Hvorfor er nogle mennesker sorte? Det virker som et simpelt sp\u00f8rgsm\u00e5l, og hvis vi ikke kan give et svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, s\u00e5 vil det vel ryste vores selvopfattelse? Problemet er bare, at det ikke er et helt simpelt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Faktisk er der ikke nogen indlysende forklaring p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let. Manglen p\u00e5 et svar siger meget om styrker og svagheder, i hvad videnskab kan og ikke kan sige om fortiden.<\/p>\n
Jeres svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let vil sikkert indledningsvis v\u00e6re det svar man kan finde i en hver anatomibog: Nemlig sorte mennesker har sort hud, fordi de har et karakteristisk Malpighisk lag. Det er et lag i huden, der er opkaldt efter en italiensk anatom fra det syttende \u00e5rhundrede ved navn Malpighii. Laget indeholder mange celler kaldet melanocyter. Inden i dem er der et m\u00f8rk pigment kaldte melanin. Jo mere melanin jo sortere hud. Kort sagt; sorte mennesker er sort fordi deres hud indeholder mere melanin.<\/p>\n
Skal vi kradse lidt i overfladen af det svar?
\nSorte mennesker er sorte fordi deres huden indeholder mere melanin, og fordi deres hud indeholder mere melanin er de sorte. De er sorte fordi deres hud indeholder mere melanin\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026Det virker som om\u00a0 vi har med en s\u00e5kaldt “ringargumentation” at g\u00f8r.<\/p>\n
Malpighii’s forklaring er en forklaring p\u00e5 HVORDAN, men den forklaring besvarer ikke det sp\u00f8rgsm\u00e5l, som videnskaben har pligt til at stille nemlig HVORFOR?
\nDer er stor forskel p\u00e5 hvordan og hvorfor!<\/p>\n
Fordi sorte menneskers for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre ogs\u00e5 er sorte, s\u00e5 er det rimelig at antage, at svaret HVORFOR skal s\u00f8ges i fortiden. Her l\u00f8ber videnskaben ind i et problem, for s\u00e5 m\u00e5 man forlade sig p\u00e5 indirekte beviser.<\/p>\n
Der findes faktisk en forklaring p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let. Det er en forklaring der forlader sig p\u00e5 tro, og n\u00e5r det er en trossag l\u00f8ber vi ikke ind i problemet med at skulle bevise ting. Problemet er bare for os videnskabsfolk, at n\u00e5r det ikke handler om beviser er det ikke videnskab.
\nForklaringen g\u00e5r p\u00e5, at hver befolkningsgruppe er skabt ved guddommelig indgriben. I den j\u00f8disk-kristne version blev Adam og Eva skabt i Edens Have. Senere var der en syndflod, hvor kun en sl\u00e6gt overlevede nemlig Noas. Noas b\u00f8rn: Ham, Shem og Japheth gav hver ophav til en af menneskeracerne. Det var Hams b\u00f8rn, der havde sort hud og de befolkede Afrika.
\nRigtig mange mennesker mener, at det er en god forklaring og den fuldt ud besvarer det indledende sp\u00f8rgsm\u00e5l. Eventyret om Noa er ogs\u00e5 et godt eventyr, men det besvare stadig ikke HVORFOR.<\/p>\n
Andre skabelsesberetninger s\u00f8ger faktisk at give en forklaring p\u00e5, hvorfor menneskeracerne ser forskellige ud. En afrikansk version g\u00e5r p\u00e5, at Gud lavede m\u00e6nd af ler, og pustede liv i dem efter de var br\u00e6ndt f\u00e6rdig. Men at det kun var afrikaneren der blev br\u00e6ndt helt f\u00e6rdige, mens os lyser\u00f8de europ\u00e6rer er en noget halvf\u00e6rdig udgave.<\/p>\n
N\u00e6sten dagligt l\u00e6ser man om folk der tror fuldt og fast p\u00e5 biblen, og mener at den ikke kan fortolkes.
\nDe tror, at Jorden er ca. 4400 \u00e5r gammel. Der er faktisk eksempler p\u00e5 at de har “fundet” fodspor i forstenet klippe der viser, at menneske og dinosaurer levede side om side!
\nHvordan de f\u00e5r det regnestykke til at g\u00e5 op ville jeg gerne se. (De er faktisk s\u00e5 ombeviste i deres tro, at de mener, deres beretning skal indg\u00e5 i biologil\u00e6reb\u00f8ger.)<\/p>\n
Tro og dogmer er ikke videnskabens vej. Videnskabens hypoteser skal hele tiden testes mod ny viden, hvis hypotesen modsiges af den nye viden forkastes den.
