Velkommen > Psykologi > Bowlby-Ainsworth teori

Bowlby-Ainsworth teori

Den moderne tilknytningsteori er ikke en af psykologiens klassiske fortællinger om den hellige mor-barn-relation, men et empirisk velfunderet system af viden om betydningen af kvaliteten af relationen mellem barn og tilknytningsperson på kort og på langt sigt. I dag kalder vi det Bowlby-Ainsworth teori, Bowlby lavede udkastet til teorien, Ainsworth lavede fremmedsituationstesten, der måler de tre former for tilknytning.

 

Definitioner:

-        Barnets tilknytning er paratheden til at søge omsorg og trøst hos en bestemt person, når man har det dårligt eller er bange

-        Moderens tilknytning er paratheden til at yde omsorg og trøst, når barnet har det dårligt osv.

-        Tilknytning er en termostat, der regulerer barnets placering mellem det ukendte og mor.

-        Tilknytningens styrke er barnets behov for at bruge mor som sikker base.

-        Tilknytningens kvalitet er barnets evne til at bruge mor som sikker base. Det er tilknytningens kvalitet, det drejer sig om. Den måles i fremmedsituationstesten ved 11-14 måneder. Børn inddeles i gruppe A, B og C. Som voksne måles de indre arbejdsmodeller i AAI (adult attachment interview).

 

Barn

Når barnet bliver voksen

60-70% trygt tilknyttet, indre-styring, højt selvværd

Gruppe B

Tilgængelig for barnet, autonom, sætter pris på tilknytningsrelationer, vurderer dem realistisk, bedre evne til selvrefleksivitet og metakognition

15% modstræbende, klæbende

viser tilknytningsbehov, lavt selvværd

Gruppe C

barnlig, uforudsigelig for sit eget barn, af og til tilgængelig for sit barn, narcissistisk optaget af egne tilknytningsrelationer, vurderer dem urealistisk

10% undgående, viser ikke tilknytningsbehov, falsk selv, indrestyring, moderat selvværd,

Gruppe A

Utilgængelig for eget barn, afvisende, afviser betydning af egne tilknytningsrelationer

 

Moderens eget tilknytningsmønster har betydning for barnets tilknytningsmønster !!

Gruppe B kan have dårlige erindringer om egen barndom, men er afklaret om dem. Arbejdsmodel: Jeg har sommetider behov for andre, jeg har tillid til dem, og jeg har tillid til mig selv. Signal til barnet: Jeg er der, hvis du har brug for mig.

 

Gruppe A afvisende overfor temaet tilknytning, uafklaret relation til barnet, store huller i erindring om egen barndom. Arbejdsmodel: Jeg har ikke behov for andre, jeg har ikke tillid til dem, men jeg har tillid til mig selv. Signal til barnet: Du skal kunne klare dig selv.

 

Gruppe C ekstremt optagede af tilknytningstemaet, dårlig selvindsigt, nævner kun det positive ved at være sammen med barnet. Arbejdsmodel: Jeg har stort behov for andre, jeg har tillid til dem, men jeg har ikke tillid til mig selv.

 

Faser i tilknytningen

-        0-2 måneder: Før-tilknytningsfase. Udiskriminerende social responsivitet

-        Fra 2 måneder til 8 måneder: Tilknytningsdannelsesfase. Interaktion, socialt smil, dog mest rettet mod kommende tilknytningsfigur. Interaktionsadfærd og udforskningsadfærd ikke koblet sammen endnu.

-        Fra 8 måneder: Tilknytningsfase. Udforskningsadfærd, rettet mod, hvad der er nyt og spændende. Hvis det nye ser farligt ud: Social refereren rettet mod sikker base (sammenkobling af udforskningsadfærd og tilknytningsadfærd. Hvis det nye ser meget farligt ud: gråd, søge omsorg.

-        12-15 måneder: Tilknytningsprotesten topper når mor går sin vej. Tilknytningsadfærd: social refereren, gråd, se ynkelig ud, klynge sig til, søge nærhed.

 

Nogle forkerte antagelser om tilknytning:

”Tilknytningsteorien siger, at det kun er den biologiske mor, der duer, og at enhver anden kun er en halvgod erstatning”. Det passer ikke. Tilknytningsteorien siger, at barnet danner tilknytning til den eller de primære omsorgspersoner.

 

”Tilknytningsteorien siger, at barnet kun danner tilknytning til én person”. Det passer ikke. Teorien siger, at barnet danner et tilknytningshierarki, hvor den eller de primære omsorgspersoner står øverst, mens sekundære omsorgspersoner kommer længere nede i hierarkiet.

 

”Tilknytningsteorien siger, at det er vigtigt for barnet hele tiden at være sammen med sin mor/tilknytningsperson”. Det passer ikke. Langt de fleste spædbørn kan have det fint sammen med en kompetent og kærlig sekundær tilknytningsperson, og endda med en kompetent og kærlig fremmed, når de i øvrigt befinder sig i vante omgivelser.

 

”Tilknytningsteorien siger, at det er skadeligt for barnet at komme i vuggestue”. Nej, tilknytnings-teorien siger tværtimod, at trygt tilknyttede børn har relativt let ved at tilpasse sig til uvante omgivelser. Til gengæld har tilknytningsteorien ikke nogen præcis beskrivelse af pædagogens rolle. Den gode pædagog kan beskrives enten som en sekundær tilknytningsperson eller som en person, som barnet har en positiv social relation til. Og forskellen mellem de to typer relation er ikke klart beskrevet.

 

”Tilknytningsforskningen siger, at barnet danner en tilknytning til den foretrukne pædagog, der svarer til den tilknytning, som barnet har til sin mor”. Nej. Det kan godt være, at barnet bliver ked af det, når pædagogen skifter job eller går på barselsorlov, men meget sørger barnet altså heller ikke.

 

Hvad giver tryk tilknytning


Sensitivitet

Positiv holdning

Synkroni

Fællesskab

Støtte

Stimulering


 

Barnet danner tilknytning (TK) ved omsorg – ikke ved fodring! F.eks. mener Arne Poulsen at Far måske skal yder 1/3 af omsorgen for at tilknytningen bliver lige så stærk som til Mor

 

Harlows forsøg viser at TK ikke sker pga. mad, samt at den den utilknyttede abeunge lærer ikke sociale adfærdsmønstre, hvilket medfører mobning og problemer i parringsadfærd. Samt at evt. afkom behandles som en kludedukke. ”Teenager-aber” med omsorgssvigtet der sættes sammen med godt socialiserede teenager aber medfører en genopretning af sociale færdighed næsten fuldstændig (gælder hun-aber).  Sker det så i naturen? Nej har slås de ihjel fordi de ikke reagerer korrekt på gruppens adfærd.

Måske en tendens til at C-kvinder vælger A-mænd – Men i virkeligheden har de brug for B-mænd, hvis man tænker på abeforsøget og resocialisering.

 

 Frit efter forelæsningsnoter af Arne Poulsen/professor ved RUC i udviklingspsykologi.

 

Powered By CMSimple.dk | Design By DCWD