Den psykoanalytiske teori siger at intet i psyken sker ved et tilf\u00e6lde, alt adf\u00e6rd, mental s\u00e5vel som fysisk, sker p\u00e5 grund af \u00e5rsager der skal s\u00f8ges i fortiden. Den tidlige barndom har alts\u00e5 afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 vores personligheds udvikling.<\/p>\n
Tilsyneladende tilf\u00e6ldige tanker, manglende evne til at huske et ord eller en ide, sige eller skrive et forkert ord, selvp\u00e5f\u00f8rte skader, dr\u00f8mme og neurologiske symptomer mm. har alle en bagvedliggende \u00e5rsag \u2013 en \u00e5rsag der s\u00e6dvanligvis er ubevidst, faktisk er det meste af vores psyke ubevidst. Det er det Freud kalder psykisk determinisme. Det er dog ikke deterministisk p\u00e5 den m\u00e5de at en bestemt barndom vil medf\u00f8rer en bestemt personlighed. Blot at personligheden kan forklares ud fra personens barndom.<\/p>\n
Mennesket er p\u00e5 den m\u00e5de ufrit, fordi det kun har adgang til en lille bevidst del af sig selv, resten er ubevidste. T\u00e6nk p\u00e5 et isbjerg hvor 9\/10 er under overfladen. Konklusion er derfor at mennesket som udgangspunkt ganske enkelt \u201dikke herre i eget hus\u201d.<\/p>\n
Drifter<\/strong><\/p>\n Freud havde den anskuelse at mennesket er motiveret af kraftfulde drifter. Drifter kan v\u00e6re lidt sv\u00e6re at forst\u00e5, men det er grundl\u00e6ggende en psykisk sp\u00e6nding der skyldes kropslig energi. N\u00e5r vi f\u00e5r udl\u00f8st den sp\u00e6nding eller energi der ligger i en drift, s\u00e5 f\u00f8ler vi nydelse. I den forbindelse er det vigtig, at fastsl\u00e5, at Lystprincippet anses som vigtig for menneskelig aktivitet. Det mest basale motiv for mennesket er ganske enkelt at opn\u00e5 nydelse og undg\u00e5 smerte og ubehag. I Freuds endelige version af hans teori arbejdede han med to store drifter: Seksualdriften og d\u00f8dsdriften (\u00f8del\u00e6ggelse\/destruktion).<\/p>\n Sex og Destruktion<\/strong><\/p>\n Seksualdriften (Eros) har en meget bred betydning. Det handler om hele r\u00e6kken af erotiske lystbetonede oplevelser. Udover genitalierne har kroppen en r\u00e6kke andre omr\u00e5der der kan give seksuel nydelse (erogene zoner).\u00a0 Freud siger faktisk: \u201din fact, the whole body is an erotogenic zone\u201d. For at pr\u00e6cisere det faktum at seksualitet handler om mere end samleje og forplantning anvender Freud synonymet Eros for denne drift.<\/p>\n Lad os tage et eksempel som mad og drikke. Det involverer f.eks. seksualdriften fordi munden er en erogen zone. Mad og drikke er ogs\u00e5 n\u00f8dvendige for vores selvopretholdelse som vi iv\u00e6rks\u00e6tter ud af selv-k\u00e6rlige (narcissistiske) grunde samt for at kunne opfylde \u00f8nsket om mere erotisk lyst opfyldelse.<\/p>\n Den destruktive drift eller d\u00f8dsdriften er en af Freuds mere radikale f\u00f8lgeslutninger. Han tilf\u00f8jer den f\u00f8rst sent i hans karrierer \u2013 i 1920\u2019erne. Den skal forst\u00e5s som at livet selv sigter mod at n\u00e5 tilbage til den tidligere ikke-eksisterende tilstand. Den er p\u00e5 den m\u00e5de modsat seksualdriften.<\/p>\n Freud mener at f.eks. b\u00f8rns hang til gentagelser kan tolkes som bevis for d\u00f8ddriften. Gentagelser ses ogs\u00e5 ved visse psykiske sygdomme. Argumentet skal forst\u00e5s p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de – det at komme tilbage til vores originale ikke-eksisterende stadie ville v\u00e6re den ultimative gentagelse.<\/p>\n En vidt udbredt forst\u00e5else af disse to drifter er at de er sammenh\u00e6ngende. T\u00e6nk over hvor ofte vi taler om et had-k\u00e6rlighed forhold – At vi er ambivalente. At \u00e6de noget er b\u00e5de aggressiv og erotisk (munden er jo en erogen zone). Samleje er b\u00e5de aggressiv (indtr\u00e6ngning) og erotisk.<\/p>\n Menneskets natur<\/strong><\/p>\n B\u00e5de seksual- og d\u00f8dsdriften er til stede ved f\u00f8dselen. Freud var faktisk ret pessimistisk mht. den menneskelige natur. Han ans\u00e5 os nemlig for grundl\u00e6ggende uciviliseret og drevet af forbudte lyster som incest, kannibaisme og drab. Nu er den slags ikke velset i vores samfund, s\u00e5 en konflikt mellem samfund og individ er uundg\u00e5elig. En psykisk konflikt for individet er derfor ogs\u00e5 uundg\u00e5ligt, for vi m\u00e5 l\u00e6re at kanaliserer s\u00e5danne forbudte impulser ind i socialt acceptable aktiviteter der kan fungerer som et kompromis (Vi m\u00e5 sublimere dem). Selv om vi fors\u00f8ger at f\u00e5 disse aktiviteter og kompromiser til at ligge s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 det oprindelige m\u00e5l som samfundet tillader \u2013 s\u00e5 er de ikke tilfredsstillende i samme grad. Vi m\u00e5 derfor leve med en vis grad af ubehagelig psykisk sp\u00e6nding. Hvilket er prisen for at leve i et civiliseret samfund \u2013 Kulturens byrde.