Resum\u00e9<\/p>\n
Artiklen starter med en hurtig opridsning af begrebet Theory of mind og tre af teorierne bag dette. Herefter pr\u00e6senteres en type af neuroner, kaldet spejlneuroner og deres betydning for imitation, empati og forst\u00e5else af intention.<\/p>\n
Mennesker kan afl\u00e6se andre menneskers intentioner. Man kan mene, at det er en banal observation, men evnen er grundl\u00e6ggende for, at vi kan omg\u00e5s andre mennesker i vores hverdag forholdsvis uproblematisk.
\nEvnen til at s\u00e6tte sig ind i, hvad andre mennesker t\u00e6nker og antager kaldes \u201ctheory of mind\u201d. Vi g\u00f8r det alle sammen, og vi g\u00f8r det uden at t\u00e6nke n\u00e6rmere over det, men hvordan g\u00f8r vi det egentligt?
\nDer findes forskellige teorier om hvordan theory of mind (ToM) udvikles fra barnsben af. Udviklings psykologiske data tyder p\u00e5, at denne evne h\u00f8rer ind under et s\u00e6rligt dom\u00e6ne i kognitionen, s\u00e5 lad os se n\u00e6rmere p\u00e5 tre af de dom\u00e6nespecifikke teorier.<\/p>\n
Teori-teori perspektivet
\nGrundtanken er i Teori-teorien at b\u00f8rn ikke ulig en forsker danner teorier om objekter og situationer. Teorien muligg\u00f8r at b\u00f8rnene kan forudsigelse, fortolke og forklare (eller i det mindste at fors\u00f8ge at forudsige og forklare). Erfaringer er en betydningsfuld del af teori-teorien, fordi det giver barnet feedback p\u00e5 dets teori. Lidt p\u00e5 samme m\u00e5de som erfaringer giver forskere feedback om deres teorier. For b\u00f8rnene er s\u00e6rlig feedback om anormaliteter sikkert interessante, for det vil give anledning til en modificering eller fuldst\u00e6ndig omstrukturering af teorien, s\u00e5ledes at teorien kommer til i overensstemmelse med fakta.
\nUdviklingen p\u00e5 baggrund af erfaring er dog ikke line\u00e6r, for man m\u00e5 formode, at b\u00f8rn, ikke ulig en forsker, holder fast i deres teori, selv n\u00e5r der begynder at komme modsigelser. S\u00e5ledes t\u00e5ler teorien en vis modsigelse, men m\u00e5 forkastes, hvis der kommer flere modsigelser, og efterf\u00f8lgende m\u00e5 en alternativ teori dannes.<\/p>\n
Det modul\u00e6re perspektiv
\nHer er grundideen, at ToM evnen ligger i en s\u00e6rlig mekanisme i hjernen. Unders\u00f8gelser fra forskellige kulturer viser, at b\u00f8rn opn\u00e5r denne evne i cirka samme alder og efter at have opn\u00e5et samme udviklingstrin. Dette giver anledning til at henf\u00f8rer ToM evnen til et medf\u00f8dt modul.
\nModulet (evt. flere) er dedikeret og specifikt, det er hurtigt og automatisk. Dets funktion lader til at v\u00e6re uafh\u00e6ngig af individets generelle intellektuelle kapacitet, men kan h\u00e6mmes specifikt ved tilstedev\u00e6relse af nogle mentale dysfunktioner, men kan ogs\u00e5 fungere i tilstedev\u00e6relsen af andre mentale dysfunktioner.
\nI teorien om et specifikt medf\u00f8dt modul ligger f\u00f8lgende antagelser. For det f\u00f8rste er det specifik, s\u00e5ledes at essensen i ToM evnen er bestemt af specialiserede mekanismer. Det medf\u00f8rer netop muligheden for specifik h\u00e6mning. For det andet er modulet medf\u00f8dt, det er p\u00e5 den m\u00e5de en del af vores genetiske arv. Det aktiveres af milj\u00f8faktorer s\u00e5ledes at erfaringer kan v\u00e6re n\u00f8dvendige for at udl\u00f8se funktionen af disse mekanismer, men ikke bestemmende for deres specifikke funktion.
