N\u00e5r jeg en dag har tid, vil jeg afslutte med en side om det moderne menneskes opst\u00e5ende. <\/p>\n\n\n\n
Mine hovedkilder, hvor st\u00f8rste dele af teksterne er oversat og omarbejdet fra, er: Helt tilbage til begyndelsen<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n Inden vi kommer til de tidligste hominider, s\u00e5 lad os g\u00e5 helt tilbage til begyndelsen: “The big bang”, her eksploderede det sammentrykte univers. Hvis du vil vide mere om “Big bang” vil jeg foresl\u00e5: www.rummet.dk<\/a> (som en let “starter”)<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Jorden har samlet sig (af “stjernest\u00f8vet”) for ca. 4,5 mia. \u00e5r siden. Et ganske ubehageligt sted at v\u00e6re til at begynde med.<\/p>\n\n\n\n 4,3 mia. \u00e5r siden: Vanddampen i atmosf\u00e6ren begynder at blive \ns\u00f8nderdelt af UV-str\u00e5ling fra Solen. Den dannede ilt sammenbygges til \nOzon. Det nydannede ozonlag sk\u00e6rmer nu Jorden.<\/p>\n\n\n\n 3,8 mia. \u00e5r siden: Jordskorpen dannes – dannelse af de \u00e6ldste \nklippeformationer p\u00e5 Jorden. Det er ogs\u00e5 p\u00e5 dette tidspunkt at vanddamp i\n atmosf\u00e6ren fort\u00e6ttes (kondensere) og danner urhavet.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 et tidspunkt for 3,5-3,7 mia. \u00e5r siden opst\u00e5r der en primitiv form for liv i ursuppen (Diskussion af begrebet liv<\/a>).\n En grundtanke i biologi er at “liv opst\u00e5r andet liv” (“Omnis vivum ex \nvivo” som Louis Pasteurs udtrykte det i 1890’erne.). Hvordan pr\u00e6cis \ndette primitive urliv opst\u00e5r, kan vi ikke forklare. Det er netop derfor,\n der er s\u00e5 sp\u00e6ndende og s\u00f8ge efter liv p\u00e5 f.eks. Mars og Titan, idet det\n m\u00e5ske kan kaste lys over denne proces.<\/p>\n\n\n\n Byggesten til liv kan opst\u00e5 under de forhold der var i uratmosf\u00e6ren, \ndet viste den amerikanske forsker Stanley L. Miller i 1952. Hvor han \ngenskabte forholdene (gasser, lyn, varme) og viste at der under disse \nforhold kan opbygges aminosyrer.<\/p>\n\n\n\n I Perm for 290 mio. \u00e5r siden har vi en gigantisk masseudd\u00f8ende – 95% af livsformerne i havet d\u00f8r! (Livets store spil: Vind eller forsvind). Gennem tiden har der v\u00e6ret flere af den slags h\u00e6ndelser – tjek op p\u00e5 det – det er virkelige sp\u00e6ndende!<\/p>\n\n\n\n Primater<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n Pattedyr udviklede sig fra primitive pattedyrlignede reptiler i \nTrias, for ca. 200-245 mio. \u00e5r siden. Ved den store masseudd\u00f8ende mellem\n Kridt og Jura (65 mio. \u00e5r siden) forsvandt dinosaurerne. Herefter \ngennemgik pattedyrene, som en af de overlevende grupper en adaptiv \nradiation under Terti\u00e6r. De store ordner af pattedyr udvikledes p\u00e5 dette\n tidspunkt inklusiv Primater, hvortil mennesket henregnes. Fossile fund \nindikerer at primater udvikledes for ca. 30 mio. \u00e5r siden i Afrika.<\/p>\n\n\n\n Primater inkluderer bl.a. Lemurer og gibbon. Selvom vi er forskellige\n fra andre primater, s\u00e5 deler vi en evolution\u00e6r historie. Den historie \nindbefatter egenskaber som modstillede tommelfingre, stereoskopisk syn, \nstore hjerne, og negle i stedet for kl\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n Primater er relativt uspecialiserede pattedyr (hvilket er en p\u00e6n m\u00e5de\n op sige p\u00e5, at de ikke er s\u00e6rlig gode til en specielt ting, men kan \nlidt af hvert): De har ikke vinger, har stadig