Velkommen > Psykologi > Eksistentialisme og stress > Eksistenspsykologi

Eksistenspsykologi


Eksistentiel psykologi henter sine grundtanker fra den eksistentielle filosofi (Jacobsen 1998, s.7), og er beslægtet med amerikansk humanistisk psykologi. Begge retninger etableredes i 1950’erne og 60’erne som en reaktion på behaviorismen (Christensen 2002, s.66). 
Der er ikke tale om én organiseret ”skole” eller teori i eksistentialisme og eksistentiel psykologi, men rettere en frodig diversitet af teorier der indbyrdes har afvigende opfattelser, dog er det fælles for dem alle at de tager udgangspunkt i mennesket som eksisterende individ.
Eksistentiel psykologi har til en vis grad et fællesskab med kognitiv psykologi, da de begge interesserer sig for, hvad mennesker tænker om verden, samt de grundantagelser de arbejder med (Jacobsen 1998, s.7). Deres menneskesyn og videnskabsyn er imidlertid vidt forskellige.
I forhold til den psykoanalytiske psykologi har eksistentiel psykologi også et slægtskab idet begge discipliner har ”en dybtgående interesse for det enkelte menneskes psykiske liv og personlige udvikling” (Jacobsen 1998, s.7). Dog skal det her nævnes at eksistentiel psykologi ikke interesserer sig særligt for barndommen, men for den aktuelle situation mennesket er i.
Eksistentiel psykologi er opstået multiregionalt (May 1966, s.19) på baggrund af psykoanalytikere der ønskede at forstå hvorfor deres behandling virkede. Man kan sige i stedet for at se en projektion af egne teorier om patienten var der et ønske om at forstå patientens virkelighed (May 1966, s 18).

Eksistentialisme er jf. Rollo May (1966, s.37) ikke en altomspændende filosofi, men er et forsøg på at gribe virkeligheden. Rollo May (1966, s.28) siger endvidere: ”Eksistentialisme er, kort sagt, en bestræbelse for at forstå mennesket ved at operere på et plan, der ligger dybere end den kløft mellem subjekt og objekt, som har forvirret den vestlige verdens tænkning og videnskab siden kort før renæssancen”.

Eksistensen, den menneskelige eksistens, er grundlaget: Jeg er, derfor føler, tænker og virker jeg (May, 1966, s. 70).  Irvin Yalom (Jacobsen 1998, s. 48) har opstiller fire eksistentielle grundvilkår for denne eksistens: 1) Døden. 2) Frihed. 3) Aleneværen, 4) Meningsløshed.
Disse grundvilkår har i særlig grad interesseret Yalom, fordi ham ser dem som en kilde til angst og fortvivlelse for os alle.  
Disse grundvilkår har Bo Jacobsen (1998, s. 48) opstillet som dilemmaer, nemlig: 1) Døden: ”Vi lever, men en dag skal vi dø”, 2) Frihed: ”Vi strukturerer selv vores liv, men ud af et tomrum”, 3) Aleneværen: ”Vi fødes og dør alene, men har behov for fællesskab”, 4) Meningsløshed: ”Vi søger og konstruerer livsmening, men i et univers uden mening”.
For hver at disse dilemmaer må vi lærer at udholde spændingerne mellem modsætningerne og som Jacobsen (1998, s.49) skriver ”finde sin position i forhold til disse fire og andre eksistentielle grunddilemmaer”.

Videre til 1. Døden

 

Powered By CMSimple.dk | Design By DCWD