\nDer er ingen (ok, m\u00e5ske er der \u00e9n et sted) biologer der tror, at mennesket er skabt af en guddommelig kraft. Alle er overbeviste om, at mennesket er et produkt af evolution, nemlig at vi er udviklet fra tidligere livsformer.\u00a0 Selv om evolutionstanken er baseret p\u00e5 viden og fakta er der dog stadig masse af plads til debat om hvordan og hvorfor. Debatten om hudfarve er ingen undtagelse.<\/p>\n
Moderne evolution\u00e6rbiologi begyndte med engl\u00e6nderen Charles Darwin. Hans ideer opst\u00e5r p\u00e5 baggrund af geologistudier. Darwin inds\u00e5, at selv en lille b\u00e6k kan sk\u00e6re en k\u00e6mpe kl\u00f8ft ud i massive bjergarter, det er bare et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid. S\u00e5 ved at kikke p\u00e5 landskabet kan man f\u00e5 informationer om hvad der skete for millioner af \u00e5r siden. Det samme inds\u00e5 Darwin g\u00f8r sig g\u00e6ldende for levende v\u00e6sener. Ved at studere levende v\u00e6sener kan man nemlig f\u00e5 information om hvad der er sket i fortiden dvs. information om evolution.<\/p>\n
I 1859 publicerer Darwin “Arternes oprindelse” hvor i han beskriver en mekanisme hvormed der kan ske en evolution af nye former for liv. Han kaldte det “Descent with modification”. Dvs, en nedstamning med modifikationer fra en stamform.<\/p>\n
Princippet i evolution ved naturlig selektion er i alt sig enkelthed baseret p\u00e5 to grundl\u00e6ggende mekanismer:<\/p>\n
1) En mekanisme der producere arvelig diversitet\/variation. Vi kalder det i dag mutationer. I hver generation opst\u00e5r der sm\u00e5 fejl i generne. Sker det i k\u00f8nscellerne er der en mulighed for at disse fejl gives videre.
\nNogen gange kan man se resultatet af en mutation i generne for hudfarve: en ud af adskillige tusinde er albino dvs. mangler pigment i huden. Man kan finde albinoer overalt i verden, ogs\u00e5 i Afrika. De nedstammer fra \u00e6gceller eller s\u00e6dceller, hvor genet for hudfarve er beskadiget.<\/p>\n
2) Det andet princip i evolution er et filter. Lidt forsimplet virker filteret p\u00e5 denne m\u00e5de: Hvis mutationerne er til gavn for organismen i forhold til de krav organismes milj\u00f8 stiller, s\u00e5 har organismen sandsynligvis en st\u00f8rre overlevelses- og reproduktionschance, end hvis mutationerne p\u00e5virker organismen negativ.<\/p>\n
De fleste mutationer er sikkert skadelige f.eks. albinoisme. Mennesker der b\u00e6rer muterede gener har en mindre sandsynlighed for at overleve og dermed for at f\u00e5 b\u00f8rn.
