Velkommen > Evolution > Menneskets udvikling > Homo arterne

Homo arterne


Homo habilis

Inden Jane Goodalls banebrydende studier af chimpanser, mente de fleste palæanthropologer at værktøjsbrug var et menneskeligt særkende. Så da Louis Leakeys team fandt simple stenværktøjer tæt ved resterne af en hominid i Olduvai, kaldte de hominiden Homo habilis. De associerede værktøjer kaldes Oldowan værktøjs kultur

Homo habilis levede mellem 2.4 og end til 1.5 million år siden. Ansigtet stikker stadig fremad, men vinklen er mindre end hos A. africanus. Den gennemsnitlige kranievolumen hos habilis er omkring 650 cl, med en variation fra 500 til 800 cl – hvilket oplapper både australopithecines (i den lave ende) og H. erectus (i den øvre ende). Slidmærker på tænderne indikerer at habilis begyndte at spise kød – sandsynligvis ådsler i det der ikke findes evidens for jagt/jagtadfærd.

Postkranial fund er fragmenteret, og man har kun et sæt knogler af lemmerne (der sikkert kan klassificeres som habilis.) Disse fragmenterede fund antyder en gennemsnitlig højde af habilis på ca. 127 cm og omkring 45 kg. Habilis var typeligvis bipedal

Habilis lignede australopitheciner, og en af diskussionerne har været om habilis ikke er mere korrekt klassificeret som Australopithecus, men i dag regnes H. habilis for en selvstændig art.

Der er dog stadig diskussion om den taksonomiske status af nogle af habilis specimenterne. Nogle af dem kan måske bedre klassificeres som australopitheciner. Argumentet bygger på træk i lemmerne f.eks. "dik-dik hominiden" (OH 62) har arme der er væsentlig længer end dets ben – hvilket er et australopithecine træk.

Homo erectus og/eller Homo ergaster

Homo erectus levede mellem 1.8 million og 300,000 år siden. De var sandsynligvis den første hominid art til at udvandre fra Afrika og kolonisere Europa og Asien. Dette skete ganske tidlig da fossiler der kunne være H. erectus er blevet dateret til ca. 1.8 million år gamle er fundet i Dmanisi, Georgien.

Dmanisi fundene bliv i 2002 navngivet Homo georgicus . Fundene er interessante i det de kunne være en mellemform mellem habilis og erectus.

I forbindelse med erectus skal der bemærkes at nogle forfattere arbejder med to søster arter: H. erectus der bruges om de Eurasiatiske specimenter, mens H. ergaster er anvendes om dem fra Afrika.

Ergasterne har en mindre kranialvolumen end erectuc, og der er forskelle i kraniet form f.eks. øjnebrynsbuerne. H. ergaster vil på den måde inkluderer fossiler som Turkana drengen og ER 3733.

Erectus havde et langt lavt kranium, med en lille pande. Kranievolumen var på mellem 750 og 1225 cl. Den mindre ende af skalaen er associeret med ældre specimenter. Ansigtet og kæbe var fremspringende. Kæben havde store molar tænder, men manglede en hage. Erectus var dog den første hominid der havde en fremstikkende næse i stedet for en flad næse.

Det postkranielle skelet hos Homo erectus er robust, hvilket antyder de var stærke – stærkere end moderne mennesker. De var høje, i det mindste i Afrika, nogle estimater placerer dem i den øverste kvartil af højdekurven for H. sapiens. Dog er de få fund fra Kina ("Peking mennesket") kortere individer. Det skal måske ses som adaptationer til de lokale klimaer.

Studier af erectus hofteknogler, specielt dem fra Turkana (Nariokotome) drengen, viser at medlemmer af denne art havde smallere hofter og bækkenkanal/skål end vores art. Det tages som et udtryk for at deres nyfødt havde mindre hjerner på fødselstidspunktet. Det kunne også antyde at erectus ville have et særdeles effektivt gangmønster.

Erectus var en kompetent værktøjsmager, man har fundet deres værktøj i stort antal. Værktøjet klassificeres som Acheulean værktøjskultur. Der er god evidens for at værktøjet har været brugt til slagtning af dyr – kød var sandsynligvis en væsentlig del af H. erectus diæten. Der er også tegn på at H. Erectus anvendte, bl.a. trækul fra Choukoutien ( pt. Zhoukoudian) hulerne nær Peking – hvor Peking mennesket er fundet. Det samme gør sig gældende for den Afrikanske erectus population.


 


 

Powered By CMSimple.dk | Design By DCWD