Velkommen > Studieteknik > Generelle tips om opgaver > Overgange mellem afsnit

Overgange mellem afsnit


En af metaforerne for god opgaveskrivninger er "at man skal tage læseren i hånden". Med det, tror jeg,  menes at læseren skal guides gennem opgaven. Tænk på din rolle som en faglig guide - du skal vise hvad du kan, men samtidig vise læseren hvorfor det er relevant og hvilke sammenhænge der er.
Den fejl jeg ofte ser er at de forskellige afsnit i opgaven ikke hænger sammen. Så man som læser sidder og tænker "hvorfor skal jeg nu læse om det her?". Så tænk over overgangene mellem afsnit.
Jeg har nedenfor indsat et eksempel på en overgang mellem to kapitler - som "tager læseren i hånden" og forklarer hvorfor man skal til at læse om et emne.

ToM og Hukommelse

Jf. Vejleskov (2003b, s. 220) er der en høj korrelation mellem, hvor godt 3-5 årige klarer en opgave svarende til Smarties-opgaven, og hvor godt de klarer sig i opgaver, der tester deres arbejdshukommelse.
Kinderman et al. (1998, s. 200) kan også vise en korrelation mellem hukommelse og ToM færdigheder. Han påpeger netop muligheden for, at enten IQ eller hukommelse har en indflydelse på ToM færdigheder. Kinderman et al. (1998, s.200) mener dog, at hukommelse er den mest sandsynlige kandidat. Det giver god mening, da man både må være i stand til at kunne arbejde med flere forskellige perspektiver, og samtidig også kunne undertrykke irrelevante perspektiver (inhibitory control), for at kunne fungere i sociale sammenhænge.
Carlson et al. (2003, s. 301) refererer til forskellige undersøgelser, der viser, at i både false belief test og deception tasks var individuelle forskelle i inhibition og working memory korreleret med hinanden. Hvis man korrigerer for alder samt verbal- nonverbal intelligens, så var working memory ikke relateret til resultatet i theory of mind opgaverne, mens inhibitorisk kontrol fortsat signifikant kunne forudsige resultatet i deception task opgaven.
Så hukommelse lader ikke til at være afgørende, det er måske mere et spørgsmål om at udvælge og undertrykke forskellige svar/perspektiver.
 
Wellman et al. (2001) kunne som før nævnt vise, at kompleksiteten af spørgsmålet har betydning for, hvornår børn kan svare korrekt på false belief opgaver. Ligeledes viser Hansen og Markman (2005) og Hansen et al. (2007), at sprog og sprogbrug har en betydning i opgaver med tvetydige genstande. Så sprog og ToM vil være det næste vi diskuterer.


ToM og sprog

I forbindelse med theory of mind indikerer undersøgelser jf. Guajardo & Watson (2002) at “language comprehension was correlated with theory of mind performance”.
Ligeledes refererer Gernsbacher & Frymiare (2005, s.6) til undersøgelser, der viser signifikant koorelation mellem sprogforståelse og forståelsen af false belief opgaver, samt længerevarende studier, der dokumenterer, at sprogfærdigheder kommer før evnen til at klare traditionelle false belief opgaver.
Der kan være flere årsager til en sådan sammenhæng.

Fort.

 

Powered By CMSimple.dk | Design By DCWD