\nDer er forskellige udgaver af, hvorledes modulerne er sammensat og arbejder sammen, men teorien fanger, ganske interessant, oprindelsen af theory of mind egenskaberne.<\/p>\n
Simuleringsperspektivet
\nKongstanken i simuleringsteorien er, at vores evne til forst\u00e5else af andre mennesker beror p\u00e5 vores evne til at \u201dk\u00f8re kognitive simuleringer\u201d. Udgangspunktet er, at det er muligt at afl\u00e6se andre folks intentioner og forudsige handlinger ved at bruge vores eget sind som model p\u00e5 deres. Det sker jf. teorien ved af k\u00f8re en beslutningsproces \u201doff-line\u201d, for at forestille sig hvordan ens egen hjerne vil resonere, hvis vi selv var i den forstilte kontekst.
\nDet der udvikler sig over tid, er i denne teori evnen til at k\u00f8re mere og mere komplekse simuleringer.<\/p>\n
Simulationsteorien har v\u00e6ret en \u201dkold\u201d teori i en \u00e5rr\u00e6kke, men den har f\u00e5et en ren\u00e6ssance med opdagelse af s\u00e5kaldte spejlneuroner, idet spejlneuroner m\u00e5ske kan bruges til at forklare simulationsteorien. Spejlneuroner opfattes som en del af mekanismen, der muligg\u00f8r, at vi kan efterligner andre for bedre at kunne forst\u00e5 dem.<\/p>\n
Spejlneuroner, imitation og simulation
\nJf. den italienske forsker Marco Iacoboni, der er en af hovedpersonerne bag opdagelsen af spejlneuroner sammen med Giacomo Rizzolatti, Leonardo Fogassi og Vittorio Gallese, s\u00e5 er imitation vigtig for l\u00e6ringsprocesser i vores udvikling. Det er vigtigt, fordi det giver mulighed for at tilegne sig f\u00e6rdigheder, uden at skulle gennem en tidkr\u00e6vende og besv\u00e6rlig trial-and-error l\u00e6ring.
\nImitation er ogs\u00e5 vigtig i udviklingen af grundl\u00e6ggende socialf\u00e6rdigheder som at forst\u00e5 ansigtsudtryk, og andre kropslige udtryk og gestikulation.<\/p>\n
<\/p>\n
I forbindelse med imitation er en type neuroner, der kaldes for spejlneuroner s\u00e6rlig interessante
\nSpejlneuroner tilh\u00f8rer en s\u00e6rlig klasse af neuroner, s\u00e5kaldte visuomotor neuroner. De blev oprindelig fundet i pr\u00e6motor kortexen i hjernenomr\u00e5det F5 hos makakaber. Efter sigende blev de opdaget ved et tilf\u00e6lde, fordi en af fors\u00f8gslederne rakte ud efter en banan i en frugtsk\u00e5l, mens man var i gang med at unders\u00f8ge neuroner hos makakaber, der kontrollerer h\u00e5ndbev\u00e6gelser.
\nDisse neuroner fyrer et signal af, b\u00e5de n\u00e5r en makakaben udf\u00f8rer m\u00e5lorienteret handlinger som at r\u00e6kke ud efter, holde og manipulerer et objekt. Neuronerne fyrer ogs\u00e5, n\u00e5r makakaben ikke bev\u00e6ger sig, men blot observerer den samme bev\u00e6gelse udf\u00f8rt af et andet individ, det v\u00e6re sig makakabe eller menneske.<\/p>\n
Spejlneuroner hos makakaber
\nMan har identificeret to overordnede type spejlneuroner baseret p\u00e5 kongruens mellem den observerede handling og udf\u00f8rt handling.\u00a0 Strengt kongruente spejlneuroner der kun fyrer, n\u00e5r observation og handling praktisktaget er ens. Den anden type er bredt kongruente spejlneuroner, der fyrer ved observation af handlinger, der ikke n\u00f8dvendigvis er helt ens med egne udf\u00f8rte handlinger, der skal blot v\u00e6re tale om det samme m\u00e5l. Det kunne for eksempel v\u00e6re at gribe en frugt med hele h\u00f8jre h\u00e5nd i forhold til at tage frugten med h\u00f8jre h\u00e5nds tommel- og pegefinger.
