Velkommen > Diverse - ikke faglig > Friluft > Nye lygter

Nye lygter


Fenix lygter

Nu har min gamle Maglite AA tjent mig i vel over 20 år. Selv om det er en fin lygte, så har jeg altid være utilfreds med batterilevetiden. Der er endvidere kun en lysstyrke, så man kan ikke vælge lys efter situationen.

Så for et par år siden gik jeg over til at bruge Petzl Tikka og Tikka plus pandelamper. Pandelamper har mange fordele - med sådan en slipper man for at lave mad med Magliten i munden.
Tikka plus'en giver mulighed for at vælge forskellige lysstyrker, hvilket er ret funktionelt. LED lyset giver særdeles lang batteri levetid på de tre AAA. Men der er stadig et problem - diodelyset i tikkaen kan ikke lyse særligt langt.

Tikkaerne er nu ikke mine første pandelamper, jeg fik for ca 10 år siden en Petzl Duo. Det er som navnet antyder en lygte med to pære. Min er født med en xenon pære der virkelig lyser langt og en standard cykellygte pære der...skal vi sige...kan lyse. For 5 år siden skiftede jeg standard pæren ud med et LED modul. Hvilket var en herlig opgradering. Masser af ren hvid lys uden forstyrrende ringe i lyset. LED modulet lyser og lyser og lyser bare - selv på temmelig flade batterier. Hvis jeg har brug for en koncentreret lysstråle kan jag skifte over på xenon pæren, der har regulerbar fokus.
Duoen er ret solid og vandtæt til 5 meter. on/off knappen kan endvidere låses, så lampen ikke tænder af sig selv under transport. Tæt på en perfekt lampe.....men den er stor, batteriboksen i nakken indeholder fire AA batterier.

For et lille års tid siden købte jeg en LED lygte i Biltema, 1W Led, 3 AAA. Lækker lygte med masser af lys - rigtig meget lys. 11 cm lange, omkring 30mm tyk. Den ligger bare godt i hånden. Desværre er deres kvalitetskontrol til rotterne, for der er en løs forbindelse i kontakten, så den lyser kun hver anden gang. Det dur bare ikke at gå rundt med en lygte der.... måske...måske ikke virker...

Så jeg har brugt en del tid på at finde en ny lygte. Jeg har være mange netsider igennem, mange mærker og mange modeller.

Vinderen fandt jeg hos http://www.fenixlight.dk/. Arh, jeg bør vel sige vinderne, for jeg kunne ikke lige beslutte mig for om det skulle være 1xAA modellen eller 2xAA modellen, så jeg måtte jo finde en løsning. Jo, du gættede rigtigt, løsningen var naturligvis at købe begge modeller, nemlig Fenix LD20 Premium Q5 (2xAA) og Fenix LD10 Premium Q5 (1xAA).

Det er multifunktionslygter:
- 4 forskellige lysstyrker (svagt til "lyskaster").
- 2 specialfunktioner: SOS signal og Stroboskop lys. Ret smart at den selv morser SOS. Stroboskop lyset er virkelig ubehagelig og disorienterende.
- De er vandtætte, uden at være bygget som en dykkerlygter. De opfylder den standard der hedder IPX-8 (Vandtæt efter 30 min under 2,6 meter (8 fod) vand).
- De køre på AA batterier som min GPS - enhedsammunition!
Størrelsen er perfekt, LD20 modellen er samme størrelse som en AA Maglight, mens LD10'eren passer lige i hånden - 10 cm og yder fra 9 til 120 lumen.

Der er et meget fint og rimelig billig tilbehørsprogram til lygterne bl.a. rødlyshætte, signalkegle, pandebånd (til konvertering til pandelampe) og cykelmontering.

Jeg har købt rødlyshætten og en hvid signaltop/kegle. Fenix rødlydhætten er giver også en god beskyttelse af primær linsen under transport...
Den hvide signaltop giver et genialt lys, jeg bliver nød til at have en rød en også...nå ja og pandebåndet må jeg også have...

Gerber Recon

Recon er er et rigtig "sniger" lys, den giver ikke meget lys, til gengæld lyser den for evigt på et AA batteri (Jeg fortrækker lygter der køre på AA-batterier, for det køre min GPS o. lign. også på).

Lygten er konstrueret med en enkelt off-center diode og en roterende skive med fire farver glas: klart, rødt, blåt og grønt. Den røde indstilling er markeret med en udfræsning, så man kan indstille lygten til rødt i mørke.

Lygten er ikke lysstræk, den yder vel omkring 10 lumen (hvid) og en måske 2-3 lumen med det røde filter.

Hvad kan jeg lide: Hul til fangsnor, Vandafvisende, rimelig stødstikker, laaaaaaang batterilevetid, lille nok til at kunne være inde i hånden (minimal lysspredning), let samt endelig muligheden for at bruge bagenden som en trykkontakt (dvs. lyser kun når man trykker på bagenden).

Hvad kan jeg ikke lide: Den er faktisk ikke helt vandtæt som om der er en o-ring i bagenden, for vandet kan stadig trænge ind for fra.

Konklusion: En god lille all-round lygter til korte afstande.

Et review fra RVOps


Silva Ranger Pandelampe

Pandelampe, vandtæt (IPX 7), 1 x AA. 4 x hvide dioder, 1 x rød diode. Stor tydelig trykkontakt ovenpå. Trinløs vippeindstilling. Cykler gennem lysindstillingerne ved tryk på kontakten. Starter med det røde lys. To striber antiskrid belægning indvendig på pandebåndet.

Hvad kan jeg lide: Den starter med rød lys, kontakten er velplaceret og stor. De to striber antiskrid på indersiden af pandebåndet. Simpel betjening af funktionerne.

Hvad kan jeg ikke lide: Rent fysisk virker den lidt stor. Man skal holde kontakten nede i to sekunder før lampen slukker.

Konklusion: En god solid pandelampe.


Black Diamond Spot

Pandlampe, 3 x AAA, 2 x røde dioder, 2 + 1 Hvide dioder. Smal aflang trykkontakt ovenpå. Kan vippes

Det kan jeg lide: Ved at fastholde trykket på on/off knappen kan man dæmpe lyset. Man kan "låse" on/off kontakten så den ikke tænder utilsigtet i tasken. Spændingsindikator - hvor meget strøm er der på batterierne.

Det kan jeg ikke lide: Pandebåndet har svært ved at bibeholde indstillingen. Så man skal indstille størrelsen med jævne mellemrum

 

Powered By CMSimple.dk | Design By DCWD