Velkommen > Naturvidenskab > Tidslinie

Tidslinie


Jeg har forsøgt at opstille en tidslinie med nogle at de personer der har bidraget til vores naturvidenskabelige tankegods, naturligvis med fokus på biologi. Sådan en linie er naturligvis en simplificering af tingene. Jeg mener dog, at den kan bruges til at få et tidsperspektiv ind i et fag der altid er på vej mod nye opdagelser.
Nogle af punkterne er ikke færdig redigeret, men der er mindste et navn som du kan søge videre på.
      
383-322 f.Kr.   Aristoteles opstiller Scala Naturae. Som dreng færdes han i naturen og iagttager denne nøje. Indskrives som 17 årig på Athens universitet og bliver her ven med sin lærer Platon.
Kosmos = Den ordnede verden, den skabt af de evige guder og himmellegmerne.
Scala Naturae: nederst sten, øverst Guderne og lige under dem mennesket (altså Grækere, ikke Barbarer)   
   
1455, Johannes Gutenberg opfinder bogtrykken med bevægelige metal dele. Så skolebogen du sidder med er et resultat er ca. 600 år gammel teknik.
      
ca. år 1500, Leonardo da Vinci studerer menneskets anatomi. Han laver meget detaljerede anatomiske tegninger. (her kunne stå meget mere, men du skal også selv lave noget)      

1514, Copernicus fremsætter sin model (først anonymt). Først med i sit værk fra 1543, "De revolutionibus orbium coelestium libri VI, udsender Kopernicus den fuldstændige heliocentriske model. Copernicuses model viser at jorden ikke var centrum i den tids opfattelse af universet,- Centrum er i stedet solen.
Modellen udbygges/justeres/kritiseres af Tycho Brahe (1546-1601), Kepler (1571-1630), Bruno (1548-1600) og Galilei (1564-1642).       

1517, Luther slår sin protest mod kirkens ”købmands-mentalitet” op på en kirkedør i Wittenberg. Hans handlinger giver anledning til reformationen. Det er naturligvis ikke naturvidenskab, men det starter faktisk et bondeoprør fordi bønderne afviser et naturbundet forhold mellem herre og bonde. Det står der nemlig ikke noget om i de bibler som Gutenbergs opfindelse bragte inden for rækkevidde af menigmand!
Bondehæren beherskede sydtyskland gennem 1524. For at dæmpe gemytterne måtte de forenede fyrster sable 100 000 bønder ned.
Min antagelse er, at den tanke at kirken ikke altid har ret, er vigtig for naturvidenskabens videre udvikling.      

1600, Bruno brændes på kætterbål i Rom. Se også under 1514 Copernicus.
 
1609, Galileo Galilei begynder sine observationer.
         
1611, Caspar Bartholin udgiver ”Anatomica Institutiones”. Thomas Bartholins far Caspar Bartholin udgav i 1611 (i Wittenberg) det første samlede anatomiske værk ”Anatomica Institutiones”. Dette værk blev senere af Thomas Bartholin illustreret og revideret inklusive den seneste viden. Bogen blev renæssancens mest læste bog om anatomi.
      
1619, Giulio Vanini brændes på bål for at foreslå at mennesket stammer fra aberne af.          
1628, William Harvey studerer blodkredsløbet og hjertets funktion som pumpe. Før opdagelsen af blodets kredsløb i 1628 havde man forestillet sig, at kroppen havde to typer blod, som flød i henholdsvis arterier og vener. Veneblodet udgik fra leveren og tilførte kroppen ernæring. Arterieblodet var det vitale, livgivende blod, som udgik fra hjertet og indeholdt luft. Blodet vendte ikke tilbage til kroppens centrum, men blev forbrugt af kroppen. Den danske læge Ole Worm var modstander af Harveys teori og udgav i 1632 en disputats, hvori han kritiserede Harveys teori. Worm fremførte bl.a., at Harvey ikke kunne forklare, hvorledes blodet kom fra det ene karsystem til det andet, dvs. fra arterierne til venerne. Det skete først i 1661, da den italienske læge Marcello Malpighi viste med et mikroskop, at arterier og vener var forbundet med usynlige små kar, kaldet hårkar eller kapillærer. Omkring 1670 blev Harveys teori accepteret i Danmark af bl.a. Thomas Bartholin og Niels Steensen.
(tekst af  Morten A. Skydsgaard, museumsinspektør, Steno Museet, Aarhus) 
    
1633, Galileo Galilei stilles for paveretten. Historien fortæller, at da Galilei var blevet tvunget til at afskrive sit nye syn på forholdet mellem solen, jorden og de øvrige planeter overfor kætterdomstolen, gik han derfra stille mumlende i skægget: "Den er nu alligevel rund!".      

ca. 1650, Francesco Redi udfører sine forsøg og viser at liv ikke opstår spontant. Liv kommer liv: biogenese-teorien. 
    
