Jeg har fors\u00f8gt at opstille en naturvidenskabelig tidslinje prim\u00e6rt med fokus p\u00e5 biologi.
\nNogle af punkterne er ikke f\u00e6rdig redigeret, men der er mindste et navn som du kan s\u00f8ge videre p\u00e5.<\/p>\n
383-322 f.Kr. Aristoteles opstiller Scala Naturae. Som dreng f\u00e6rdes han i naturen og iagttager denne n\u00f8je. Indskrives som 17 \u00e5rig p\u00e5 Athens universitet og bliver her ven med sin l\u00e6rer Platon.
\nKosmos = Den ordnede verden, den skabt af de evige guder og himmellegmerne.
\nScala Naturae: nederst sten, \u00f8verst Guderne og lige under dem mennesket (alts\u00e5 Gr\u00e6kere, ikke Barbarer)<\/p>\n
1455, Johannes Gutenberg opfinder bogtrykken med bev\u00e6gelige metal dele. S\u00e5 skolebogen du sidder med er et resultat er ca. 600 \u00e5r gammel teknik.<\/p>\n
ca. \u00e5r 1500, Leonardo da Vinci studerer menneskets anatomi. Han laver meget detaljerede anatomiske tegninger. (her kunne st\u00e5 meget mere, men du skal ogs\u00e5 selv lave noget)<\/p>\n
1514, Copernicus frems\u00e6tter sin model (f\u00f8rst anonymt). F\u00f8rst med i sit v\u00e6rk fra 1543, “De revolutionibus orbium coelestium libri VI, udsender Kopernicus den fuldst\u00e6ndige heliocentriske model. Copernicuses model viser, at jorden ikke var centrum i den tids opfattelse af universet,- Centrum er i stedet solen.
\nModellen udbygges\/justeres\/kritiseres af Tycho Brahe (1546-1601), Kepler (1571-1630), Bruno (1548-1600) og Galilei (1564-1642).<\/p>\n
1517, Luther sl\u00e5r sin protest mod kirkens \u201dk\u00f8bmands-mentalitet\u201d op p\u00e5 en kirked\u00f8r i Wittenberg. Hans handlinger giver anledning til reformationen. Det er naturligvis ikke naturvidenskab, men det starter faktisk et bondeopr\u00f8r fordi b\u00f8nderne afviser et naturbundet forhold mellem herre og bonde. Det st\u00e5r der nemlig ikke noget om i de bibler som Gutenbergs opfindelse bragte inden for r\u00e6kkevidde af menigmand!
\nBondeh\u00e6ren beherskede Sydtyskland gennem 1524. For at d\u00e6mpe gemytterne m\u00e5tte de forenede fyrster sable 100 000 b\u00f8nder ned.
\nMin antagelse er, at den tanke at kirken ikke altid har ret, er vigtig for naturvidenskabens videre udvikling.<\/p>\n
1600, Bruno br\u00e6ndes p\u00e5 k\u00e6tterb\u00e5l i Rom. Se ogs\u00e5 under 1514 Copernicus.<\/p>\n
1609, Galileo Galilei begynder sine observationer.<\/p>\n
1611, Caspar Bartholin udgiver \u201dAnatomica Institutiones\u201d. Thomas Bartholins far Caspar Bartholin udgav i 1611 (i Wittenberg) det f\u00f8rste samlede anatomiske v\u00e6rk \u201dAnatomica Institutiones\u201d. Dette v\u00e6rk blev senere af Thomas Bartholin illustreret og revideret inklusive den seneste viden. Bogen blev ren\u00e6ssancens mest l\u00e6ste bog om anatomi.<\/p>\n
1619, Giulio Vanini br\u00e6ndes p\u00e5 b\u00e5l for at foresl\u00e5 at mennesket stammer fra aberne af.<\/p>\n
1628, William Harvey studerer blodkredsl\u00f8bet og hjertets funktion som pumpe. F\u00f8r opdagelsen af blodets kredsl\u00f8b i 1628 havde man forestillet sig, at kroppen havde to typer blod, som fl\u00f8d i henholdsvis arterier og vener. Veneblodet udgik fra leveren og tilf\u00f8rte kroppen ern\u00e6ring. Arterieblodet var det vitale, livgivende blod, som udgik fra hjertet og indeholdt luft. Blodet vendte ikke tilbage til kroppens centrum, men blev forbrugt af kroppen. Den danske l\u00e6ge Ole Worm var modstander af Harveys teori og udgav i 1632 en disputats, hvori han kritiserede Harveys teori. Worm fremf\u00f8rte bl.a., at Harvey ikke kunne forklare, hvorledes blodet kom fra det ene karsystem til det andet, dvs. fra arterierne til venerne. Det skete f\u00f8rst i 1661, da den italienske l\u00e6ge Marcello Malpighi viste med et mikroskop, at arterier og vener var forbundet med usynlige sm\u00e5 kar, kaldet h\u00e5rkar eller kapill\u00e6rer. Omkring 1670 blev Harveys teori accepteret i Danmark af bl.a. Thomas Bartholin og Niels Steensen.