alle fire lemmer, kan \nikke l\u00f8be s\u00e6rlig hurtig eller hopper s\u00e6rlig h\u00f8jt, har et svagt tands\u00e6t, \ningen panser eller tyk hud, ingen kl\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n Primater har modifikationer i ulna og radius der tillader at h\u00e5nden \nkan drejes uden at albuen drejes. Mange primater kan svinge eller dreje \nderes arme rundt i skulderleddet \u2013 disse adaptationer er tilpasninger \ntil livet i tr\u00e6erne. <\/p>\n\n\n\n Primater har fem finger p\u00e5 deres forlemmer, de kan gribe om et \nobjekt, en anden modifikation er den modstillede “tommelfinger” der \ntillader pr\u00e6cisionsgreb.<\/p>\n\n\n\n Placeringen af \u00f8jnene frontalt \u00f8ger dybdeopfattelse \u2013 det tillader ogs\u00e5 afstandsbed\u00f8mmelse, hvilket absolut er en fordel n\u00e5r man lever i et tr\u00e6! <\/p>\n\n\n\n \u00c6ndringer i placeringen af stave og tappe i \u00f8jets nethinde giver farvesyn, samt et perifersyn i svagt lys. <\/p>\n\n\n\n Opret gang tillader nogle primater at se ud over omgivelserne, lige \nsom det giver mulighed for at bruge h\u00e6nderne til andre form\u00e5l. \nHominider, den linie der leder frem til mennesket, har \u00e6ndringer i \nformen og st\u00f8rrelse af hoften, l\u00e5rbenet og kn\u00e6et, der tillader \nbipedalisme. Denne \u00e6ndring fra quadrupel til bipedal gang skete i \nstadier og kulminerede hos mennesker, der kan g\u00e5 og l\u00f8be p\u00e5 to ben. <\/p>\n\n\n\n Adskillelige tendenser i vores evolution er synlig i t\u00e6nder og k\u00e6be. \nF\u00f8rst \u00e6ndringen i k\u00e6bens geometri der reducerede snuden til et fladt \nansigt. S\u00e5 \u00e6ndringer i tand arrangementet og antal, hvilket \u00f8gede \neffektiviteten af de t\u00e6nder der maler\/knuser f\u00f8den. Sluttelig for \nomkring \u00e6ndrede vores di\u00e6t sig for ca. 1.5 millioner \u00e5r siden sig fra \nfrugt og gr\u00f8nsager til ogs\u00e5 at inkluderer k\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Lad os lige opsummerer vores st\u00e6rke sider; kombinationen af primat \nadaptationer inkludere: store hjerne, anvendelse af v\u00e6rkt\u00f8j, social \nstruktur, stereoskopisk farvesyn, h\u00f8jt udviklede forlemmer og h\u00e6nder, \nmultifunktions tands\u00e6t og opret gang. Dette placerede os blandt de mest \navancerede pattedyr (mener vi selv, i vores typiske antropocentriske \ntankegang \u2013 Primat betyder faktisk herredyret).\n<\/strong><\/p>\n\n\n\n Mioc\u00e6n aber<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n Aber udvikles i Afrika for mindst 20 mio. \u00e5r siden, her var \nkontinentet en separat landmasse. Den bedst kendte af disse tidlige aber\n er Proconsul<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Lavere vandstand i havene ca. 17-16,5 mio. \u00e5r siden frembragte en \npassage mellem Afrika og Asien. Der gav mulighed for at disse tidlige \naber kunne sprede sig (sammen med elefanter, svin, antiloper og \ngnavere). P\u00e5 dette tidspunkt havde aberne udviklet et tykt emaljelag p\u00e5 \nt\u00e6nderne, hvilken gjorde dem i stand til at spise h\u00e5rdere f\u00f8dekilder \nf.eks. n\u00f8dder og fr\u00f8. Inden for ca. 1,5 mio. \u00e5r efter af aberne havde \nbev\u00e6get sig ind i Asien var de opspaltet i mindst otte forskellige \nformer.