{"id":309,"date":"2018-09-25T09:53:33","date_gmt":"2018-09-25T07:53:33","guid":{"rendered":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/?p=309"},"modified":"2018-09-25T09:53:33","modified_gmt":"2018-09-25T07:53:33","slug":"begreber-i-evolution","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/?p=309","title":{"rendered":"Begreber i evolution"},"content":{"rendered":"

Adaptation<\/strong> eller tilpasning: Den gradvise, arvelige \u00e6ndring af individer i en population, der for\u00f8ger deres udnyttelse af ressourcer (i forhold til andre individer i populationen) og f\u00f8rer til en for\u00f8gelse af darwinsk fitness (s.d.). Adaptation sker “mekanisk” ved naturlig selektion (s.d.).<\/p>\n

Adaptive radiation<\/strong>: egl. tilpasningsudstr\u00e5ling: artsdannelse, der sker ved, at en uspecialiseret arts efterkommere udvikler en r\u00e6kke forskellige tilpasninger, der s\u00e6tter dem i stand til at udnytte forskellige ressourcer<\/p>\n

Analogi<\/strong>: ens karaktertr\u00e6k, der ikke skyldes f\u00e6lles afstamning, men ensartet selektion<\/p>\n

Art<\/strong>: En gruppe af populationer (s.d.) af organismer (s.d), der kun i meget ringe grad udveksler gener med andre populationer<\/p>\n

Allel<\/strong>: et gen kan optr\u00e6de i flere varianter, som kaldes alleler. Et individ har to alleler, men i en population kan der vare mange varianter af en allel.<\/p>\n

Allometri<\/strong>: At forskellige dele af kroppen vokser med forskellig hastighed.<\/p>\n

Allopatrisk<\/strong>: deling af population ved en geografisk barriere<\/p>\n

Allopolyploidi<\/strong>: Polyploidi ved hybridisering mellem to arter med forskelligt kromosomtal og f\u00f8lgende fordobling af kromosomtallet i k\u00f8nscellerne.<\/p>\n

Assortiv parring<\/strong>: at individer v\u00e6lger partnere, der ligner dem selv i en eller flere egenskaber (f.eks. at store individer parrer sig med store individer i populationen)<\/p>\n

Autopolyploidi<\/strong> : Polyploidi ved dannelse af k\u00f8nsceller med samme kromosomtal som normale celler (f.eks. diploide k\u00f8nsceller i diploide organismer). Sker ved fejl under meiosen.<\/p>\n

Darwinsk fitness<\/strong> (eller bare fitness): et m\u00e5l for, hvor meget levedygtigt og frugtbart afkom en organisme f\u00e5r<\/p>\n

Densitet<\/strong>: Antal individer p\u00e5 arealenhed. Et udtryk for “t\u00e6thed”<\/p>\n

Dihybrid<\/strong>: krydsning, hvor for\u00e6ldreindividerne har forskellige alleler for to gener<\/p>\n

Dimorfisme<\/strong> [dimorphism]: to forskellige typer individer; k\u00f8nsdimorfisme: forskel p\u00e5 de to k\u00f8n<\/p>\n

Diploid<\/strong>: En organisme med to s\u00e6t kromosomer (f.eks. vore normale celler)<\/p>\n

Diversitet<\/strong>: Antal arter pr arealenhed. Et udtryk for “forskellighed”<\/p>\n

Dominans<\/strong>: En heterozygot (s.d.) organisme har samme fremtr\u00e6delsespr\u00e6g eller f\u00e6notype (s.d.) som en homozygot (s.d.) med to dominante alleler ( dvs. RR ser ud som Rr). Dominante alleler skrives som en konvention med store bogstaver, vigende eller recessive med sm\u00e5.<\/p>\n

Coevolution<\/strong>: Det at fx byttedyr og rovdyr udvikler sig parallelt gennem evolutionen: N\u00e5r et rovdyr er blevet lidt bedre til at fange sit byttedyr (f.eks. ved at kunne bev\u00e6ge sig hurtigere) udvikler byttedyret en strategi, der mindsker rovdyrets chance for fangst (hurtigere bev\u00e6gelser, undvigeman\u00f8vre, camouflage osv).<\/p>\n