\n(tekst af Morten A. Skydsgaard, museumsinspekt\u00f8r, Steno Museet, Aarhus)<\/p>\n
1633, Galileo Galilei stilles for paveretten. Historien fort\u00e6ller, at da Galilei var blevet tvunget til at afskrive sit nye syn p\u00e5 forholdet mellem solen, jorden og de \u00f8vrige planeter overfor k\u00e6tterdomstolen, gik han derfra stille mumlende i sk\u00e6gget: “Den er nu alligevel rund!”.<\/p>\n
ca. 1650, Francesco Redi udf\u00f8rer sine fors\u00f8g og viser at liv ikke opst\u00e5r spontant. Liv kommer liv: biogenese-teorien.<\/p>\n
1653, Thomas Bartholin (20. oktober 1616 – 4. december 1680). Dansk l\u00e6ge og anatom. Thomas Bartholin er mest kendt for sin opdagelse af lymfekarsystemet hos mennesker. Denne opdagelse blev gjort omtrent samtidig med Olof Rudbeck, Thomas Bartholin offentliggjorde dog opdagelsen f\u00f8rst. Opdagelsen fulgte efter Jean Pecquets opdagelse af lymfekarsystemet hos dyr.<\/p>\n
1655, Robert Hooke (1635-1703): beskriver cellestrukturer i kork. Hooke beskrives ofte som den engelske opfinder af mikroskopet, men han var en mekanik mester og opfandt flere ting bla. en luftpumpe som Boyle bruge til sine fors\u00f8g rumfang og tryk af gasser.
\nI 1665 offentliggjorde Hooke sit store v\u00e6rk \u201cMicrographia\u201d.<\/p>\n
1669, Niels Steensen udgiver sit v\u00e6rk \u201dForel\u00f8big meddelelse om faste legemers naturlige indlejring i andre faste legemer\u201d. Han skulle f\u00f8rst have tilladelse af den katolske kirke. I l\u00f8bet af ren\u00e6ssancen kommer der i tilknytning til universiteterne flere naturhistoriske museer, hvor man opbevarede fund fra naturen. Ole Worm skabte bl.a. Museum Wormianun. Mange af disse fund var fossiler (fassa = grav, p\u00e5 latin).
\nNiels Steensen befinder sig midt i 1600-tallet hos Storhertugen af Medici i Firenze. Under hans g\u00e5ture i Toscanas bjerge bliver han opm\u00e6rksom p\u00e5 bl.a. forstenede muslingeskaller. I hans v\u00e6rk fastsl\u00e5 han at de forstenede muslinger engang har levet i et forsvundet hav. NS grundl\u00e6gger hermed historisk geologi og pal\u00e6ontologi. To af de videnskaber der har haft afg\u00f8rende betydning for vores forst\u00e5else af evolution.<\/p>\n
1676, Ole R\u00f8mer m\u00e5ler \u201dlysets t\u00f8ven\u201d. R\u00f8mer beregner lysets hastighed til v\u00e6rdier forholdsvis t\u00e6t p\u00e5 de v\u00e6rdier man kan beregne i dag.
