Velkommen > Psykologi > Personlighedspsy. > Humanistisk

Humanistisk

Den humanistiske tilgang, hvor der er to hovedretninger den humanistiske og den eksistentialistisk, fokuserer på personlighed som en manifestation af en indre intentionalitet om at realisere ens fulde potentiale (man kan måske kalde det selvets potentiale). Dele af den eksistentialistiske vægter mere valg og meningssøgning.

Humanistiske teorier er en modpol til behavioristerne menneskesyn og har generelt en meget positiv synsvinkel på menneskelig natur og motiver. En rettesnor i personlighedens udfoldelse er individets søgning efter mening med livet og autonomi.

Et eksempel på en humanistisk tilgang er Carl R. Rogers Selvaktualiseringsteori.
Omdrejningspunktet i teorien er jf. Bertelsen (2003, p. 85), at mennesket ønsker at udvikle sig, så der kommer overensstemmelse mellem:
1) Den man er, og den man har mulighed for at blive
2) Den man tror man er, og den man tror man skal være
Altså en form for kongruens mellem ”Ideal selv” og ”Real selv”.

Personlighedsmodellen hos Rogers (Bertelsen 2003, p. 86) bygger på ideen om, at mennesket har en iboende stræben efter vækst og udfoldelse af de potentialer, som det indeholder. Hvis vi kigger nærmere på, hvordan denne aktualiseringsstræben konkret er operationel for mennesket, så er den baseret på læring. Dels gennem udforskning af det fysiske miljø mht. hvilke handlinger og tilgange der er sikre og ikke mindst vækstfremmende. Endvidere også gennem læring mht. hvilke udfoldelsesformer der anerkendes/tillades i det sociale miljø.

Personligheden formens ifølge Rogers (Bertelsen 2003, p. 86) af den måde, hvorpå vores aktualiseringsstræben udfolder sig.  Et kardinalpunkt er her, den måde vi oplever os selv på – vores selvbillede/vort selv – der afgør om vi har en oplevelse i retning af det aktualiseringsfremmende eller aktualiseringshæmmende.

Rogers anerkender (Ewen 1988, p.376) barndommen som en signifikant periode i formningen af personligheden. Forstået på den måde at alle mennesker har brug for ubetinget værdsættelse gennem respekt og accept fra andre specielt fra de nære sociale relationer/omsorgspersoner. Behovet for værdsættelse er aktivt hele livet, men i opvæksten bliver det mere uafhængig af bekræftelsen fra andre personer og fører til et sekundært indlært behov for en positiv følelse af selvværd. (Ewen 1988, p.376).

Rogers lægger altså stor vægt på de sociale relationer for udviklingen af en positiv og afbalanceret personlighed.

 

Powered By CMSimple.dk | Design By DCWD