Embryologi<\/strong>: l\u00e6ren om fosterudvikling<\/p>\n

Epistase<\/strong> [epistasis]: at et gen kontrollerer\/\u00e6ndrer et andet gens udtryk<\/p>\n

Evolution<\/strong> eller udviklingsl\u00e6re: l\u00e6ren om, at arter har udviklet sig fra stamformer ved naturlig Udv\u00e6lgelse. Strengt taget ikke en l\u00e6re – men en videnskabelig teori.<\/p>\n

Fertil<\/strong>: frugtbar<\/p>\n

Fitness<\/strong>: se Darwinsk fitness<\/p>\n

Flergenet arv<\/strong>: Karakterer, der skyldes flere gener, som for eksempel egenskaber som h\u00f8jde, v\u00e6gt m.m, der varierer kontinuert.<\/p>\n

Fylogenese<\/strong>: Udviklingshistorie, “stamtr\u00e6”<\/p>\n

Fordeling<\/strong>: En population kan i princippet v\u00e6re fordelt p\u00e5 en af f\u00f8lgende tre m\u00e5der: j\u00e6vn\/ligeligt, klumpet\/patch eller tilf\u00e6ldig.<\/p>\n

F\u00e6notype<\/strong> eller fremtr\u00e6delsespr\u00e6g: Organismens “udseende”- f.eks. har organismer med to dominante alleler samme f\u00e6notype som organismer med et dominant og et vigende allel.<\/p>\n

Gamet<\/strong>: k\u00f8nscelle<\/p>\n

Gen<\/strong>: En DNA (eller RNA-) sekvens, der koder for et bestemt protein \/ egenskab<\/p>\n

Genetisk drift<\/strong>: Tilf\u00e6ldige \u00e6ndringer i en lille populations genpulje<\/p>\n

Genom<\/strong>: Organismens samlede genetiske materiale<\/p>\n

Genotype<\/strong>: De gener man er f\u00f8dt med. Sammens\u00e6tningen af organismens gener som kan vises ved genetiske unders\u00f8gelser, f.eks. krydsningsfors\u00f8g<\/p>\n

Genpulje<\/strong>: Samlingen af gener i en population p\u00e5 unders\u00f8gelsestidspunktet.<\/p>\n

Gradualisme<\/strong>: at \u00e6ndringer (f.eks.geologiske) skyldes langsomme, kontinuerte processer ( i mods\u00e6tning til katastrofeteorier)<\/p>\n

Haploid<\/strong>: en celle eller organisme med et s\u00e6t kromosomer (f.eks. vore k\u00f8nsceller)<\/p>\n

Heterochroni<\/strong>: \u00e6ndring i en organismes fosterudvikling ved \u00e6ndring i “timing” af aktivitet af regulatorgener<\/p>\n

Heterozygot<\/strong>: en organisme med to forskellige alleler for et gen (f.eks. Rr)<\/p>\n

Homologi<\/strong>: “ensdannethed” i karaktertr\u00e6k eller strukturer, der skyldes f\u00e6lles afstamning<\/p>\n

Homozygot<\/strong>: en organisme, hvor allelerne for et gen er ens (RR eller rr).<\/p>\n

Hybrid<\/strong>: afkom ved krydsning af organismer med forskellige f\u00e6notyper, f.eks. to forskellige arter, hvor hybrider tit vil have nedsat fitness, eller to forskellige racer som i Mendels fors\u00f8g.<\/p>\n

Karyotype<\/strong>: Den kromosom sammens\u00e6tning man er f\u00f8dt med.<\/p>\n

Kemisk evolution<\/strong>: spontan, tilf\u00e6ldig kombination af de bestanddele, der dannede den f\u00f8rste levende organisme<\/p>\n

Klinal variation<\/strong> [engelsk: clinal variation]: variation af population langs en gradient som f.eks. en bjergskr\u00e5ning eller en temperaturgradient.<\/p>\n

Klon<\/strong>: En ikke seksuelt opformering af et stykke DNA eller et helt individ.<\/p>\n