\n(Elev fra Aarhus Katedralskole)<\/p>\n
1687, Newton publicerer Principia Mathematica.<\/p>\n
1758, Carl Linn\u00e9 (1707-1778), svensk botaniker og l\u00e6ge. Udgiver \u201dSystema naturae\u201d med over 10 000 dyr og planter navngivet efter det bin\u00e6re navnesystem. Systematisere arterne og indf\u00f8rer det bin\u00e6re navnesystem. Linn\u00e9 havde den opfattelse, at arterne var skabte og derfor stabile. Hvilke vil sige, at der ikke kommer alts\u00e5 flere arter til.
\nLinn\u00e9 navngiver som den f\u00f8rste vor egen art: Homo sapiens.
\n(1735 siger Engelsted p\u00e5 s.133).<\/p>\n
1785, John Hutton freml\u00e6gger sin \u201dTheory of the Earth\u201d for Royal Society. Her beskriver han hvordan gradvise og kontinuerte processer har skabt landskaberne. Hutton inspirerer Lyells, der igen inspirerer Darwin!<\/p>\n
1796, Edward Jenner laver en skoldkoppe vaccine. \u201dDe k\u00f8nne malkepiger\u201d er en god biologi historie.<\/p>\n
1798, Thomas Malthus (1766-1834) udgiver sit ber\u00f8mte essay \u201dEssay on the Principle of Population\u201d. Denne engelske pr\u00e6st og national\u00f8konoms essay handler om at befolkningstilv\u00e6ksten (reproduktivt overskud) altid vil v\u00e6re st\u00f8rre end tilv\u00e6ksten i afgr\u00f8der\/f\u00f8devarer. Dette vil medf\u00f8re n\u00f8d og elendighed, som giver krig, sult og epidemier, hvor kun de st\u00e6rkeste overlever. Charles Darwin l\u00e6ser dette essay i 1838 og overbevises her om af dyres afkom m\u00e5 k\u00e6mpe for overlevelse (the struggle for life)
\nKarl Max l\u00e6ste det ogs\u00e5, men det er en helt anden historie.<\/p>\n
1802, Georges Cuvier<\/p>\n
1809, Lamarck, botaniker i kongens have i Paris. I sin \u201dPhilosophie Zoologique\u201d frems\u00e6ttes f\u00f8lgende: Nutidens arter stammer fra tidligere arter og at organismer har en indre drift hen i mod det perfekte. Giraffen har f\u00e5et sig lange hals fordi den gennem generationer har str\u00e6kket sin hals for at f\u00e5 fat et de saftige blade i tr\u00e6ets krone.
\nI 1790\u2019erne rullede revolutions tiden gennem Europa, og tiden bagefter var pr\u00e6get af en tro p\u00e5 fornuft og oplysning.<\/p>\n
1830, Sir Charles Lyell (1797- 1875) britisk geolog og sagf\u00f8rer udgiver: Principles of Geology. Sir Charles Lyell betragtes sammen med James Hutton som den moderne geologis f\u00e6dre. Hans vigtigste arbejde var omfattende lagf\u00f8lgestudier, for at udrede forskellige tidsepoker, som han udf\u00f8rte i 1830’erne. Hans vigtigste publikation er Principles of Geology (1830). Han var n\u00e6r ven med og mentor for Charles Darwin, men accepterede aldrig dennes evolutionsteori fuldt ud, til trods for at han var en af de f\u00f8rste som blev konsulteret af Darwin om disse teorier. (Tekst fra wikipidea).<\/p>\n
1839, Theodor Schwann (1810-1882) viser at dyrisk v\u00e6v best\u00e5r af individuelle celler. I dag ved vi, at menneskekroppen best\u00e5r af m\u00e5ske 10^14 celler. Schwann \u00e6ndrede p\u00e5 definitionen af en celle ved at fremh\u00e6ve cellens indre komponenter og redefinerede cellen som en levende enhed. Han troede stadig p\u00e5, at celler kunne opst\u00e5 ud fra opsamling af cellev\u00e6ske.<\/p>\n
1854, John Snow (1813 \u2013 1858) Britisk l\u00e6ge, epidemiologiens fader, opsporer kilden til et koleraudbrud i Soho. God anvendelse af videnskabelige metoder.<\/p>\n
1859, Alfred Russell Wallace (1823-1913): I 1858 under et anfald af malariafeber inds\u00e5 han, at evolutionen kunne ske ved naturlig selektion De allerfleste er nok bekendt med Darwinismen, Charles Darwins teori, der forklarer evolution ved naturlig selektion. F\u00e6rre kender nok til hans yngre kollega Alfred Russell Wallace, som uafh\u00e6ngigt fremkom med en n\u00e6sten identisk teori.