<\/p>\n P\u00e5 samme m\u00e5de som synlig fysisk bev\u00e6gelse kr\u00e6ver energi, s\u00e5 er mental aktivitet ogs\u00e5 en dynamisk proces der involverer et konstant forbrug af psykisk energi. Psykisk energi er ikke observerbart eller fysisk forankret, det skal ikke forst\u00e5s som energi i bogstavelig forstand, men som en hypotetisk konstruktion \u2013 m\u00e5ske rettere en metafor? Selv om Freud selv mente man p\u00e5 et tidspunkt ville finde den bagvedliggende neurologiske kilde, s\u00e5 har vi ikke gjort det.<\/p>\n Hvert individ har en fast m\u00e6ngde psykisk energi, men m\u00e6ngden kan varierer fra individ til individ. Hvis en stor del af energien er bundet til \u00e9n del af personlighed eller til en patologisk form for adf\u00e6rd, s\u00e5 vil der v\u00e6re en mindre del til r\u00e5dighed for andre del af personlighed eller til investering i \u201dsunde og fornuftige\u201d aktiviteter.<\/p>\n Den psykiske energi der er associeret med seksualdriften kaldes libido. Der er ikke et tilsvarende navn for den aggressive drift. Fordi n\u00e6sten al adf\u00e6rd rummer en blanding af seksualitet og aggression, s\u00e5 kan libido typisk referere til begge former for psykisk energi.<\/p>\n Libido er mental, den flyder aldrig ud af sindet, ud til omgivelser. Den binder sig til mentale repr\u00e6sentationer af objekter. Objekter der kan give tilfredsstillelse af drifter.<\/p>\n Et lille barn vil hurtigt l\u00e6re at dets mor er en vigtig person for tilfredsstillelse i forbindelse med f\u00f8de, oral stimulering og fysisk kontakt. Derfor vil det udvikle et st\u00e6rkt beg\u00e6r efter hende og tilknytte en stor m\u00e6ngde libido til hende i tanker, billeder og fantasier.<\/p>\n Libido forskydes ofte til et erstatningsobjekt fordi det oprindelige objekt ikke er tilg\u00e6ngeligt af den ene eller anden grund fx fysiske eller moralske grunde.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den psykoanalytiske teori siger at intet i psyken sker ved et tilf\u00e6lde, alt adf\u00e6rd, mental s\u00e5vel som fysisk, sker p\u00e5 grund af \u00e5rsager der skal s\u00f8ges i fortiden. Den tidlige barndom har alts\u00e5 afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 vores personligheds udvikling. Tilsyneladende tilf\u00e6ldige tanker, manglende evne til at huske et ord eller en ide, sige eller skrive […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[28,19],"class_list":["post-141","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-psykologi","tag-psykoanalytisk","tag-psykologi"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/141","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=141"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/141\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":255,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/141\/revisions\/255"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=141"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=141"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=141"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDet er noget der kan iagttages og fornemmes, at \u00f8nsker og tanker mm. virker med forskellig intensitet – der er forskel p\u00e5 hvor meget “det tr\u00e6nger sig p\u00e5”. Denne tr\u00e6ngen sig p\u00e5 er forbundet med psykisk energi. Hvor kommer den energi s\u00e5 fra? Freud ville sige energien kommer fra biologiske processer i kroppen – At fysiologisk energi omdannes til psykisk energi – Seksuelle \u00f8nsker eller aggressive tanker.
\nDenne kropslige energi der er forbundet med og kommer til udtryk i det psykiske er det vi forst\u00e5r ved drifter.<\/p>\n
\nEn anden vigtig pointe er at drifter kan komme til udtryk p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der \u2013 det kalder vi, meget sigende, kalder driftssk\u00e6bner.<\/p>\n