Komparativ<\/strong>: Sammenlignende, og n\u00e6sten altid sammenligning af organismer fra forskellige arter, som i “Komparativ morfologi” – sammenligning af forskellige arters form; “komparativ embryologi”: sammenligning af forskellige arters fosterudvikling.<\/p>\n

Konkurrence<\/strong>: Inddeles i Interspecifik: Konkurrence mellem individer eller populationer af forskellig art, samt Intraspefifik: Konkurrence indenfor samme art.<\/p>\n

Konvergent evolution<\/strong>: ogs\u00e5 kaldet homoplasi: udvikling af ensartede strukturer for\u00e5rsaget af ensartet selektionstryk<\/p>\n

Kromosommutation<\/strong>: st\u00f8rre (tilf\u00e6ldig) \u00e6ndring af det genetiske materiale ved duplikation\/tab af dele af kromosomer. F.eks. deletion, translokation, resiprok translokation etc.<\/p>\n

K\u00f8nsdimorfisme<\/strong>: synlig k\u00f8nsforskel.<\/p>\n

Range of Optimum<\/strong>: Den klokkeformede kurve der er afgr\u00e6nses af “nedre tolerance gr\u00e6nse” og “\u00f8vre tolerance gr\u00e6nse” af en faktor f.eks. pH, vandindhold eller sollys.<\/p>\n

Reproduktivt overskud<\/strong>: En tanke der indf\u00f8res af Thomas Malthus (1766-1834) der udgiver sit ber\u00f8mte essay “Essay on the Principle of Population” i 1798. Denne engelske pr\u00e6st og national\u00f8konoms essay handler om at befolkningstilv\u00e6ksten altid vil v\u00e6re st\u00f8rre end tilv\u00e6ksten i afgr\u00f8der\/f\u00f8devarer. Dette vil medf\u00f8re n\u00f8d og elendighed, som giver krig, sult og epidemier, hvor kun de st\u00e6rkeste overlever. Charles Darwin l\u00e6ser dette essay i 1838 og overbevises her om af dyres afkom m\u00e5 k\u00e6mpe for overlevelse (the struggle for life) fordi der f\u00f8des flere unger end der er resurser til.<\/p>\n

r- selekterende<\/strong>: En betegnelse man anvender om orgamismer der som livsstrategi har: stor formeringsevne, kort livscyklus, minimal yngelpleje. Kort sagt er i stand til at formere sig med eksponentiel hastighed. Typisk de arter man finder i et pionersamfund.<\/p>\n

Kin-selektion<\/strong>: Kin = egen sl\u00e6gt. At man for\u00f8ger n\u00e6rtbesl\u00e6gtede individers formeringseven. N\u00e5r man er n\u00e6rt besl\u00e6gtet har man en grad af f\u00e6lles gener, dvs, ved at for\u00f8ge deres formeringseven s\u00e5 for\u00f8ger man de f\u00e6lles geners formering. Uselvisk adf\u00e6rd kaldes ogs\u00e5 altruistisk adf\u00e6rd.<\/p>\n

K-selekterende<\/strong>: En betegnelse man anvender om orgamismer der “investerer” meget i afkom og selv selv. Lang livscyklus, \u2026.. Typisk de arter man finder i et klimaxsamfund<\/p>\n

Liv<\/strong>: Der findes flere definitioner, men de fleste bygger p\u00e5 det princip at: “Liv er systemer der bruger energi for at opretholde indre orden”.<\/p>\n

Meiose<\/strong>: Reduktionsdeling – dannelsen af haploide (s.d.) k\u00f8nsceller fra diploide celler.<\/p>\n

Mitose<\/strong>: normal celledeling<\/p>\n

Monohybrid:<\/strong> krydsning, hvor for\u00e6ldreindividerne kun har forskellige alleler af et gen<\/p>\n

Morfologi<\/strong> : l\u00e6ren om organismers struktur (form, sammens\u00e6tning etc.)<\/p>\n