\nFor 150 \u00e5r siden, i 1854, stod den engelske opdagelsesrejsende Alfred Russell Wallace overfor den rejse, der skulle g\u00f8re ham verdensber\u00f8mt. Efter fire \u00e5r i Sydamerika, hvor han havde indsamlet dyr og planter, mistede han p\u00e5 sejlturen hjem n\u00e6sten alle sine noter og st\u00f8rstedelen af sine samlinger, der havde \u00e5bnet hans \u00f8jne for, at de levende organismers udbredelsesm\u00f8nstre indeholdt en n\u00f8gle til at forst\u00e5 evolutionen, udviklingen af nye arter. Men efter halvandet \u00e5rs t\u00e6nkepause havde han besluttet sig for at tage til Syd\u00f8stasien, hvor han skulle tilbringe otte \u00e5r og indsamle mere end 120.000 dyr og planter. I 1858 under et anfald af malariafeber inds\u00e5 han, at evolutionen kunne ske ved naturlig selektion. Han skrev et brev om sin teori til Charles Darwin, der i flere \u00e5r havde haft samme id\u00e9, og uden Wallaces viden – han arbejdede videre i Asien i lykkelig uvidenhed – var en af alle tiders st\u00f8rste videnskabelige revolutioner en realitet. (Tekst fra
\nhttp:\/\/www.dr.dk\/videnskab\/principia\/rubrik\/0704.asp )<\/p>\n
1859, Darwin udgiver \u201dArternes oprindelse\u201d der beskriver en mekanisme for evolution
\n“Descent with modification\u201d. Hans \u201drejse\u201d begynder for alvor i 1831 da han deltager i en fem\u00e5rig ekspedition ombord p\u00e5 \u201dHMS Beagle\u201d bl.a. til Galapagos\u00f8erne
\nMekanisme bag evolution er:
\nEn mekanisme der producere arvelig diversitet (mutationer)
\nEt filter (omgivelserne) der virker ved at: Gener der giver nedsat overlevelse medf\u00f8re nedsat sandsynlighed f\u00e5r afkom, hvilket medf\u00f8re nedsat sandsynlighed for at give genet videre (selektionstryk).
\nEvolution er dermed en serie gavnlig fejltagelse.<\/p>\n
1860, Louis Pasteurs p\u00e5viser endeligt at teorien om \u201dspontan genese\u201d er forkert og at \u201dliv opst\u00e5r af liv\u201d Hid til mente flere videnskabsm\u00e6nd, at f.eks. mus opst\u00e5r n\u00e5r man lader en korn og en beskidt skjorte ligge i nogle dage! Francesco Redi (1626-1697) havde allerede modbevist spontan genese, men det blev Pasteurs der kom med n\u00e5dest\u00f8det.
\n\u201dOmnis vivum ex vivo\u201d: Alt liv opst\u00e5r af eksisterende liv.
