderlag, påklædningsunderlag, underlag for liggeunderlag, beskyttelse mod regn, vindlæ ved pauser etc.

6. Solbriller er jeg blevet rigtig glad for. I sol og blæst er et par polaroid solbriller en ren fornøjelse at have på ( og så kan man også nemmere se fiskene når der er tid til at kaste snøreren ud :-)) Pak dem i toplommen/let tilgængelig.

Gode orienteringsvaner

Erfaring med navigation efter kort og kompas er en kernekompetance i friluftsliv. Her er mit bud på nogle gode orienterings vaner.

  1. Elektronik som GPS etc kan ikke erstatte kort og kompas – men det kan være et nyttigt supplement.
  2. Fold kortet så du stadig kan bruge koordinatnettet/referencenettet. Dvs. tallene på de lodrette – og vandrette referencelinjer skal være synlige.
  3. Beskyt dit kort mod fugt – brug en kortlomme. Der er mange muligheder, men ofte er en alm. A4 plastlomme eller klar plastikpose tilstrækkelig.
  4. Udpeg punkter på kortet med en spids genstand, så udpegningen bliver entydig for dine kammerater.
  5. Tegn aldrig, eller markerer, på dit kort.
  6. Nordvend dit kort når du skal stedfæste din position. En god vane der giver ro og overblik.
  7. Øv dig i kortets signaturer så du kender dem. Kun på den måde forstår du kortets information.
  8. Koordinater udtages efter huskereglen: “Hen af gaden, op til pigen”. Så altså først tallet på den linje der ligger til venstre for punktet, dernæst den linje der ligger under punktet.
  9. Når man skal udtage en kurs på kortet, for at gå fra pkt. a til pkt. b,  skal man følge to regler. 1. kompasset skal pege den retningen man vil gå dvs. fra a til b.  2. kompashuset drejes til den faste nordpile peger mod NORD og meridianlinjerne er parallelle med de lodrette kilometrelinjer. Når man så skal følge den udtagende kurs, rejser man sig og uden at dreje på kompashuset, så drejer man kroppen så den bevægelige nordpil “spiller” med den faste nordpil . Kompasset vil nu pege den retning man skal følge.
  10. Omsæt kurser, særlig TS kurser, til en hovedretning. Hvis du skal gå 750m, 1450 TS, skal du ca. gå mod øst. Det gør det nemt at kontrollere om man går i den rigtige retning.
  11. Brug opfangslinjerne. Når man bevæger sige i terrænet er det en fordel at anvende opfangslinjer til orientering. Gode opfanglinjer er entydige langstrakte terrængenstande fx er det rimelig svært at passerer en jernbane uden at bemærke det.
  12. Hvis der ingen opfangslinjer er, må man være mere nøjagtige med at tælle skridt (beregne afstand).  Du skal kende antal skridt pr 100 m under forskellige forhold fx med og uden rygsæk, gang og løb,  op og ned af bakke, jævnt vs. ujævnt terræn.
  13. Vær opmærksom på kortets målestoksforhold. Det angiver hvad en milimeter på kortet fylder i terrænet i mm. Eksempelvis 1:50 000 dvs. et almindelig 2 cm kort, her vil en mm målt på kortet vil fylde 50 000 mm i terrænet. Der går 1000 mm på en 1m, dvs.  50 000/1000 giver at 1 mm på kortet fylder 50m i terrænet.
  14. Træn dig selv i at forstå højdekurverne på kortet, de kan give dig et billede af terrænets forløb. Husk det er lettere at følge kurverne end at krydse dem. Højdemetre tapper hurtigt energien ud af kroppen.
  15. Hvis det går galt: Stop og tænk. Hvad var sidste sikre udgangspunkt? Hvilke orienteringspunkter har jeg? Hvilke opfang? Hvilken retningen gik jeg i? Hvor langt gik jeg?
  16. Kom ikke for sent i mål. En opgave der ikke er løst til tiden – er ikke løst!

Fond of beetles!

J.B.S. Haldane, when asked “What has the study of biology taught you about the Creator, Dr. Haldane?”, replied “I’m not sure, but He seems to be inordinately fond of beetles.”
Manden er ikke helt uden humor!

En anden kvik bemærkning af J.B.S. Haldane er på spørgsmål om “Hvilke observationer kunne få dig til at forkaste evolution som en videnskabelige teori?”
Han svarer: En pre-Cambrisk kanin!

Hvilket jo er sindsygt morsomt – for en biolog. En pre-Cambrisk kanin nemlig er lidt indforstået biologi humor. Forklaringen er følgende:
Kambrium, en geologisk periode der ligger for ca. 541-485,4 millioner år siden – Hvor alle dyrerækker, vi kender i dag (ca. 35 stk.) dukker frem i det fossile materiale i en geologisk kort periode på 35 mio. år. Dette er kendt som “Den Kambriske Eksplosion”
Hvirvelløse dyr (invertebrater) og planter går på land i Silur 435 mio år siden.
Først for 140 mio år siden i Nedre Kridttid udvikles primitive pattedyr.

Så fundet af en Pre-Cambrisk kanin ville være noget der vil kunne forkaste evolutionsteorien.