Mutation<\/strong>: En tilf\u00e6ldig \u00e6ndring i det genetiske materiale, f.eks. ved tilf\u00e6ldig udskiftning af et DNA-basepar med et andet. Inddeles bl.a. i punkt-, kromosom- og kromosomantalsmutation.<\/p>\n

Naturlig selektion<\/strong>: l\u00e6ren om, at organismer, der udnytter ressourcer bedst, f\u00e5r mest afkom og dermed h\u00f8jest fitness (s.d.).<\/p>\n

Niche<\/strong>: Et arts niche er defineret som “Et n-dimensionalt hypervolumen i \u00f8kosystemet”, i.e. en arts niche er dets s\u00e6rlige sted og rolle i dette “rum”. Man siger at det er en artens m\u00e5de at leve og overleve p\u00e5 mht.: levested, f\u00f8devalg etc. Det er vigtigt at bem\u00e6rke at niche og habitat ikke er det samme. En habitat er et fysisk sted, det er et omr\u00e5de man kan m\u00e5le op med m\u00e5leb\u00e5nd. Man kan opdele i fundemental niche og realiserede niche. Den fundementale niche er den niche arten kan udfylde. Den realiserede niche er den niche arten faktisk udfylder indenfor den fundementale niche..<\/p>\n

Neoteni<\/strong>: En form for tidsforskydning, hvor den kropslige udvikling forsinkes i forhold til k\u00f8nsmodnings-tidspunktet. Neoteni menes i \u00f8vrigt at v\u00e6re en v\u00e6sentlig mekanisme i menneskets udvikling, idet det voksne menneske p\u00e5 mange m\u00e5der har en p\u00e5faldende lighed med abeunger.(Aktuel Naturvidenskab 1\/1999))<\/p>\n

Ploidi<\/strong>: Antal kopier af kromosomer<\/p>\n

Polymorfisme<\/strong>: to eller flere forskellige typer individer i samme population.<\/p>\n

Polyploidi<\/strong>: Flere kopier af hvert kromosom<\/p>\n

Population<\/strong>: en gruppe organismer, der udveksler genetisk materiale ved at formere sig indbyrdes, s\u00e5 deres gener tilh\u00f8rer en pulje, genpuljen (s.d.). En population er den mindste enhed, som evolution kan virke p\u00e5.<\/p>\n

Postzygot forhindring<\/strong>: Forhindringer i, at hybrider mellem to arter udvikler sig til frugtbare, voksne individer.<\/p>\n

Protobiont<\/strong>: sm\u00e5 “dr\u00e5ber” af organiske makromolekyler, der samler sig spontant og kan udf\u00f8re visse livsprocesser<\/p>\n

Pr\u00e6zygot forhindring<\/strong>: Forhindringer i, at individer fra to arter kan lave befrugtede, hybride \u00e6g.<\/p>\n

Punktmutation<\/strong>: tilf\u00e6ldig \u00e6ndring af et enkelt DNA-basepar<\/p>\n

Recessiv<\/strong> eller vigende: et allel, der kun \u00e6ndrer f\u00e6notypen, n\u00e5r organismen er homozygot (s.d)<\/p>\n

Rekombination<\/strong>: udveksling af genetisk materiale under meiosen (s.d.)<\/p>\n

Relativ fitness<\/strong>: antal afkom af en genotype i forhold til antal afkom af genotypen med h\u00f8jest fitness<\/p>\n

Reproduktion<\/strong>: Formering<\/p>\n

Reproduktiv isolering<\/strong>:at individer fra to populationer ikke formerer sig indbyrdes, enten ved pr\u00e6- eller postzygote forhindringer (s.d.)<\/p>\n

Segregering<\/strong> eller adskillelse [segregation]: adskillelse af alleler ved dannelse af k\u00f8nsceller<\/p>\n

Seksuel selektion<\/strong>: et af k\u00f8nnene (oftest hunner) v\u00e6lger partner baseret p\u00e5 f\u00e6notypiske tr\u00e6k. F\u00f8rer ofte til udtalt k\u00f8nsdimorfisme (s.d.)<\/p>\n