<\/p>\n\n\n\n I Mioc\u00e6n for ca. 20 mio. \u00e5r siden var Central- og \u00d8stafrika t\u00e6t \nskovland. Klimatiske \u00e6ndringer som f\u00f8lge af tektoniske bev\u00e6gelser og en \nglobal afk\u00f8ling for 15 mio. \u00e5r siden medf\u00f8rte, at skovlandet blev afl\u00f8st\n af savanne med omr\u00e5der af \u00e5ben skov. Det er i denne periode at hominid \nevolutionen udl\u00f8ses. Der sker en l\u00f8bende selektion. Eller sagt p\u00e5 en \nanden m\u00e5de, igen spilles livets stor spil – “Vind eller forsvind”.\n<\/strong><\/p>\n\n\n\n De tidligste Hominider <\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n En gren primater udviklede sig til hominoider (f\u00e6lles stamtr\u00e6 for \nmenneskeaber og mennesker). De gav ophav til en vifte af arter, \nsandsynligvis pga. store klima fluktuationer i deres habitat. <\/p>\n\n\n\n Man mente i lang tid at ramapith var stamfader til hominid linien \n(Mennesker). I dag anses ramapith som forfader til orangutang. <\/p>\n\n\n\n Hominid liniens opst\u00e5ende er stadig ikke fuldst\u00e6ndig klarlagt, men \nmolekyl\u00e6r biologiske unders\u00f8gelser antyder at mennesker og chimpanser \nhar en f\u00e6lles stamfader ikke mere end 5-8 mio siden. I de seneste \u00e5r har\n forskere fokuseret p\u00e5 at finde fossiler fra denne periode. Fundene og \nbeskrivelserne af Orrorin tugenensis<\/em> (i 2001) og Sahelanthropus tchadensis<\/em> (i 2002) har kastet lys over denne periode i vores udvikling.<\/p>\n\n\n\n Orrorin tugenensis<\/em><\/a>,\n fundet i Kenya, dateret til 6 mio. siden. Fundet er fragmenteret, og \nbest\u00e5r mest af knogler fra ekstremiteterne, en delvis k\u00e6be og nogle f\u00e5 \nt\u00e6nder. Ikke alle forskere mener, at Orrorin er en hominid, hvilket er \nbaseret p\u00e5 meget abelignende hj\u00f8rnet\u00e6nder. P\u00e5 den anden side, s\u00e5 er \nbenknoglerne typiske for bipedalister. Bipedalisme er et typetr\u00e6k for \nhominider. Specielt femur (l\u00e5rbenet) viser typiske tegn p\u00e5 bipedalisme. Kindtanderne er sm\u00e5 i sammenligning med alle senere Australopithecus<\/em><\/a><\/p>\n\n\n\n Sahelanthropus tchadensis<\/em><\/a>(Typekraniet\n har k\u00e6lenavnet Toumai) blev beskrevet i 2002 ud fra et ganske s\u00e6rlig \nvelbevaret kranium, en delvis k\u00e6be og nogle t\u00e6nder. Fundet er dateret \ntil 6-7 mio. \u00e5r siden. Det tidspunkt er meget t\u00e6t p\u00e5 det sandsynlige \nadskillelsestidspunkt mellem menneskesl\u00e6gten og chimpanser. Sahelanthropus<\/a>\n beskrives som hominid p\u00e5 grundlag af form og vinkel i ansigtet og \nkraniekassen, samt tands\u00e6t. Igen er der en vis uenighed, idet andre \nforskere mener, at placeringen af foramen magnum<\/a> antyder, at Sahelanthropus ikke var en sand bipedalist. Samt at dele af tands\u00e6ttet og dele af kraniet minder om chimpansens.<\/p>\n\n\n\n Hvis Sahelanthropus er en hominid, s\u00e5 udvides det geografiske omr\u00e5de \nhvorfra hominider er kendt. Chad s\u00f8en er udenfor det omr\u00e5de, hvorfra de \ntidligere hominid fossiler er fundet. Omr\u00e5de ved Chad s\u00f8en var for 7 \nmio. \u00e5r siden d\u00e6kket af skov.<\/p>\n\n\n\n Ardepithecus ramidus<\/em><\/a>er den tredje “ur-hominide”. Nogle forskere placerer ramidus i sl\u00e6gten Australopithecus.