\nSpejlneuronerne vil ikke fyre ved en pantomimeagtig r\u00e6kken ud efter et forstilt objekt, og de fyrer heller ikke blot ved synet at et objekt. Indledningsvis var teorien faktisk, at hele sekvensen af at r\u00e6kke ud efter og gribe et objekt skulle ses, for at spejlneuronerne fyrede. Senere studier viser dog, at spejlneuroner faktisk fyrer, selvom dele af handlingen er skjult. Det kunne eksempelvis v\u00e6re, at man placerer en frugt p\u00e5 et bord, skjuler frugten bag en sk\u00e6rm, og efterf\u00f8lgende gennemf\u00f8re handlingen med at r\u00e6kke ud efter og gribe. I s\u00e5dan en type fors\u00f8g vil omkring 50 % af de unders\u00f8gte spejlneuroner fyre. I kontroleksperimentet, uden frugt, men stadig med sk\u00e6rmen der s\u00e6ttes op, vil ingen spejlneuroner fyre. S\u00e5 selv om det visuelle input er ens i de to situationer, s\u00e5 betyder viden om tilstedev\u00e6relse eller frav\u00e6r af frugten bag sk\u00e6rmen, at spejlneuronerne kan skelne mellem de to situationer.
\nNogle spejlneuroner fyrer eksempelvis ikke kun ved synet af en jordn\u00f8d, der \u00e5bnes, men ogs\u00e5 ved lyden af en jordn\u00f8d der \u00e5bnes. S\u00e5 alene lyden associeret med handlingen er stimuli nok, til at spejlneuronet fyrer, som om det selv skulle kontrollere handlingen.
\nI en fors\u00f8gsr\u00e6kke med at gribe og spise eller at gribe og l\u00e6gge i en beholder viser det sig, at spejlneuronerne ikke bare giver en relativ abstrakt repr\u00e6sentation af andres handlinger, men at systemet ogs\u00e5 koder for den intention, der er associeret med den observerede handling.
\nMan ans\u00e5 i starten kun spejlneuroner som vigtige i forbindelse med handlinger udf\u00f8rt af en biologisk akt\u00f8r. I det man kunne observere at spejlneuronerne kun fyrede, n\u00e5r makakaben s\u00e5 en h\u00e5nd, der griber efter f.eks. et stykke frugt. De fyrede ikke, n\u00e5r det samme stykke frugt blev grebet med et v\u00e6rkt\u00f8j som en k\u00e6p eller en tang. Man har dog for nylig identificeret en gruppe spejlneuroner, der fyrer mere ved synet af handlinger udf\u00f8rt med v\u00e6rkt\u00f8j end samme handling udf\u00f8rt med h\u00e5nden. Man forklarer det med, at aberne i laboratoriet m\u00e5 have set personer anvende v\u00e6rkt\u00f8j til m\u00e5lorienterede handlinger og p\u00e5 den m\u00e5de gennem synet have forst\u00e6rket associationen mellem abens motoriske repertoire, handling og m\u00e5l. Konklusionen var, at spejlneuronsystemet kan formes gennem erfaringer og sandsynligvis give mulighed for l\u00e6ring gennem observation.<\/p>\n
Spejlneuronsystemet (MNS) hos mennesker
\nSelv om man ikke har m\u00e5lt enkelt spejlneuroner direkte hos mennesker, s\u00e5 er der en lang r\u00e6kke studier hvor man har m\u00e5lt indirekte f.eks. vha. EEG, TMS, PET og fMRI. Der er s\u00e5ledes en stor m\u00e6ngde af data der viser tilstedev\u00e6relsen af et spejlneuronsystem hos mennesker.