1653, Thomas Bartholin (20. oktober 1616 - 4. december 1680). Dansk læge og anatom. Thomas Bartholin er mest kendt for sin opdagelse af lymfekarsystemet hos mennesker. Denne opdagelse blev gjort omtrent samtidig med Olof Rudbeck, Thomas Bartholin offentliggjorde dog opdagelsen først. Opdagelsen fulgte efter Jean Pecquets opdagelse af lymfekarsystemet hos dyr.
      
1655, Robert Hooke (1635-1703): beskriver cellestrukturer i kork. Hooke beskrives ofte som den engelske opfinder af mikroskopet, men han var en mekanik mester og opfandt flere ting bla. en luftpumpe som Boyle bruge til sine forsøg rumfang og tryk af gasser.
I 1665 offentliggjorde Hooke sit store værk “Micrographia”.
   
1669, Niels Steensen udgiver sit værk ”Foreløbig meddelelse om faste legemers naturlige indlejring i andre faste legemer”. Han skulle først have tilladelse af den katolske kirke.     I løbet af renæssancen kommer der i tilknytning til universiteterne flere naturhistoriske museer, hvor man opbevarede fund fra naturen. Ole Worm skabte bl.a. Museum Wormianun. Mange af disse fund var fossiler (fassa = grav, på latin).
Niels Steensen befinder sig midt i 1600-tallet hos Storhertugen af Medici i Firenze. Under hans gåture i Toscanas bjerge bliver han opmærksom på bl.a. forstenede muslingeskaller. I hans værk fastslå han at de forstenede muslinger engang har levet i et forsvundet hav. NS grundlægger hermed historisk geologi og palæontologi. To af de videnskaber der har haft afgørende betydning for vores forståelse af evolution.    
  
1676, Ole Rømer måler ”lysets tøven”. Rømer beregner lysets hastighed til værdier forholdsvis tæt på de værdier man kan beregne i dag.
(Elev fra Aarhus Katedralskole)  
   
1687, Newton publicerer Principia Mathematica.
         
1758, Carl Linné (1707-1778), svensk botaniker og læge. Udgiver ”Systema naturae” med over 10 000 dyr og planter navngivet efter det binære navnesystem. Systematisere arterne og indfører det binære navnesystem. Linné havde den opfattelse, at arterne var skabte og derfor stabile. Hvilke vil sige, at der ikke kommer altså flere arter til.
Linné navngiver som den første vor egen art: Homo sapiens.
(1735 siger Engelsted på s.133).
    
1785, John Hutton fremlægger sin ”Theory of the Earth” for Royal Society. Her beskriver han hvordan gradvise og kontinuerte processer har skabt landskaberne. Hutton inspirerer Lyells, der igen inspirerer Darwin! 
    
1796, Edward Jenner laver en skoldkoppe vaccine. ”De kønne malkepiger” er en god biologi historie.    
 
1798, Thomas Malthus (1766-1834) udgiver sit berømte essay ”Essay on the Principle of Population”. Denne engelske præst og nationaløkonoms essay handler om at befolkningstilvæksten (reproduktivt overskud) altid vil være større end tilvæksten i afgrøder/fødevarer. Dette vil medføre nød og elendighed, som giver krig, sult og epidemier, hvor kun de stærkeste overlever. Charles Darwin læser dette essay i 1838 og overbevises her om af dyres afkom må kæmpe for overlevelse (the struggle for life)
Karl Max læste det også, men det er en helt anden historie. 
    
1802, Georges Cuvier
          
1809, Lamarck, botaniker i kongens have i Paris. I sin ”Philosophie Zoologique” fremsættes følgende: Nutidens arter stammer fra tidligere arter og at organismer har en indre drift hen i mod det perfekte. Giraffen har fået sig lange hals fordi den gennem generationer har strækket sin hals for at få fat et de saftige blade i træets krone.
I 1790’erne rullede revolutions tiden gennem Europa, og tiden bagefter var præget af en tro på fornuft og oplysning.
       