<\/em> De \u00e6ldste fund af arten er fra en underart kaldet kadabba<\/em>, som er fundet i Ethiopien og dateres til mellem 5.2 og 5.8 millioner \u00e5r gamle. Andre fund af Ardepithecus ramidus<\/em> dateres til 4.4 millioner \u00e5r gamle. Det meste af det fossil material<\/a>\n man har for denne art best\u00e5r af kraniekassefragmenter og t\u00e6nder, samt, \nhvilket er meget sp\u00e6ndende, en mulig t\u00e5knogle (som tilh\u00f8rer en bipedal \norganisme). <\/p>\n\n\n\n Andre fossiler antyder, at Ardipithecus <\/em>levede i et skovkl\u00e6dt \nmilj\u00f8. Hvilken er meget forskellige fra den \u00e5bne savannes milj\u00f8. Den \nfremherskende teori er dog stadigv\u00e6k at det er p\u00e5 savannen, at hominider\n udviklede sig til bipedale v\u00e6sner.<\/p>\n\n\n\n Det at disse arter eksistere s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 tidspunktet for menneskets \noprindelse, dvs. tidspunktet for opsplitningen mellem chimpanser og \nmennesker viser, at ogs\u00e5 “roden” af vores stamtr\u00e6 er busket\/forgrenet. \nDen popul\u00e6rvidenskabelige litteratur antyder ofte en meget line\u00e6r \nprogression fra art til art. Nedenfor er en mere realistisk fremstilling\n af “sl\u00e6gtsbusken”.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Figur fra www.talkorigins.org<\/a><\/p>\n\n\n\n Australopithecinerne<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n Denne store gruppe af arter best\u00e5r b\u00e5de de gracile<\/strong><\/a> og af de robuste <\/strong><\/a>australopitheciner. For nylig har nogle forskere foresl\u00e5et at nogle at de arter der er placeret i Homo <\/em>rent faktisk burde placeres i Australopithecus<\/em>\n \u2013 et godt eksempel p\u00e5 at vores forst\u00e5else af vores egen arts udvikling \n\u00e6ndrer sig. \u00c6ndring er ikke en voldsom \u00e6ndring, der strider mod vores \ngrundl\u00e6ggende forst\u00e5else af vores udvikling, men mere en akademisk \ndiskussion om korrekt klassifikation.<\/p>\n\n\n\n Australopithecus anamensis<\/em><\/strong><\/em><\/a><\/p>\n\n\n\n Den tidligste kendte australopithecin er Australopithecus anamensis<\/em>,\n der levede for mellem 4.2 og 3.9 million \u00e5r siden. T\u00e6nderne og k\u00e6ben \nhar en stor lighed med \u00e6lder fossiler af aber. P\u00e5 den anden side s\u00e5 var \nde h\u00f8jst sandsynligvis bipedale, hvilket man baserer p\u00e5 strukturen af \ntibia (underbensknogle). Knoglerne i de \u00f8verste ekstremiteter er ogs\u00e5 \n“menneskelignende”. Maeve Leakeys forsker hold foresl\u00e5r anamensis<\/em> som v\u00e6rende forfaderen til alle senere hominider.<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n <\/em><\/strong><\/em>Australpithecus afarensis<\/em><\/strong><\/em><\/a><\/p>\n\n\n\n Det bedst kendte medlem af denne art er, ingen mindre end “Lucy<\/a>” , opdaget i 1974 af Don Johanson og Tom Gray. Alderen er estimeret til omkring 3.2 million \u00e5r gammel (afarensis<\/em>\n levede fra 3.9 til 3 million \u00e5r siden). Lycy var et vigtig fund idet \nskellet er ca. 40 % komplet, hvilket giver en m\u00e6ngde oplysninger.<\/p>\n\n\n\n En m\u00e6ngde andre fund, bl.a. de 13 individer i “den f\u00f8rste familie” (“First Family” AL 333<\/a>), giver en m\u00e6ngde oplysninger. De ber\u00f8mte Laetoli fodaftryk<\/a> tilskrives ogs\u00e5 denne art..<\/p>\n\n\n\n Afarensis<\/em> fund indikerer en udpr\u00e6get k\u00f8nsdismorf, hvor \nhannerne var v\u00e6sentlig st\u00f8rre end hunnerne. H\u00f8jden ansl\u00e5es til 107 til \n152 cm, og et kranievolumen p\u00e5 mellem 375 cl til to 550 cl (AL 444-2, En stor adult han<\/a>).\n Dette giver os m\u00e5ske nogle antydninger af deres sociale adf\u00e6rd, idet de\n moderne aber der udviser en h\u00f8j grad af k\u00f8nsdismorf er polygame.