Velkommen > Undervisning > Miniprojektet

Miniprojektet



Miniprojekter af 3-5 undervisningenstimer har jeg haft gode erfaringer med.
Typisk har der først været en gennemgang af de overordnede emner.
Gruppestørrelsen har varieret fra 2-4 elever.
I projekter hvor der er et fælles emne bliver mere end to fremlæggelser ret kedelig både for elever og læreren, så her har alle skulle aflevere et kommenteret powerpoint el. lign. og så er en eller to grupper tilfældigt blevet udvalgt til fremlæggelse.

Følgende emner har virket godt:

Den påvirkede hjerne:

Vælg et rusmiddel. Redegør for stoffet og dets virkning. Diskuter hvorfor afhængigheden opstår og vurder bivirkninger ved anvendelsen.
Omfang: 3 moduler.
Materialer: rusmidlernes biologi (tilgængelig på nettet)
Produkt: En elektronisk understøttet præsentation fx powerpoint, prezi etz.

Skoven som økosystem:

Efter en gennemgang af søen som økosystem arbejder eleverne selvstændig med de samme emner men nu rettet mod skoven: Stofkredsløb, energistrømme, fødekæder etc.  Vi startede med i fællesskab at definere de punkter der skulle medtages i et mindmap.

Materialer: Lidt svært at finde materialer på nettet. Der skal bruges nogle læreboger.


Vælg din nervegift:

Opgaven går ud på at vælge en nervegift og lave et kort oplæg der viser hvordan den virker. Den neurobiologiske mekanisme skal præsenteres uddybende, og det kunne være underholdende at vide noget om organismen bag giften - og andre røverhistorier!

Kandidater:

1. TTX: Tetrodotoxvickin, fra pufferfisk (Kuglefisk Tetrodon) Hæmmer specifikt voltage-gatede Na+ kanaler.
2. TEA: Tetraethyl ammonium. Hæmmer specifikt voltage-gatede K+ kanaler. (Kemisk fremstillet)
3. Ouabain: fra fx Fingerbøl (Digitalis p.). Hæmmer specifikt Na+/K+ATPasen og derved øges [Ca2+]i
4. Curare: Giften fra de sydamerikanske pusterørspile.
5. Atropa belladonna.
6. Sarin, nerve giftgas (eller anden nerve giftgas)
7. Botulinumtoksin: Pølseforgiftning.
8. Saxitoxin: Red tide/Algeopblomstring - fx giftige muslinger
9. Stivkrampebakterier, Tetanospasmin: hæmmer de hæmmende GABA synaper.
10. Keglesnegle og conotoksin
11. Crotalus scutulatus (Mohave rattlesnake, Mojave green)



Vælg din sygdom. (Bakterier og virus):

Vælg en sydom. Redegør for sygdommen og dens biologiske mekanismer.  Diskuter hvorfor hvordan man behandler og forebygger og vurder afslutningsvis sygdommens farlighed på individ- til global niveau.
Den gode historie er velkommen!

• Kolera (skal indeholde noget om John Snows arbejde i 1840'ernes London og epidemiologi)
• Pest (Skal indeholde noget om CCR5 receptoren)
• TB (skal indeholde noget om antibiotika og multiresistente bakterier)
• Fugleinfluenza/influenza  (skal indeholde noget om antigendrift og risiko for pandemi)
• Kopper (Skal indeholde noget om vaccination)
• HIV (skal indeholde noget om T-hjælpercellers centrale rolle i immunforsvaret)
• De seksuelt overførte sygdomme.
• Mæslinger, fåresyge og rødehunde (skal indeholde noget om det danske vaccinations program og flokbeskyttelse)
• SARS (skal indeholde noget om forebyggelse og risiko for pandemi)
• Polio (skal indeholde noget om vaccination)

(Husk at se TED talks om udryddelsen af kopper)

Økologisk langbrug vs. Konventionel landbrug


Følgende emner skal behandles på alle taksonomiske niveauer (redegørelse, diskussion og vurdering)
Effekt på jordbunden
Effekt på vandmiljøet
Effekt på biodiversitet
Forhold omkring dyrevelfærd

Materialer:
Danmarks Miljøundersøgelser 2003. Økologisk landbrug og naturen – gør økologisk landbrug en forskel for natur og miljø?http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_miljobib/rapporter/MB01.pdf


Populationsbiologiske miniprojekter:


Efter en fælles intro om populationsbiologiske grundbegreber arbejdes der i smågrupper  projektorienteret med et selvvalgt dyr.

Opgave:
Vælg et dyr og lav en præsentation. Du skal forklare hvordan populationen har udviklet sig og hvordan den vil forventes at udvikle sig. Inddrag tætheds- og tæthedsuafhængige faktorer samt barrierer i landskabet for spredning af arten.  Forklar endvidere  hvordan dyret interagerer med andre arter fx predation eller parasitisme. Er det en nøgleart, en rødlistet art eller måske en invasiv?

Eksempler på dyr:
Skarv
Bæver
Ulv
Mårhund
Odder

Marsvinet (hvalen)
Dræbersnegle
Måske Laks i jyske åsystemer?
Mink
Kongekrabbe
Sortmundet kutling

Materiale: søg fx forvaltningsplan  og x dyr, eller brug naturstyrelsen.dk som indgang, evt google scolar.

Rewilding
http://www.rewildingeurope.com/
http://www.ted.com/talks/george_monbiot_for_more_wonder_rewild_the_world.html


 

Powered By CMSimple.dk | Design By DCWD