Velkommen > Psykologi > Eksistentialisme og stress > Afrunding

Afrunding


Jeg har i den ovenstående gennemgang af de fire dilemmaer forklaret hvorledes angst og skyld kan opstå, samt betydningen af tiden. Det er netop disse jeg ser som centrale i en eksistentialistisk tilgang til stress.
Da de er grundvilkår ved selve livet, så kan de ikke fjerne som andre stresspåvirkninger. Eksistentialister vil faktisk sige at man ikke altid bare skal fjerne stresspåvirkninger. For jf. Jacobsen (1998, s. 186) vil fjernelsen af en stresspåvirkning af mange mennesker ikke opleves som en lettelse, men som noget der fører til rastløshed og tomhed. Det lyder som en selvmodsigelse men det skyldes jf. Jacobsen (1998, s. 186) at personen bliver lettet for noget der har engageret person og at denne lettelse samtidig er en delvis udslukning af personen. Som Jacobsen (1998, s.186) skriver ”Mennesket er eksistentielt afhængigt af sine omverdensrelationer og sit engagement”. Hvis et menneske får frataget sit engagement, sin lidenskab, så berøves det også muligheden for fortsat at være psykisk levende.
Så man kan sige, et menneske er altid engageret i en given situation og derfor i en vis udstrækning altid belastet. Som Jacobsen (1998, s. 187) skriver ”Stresspåvirkningerne kan ikke fjernes, for det er en del af livet. Hvad et menneske kan, er at overveje sit forhold til belastningerne og undersøge, om forholdet er præget af god balance”.

Som Jacobsen skriver (1998, s. 187) ”tit er problemet ikke for mange krav og påvirkninger, men den måde personen opfatter og modtager kravene på”, hvilket kan relateres til den subjektive opfattelse som vi måske bedre kan belyse gennem kognitiv psykologi f.eks. Lazarus.
 Lazaruses vægtning af det subjektive kan dog medføre at teorien kan bruges for ensidigt, forstået på den måde at man kan gøre den stressramte ansvarlig for sin stress. Problematikken i sådan en anvendelse af Lazarus teori kan medføre en opfattelse af at det er den stressramte der tænker forkert om situationen.
I eksistenspsykologi siger May (1966, s. 35) ”Mennesket er altid i færd med at blive til og derfor også altid befinder sig i en latent krise”.  Det svarer til, at mennesket altid er i tilblivelse, altid vendt mod fremtiden. Eksistentialisterne tænker dog ikke på en fjern fremtid. Det det handler om er, at så længe mennesket har en bevidsthed om sig selv, så er det altid i færd med at realisere sig selv og udforme sig selv, på vej ind i den nærmeste fremtid (May 1966, s.104).
Det er vigtig at præcisere at eksistentialisterne ikke ser bort fra fortiden, men mener, at den kun forstås i lyset af fremtiden. Man kan sige det er hele tiden nutiden, men vi er der på baggrund af en fortid og rettet mod en fremtid.
Jf. May (1966, s.105) har Alfred Adler ofte fremhævet: ”at erindring er en skabende proces, at vi husker det, som har betydning for vores livsstil, og at hele erindringens ”form” derfor er et spejl af individets livsstil. Det, som man søger at blive til, er bestemmende for, hvad man husker af det, man har været. I denne forstand determineres fortiden af fremtiden”.
Denne opfattelse er væsentlig forskellig fra kognitionspsykologien hvor man i forhold til Piagets antagelser kunne udlede, at fortiden – i kraft af skemaer – har indflydelse på fremtiden, underforstået de handlinger der ligger ude i fremtiden. En tanke vi jo netop genfinder i Neissers perceptuelle cyklus

Personlig synes jeg det er bemærkelsesværdig at tid og tidsopfattelse indgår ikke i nogen af stressmodellerne. Hos Lazarus ses det ikke inddraget direkte som et aspekt i den subjektive opfattelse/vurdering. At tid ikke er et element i kognitionspsykologien kan måske have baggrund  i at tid ikke betragtes som influerende på de kognitive processer. Tid omtales alene i forhold til den periode informationer kan opbevares i hukommelsen ligesom det nævnes, at langtidshukommelsen har uendelig tid. Tid udfra en kognitiv antagelse, må betragtes som et dagligdags faktuelt forhold, og må derfor antages at være blevet nedtonet.

Men tid er måske ikke bare tid - De bedste oplevelse (og mindst stressende) i vores liv er jo netop dem hvor tiden ikke eksisterer.


To see a World in a Grain of Sand
And a Heaven in a Wild Flower,
Hold Infinity in the palm of your hand
And Eternity in an hour.

William Blake, Auguries of Innocence


/Jan

Til Litteratur


 

Powered By CMSimple.dk | Design By DCWD