<\/a><\/p>\n\n\n\n Ansigtet og kraniet af afarensis<\/em> er ganske abelignende: en \nudpr\u00e6get \u00f8jenbrynsbue, lav pande og en fremtr\u00e6dende “snude”. Tands\u00e6ttet \ner en mellemting mellem menneske og abe. Kindt\u00e6nderne er stor, hj\u00f8rne \nt\u00e6nderne er stor og spidse, de er dog v\u00e6sentligt mindre en dem fra \nnulevende aber. <\/p>\n\n\n\n Tands\u00e6ttets bue ligger mellem den parabolske form fra mennesker og \nden rektangul\u00e6re fra aber. Foramen magnum er ikke placeret midt under \nkraniet som hos mennesker, men dog heller ikke s\u00e5 langt bagude som hos \naber.<\/p>\n\n\n\n Afarensis<\/em> postkranielle skelet er dog v\u00e6sentlig t\u00e6tter p\u00e5 det fra moderne mennesker end p\u00e5 aber.<\/p>\n\n\n\n Hofte, ben og fod knoger viser tydeligt at arten var bipedal, dog \nuden at v\u00e6re godt tilpasset til l\u00f8b. Finger og t\u00e5 knogler er buet og \nl\u00e6ngere end hos mennesker, et tr\u00e6k forskere mener, indikerer at afarensis<\/em> tilbragte tid i tr\u00e6erne. Deres h\u00e6nder er ellers ganske menneskelignende. (Et enkelt nyere studie antyder at afarensis<\/em> h\u00e5ndled stadig udviser tegn p\u00e5 tilpasning til knoggang.)<\/p>\n\n\n\n Kenyanthropus platyops<\/em><\/strong><\/em><\/a><\/p>\n\n\n\n I 2001 fandt Maeve Leakeys research team et velbevaret kranium<\/a> som de placerede i en ny art: Kenyanthropus platyops<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Fossilet beskrives som en mosaik med en kombination af tr\u00e6k. Som aber\n har det en lille \u00f8re\u00e5bning, tyk emalje p\u00e5 kindt\u00e6nderne, en \nkranievolumen p\u00e5 ca. 400 cl. (det samme som en chimpanse) og en flad \nn\u00e6se. P\u00e5 den anden side har fossilet en r\u00e6kke nye tr\u00e6k der ikke ses i de\n andre gracile australopitheciner: et fladt ansigt, lodrette kind \nregion, en lille \u00f8jenbrynsbue og premolar t\u00e6nder (cheek teeth)<\/p>\n\n\n\n Om man kan klassificerer specimentet som en ny art er omdiskuteret, \nidet kraniet var sv\u00e6rt beskadiget. Nogle af det tr\u00e6k der bruges for at \nargumenterer for at det er en ny art, kunne v\u00e6re opst\u00e5et som f\u00f8lge af \ndenne beskadigelse. <\/p>\n\n\n\n Australopithecus africanus<\/em><\/strong><\/em><\/a><\/p>\n\n\n\n Raymond Darts “Taung barnet<\/a>” var det f\u00f8ste australopithecin fossil man fandt. Det best\u00e5r af t\u00e6nder, k\u00e6be, ansigts og en endocranial afst\u00f8bning<\/strong><\/a>. Alderen ansl\u00e5es til ca. 3 \u00e5r pga. kranial suturernes <\/strong><\/a>udseende, samt fordi alle m\u00e6lket\u00e6nder er til stede. <\/p>\n\n\n\n Africanus<\/em> levede for mellem 3.3 og 2 million \u00e5r siden. Som afarensis<\/em> udviser de en udpr\u00e6get k\u00f8nsdismorf. Knogler i f\u00f8dder, ben og hofte viser at A<\/em>fricanus var bipedal. Kropsst\u00f8rrelse og kranievolumen (420-500 cl) er en smule st\u00f8rre end afarensis. <\/em><\/p>\n\n\n\n Kindt\u00e6nderne er lidt st\u00f8rre end hos afarensis<\/em>, men t\u00e6nder og k\u00e6be hos africanus<\/em> er mere lig Homo end aberne. Dentalbuen er nu helt parabolsk, som hos Homo<\/em>. St\u00f8rrelsen er hj\u00f8rnet\u00e6nderne er reduceret i forhold til afarensis<\/em>.Australopithecus garhi <\/em><\/strong><\/a>Denne art Australopithecus garhi<\/em><\/a> er blevet anset som en mellemform mellem A. afarensis<\/em> og tidlige Homo. <\/em>Den\n er beskrevet i 1999 udfra fossiler fundet i Awash regionen i Ethiopien.