\nEn gang i mellem kommer der en mutation der g\u00f8r organismen i stand til at overleve bedre, m\u00e5ske bliver en gavnlig egenskab forst\u00e6rket, eller m\u00e5ske har det omgivende milj\u00f8 \u00e6ndret sig. Den der arver den mutationer har en st\u00f8rre sandsynlighed for at overleve og f\u00e5 afkom, og derved f\u00f8res den gavnlige mutation videre.<\/p>\n
Filteret virker alts\u00e5 ved, at gener der giver en nedsat overlevelse har en mindre sandsynlighed for at blive givet videre til n\u00e6ste generation. Det kaldes et selektionstryk . Mens det forholder sig omvendt for gener der giver b\u00e6reren en \u00f8get overlevelse. Her er der en \u00f8get sandsynlighed for at overleve og give genet videre. Det medf\u00f8rer p\u00e5 sigt at genet med den gavnlige mutation blive det mest almindelige.<\/p>\n
Lidt mere grundl\u00e6ggende genetik. Et gen er et stykke DNA der koder for et bestemt protein, som giver en bestemt egenskab. Vi har to kopi er af hvert gen, en fra mor og en fra far. Man kalder de to kopier af genet for samme egenskab alleler.\u00a0 Selv om et individ kun har to alleler kan der i en population flere forskellige versioner af genet for den p\u00e5g\u00e6ldende egenskab. N\u00e5r der findes flere forskellige alleler, s\u00e5 kaldes det ogs\u00e5 multiple alleler. Populationsgenetik er l\u00e6ren om hvordan forskellige alleler fordeler sig i en population.<\/p>\n
Naturlig udv\u00e6lgelse eller selektion er baggrunden for populationernes evolution. Groft sagt er evolution i denne optik en serie gavnlig fejltagelse.<\/p>\n
Darwins mekanisme vil p\u00e5 sigt skabe nye arter. P\u00e5 en geologisk tidsskala vil der opst\u00e5 en stor diversitet i livsformer. Hvilken man blot skal kikke ud af vinduet for at iagttage.<\/p>\n
Hvad siger Darwins mekanisme om hudfarve? Som med mange andre ting i biologien f\u00e5r vi en r\u00e6kke meget sp\u00e6ndende fingerpeg i stedet for en fuldst\u00e6ndig forklaring.<\/p>\n
Der er en r\u00e6kke beviser for hvordan evolution finder sted. De bedste er fossiler, forstenede rester af forhistoriske livsformer. De indeholder informationer om mange ting bl.a. deres aldre. Idet knoglerne eller de sten de er forstenet til har \u00e6ndret kemiske sammens\u00e6tning med tiden, og n\u00e5r vi kender raten eller hastigheden hvor med de \u00e6ndre sig, kan vi udtale os om deres alder.
\nN\u00e5r man kender levetidspunktet kan man ved at sammenhold det med fysiske forandringer i de forstenede skeletter konstruere en sl\u00e6gtshistorie.<\/p>\n
De fund der er af menneskelige fossiler er mangelfulde (faktisk ved man mere om heste!) P\u00e5 trods af nogle stor huller, er det helt sikker at v\u00e6sener der s\u00e5 ud som os opst\u00e5r for ca. 150 000 \u00e5r siden.
\nLang tid f\u00f8r det var der forhistoriske mennesker, som lignede mennesker, men der aldrig vil kunne accepteres tilh\u00f8rende vores art, hvis de levede i dag. Ingen har fundet en ubrudt k\u00e6de af fossiler der viser en forbindelse mellem dem og os. Beviserne for en forbindelse er dog overv\u00e6ldende.
\n(I den store m\u00e6ngde af viden man har, er der intet der g\u00f8r, at man m\u00e5 forkaste hypotesen om sl\u00e6gtskab.)
\nNu er der ikke noget forstenet menneskelig hud, s\u00e5 fundene siger ikke noget direkte om hudfarve. Fundene viser, at disse mennesker opst\u00e5r i Afrika, og vi ved afrikanere er sorte. S\u00e5 det er rimelig at antage at sort hud opstod f\u00f8r hvid hud. Nordeuropa begyndte f\u00f8rst at blive befolket for 100 000 \u00e5r siden, s\u00e5 evolutionen af hvid hud er alts\u00e5 g\u00e5et hurtigt.<\/p>\n
Hvordan kan vi unders\u00f8ge hvad der er sket? Darwin foresl\u00e5r jo faktisk en m\u00e5de hermed man kan udlede hvad der er sket i fortiden, nemlig ved at kikke p\u00e5 nutidige skabninger.
\nEksempelvis: Hvis to arter har en ens anatomi, s\u00e5 er de sikkert udsplittet af en f\u00e6lles stamfader. For en tredje art der har en mere forskelligartet anatomi ligger udspaltningen l\u00e6ngere tilbage i tiden.<\/p>\n
Den her fremgangsm\u00e5de g\u00e6lder ikke kun for knogler, den g\u00e6lder faktisk ogs\u00e5 for DNA. DNA \u00e6ndre sig med en bestemt rate eller hastighed dvs. at der for hver generation \u00e6ndres en lille, men forudsigelig del af DNA. Det kalder vi en mutationshyppighed.
\nVed at se p\u00e5 hvor forskellig to artes DNA er, s\u00e5 kan vi sige noget om, hvor t\u00e6t de to arter er i familie. Hvis der findes daterede fossil fund der underbygger sl\u00e6gtskabet, kan man ogs\u00e5 ved at se p\u00e5 hvorn\u00e5r udsplitningen fandt sted ogs\u00e5 sige i hvilken hastighed DNA muterer. P\u00e5 den m\u00e5de kan man bruge DNA som et molekyl\u00e6r ur, der tager tid p\u00e5 hastigheden hvor med evolutionen finder sted.<\/p>\n
Chimpanser og gorillaer ligner os. Hvem har ikke st\u00e5et ved abeburet i en zoo og t\u00e6nkt: hold op, de ligner mennesker?