1830, Sir Charles Lyell (1797- 1875) britisk geolog og sagfører udgiver: Principles of Geology. Sir Charles Lyell betragtes sammen med James Hutton som den moderne geologis fædre. Hans vigtigste arbejde var omfattende lagfølgestudier, for at udrede forskellige tidsepoker, som han udførte i 1830'erne. Hans vigtigste publikation er Principles of Geology (1830). Han var nær ven med og mentor for Charles Darwin, men accepterede aldrig dennes evolutionsteori fuldt ud, til trods for at han var en af de første som blev konsulteret af Darwin om disse teorier. (Tekst fra wikipidea).  
   
1839, Theodor Schwann (1810-1882) viser at dyrisk væv består af individuelle celler. I dag ved vi, at menneskekroppen består af måske 1014 celler. Schwann ændrede på definitionen af en celle ved at fremhæve cellens indre komponenter og redefinerede cellen som en levende enhed. Han troede stadig på, at celler kunne opstå ud fra opsamling af cellevæske.      

1854, John Snow (1813 – 1858) Britisk læge, epidemiologiens fader, opsporer kilden til et koleraudbrud i Soho. God anvendelse af videnskabelige metoder.

1859, Alfred Russell Wallace (1823-1913): I 1858 under et anfald af malariafeber indså han, at evolutionen kunne ske ved naturlig selektion    De allerfleste er nok bekendt med Darwinismen, Charles Darwins teori, der forklarer evolution ved naturlig selektion. Færre kender nok til hans yngre kollega Alfred Russell Wallace, som uafhængigt fremkom med en næsten identisk teori.
For 150 år siden, i 1854, stod den engelske opdagelsesrejsende Alfred Russell Wallace overfor den rejse, der skulle gøre ham verdensberømt. Efter fire år i Sydamerika, hvor han havde indsamlet dyr og planter, mistede han på sejlturen hjem næsten alle sine noter og størstedelen af sine samlinger, der havde åbnet hans øjne for, at de levende organismers udbredelsesmønstre indeholdt en nøgle til at forstå evolutionen, udviklingen af nye arter. Men efter halvandet års tænkepause havde han besluttet sig for at tage til Sydøstasien, hvor han skulle tilbringe otte år og indsamle mere end 120.000 dyr og planter. I 1858 under et anfald af malariafeber indså han, at evolutionen kunne ske ved naturlig selektion. Han skrev et brev om sin teori til Charles Darwin, der i flere år havde haft samme idé, og uden Wallaces viden - han arbejdede videre i Asien i lykkelig uvidenhed - var en af alle tiders største videnskabelige revolutioner en realitet. (Tekst fra
http://www.dr.dk/videnskab/principia/rubrik/0704.asp )   
  
1859, Darwin udgiver ”Arternes oprindelse” der beskriver en mekanisme for evolution
"Descent with modification”. Hans ”rejse” begynder for alvor i 1831 da han deltager i en femårig ekspedition ombord på ”HMS Beagle” bl.a. til Galapagosøerne
Mekanisme bag evolution er:
En mekanisme der producere arvelig diversitet (mutationer)
Et filter (omgivelserne) der virker ved at: Gener der giver  nedsat overlevelse medføre nedsat  sandsynlighed får afkom, hvilket medføre nedsat sandsynlighed for at give genet videre (selektionstryk).
Evolution er dermed en serie gavnlig fejltagelse.   
   
1860, Louis Pasteurs påviser endeligt at teorien om ”spontan genese” er forkert og at ”liv opstår af liv”    Hid til mente flere videnskabsmænd, at f.eks. mus opstår når man lader en korn og en beskidt skjorte ligge i nogle dage! Francesco Redi (1626-1697) havde allerede modbevist spontan genese, men det blev Pasteurs der kom med nådestødet.
”Omnis vivum ex vivo”: Alt liv opstår af eksisterende liv.
(Her bør står mere om hygiejne og mikroorganismer).

1861, Ignaz Semmelweis  udgiver sit hovedværk, hvor han opsummerede de erfaringer, han havde gjort i kampen mod barselsfeberen. Den grundigt gennemarbejde bog skaber dog ikke på dette tidspunkt noget gennembrud for hygiejne.

1865,  Joseph Lister  foretag en antiseptisk operation med karbolsyre som desinficerende middel. Baggrunden var Louis Pasteurs begyndende erkendelse af, at bakterier kunne være smittebærere.