\n(Her b\u00f8r st\u00e5r mere om hygiejne og mikroorganismer).<\/p>\n
1861, Ignaz Semmelweis udgiver sit hovedv\u00e6rk, hvor han opsummerede de erfaringer, han havde gjort i kampen mod barselsfeberen. Den grundigt gennemarbejde bog skaber dog ikke p\u00e5 dette tidspunkt noget gennembrud for hygiejne.<\/p>\n
1865, Joseph Lister foretag en antiseptisk operation med karbolsyre som desinficerende middel. Baggrunden var Louis Pasteurs begyndende erkendelse af, at bakterier kunne v\u00e6re smitteb\u00e6rere.<\/p>\n
1865, Mendel publicere sine arvelighedslove. Mendels arbejde bliver i f\u00f8rste omgang overset, og bliver f\u00f8rst almindelig kendt efter 1900 1.lov: Spaltningsloven: de to allele gener adskilles ved meiosen. Der dannes k\u00f8nceller med det halve kromosomantal
\n2.lov: Loven om fri rekombination: Generne fra de forskelle genpar fordeles tilf\u00e6ldig. Loven finder specielt anvendelse n\u00e5r der er tale om flere ukobler genpar<\/p>\n
1907, S\u00f8ren Peter Lauritz S\u00f8rensen (1868 – 1939). Biokemiker. Indf\u00f8rte og definerede pH i sine enzymkemiske unders\u00f8gelser fra 1907. Er ikke optaget i de internationale h\u00e5ndb\u00f8ger, og i Danmark huskes han kun i en mindre kreds af proteinkemikere. Til geng\u00e6ld bruges pH over hele jorden, derfor fortjener S.P.L. S\u00f8rensen at blive n\u00e6vnt.
\n(tekst fra http:\/\/www.biokemi.org\/biozoom\/2006_1\/bz_0106e.htm).<\/p>\n
1908, Hardy og Weinberg fremkommer begge med en lov der omhandler fordelingen af genotyper i en population. \u201dFordelingen af genotyper i en population vil v\u00e6re konstant fra generation til generation, hvis der ikke er en p\u00e5virkning fra milj\u00f8et, der specielt favorisere en eller flere genotyper.<\/p>\n
1909, Wilhelm Johansen introducerer begrebet gen. I sit arbejde med b\u00f8nners nedarvningsm\u00f8nstre fandt han at de levende organismer var en kombination af arv og milj\u00f8 dvs. at et individ m\u00e5 ses som et produkt af dets arv og dets milj\u00f8
\nF\u00e6notype = genotype + milj\u00f8.
\nHan kalder organismernes genbes\u00e6tning for genotype, og den m\u00e5de individet fremtr\u00e6der p\u00e5 for f\u00e6notype.<\/p>\n
1910, Thomas Hunt Morgan opdagede den k\u00f8nsbundne nedarvning. Han arbejdede med bananfluer idet disse er ganske velegnet til at studerer arvegange pga. store kromosomer og en hurtig generationstid.<\/p>\n
1920, August Krogh (Schack August Steenberg Krogh, 15. november 1874, Gren\u00e5 \u2013 13. september 1949, K\u00f8benhavn) var en dansk zoolog og fysiolog. Krogh voksede op i Gren\u00e5, fik sin studentereksamen fra Aarhus Katedralskole og blev efterf\u00f8lgende uddannet fra K\u00f8benhavns Universitet, hvor han i 1916 blev professor i dyrefysiologi. Han satte bl.a arbejdet med forbedring af insulinfremstilling i Danmark i gang, hvilket f\u00f8rte til oprettelsen i 1923 af Nordisk Insulinlaboratorium, som senere indgik i Novo Nordisk.<\/p>\n
Han blev tildelt Nobelprisen i medicin i 1920 for opdagelsen af den kapillarmotoriske regulationsmekanisme<\/p>\n
I 1910 publicerer AK syv artikler i Skandinavischen Archiv f\u00fcr Physiologie med f\u00e6llestitlen ‘The Mechanism of Gas-Exchange’.”De syv sm\u00e5 dj\u00e6vle”, som Krogh skal have omtalt dem, st\u00e5r idag som feltets klassiske mesterv\u00e6rker, hvoraf to har hans hustru Marie Krogh som medforfatter. I artikel VII opsummerer August Krogh deres resultater, der sammenholdes med de foreg\u00e5ende 40 \u00e5rs debat om emnet. Artiklen afsluttes med f\u00f8lgende knusende konklusion, der tilmed – mod tidsskriftets s\u00e6dvane – er fremh\u00e6vet med fed skrift: The absorption of oxygen and the elimination of carbon dioxide in the lungs takes place by diffusion and by diffusion alone. There is no trustworthy evidence of any regulation of this process on the part of the organism.
