De fire grundlæggende evolutionsmekanismer er: Mutation, migration, drift og naturlig selektion. De gennemgås her kort.

Mutation

En mutation, dvs. pludselig ændring i arveanlæggene, kan medfører en ændring i den måde en organisme fremtræder på.

Da mutationer giver nye variationer af gener og dermed en ændre allelhyppighed er det en evolutionsmekanisme. Traditionel beskrives mutationer også som en af de mekanismer der giver variation – som der så kan selekteres på.

De forskellige former for mutationer som punktmutation, kromosommutation og kromosomtalsmutation vil jeg ikke går ind i her. De vil blive behandlet i undervisningen.

Jeg vil blot påpege, det er væsentligt at huske på sammenhængen mellem gen (genotype) –> protein –> egenskab (fænotype).

Et tænkt eksempel kunne være at der findes nogle grønne biller. De er grønne fordi de har et gen der producerer et protein der giver den den grønne farve. En mutation, i billernes kønsceller, medfører at grønne “forældre” biller begynder at få afkom med gener for brunlig farve. Der er nu opstået en ny variant af farvegenet. Det betyder at genhyppigheden i billepopulationen har ændret sig, fordi generne for brun farve er opstået, blevet hyppigere, i populationen.

Migration

Migration dvs. ind- og udvandring kan ændre genhyppigheder i en population.

Et tænkt eksempel kunne være, at nogle individer fra en population af brune biller udvandre til en population af grønne biller.
Det vil gøre generne for brune biller mere hyppige i populationen af grønne biller.

 

Genetisk drift

Drift indikerer noget tilfældigt, og med genetisk drift mener vi tilfældige ændringer i en, typisk,  lille populations genpulje/genhyppigheder.

Et tænkt eksempel kunne være følgende, to brune biller har fire unger der overlever og reproducerer sig. Mens adskillelige grønne biller bliver slået ihjel, da nogen træder på dem, i sagens natur får de biller så ikke afkom
Den næste generation vil så, ved et rent tilfælde, have flere brune biller ind den forrige.
Sådanne tilfælde ændringer i genhyppig fra generation til generation er genetisk drift.

 

Naturlig selektion

Med det forstås at naturen virker som et “filter” (ikke bevidst eller målstyret) men ved at organismer, der er bedst tilpasset, og derfor udnytter ressourcer bedst, får mest afkom. Derfor bliver deres gener gennem generationer hyppigere.

Charles Darwin indser at dyres afkom må kæmpe for overlevelse (the struggle for life) fordi der fødes flere unger end der er ressourcer til.

Nøgleordene i naturlig selektion er: variation, reproduktiv overskud, og ressourcer knaphed.

Et tænkt eksempel kunne være at grønne biller er lettere for fugle at se, og der for lettere at spise. Så vil brune biller have en mindre sandsynlighed for at blive set og spist, dermed vil de producerer mere afkom med generne for brun farve. Herved vil den næste generation af bille have en øget hyppighed af brune gener.

Og som en underkategori til naturlig selektion findes der også seksuel selektion

I gennemlæsningen af faglitteraturen støder man ofte på et begreb er hedder en “Genetisk flaskehals”

Genetisk drift, en af de nye evolutionsmekanismer, kan også medføre en genetisk ”flaskehals”, således forstået at ændringer af genetisk variation over tid kan skyldes en flaskehals-effekt i forbindelse med et faldende antal individer i populationen.
Resultat: genhyppigheden i populationen har ændret sig!

Flere af disse mekanismer kræver tilstedeværelse af genetisk variation for at kunne fungere.