\nDet er bare ved at kikke p\u00e5 dem. Hvis man unders\u00f8ger deres DNA viser det sig ogs\u00e5, at det er mere end 98 % identisk med menneskelig DNA. Vi er faktisk i meget t\u00e6t familie. DNA uret viser, at vi har en f\u00e6lles stamfader ca. 6 000 000 \u00e5r tilbage.<\/p>\n
Hvad siger det om hudfarve? Ja, b\u00e5de chimpanser og gorillaer har sort hud, s\u00e5 det tyder ogs\u00e5 p\u00e5 at hvid hud f\u00f8rst er kommet til senere.
\nMen det besvare ikke sp\u00f8rgsm\u00e5let om HVORFOR, at hvid hud er udviklet.<\/p>\n
Lad os resumere: Mennesket er opst\u00e5et i Afrika, med sort hud. Afrika er et tropisk klima, vi er alts\u00e5 oprindelig et tropisk dyr. M\u00e5ske har vores hudfarve noget at g\u00f8re med klimaet?
\nVi ved jo, vi kan p\u00e5virke vores hudfarve ved at uds\u00e6tte den for UV-lys. Men generne for hudfarve \u00e6ndrer sig ikke, for n\u00e5r vi slutter eksponeringen vil der ske en tilbagevenden til startfarven.<\/p>\n
For at teste vores hypotese med klima, m\u00e5 vi ligesom Darwin kikke p\u00e5 nulevende livsformer. Hvorfor skulle sort hud blive favoriseret i et varmt og solrigt klima og hvid hud favoriseret i en koldt skygget sted?
\nDet findes mange hypoteser, nogle er ret overbevisende, men f\u00e6lles for dem, er at de er sv\u00e6re at teste.<\/p>\n
Det mest indlysende grund: “at sort hud beskytter mod varme” er forkert, det ved vi alle. Enhver der har siddet p\u00e5 en sort smedejerns b\u00e6nk i varm sommerdag i shorts vil kunne huske at sorte objekter hurtigere bliver varmere i sollys end hvide objekter. Det er fordi sorte objekter absorbere mere energi fra sollyset. Man kan ogs\u00e5 sige at hvide objekter reflektere en st\u00f8rre del af energien i sollys.
\nSolen styre livet for mange livsformer. P\u00e5 den afrikanske savanne er det ikke anderledes, n\u00e5r solen st\u00e5r h\u00f8jest og indstr\u00e5lingen af energi er p\u00e5 sit h\u00f8jeste fors\u00f8ger de fleste dyr at holde sig i skyggen. Det faktisk s\u00e5dan at populationer der lever p\u00e5 varme stede generelt er de lyseste – og ikke de m\u00f8rkeste.
\nMenneske har ogs\u00e5 problemer med at tolerere varmen fra intensivt sollys, faktisk viser unders\u00f8gelser at sorte mennesker tolerere det d\u00e5rligere end hvide mennesker. S\u00e5 sort hud beskytter ikke mod varme, det g\u00f8r problemet v\u00e6rre.<\/p>\n
Lad os dreje argumentet. M\u00e5ske er det en fordel med sort hud p\u00e5 grund af den kolde afrikanske morgenstund, hvor man skal varmes op efter en kold nat? I middagsheden kan man altid finde lidt skygge og gemme sig i\u2026.Hvem ved ?<\/p>\n
Vi ved, at solens str\u00e5ler er en kraftfuld ting, faktisk er solstr\u00e5ler i stand til at beskadige hud. Melanin hj\u00e6lper med til at beskytte huden. Den farve der opst\u00e5r i huden efter eksponering til sollys er et fors\u00f8g p\u00e5 at opn\u00e5 en vis form for beskyttelse. Huden pr\u00f8ver at beskytte sig ved at opbygge en lag af melaninpigment.