\n De 2.5 million \u00e5r gamle fossiler blev fundet sammen med dyreknogler, \nder havde m\u00e6rker p\u00e5 dem. M\u00e6rkerne kunne v\u00e6re fra stenv\u00e6rkt\u00f8j. Ganske \nsimple stenv\u00e6rkt\u00f8jer blev fundet i en n\u00e6rliggende udgravning med samme \ndatering. Tr\u00e6kkene ved fossilerne af Australopithecus garhi<\/a> udviser mange ligheder med A. afarensis<\/em>: Lille kranievolumen p\u00e5 450cm3<\/sup>, en issekam og en abeligende dentalbue. Molarne og hj\u00f8rnet\u00e6nderne er dog ekstremt store, et ganske uventet tr\u00e6k hvis garhi<\/em> skal anses som forfader til Homo.<\/em>. \n<\/p>\n\n\n\n Proportionerne af lemmerne er ganske interessante: femur\/humerus ratio som moderne menneske, men underarm\/humerus som chimpanse.Australopithecus anamensis, afarensis<\/em>, og africanus, samt Kenyanthropus platyops<\/em> kaldes samlet de gracile australopitheciner<\/strong>, fordi de er relativ let og slankt bygget \u2013 sammenlignet med de robuste australopitheciner<\/strong>. Alle de gracile arter var dog stadig v\u00e6sentlig mere robuste end moderne H. sapiens.<\/em><\/p>\n\n\n\n Australopithecus robustus<\/em><\/strong><\/a><\/p>\n\n\n\n Sammen med A. aethiopicus<\/em> og boisei<\/em> er robustus de”robuste” australopitheciner<\/em>. (En del forfattere er begyndt at placerer dem i arten Paranthropus<\/em>.) De har alle store k\u00e6ber, kraftige kranier, sagittal kam<\/a>, og tyk emalje p\u00e5 deres molarer Robustus<\/em><\/a>\n levede for mellem 2 til 1.5 millioner \u00e5r siden. Selv om kropsst\u00f8rrelsen\n var lig A. africanus, s\u00e5 havde de et st\u00f8rre mere robust kranium \n(gennemsnitlig volumen 530 cl). Deres molarer i underk\u00e6ben var meget \nstore. Ansigtet var ogs\u00e5 stort, uden en egentlig pande. Mange af fundene\n har ogs\u00e5 en sagittalkam udover de store \u00f8jenbrynsbuer. Knogleudspring, \nk\u00e6be og tandform\/st\u00f8rrelse indikerer s\u00e5ledes en s\u00e6rdeles grov kost. <\/p>\n\n\n\n Ganske bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig, s\u00e5 selv om v\u00e6rkt\u00f8jsbrug typisk anses som et avanceret tr\u00e6k, s\u00e5 kan robustus<\/em> have v\u00e6ret den f\u00f8rste hominid der anvendte v\u00e6rkt\u00f8j. I det man har fundet knogler, sammen med robustus <\/em>fossiler, der er slidt p\u00e5 en m\u00e5de der indikerer, de har v\u00e6ret anvendt til at grave med.<\/p>\n\n\n\n Australopithecus aethiopicus<\/em><\/strong><\/a> \n<\/p>\n\n\n\n Dette er den \u00e6ldste af det tre robuste australopith arter, som \nlevede mellem 2.6 og 2.3 million \u00e5r siden. Der er et vigtig fossil “The Black Skull”<\/a> , navnet hentyder til at kraniet er blevet farvet af mineraler i jorden. Visse forskere anser A. aethiopicus<\/em> som forfader til b\u00e5der robustus <\/em>og boisei, <\/em>men det er omdiskuteret. \n<\/p>\n\n\n\n Dets kranievolumen er 410 cl, kun lidt mere end en chimpanse. Posteri\u00f8re dele af kraniet er tilsvarende A. afarensis<\/em>. Men A.<\/em> aethiopicus <\/em>har\n et meget kraftigt bygget ansigt og k\u00e6ber \u2013 langt kraftigere end andre \nrobuste arter \u2013 og har ogs\u00e5 den st\u00f8rste sagittal kam der nogen siden er \nset p\u00e5 en hominid. \n<\/p>\n\n\n\n Australopithecus boisei<\/em><\/strong><\/a> \n<\/p>\n\n\n\n A. boisei (her type speciment OH 5)<\/a>, oprindelig navngivet Zinjanthropus boisei<\/em>,\n er den mest robuste af alle de robuste australopitheciner. Boisei \nlevede mellem 1.1 og 2.3 \u00e5r siden \u2013 Arten var alts\u00e5 succesfuld i mere \nend 1 millioner \u00e5r. (mere end fem gange s\u00e5 lang tid som vores egen art \nhar eksisteret \u2013 Tankev\u00e6kkende, synes jeg.) Louis Leakey gav A. boisei<\/em>\n k\u00e6lenavnet “Nutcracker Man” (OH 5) (N\u00f8ddekn\u00e6kker mennesket) pga. dets \nk\u00e6mpestore kindt\u00e6nder \u2013 nogle af dem er op til 2 cm i tv\u00e6rm\u00e5l. \n<\/p>\n\n\n\n Dets kranievolumen er tilsvarende A.