Selektion<\/strong>: \u00a0udv\u00e6lgelse. Fx kunstig selektion som er for\u00e6dling af dyr og planter ved avl eller naturlig selektion er det samme som naturlig udv\u00e6lgelse (s.d.).<\/p>\n

Selektion tryk<\/strong>:<\/p>\n

Spaltende selektion<\/strong>: [diversifying selection] (kaldes ogs\u00e5 disruptiv selektion): Selektionstype, der favoriserer to ekstreme varianter af et gen<\/p>\n

Speciation<\/strong>: artsdannelse<\/p>\n

Springende evolution<\/strong> [punctuated equilibrium]: At \u00e6ndringen af en art er “hurtig” i begyndelsen af artsdannelsen, efterfulgt af lange perioders “stilstand” [stasis]. (Hurtig i geologisk forstand, dvs. m\u00e5ske perioder p\u00e5 50 000-100 000 \u00e5r)<\/p>\n

Stabil polymorfi<\/strong> (Se ogs\u00e5 Polymorfisme): En stabil situation med forskellige alleler i en population. Den alm. Havesnegl udviser f.eks. stor variation i farvetegning. Det er en fordel, fordi ex. droslen udvikler et s\u00f8ge billede udfra de f\u00f8rste snegle de spiser, s\u00e5 det er en fordel ikke at ligne de andre snegle.<\/p>\n

Stabiliserende selektion<\/strong>: selektion der fastholder det karakterisktiske tr\u00e6k ved en population<\/p>\n

Styret selektion<\/strong>: At seletionen er styret, f.eks. gennem avlsarbejde p\u00e5 husdyr (kan ogs\u00e5 kaldes kunstig selektion).<\/p>\n

Sympatrisk<\/strong>: Sympatrisk artsdannelse sker ved reproduktiv isolering mellem to dele af en population, f.eks. ved kromosomfordobling eller \u00e6ndringer i habitat og adf\u00e6rd.<\/p>\n

Tetraploid<\/strong>: organisme med fire s\u00e6t kromosomer<\/p>\n

Triploid<\/strong>: organisme med tre s\u00e6t kromosomer<\/p>\n

T\u00e6lling<\/strong>: Individer i en population kan t\u00e6lles p\u00e5 flere m\u00e5der. De mest anvendte er f\u00f8lgende:<\/p>\n

1. Direkte t\u00e6lling i.e. man t\u00e6ller alle individer i det p\u00e5g\u00e6ldende omr\u00e5de.<\/p>\n

2. Felt-t\u00e6lling i.e. omr\u00e5det opdeles i homogene felter, man t\u00e6ller alle individer i et antal felter, udregner gennemsnittet og ganger s\u00e5 op med de antal felter omr\u00e5det er inddelt i.<\/p>\n

3. Fangst-genfangst. En matematisk fremgangsm\u00e5de. Man fanger et antal individer, m\u00e6rker dem, s\u00e6tter dem ud igen, og pr\u00f8ver at fange dem igen. Fordelingen mellem m\u00e6rkede og ikke-m\u00e6rkede individer man nu fanger vil give noget information om det totale antal individer i omr\u00e5det.<\/p>\n

X-bundet allel<\/strong>: Allel, der sidder p\u00e5 X-kromosomet. Hvis allelet er recessivt, vil det oftest udtrykkes i mandlige individer.<\/p>\n

Zygote<\/b>: befrugtet \u00e6g<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Adaptation eller tilpasning: Den gradvise, arvelige \u00e6ndring af individer i en population, der for\u00f8ger deres udnyttelse af ressourcer (i forhold til andre individer i populationen) og f\u00f8rer til en for\u00f8gelse af darwinsk fitness (s.d.). Adaptation sker “mekanisk” ved naturlig selektion (s.d.). Adaptive radiation: egl. tilpasningsudstr\u00e5ling: artsdannelse, der sker ved, at en uspecialiseret arts efterkommere udvikler […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[22,4],"tags":[10,11,23],"class_list":["post-309","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-biologi","category-evolution","tag-biologi","tag-evolution","tag-genetik"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/309","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=309"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/309\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":310,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/309\/revisions\/310"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=309"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=309"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=309"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}