\nDet er almindelig kendt at lys hud og intensiv sol lys er en meget usund kombination. Hudkr\u00e6ft statistikkerne taler deres tydelige sprog.<\/p>\n
Aha, det er alts\u00e5 grunden til at sort hud er almindelig p\u00e5 solrige steder\u2026\u2026.<\/p>\n
Lad os unders\u00f8ge hypotesen med populationsgenetiske briller p\u00e5:\u00a0 Malignant melanoma er en farlig kr\u00e6ftform med en meget h\u00f8j d\u00f8delighed. Rent populationsgenetisk er den dog uden den store betydning, fordi skaderne efter sollys er kumulativ og f\u00f8rst slog ihjel efter 30 \u00e5rs alderen, hvor generne for hudfarve er givet videre til b\u00f8rnene.
\nFor at Darwins filter “naturlig udv\u00e6lgelse” skal virke er det n\u00f8dvendig at individer med gener der giver “d\u00e5rlige egenskaber” d\u00f8r unge f\u00f8r de kan give generne videre til n\u00e6ste generation. G\u00f8r de ikke det er der jo ingen filter!<\/p>\n
Rent populationsgenetisk mht. beskyttelseseffekten mod hudkr\u00e6ft er det alts\u00e5 egal om man er sort eller hvid. (For det enkelte individ har det naturligvis stor betydning)<\/p>\n
Huden er ogs\u00e5 et k\u00e6mpe organ med mange meget sp\u00e6ndende funktioner, en af den er syntesen af D-vitamin. Uden D-vitamin bliver b\u00f8rns knogler bl\u00f8de, man kalder ogs\u00e5 tilstanden Engelsk syge .
\nEngelsk syge medf\u00f8re ogs\u00e5 en lille f\u00f8dselskanal i b\u00e6kkenet, hvilket vil sige at f\u00f8dslen er besv\u00e6rlig og farlig. Der er alts\u00e5 et kraftig selektionstryk mod D-vitamin mangel.
\nVi f\u00e5r de fleste af vores vitaminer fra kosten, men D-vitamin er us\u00e6dvanlig p\u00e5 dette punkt, det bliver nemlig dannet inden i huden, n\u00e5r den bliver udsat for sollys. For at kunne danne D-vitamin m\u00e5 sollyset ind i huden, og det er grunden til at sorte menneske laver mindre D-vitamin, n\u00e5r de bliver udsat for sollys end hvide mennesker.
\nD-vitamin er yderst vigtigt for b\u00f8rn, der er ogs\u00e5 s\u00e5dan at b\u00f8rn (b\u00e5de sort og hvide) er lysere end voksne.<\/p>\n
En hypotese er at genet for lys hud har v\u00e6ret en stor fordel for de populationer der har bosat i de koldere og mindre solrige europ\u00e6iske egne. Simpelthen fordi D-vitamin er et livsvigtigt vitamin.<\/p>\n
Det er en plausibel forklaring p\u00e5 hvorfor mennesker i “solfattige” egne er hvide, men forklarer det hvorfor mennesker i solrige egne er sort?
\nFor meget D-vitamin er livsfarligt, s\u00e5 er sorte menneske sorte for at beskytte dem mod D-vitamin forgiftning?\u00a0 Nej, heller ikke, om man tog en person med m\u00e6lkehvid hud og udsatte vedkommende for den intensive afrikanske sol, ville huden aldrig producere nok D-vitamin til at give en bare lidt skadelig virkning.<\/p>\n
Rent intuitiv tror vi stadig p\u00e5 den beskyttende virkning af sort hud, ikke sandt ?<\/p>\n
Med god grund, for man kan forstille sig at pigmentlaget beskytter mod solens nedbrydning af andre essentielle vitaminer eller stoffer.
\nVi har ca. 5 l blod, hjertet har en slagvolumen p\u00e5 m\u00e5ske gennemsnit 100 ml, det sl\u00e5r ca. 60 gang i minuttet. Hjertet pumper i eksemplet her 6 l blod rundt pr minut.\u00a0 Hvor ryger det s\u00e5 hen? En stor del g\u00e5r faktisk til huden, og ud i de fine hudkapill\u00e6rer hvor det uds\u00e6ttes for sollys.
\nSollyset \u00f8del\u00e6gger faktisk vitaminer i blodet, s\u00e5 meget at en meget ivrig solbader kan bade sig selv ind i vitaminmangel. Endnu v\u00e6rre s\u00e5 skader sollyset ogs\u00e5 antistoffer i blodet, hvilken neds\u00e6tter evnen til at bek\u00e6mpe infektioner.