\n(tekst fra wiki og Biozoom nr 4, 2000)<\/p>\n
1928, Sir Alexander Fleming opdager at kolonier af bakterien staphylococcus aureus kan sl\u00e5s ihjel med skimmelsvampen Penicillium notatum
\nHans opdagelse f\u00f8rer senere til forskellige typer af antibiotika der kan dr\u00e6be s\u00e6rlige typer af sygdomsfremkaldende bakterier. Systematisk anvendelse af penicillin sker ikke f\u00f8r 1940\u2019erne hvor Howard Florey og Ernst Chain isolerede den aktive ingrediens.
\nAntibiotika er naturlige stoffer der frigives af bakterier og svampe til deres omgivende milj\u00f8 for at h\u00e6mme andre organismer \u2013 kemisk krigsf\u00f8relse p\u00e5 mikroskopisk plan.
\nMan kender ogs\u00e5 forskellige stof grupper fra planterige der har samme funktion.
\nDet handler om konkurrence:
\n– Konkurrence mellem individer af samme art: intraspecifik konkurrence
\n– Konkurrence mellem forskellige arter: interspecifik konkurrence.<\/p>\n
1939, Elektron mikroskopet opfindes Noget om st\u00f8rrelsesforhold og organeller i cellen evt.<\/p>\n
1952, Stanley L. Miller viser, at byggesten til liv kan opst\u00e5 under de forhold der var i ur-atmosf\u00e6ren. Han genskabte forholdene i ur-atmosf\u00e6ren (gasser, lyn, varme) og viste at der under disse forhold kan opbygges aminosyrer.<\/p>\n
1953, Watson og Crick frems\u00e6tter deres model for opbygningen af DNA. Kort beskrevet som en dobbelt helix, rygrad af fosfor og deoxyribose, mellem deoxyribose sidder fire kv\u00e6lstofholdige baser, A-T og G-C, tre baser koder for en aminosyre.<\/p>\n
1954, Huxley & Huxley frems\u00e6tter en teori der forklare hvordan muskler virker: Glidende filament teori \u201cSliding-filament theory of muscle contraction\u201d. I Sarcomeren glider aktin og myocin ind mellem hinanden. Hovederne p\u00e5 myosin griber fat i aktin og laver et \u201cPower Stroke\u201d. Hydrolysering af ATP er p\u00e5kr\u00e6vet for at power stroke cyklusen kan gentages.<\/p>\n
1954, Fra 1943 til 1956 var Niels Kaj Jerne ansat ved Statens serum institum og formulerede her en af de store teorier inden for moderne immunologi. Niels Kaj Jerne (23. december 1911 i London \u2013 7. oktober 1994) var en dansk (engelsk-f\u00f8dt) immunologist. Han blev tildelt Nobelprisen i Medicin og Fysiologi i 1984. Begrundelsen lyder: “For teorier omhandlende specificiteten i udviklingen og kontrollen af immunsystemer og opdagelsen af princippet bag monoklonale modstoffer”. Han delte prisen med Georges J. F. K\u00f6hler og C\u00e9sar Milstein.<\/p>\n
Han fik nobelprisen for sit arbejde med at udvikle den naturlige selektionsteori, en teori der tilsiger at antistof repertoiret ikke formes af antigenet, som det var antaget indtil 1954, da Jerne publicerede sin teori, men snarere at udvalgte, specifikke antistof-producerende celler selekteres via antigenet. Hermed grundlagde han fundamentet for den moderne immunologi og var afg\u00f8rende for udviklingen af klon princippet, der ligger som fundament for den senere udvikling af mono- og polyklonale antistoffer.<\/p>\n
Historien siger, at Jerner fik ideen mens han cyklede over Langebro p\u00e5 vej hjem fra arbejde.