\nMan har fundet nogle forskelle med makakabens spejlneuroner og menneskets spejlneuronsystem. Ikke m\u00e5lrettede bev\u00e6gelser medf\u00f8rer f.eks. aktivitet i menneskets spejlneuronsystem. S\u00e5ledes at det ikke kun er handlingen at gribe en ting spejlneuronsystemet koder for, men ogs\u00e5 selve bev\u00e6gelsen.<\/p>\n
Spejlneuroner og intention
\nSpejlneuronsystemet hos mennesker er et centralt element i at forst\u00e5 intentionen hos andre mennesker – i det mindste i forbindelse med hverdagsaktiviteter. Man kan f.eks. vise, at spejlneuronomr\u00e5derne reagerer anderledes ved observation af den samme gribe handling i forskellige kontekster. Det antyder, at forskellige intentioner kan associeres med den samme handling, f.eks. gribe en kop for at drikke eller gribe en kop for at rydde op.
\nDen italienske forsker Iacoboni har i et studie netop taget udgangspunkt i den kontekst bev\u00e6gelserne foreg\u00e5r i, da det m\u00e5 v\u00e6re afg\u00f8rende for forst\u00e5elsen af den observerede persons intentioner. Den samme bev\u00e6gelse kan jo betyde to forskellige ting i to forskellige kontekster. I forbindelse med disse unders\u00f8gelser blev der vist forskellige former for filmklip til en gruppe fors\u00f8gspersoner, for at unders\u00f8ge i hvor h\u00f8j grad spejlneuroner var involveret i tolkning af intentionerne bag den samme handling i forskellige kontekster. Man fandt ikke bare frem til, at spejlneuronernes har indflydelse p\u00e5 tolkning af intentionerne bag forskellige bev\u00e6gelser, men man foreslog ogs\u00e5 eksistensen af s\u00e5kaldte “logisk relaterede” spejlneuroner, der skulle indg\u00e5 i tolkningen afh\u00e6ngig af den p\u00e5g\u00e6ldende kontekst.<\/p>\n
Spejlneuroner og empati
\nDer er st\u00e6rke empiriske beviser for den rolle simulation spiller i empati. N\u00e5r fors\u00f8gspersoner pr\u00e6senteres for andres emotionelle ansigtsudtryk, s\u00e5 vil de typisk, automatisk og uden forudg\u00e5ende instruktion, efterligne udtrykket. Denne efterligning sker selv ved en subliminal pr\u00e6sentation af emotionelle ansigtsudtryk.
\nEt studie, der er v\u00e6rd at fremh\u00e6ve, er et af Wallbott fra 1991. I dette studie blev deltagerne videofilmet mens de udf\u00f8rte genkendelser af emotionelle ansigtsudtryk. I en efterf\u00f8lgende session skulle de s\u00e5 g\u00e6tte, p\u00e5 baggrund af deres eget videofilmede ansigt, hvilket ansigtsudtryk de s\u00e5 p\u00e5. Deltagerne svarede rigtig over tilf\u00e6ldighedsniveauet. Dette resultat sammenholdt med en korrelation mellem deres fors\u00f8gspersonernes genkendelsesscore i f\u00f8rste og anden session, antyder at imitation spiller en rolle i genkendelsen af emotionelle ansigtsudtryk.
\nEt andet studie hvor deltagerne skulle identificerer det punkt, hvor et computersammensat (morfet) billede \u00e6ndrede sig fra glad til ked af det og omvendt. Deltagerne blev delt i to grupper, den ene gruppe skulle under fors\u00f8get bide i en blyant. Gruppen der skulle bide i blyanter, og p\u00e5 den m\u00e5de\u00a0 var forhindret i at imiterer ansigtsudtryk, opdagede \u00e6ndringen i billedet senere. Dette indikerer, at en forstyrrelse af ansigtsimitation h\u00e6mmer genkendelsen af emotionelle ansigtsudtryk.