1865, Mendel publicere sine arvelighedslove. Mendels arbejde bliver i første omgang overset, og bliver først almindelig kendt efter 1900    1.lov: Spaltningsloven: de to allele gener adskilles ved meiosen. Der dannes kønceller med det halve kromosomantal
2.lov: Loven om fri rekombination: Generne fra de forskelle genpar fordeles tilfældig. Loven finder specielt anvendelse når der er tale om flere ukobler genpar  
   
1907, Søren Peter Lauritz Sørensen (1868 - 1939). Biokemiker. Indførte og definerede pH i sine enzymkemiske undersøgelser fra 1907. Er ikke optaget i de internationale håndbøger, og i Danmark huskes han kun i en mindre kreds af proteinkemikere. Til gengæld bruges pH over hele jorden, derfor fortjener S.P.L. Sørensen at blive nævnt.
(tekst fra http://www.biokemi.org/biozoom/2006_1/bz_0106e.htm).

1908, Hardy og Weinberg fremkommer begge med en lov der omhandler fordelingen af genotyper i en population. ”Fordelingen af genotyper i en population vil være konstant fra generation til generation, hvis der ikke er en påvirkning fra miljøet, der specielt favorisere en eller flere genotyper.
      
1909, Wilhelm Johansen introducerer begrebet gen. I sit arbejde med bønners nedarvningsmønstre fandt han at de levende organismer var en kombination af arv og miljø dvs. at et individ må ses som et produkt af dets arv og dets miljø
Fænotype = genotype + miljø.
Han kalder organismernes genbesætning for genotype, og den måde individet fremtræder på for fænotype.
      
1910, Thomas Hunt Morgan opdagede den kønsbundne nedarvning. Han arbejdede med bananfluer idet disse er ganske velegnet til at studerer arvegange pga. store kromosomer og en hurtig generationstid.   
  
1920, August Krogh (Schack August Steenberg Krogh, 15. november 1874, Grenå – 13. september 1949, København) var en dansk zoolog og fysiolog. Krogh voksede op i Grenå, fik sin studentereksamen fra Aarhus Katedralskole og blev efterfølgende uddannet fra Københavns Universitet, hvor han i 1916 blev professor i dyrefysiologi. Han satte bl.a arbejdet med forbedring af insulinfremstilling i Danmark i gang, hvilket førte til oprettelsen i 1923 af Nordisk Insulinlaboratorium, som senere indgik i Novo Nordisk.

Han blev tildelt Nobelprisen i medicin i 1920 for opdagelsen af den kapillarmotoriske regulationsmekanisme

I 1910 publicerer AK syv artikler  i Skandinavischen Archiv für Physiologie med fællestitlen 'The Mechanism of Gas-Exchange'."De syv små djævle", som Krogh skal have omtalt dem, står idag som feltets klassiske mesterværker, hvoraf to har hans hustru Marie Krogh som medforfatter. I artikel VII opsummerer August Krogh deres resultater, der sammenholdes med de foregående 40 års debat om emnet. Artiklen afsluttes med følgende knusende konklusion, der tilmed - mod tidsskriftets sædvane - er fremhævet med fed skrift: The absorption of oxygen and the elimination of carbon dioxide in the lungs takes place by diffusion and by diffusion alone. There is no trustworthy evidence of any regulation of this process on the part of the organism.
(tekst fra wiki og Biozoom nr 4, 2000) 
     
1928, Sir Alexander Fleming opdager at kolonier af bakterien staphylococcus aureus kan slås ihjel med skimmelsvampen  Penicillium notatum
Hans opdagelse fører senere til forskellige typer af antibiotika der kan dræbe særlige typer af sygdomsfremkaldende bakterier. Systematisk anvendelse af penicillin sker ikke før 1940’erne hvor Howard Florey og Ernst Chain isolerede den aktive ingrediens.
Antibiotika er naturlige stoffer der frigives af bakterier og svampe til deres omgivende miljø for at hæmme andre organismer – kemisk krigsførelse på mikroskopisk plan.
Man kender også forskellige stof grupper fra planterige der har samme funktion.
Det handler om konkurrence:
Konkurrence mellem individer af samme art: intraspecifik konkurrence
Konkurrence mellem forskellige arter: interspecifik konkurrence.
      
1939,  Elektron mikroskopet opfindes    Noget om størrelsesforhold og organeller i cellen evt.
      
1952,  Stanley L. Miller viser, at byggesten til liv kan opstå under de forhold der var i ur-atmosfæren. Han genskabte forholdene i ur-atmosfæren (gasser, lyn, varme) og viste at der under disse forhold kan opbygges aminosyrer.   
  