<\/em> robustus<\/em>, ca. \n530 cl, men dets ansigt og k\u00e6be er mere massivt bygget. Den \n“hyper-robuste” bygning antyder at den er specialiseret i at tykke h\u00e5rd \nf\u00f8de med et lavt n\u00e6ringsindhold. Man spekulerer p\u00e5 om boisei<\/em> \nudd\u00f8de fordi den var specialiseret til en yderst specifik \u00f8kologisk \nniche, og ikke udviklede sig hurtigt nok n\u00e5r milj\u00f8et \u00e6ndrede sig. \n<\/p>\n\n\n\n Vi finder A. anamensis<\/em> og A. afarensis<\/em> i ved starten af vores udspring, men deres rolle og deres indbydes sl\u00e6gtskab diskuterer man stadig. \n<\/p>\n\n\n\n For omkring 2.5 \u2013 3 millioner \u00e5r siden, efter godt 1 million \u00e5r \nuden de store \u00e6ndringer sker der noget. Mindst seks hominid arter \nudvikler sig i respons til de klima\u00e6ndringer der er associeret med \nistider. To grupper forts\u00e6tter: 1) australopitheciner: generelt sm\u00e5 \nhjerner og ingen v\u00e6rkt\u00f8jsbrug. 2) En gruppe der f\u00f8rer til arten Homo<\/em>:\n store hjerner og v\u00e6rkt\u00f8jsfremstilling og \u2013anvendelse. \nAustralopitheciner udd\u00f8r for ca.1 million \u00e5r siden. Homo, er her (p\u00e5 \ntrods af vores anstrengelser: Atombomber, luftforurening, \nvandforurening, atomkraft, habitat\u00f8del\u00e6ggelse, global opvarmning, \nskovafbr\u00e6nding, religionskrige, spr\u00f8jtemidler, territoriekrige, \nhormonforstyrrende stoffer og almindelig tankel\u00f8shed) stadig! \n<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Homo habilis<\/strong><\/p>\n\n\n\n Inden Jane Goodalls<\/a>\n banebrydende studier af chimpanser, mente de fleste pal\u00e6anthropologer \nat v\u00e6rkt\u00f8jsbrug var et menneskeligt s\u00e6rkende. S\u00e5 da Louis Leakeys team \nfandt simple stenv\u00e6rkt\u00f8jer t\u00e6t ved resterne af en hominid i Olduvai, \nkaldte de hominiden Homo habilis<\/em>. De associerede v\u00e6rkt\u00f8jer kaldes Oldowan v\u00e6rkt\u00f8js kultur<\/a> Homo habilis<\/a> levede mellem 2.4 og end til 1.5 million \u00e5r siden. Ansigtet stikker stadig fremad, men vinklen er mindre end hos A. africanus<\/em>. Den gennemsnitlige kranievolumen hos habilis<\/em> er omkring 650 cl, med en variation fra 500 til 800 cl \u2013 hvilket oplapper b\u00e5de australopithecines (i den lave ende) og H. erectus<\/em> (i den \u00f8vre ende). Slidm\u00e6rker p\u00e5 t\u00e6nderne indikerer at habilis<\/em> begyndte at spise k\u00f8d \u2013 sandsynligvis \u00e5dsler i det der ikke findes evidens for jagt\/jagtadf\u00e6rd. <\/p>\n\n\n\n Postkranial fund er fragmenteret, og man har kun et s\u00e6t knogler af lemmerne (der sikkert kan klassificeres som habilis<\/em>.) Disse fragmenterede fund antyder en gennemsnitlig h\u00f8jde af habilis<\/em> p\u00e5 ca. 127 cm og omkring 45 kg. Habilis <\/em>var typeligvis bipedal<\/a><\/p>\n\n\n\n Habilis<\/em> lignede australopitheciner, og en af diskussionerne har v\u00e6ret om habilis<\/em> ikke er mere korrekt klassificeret som Australopithecus<\/em>, men i dag regnes H. habilis<\/em> for en selvst\u00e6ndig art.