\n(Tekst fra wikipidea og biozoom nr. 4, 2004)<\/p>\n
1957, Jens Christian Skou. Offentliggjorde i 1957 sin f\u00f8rste artikel om natrium-kalium-pumpen (Na+,K+-ATPase) og fik 1997 Nobelprisen i kemi for opdagelsen af denne pumpe. Pumperne er proteiner der bruger energi til at flytte stoffer gennem cellemembranen. De kan pumpe stoffer fra en lav koncentration til en h\u00f8j koncentration (“op-ad-bakke” transport), f.eks: Na\/K pumpen, Ca pumpen, mm.
\nPumperne tillader cellen meget specifik, at udv\u00e6lge de stoffer der skal optages.
\nAlt tyder p\u00e5 de er af gammel af oprindelse – pumperne findes nemlig i alle organismer.
\nPumperne er ekstrem vigtige i fysiologien, og omkring 1\/3 af vort basalstofskifte bruges til aktiv transport af forskellige stoffer.
\nCellen kan \u00f8ge kapaciteten ved at danne flere pumper f.eks. i forbindelse med tr\u00e6ning.<\/p>\n
1959, Den indvendige pacemaker opfindes af Wilson Greatbatch.
\nPacemakeren kan overtage hvis hjertes egen pacemaker er defekt. Hjertet er styret af sinus-knuden, der sidder i h\u00f8jre forkammer. Det elektriske impulser der opst\u00e5 kan kaldes myogene idet de opst\u00e5r i muskelcellerne. Impulsen breder sig over forkammerne der tr\u00e6kker sig sammen og presser blodet ned i hjertekammerne. Forkammerne og hjertekammerne er elektisk isoleret fra hinanden af den vandrette fedtkrans. Der sidder dog en knude mellem dem der kaldes Atrio-ventikular-knuden her l\u00f8ber impulsen ned i v\u00e6ggen mellem hjertekammerne og breder sig ud i purkinje-tr\u00e5dene, s\u00e5ledes hjertekammerne nu tr\u00e6kker sig sammen.
\nGlatte muskelceller er forbundet med hinanden vha. tynde fibr\u00f8se plader kaldet \u201dgap junctions\u201d. Pladerne giver elektrisk forbindelse imellem cellerne
\nPga. af en lang refraktions periode l\u00f8ber impulsen kun en vej.<\/p>\n
1961, Jacob og Monrod frems\u00e6tter deres reguleringsmodel der forklare hvordan geners aktivitet aktiveres og h\u00e6mmes – Operon-modellen<\/p>\n
1972, Singer og Nicolson frems\u00e6tter deres stadig g\u00e6ldende “flydende mosaik model” for
\ncellemembranens opbygning. Dobbelt lag af fosforlipider med indlejrede proteiner.<\/p>\n
1973, Den f\u00f8rste gensplejsning<\/p>\n
1997, Den f\u00f8rste kloning<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg har fors\u00f8gt at opstille en naturvidenskabelig tidslinje prim\u00e6rt med fokus p\u00e5 biologi. Nogle af punkterne er ikke f\u00e6rdig redigeret, men der er mindste et navn som du kan s\u00f8ge videre p\u00e5. 383-322 f.Kr. Aristoteles opstiller Scala Naturae. Som dreng f\u00e6rdes han i naturen og iagttager denne n\u00f8je. Indskrives som 17 \u00e5rig p\u00e5 Athens universitet […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":89,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-32","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/32","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=32"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/32\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":401,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/32\/revisions\/401"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/89"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/schmidt-klein.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=32"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}