1953, Watson og Crick fremsætter deres model for opbygningen af DNA. Kort beskrevet som en dobbelt helix, rygrad af fosfor og deoxyribose, mellem deoxyribose sidder fire kvælstofholdige baser, A-T og G-C, tre baser koder for en aminosyre. 

1954, Huxley & Huxley fremsætter en teori der forklare hvordan muskler virker: Glidende filament teori  “Sliding-filament theory of muscle contraction”. I Sarcomeren glider aktin og myocin ind mellem hinanden. Hovederne på myosin griber fat i aktin og laver et “Power Stroke”. Hydrolysering af ATP er påkrævet for at power stroke cyklusen kan gentages.  
   
1954, Fra 1943 til 1956 var Niels Kaj Jerne ansat ved Statens serum institum og formulerede her en af de store teorier inden for moderne immunologi. Niels Kaj Jerne (23. december 1911 i London – 7. oktober 1994) var en dansk (engelsk-født) immunologist. Han blev tildelt Nobelprisen i Medicin og Fysiologi i 1984. Begrundelsen lyder: "For teorier omhandlende specificiteten i udviklingen og kontrollen af immunsystemer og opdagelsen af princippet bag monoklonale modstoffer". Han delte prisen med Georges J. F. Köhler og César Milstein.

Han fik nobelprisen for sit arbejde med at udvikle den naturlige selektionsteori, en teori der tilsiger at antistof repertoiret ikke formes af antigenet, som det var antaget indtil 1954, da Jerne publicerede sin teori, men snarere at udvalgte, specifikke antistof-producerende celler selekteres via antigenet. Hermed grundlagde han fundamentet for den moderne immunologi og var afgørende for udviklingen af klon princippet, der ligger som fundament for den senere udvikling af mono- og polyklonale antistoffer.

Historien siger, at Jerner fik ideen mens han cyklede over Langebro på vej hjem fra arbejde.
(Tekst fra wikipidea og biozoom nr. 4, 2004)  
   
1957, Jens Christian Skou. Offentliggjorde i 1957 sin første artikel om natrium-kalium-pumpen (Na+,K+-ATPase) og fik 1997 Nobelprisen i kemi for opdagelsen af denne pumpe.    Pumperne er proteiner der bruger energi til at flytte stoffer gennem cellemembranen. De kan pumpe stoffer fra en lav koncentration til en høj koncentration ("op-ad-bakke" transport), f.eks: Na/K pumpen, Ca pumpen, mm.
Pumperne tillader cellen meget specifik, at udvælge de stoffer der skal optages.
Alt tyder på de er af gammel af oprindelse - pumperne findes nemlig i alle organismer.
Pumperne er ekstrem vigtige i fysiologien, og omkring 1/3 af vort basalstofskifte bruges til aktiv transport af forskellige stoffer.
Cellen kan øge kapaciteten ved at danne flere pumper f.eks. i forbindelse med træning. 
    
1959, Den indvendige pacemaker opfindes af Wilson Greatbatch.
Pacemakeren kan overtage hvis hjertes egen pacemaker er defekt. Hjertet er styret af sinus-knuden, der sidder i højre forkammer. Det elektriske impulser der opstå kan kaldes myogene idet de opstår i muskelcellerne. Impulsen breder sig over forkammerne der trækker sig sammen og presser blodet ned i hjertekammerne. Forkammerne og hjertekammerne er elektisk isoleret fra hinanden af den vandrette fedtkrans. Der sidder dog en knude mellem dem der kaldes Atrio-ventikular-knuden her løber impulsen ned i væggen mellem hjertekammerne og breder sig ud i purkinje-trådene, således hjertekammerne nu trækker sig sammen.
Glatte muskelceller er forbundet med hinanden vha. tynde fibrøse plader kaldet ”gap junctions”. Pladerne giver elektrisk forbindelse imellem cellerne
Pga. af en lang refraktions periode løber impulsen kun en vej.
     
1961, Jacob og Monrod fremsætter deres reguleringsmodel der forklare hvordan geners aktivitet aktiveres og hæmmes - Operon-modellen
       
1972, Singer og Nicolson fremsætter deres stadig gældende "flydende mosaik model" for
cellemembranens opbygning. Dobbelt lag af fosforlipider med indlejrede proteiner.
      
1973, Den første gensplejsning  
       
1997, Den første kloning          
              
              
              

             

 

Powered By CMSimple.dk | Design By DCWD