\nI Afrika hvor artsdiversiteten er stor, er der ogs\u00e5 en stor diversitet p\u00e5 sygdomme. Man m\u00e5 ogs\u00e5 forstille sig, at der til tider har v\u00e6ret manglen p\u00e5 n\u00e6ringsrigekost dvs. ogs\u00e5 mangel p\u00e5 vitaminer.
\nSammenholder man de to ting er sort hud en sort fordel, idet det beskytter ens blod mod solens str\u00e5ler, og der dermed til at give en bedre muligheder for at overleve sygdomme og perioder med mangelfuld kost. Den direkte sammenh\u00e6ng er ikke bevist, men det er en mulig forklaring.<\/p>\n
Der er mange andre forklaringer p\u00e5 hvorfor mennesker i varmt klima er sorte og i k\u00f8ligere klima hvide.<\/p>\n
\u2022\u00a0\u00a0\u00a0 Den camouflage effekt, man kan forstille sig det giver, n\u00e5r man opholder sig i skyggen under et tr\u00e6 for at undslippe varmen.<\/p>\n
\u2022\u00a0\u00a0\u00a0 Seksuelle pr\u00e6ferencer (seksuel selektion) er ogs\u00e5 en mulighed. Rent populationsgenetisk skal der matematisk kun en lille forskel i pr\u00e6ference til for at billedet p\u00e5 sigt bliver sort eller hvidt.<\/p>\n
\u2022\u00a0\u00a0\u00a0 Et “uheld” m\u00e5ske (genetisk drift), vi ved fra unders\u00f8gelser af mitochondrial DNA, at den europ\u00e6iske population stammer fra en ganske lille stamme der udvandrede fra Afrika for kun lidt over 100 000 \u00e5r siden. P\u00e5 grundlag at variationen i europ\u00e6ernes mitochondrial DNA kan man sige at stammen bestod af mindre end 20 kvinder. Kunne nogle af disse moderne Eva’er b\u00e6re genet for lysere hud? S\u00e5 en del af forskellen mellem lys og m\u00f8rk hud beror p\u00e5 en tilf\u00e6ldighed”<\/p>\n
Er du forvirret?\u00a0 Alt det her viser hvor sv\u00e6rt det er for videnskaben at rekonstruere fortiden. Videnskab handler egentlig om at teste og m\u00e5ske herved forkaste hypoteser.
\nDer er ingen mangel p\u00e5 teorier, om hvorfor vi har forskellig hudfarve. M\u00e5ske er ingen af dem rigtige, m\u00e5ske er en rigtig, m\u00e5ske er det en kombination af to eller flere. Uanset hvad der gav ophav til de forskellige farver skete det for lang tid siden, s\u00e5 lang tid siden at vi ikke er i stand til at teste det direkte.<\/p>\n
Den videnskabelige teori om at mennesket udviklede sig fra en tidligere stamfar, og vi herigennem har et sl\u00e6gtskab med de store aber er s\u00e5 velunderbygget videnskabelig teori, at det er umuligt at ignorer den.\u00a0 Hvis du vil vide, hvad der kunne f\u00e5 J.B.S Haldane til at forkaste evolution som en videnskabelig teori, s\u00e5 se menupunktet Fond of beetles.<\/a><\/p>\n Vi har f\u00e5 fakta og mange meninger om aspekterne i vores egen evolution. M\u00e5ske kan videnskaben en dag besvare HVORFOR nogle mennesker er hvide og andre sorte.<\/p>\n (og nej svaret p\u00e5 “hvorfor” er ikke: Nogle mennesker er sorte, fordi vores f\u00e6lles stamfar var sort – fordi hvorfor var vores f\u00e6lles stamfar sort)<\/p>\n Oversat og omarbejdet efter Steve Jones\u00a0 “Why some People are Black?” fra den glimrende bog: How Things Are : A Science Tool-Kit for the Mind.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvorfor er nogle mennesker sorte? Det virker som et simpelt sp\u00f8rgsm\u00e5l, og hvis vi ikke kan give et svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, s\u00e5 vil det vel ryste vores selvopfattelse? Problemet er bare, at det ikke er et helt simpelt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Faktisk er der ikke nogen indlysende forklaring p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let. Manglen p\u00e5 et svar siger meget om […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[22,4],"tags":[10,11,23],"class_list":["post-251","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-biologi","category-evolution","tag-biologi","tag-evolution","tag-genetik"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/251","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=251"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/251\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":271,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/251\/revisions\/271"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=251"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=251"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=251"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}