<\/p>\n\n\n\n Der er dog stadig diskussion om den taksonomiske status af nogle af habilis<\/em>\n specimenterne. Nogle af dem kan m\u00e5ske bedre klassificeres som \naustralopitheciner. Argumentet bygger p\u00e5 tr\u00e6k i lemmerne f.eks. “dik-dik\n hominiden” (OH 62) har arme der er v\u00e6sentlig l\u00e6nger end dets ben \u2013 \nhvilket er et australopithecine tr\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n Homo erectus og\/eller Homo ergaster<\/strong><\/p>\n\n\n\n Homo erectus levede mellem 1.8 million og 300,000 \u00e5r siden. De var \nsandsynligvis den f\u00f8rste hominid art til at udvandre fra Afrika og \nkolonisere Europa og Asien. Dette skete ganske tidlig da fossiler <\/a>der kunne v\u00e6re H<\/em>. erectus<\/em> er blevet dateret til ca. 1.8 million \u00e5r gamle er fundet i Dmanisi, Georgien.<\/p>\n\n\n\n Dmanisi fundene bliv i 2002 navngivet Homo georgicus<\/em><\/a> . Fundene er interessante i det de kunne v\u00e6re en mellemform mellem habilis<\/em> og erectus<\/em>. <\/p>\n\n\n\n I forbindelse med erectus<\/em> skal der bem\u00e6rkes at nogle forfattere arbejder med to s\u00f8ster arter<\/a>: H<\/em>. erectus<\/em> der bruges om de Eurasiatiske specimenter, mens H. ergaster<\/em> er anvendes om dem fra Afrika. <\/p>\n\n\n\n Ergasterne har en mindre kranialvolumen end erectuc<\/em>, og der er forskelle i kraniet form f.eks. \u00f8jnebrynsbuerne. H. ergaster<\/em> vil p\u00e5 den m\u00e5de inkluderer fossiler som Turkana drengen <\/a>og ER 3733<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Erectus<\/em> havde et langt lavt kranium, med en lille pande. \nKranievolumen var p\u00e5 mellem 750 og 1225 cl. Den mindre ende af skalaen \ner associeret med \u00e6ldre specimenter. Ansigtet og k\u00e6be var \nfremspringende. K\u00e6ben havde store molar t\u00e6nder, men manglede en hage. \nErectus var dog den f\u00f8rste hominid der havde en fremstikkende n\u00e6se i \nstedet for en flad n\u00e6se. <\/p>\n\n\n\n Det postkranielle skelet hos Homo erectus<\/em> er robust, hvilket \nantyder de var st\u00e6rke \u2013 st\u00e6rkere end moderne mennesker. De var h\u00f8je, i \ndet mindste i Afrika, nogle estimater placerer dem i den \u00f8verste kvartil\n af h\u00f8jdekurven for H. sapiens<\/em>. Dog er de f\u00e5 fund fra Kina (“Peking mennesket<\/a>“) kortere individer. Det skal m\u00e5ske ses som adaptationer til de lokale klimaer. <\/p>\n\n\n\n Studier af erectus<\/em> hofteknogler, specielt dem fra Turkana (Nariokotome) drengen<\/a>,\n viser at medlemmer af denne art havde smallere hofter og \nb\u00e6kkenkanal\/sk\u00e5l end vores art. Det tages som et udtryk for at deres \nnyf\u00f8dt havde mindre hjerner p\u00e5 f\u00f8dselstidspunktet. Det kunne ogs\u00e5 antyde\n at erectus ville have et s\u00e6rdeles effektivt gangm\u00f8nster.<\/p>\n\n\n\n
http:\/\/sci.waikato.ac.nz\/evolution\/HumanEvolution.shtml<\/a>
http:\/\/www.emc.maricopa.edu\/faculty\/farabee\/BIOBK\/BioBookHumEvol.html<\/a>
http:\/\/www.talkorigins.org\/faqs\/homs\/index.html<\/a> \n<\/p>\n\n\n\nDe tidligste Hominider <\/h3>\n\n\n\n
![\"\"\/](\"http:\/\/www.talkorigins.org\/faqs\/homs\/timeline.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\nAustralopithecinerne<\/h3>\n\n\n\n
Opsummering <\/h4>\n\n\n\n
Homo arterne<\/h3>\n\n\n\n
\n<\/p>\n\n\n\n
![AL 333<\/a>), giver en m\u00e6ngde oplysninger. De ber\u00f8mte](\"http:\/\/www.msu.edu\/~heslipst\/contents\/ANP440\/images\/AL_333-105_30degrees.jpg\"){kind=link}