\nEt sidste studie, jeg vil tr\u00e6kke frem, er fra University of California – Los Angeles. Her har man arbejdet mere direkte med empati m\u00e5lt ved et s\u00e5kaldt Interpersonal Reactivity Index (IRI). Her blev der fundet en sammenh\u00e6ng mellem scoren p\u00e5 empatiskalaen og aktivitet i de omr\u00e5der af hjernen, der indeholder spejlneuroner.<\/p>\n
ToM, autisme og spejlneuroner
\nAutistiske b\u00f8rn har en signifikant lavere score ToM opgave sammenlignet med andre opgaver, der tester intelligens eller sprogf\u00e6rdigheder. Lindsay M. Oberman fra University of California \u2013 San Diego viste i 2007 ved hj\u00e6lp af fMRI-metoden forskelle i aktivitetsniveauet hos henholdsvis autistiske og normale b\u00f8rn i flere af de omr\u00e5der i hjernen, som man mener, indeholder spejlneuroner. S\u00e5 en af \u00e5rsagerne til den nedsatte ToM score kan skyldes defekter i spejlneuronsystemet, der jo som tidligere beskrevet er involveret i, hvorledes vi afkoder andre menneskers adf\u00e6rd og intentioner.<\/p>\n
Spejlneuroner \u2013 den hellige gral eller kejserens ny kl\u00e6der?
\nSelv om opdagelsen af spejlneuronsystemet er blevet sammenlignet med opdagelsen af DNA molekylet, s\u00e5 er der ogs\u00e5 andre faktorer involveret i vores ToM evne f.eks. sprogforst\u00e5else, hukommelse og eksekutive funktioner. S\u00e5 der er sikkert stadig lang vej til en forst\u00e5else af menneskets evne til at afl\u00e6se andre menneskers intentioner, men sammenlagt kan der argumenteres for, at spejlneuronsystemet spiller en vigtig rolle i vores forst\u00e5else af andre mennesker.<\/p>\n
Afslutningsvis vil jeg tillade mig at sp\u00e6nde buen, m\u00e5ske n\u00e6sten til bristepunktet. Jeg startede med at pr\u00e6senterer tre teori bag Theory of mind. Jeg kan, for egen regning, ane en r\u00e6kke sammenfald mellem disse teorier og spejlneuronsystemet. I teori-teorien arbejdes der bl.a. med en ophobning af erfaring. Spejlneuronersystemet kan faktisk forklare dele af det med logisk relaterede spejlneuroner og formning af disse gennem observation.
\nI den modul\u00e6re teori om ToM l\u00e6gges der v\u00e6gt p\u00e5, at ToM bygger p\u00e5 en medf\u00f8dt specialiseret mekanisme, hvilket spejlneuroner netop er.
\nS\u00e5 selv om simulationsteorien underbygges af spejlneuronsystemet, s\u00e5 kan de videre studier af denne sp\u00e6ndende type neuroner m\u00e5ske tiln\u00e6rmer de forskellige tilgange til ToM hinanden.<\/p>\n
Udvalgt litteratur
\n\u00bbHvis du vil l\u00e6se mere…\u00ab.
\nPalle Vestberg (2006): SPEJLNEURONER, Psykolog Nyt. Nr. 3<\/p>\n
Artiklen her bygger prim\u00e6rt p\u00e5 f\u00f8lgende tre engelsksprogede artikler.<\/p>\n
Iacoboni, Marco and Mirella Dapretto (2006): The mirror neuron system and the consequences of its dysfunction, Nature Reviews Neuroscience 7, 942-951 (December 2006)
\nOberman, L. M. & Ramachandran, V. S. (2007): The simulating social mind: The role of the mirror neuron system and simulation in the social and communicative deficits of autism spectrum disorders, Physiological bulletin, Vol. 133, 2, 310-327.
\nRizzolatti, Giacomo & Laila Craighero (2004): The Mirror-neuron system, Annu. Rev. Neurosci., 27:169\u201392<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Resum\u00e9 Artiklen starter med en hurtig opridsning af begrebet Theory of mind og tre af teorierne bag dette. Herefter pr\u00e6senteres en type af neuroner, kaldet spejlneuroner og deres betydning for imitation, empati og forst\u00e5else af intention. 1. Theory of mind Mennesker kan afl\u00e6se andre menneskers intentioner. Man kan mene, at det er en banal observation, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[26,19,25],"class_list":["post-118","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-psykologi","tag-neurologi","tag-psykologi","tag-spejlneuroner"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/118","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=118"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/118\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":119,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/118\/revisions\/119"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=118"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=118"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=118"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}