Velkommen > Diverse - ikke faglig > Friluft > Brændstof forbrug

Brændstof forbrug


Her er mine noter om brændstof forbrug på tur.

Man skal huske at tage højde for effekten af kulde, højdemetre og/eller stærk blæst.
Om vinteren regner jeg med et 25% forøget forbrug bla. pga. behovet for flere varme drikke, fylde termokander og varmedunke (Nalgene drikkeflasker) etc.
Husk at fordele brændstoffet i flere egnede beholdere, i stedet for en stor. Husk også at en utæt brændstofbeholder ikke må kunne forurene din proviant.

Gas (kilde MSR)
220 g – to personer i fire dage (MSR regner med 16 liter vand pr dåse.)
125 g – to personer i to dag.
62 g - to personer i en dag. Under normale omstændigheder.

Min generelle formel er, under normale omstændigheder:
Gram gas = 40 g x antal personer x (antal dage + 1)  (Altid + 24 h)
Så kan man koge 0,6-0,8 l vand pr person tre gange om dage.

Hvis man vil forsøge sig med gas om vinteren, så køb en  propan, butan og isobutan blanding. Isobutanen er mere flygtig, hvilket er vigtig i koldt vejr. Kogepunktet for isobutan er -11,5 grader C, mens det for butan er -0,5 grader C. Kogepunkter for propan -42 grader C, men ren proban kræver en kraftigere, og der med tungere, beholder.
Et anden råd er at stille gasdåsen på en isolerende overflade - ikke direkte på is/sne. Endvidere kan man forsøge at bære gasdåsen tæt på kroppen. Man skal ikke forsøge at opvarme dåsen med en lighter!! (lun vand kan anvendes  < 40 grader C).

Gas har en brandværdi på ca. 11 kcal/gram

Husk at man ikke må sætte en vindskærm på brændere der er monteret på gasdåsen! Gasdåsen må ikke pakkes inde sammen med flammen....hvilket vel er logisk nok. Der er kommet en ny skærm fra Primus der kun omslutter flammen, men jeg har ikke afprøvet den.
(Og jeg gentager lige, at man skal ikke prøve at varme en frossen dåsen med en lighter!)

Vej dine tomme og fulde gasdåser, så har du et grundlag for at beregne dåsens tilbageværende gasindhold - inden turen starter.
Mine tomme gasdåser vejer 150g og de fulde 380g, hvilket passer med det angivede gasindhold på 230g

White gas
(Campers fuel) Rensebenzin
(Kilde: egne noter fra Canada)
100 ml/dag/person.
I forhold til mængden af gas lyder det som en del, men det er mine egne observationer. Turene var ikke baseret på frysetørret mad, men rimelig fornuftig "rigtig" mad - kombineret med en del kaffe! Så de 100 ml/dag/person kan sikkert (??) godt skrues ned til 75 ml/dag/person, hvis man er af sparsommelig natur.

Brændværdi af rensebenzin ca. 10,1 kcal/g. Rensebenzin lader pt. til at være billigst i Rema1000 til 9,80,- pr ½l.

Plus 24h


Sprit
Mit gæt vil være 150 ml/dag/person  (så kan man fylde brænderen tre gange på en dag)

Ethanol har en noget højere brandværdi end methanol (6,4 i forhold til 4,7 kcal/gram)

Baseret på brændværditallene skal man medbringe ca. dobbelt så meget sprit som gas el. rensebenzin. Hvilket vil være 200 ml/dag/person – men 150 kan sikkert også gå an hvis man ikke skal koge og stege sin mad i lang tid hver dag.
Brandværdien er jo kan en del af historien, brænderens evne til at overføre varmen til gryden osv. spiller også ind og her er Trangiaens integrerede vindskærm nok mest effektiv? Summa summarum jeg vil regne med 150 ml/dag/person end til videre

Sprit findes ligesom rensebenzin billigst i Rema1000.

Plus 24h



 

Powered By CMSimple.dk | Design By DCWD