Velkommen > Økologi > Miljøgifte

Miljøgifte


I.    Miljøgifte er ikke én bestemt kemisk stofgruppe. Paracelsus (1493-1541) havde nok ret, da han fremsatte hypotesen: "Alle stoffer er giftige: Der er ingen ufarlige stoffer. Den korrekte dosis er forskellen mellem gifte og medicin" Dvs. alle stoffer er giftige i en tilstrækkelig koncentration, og ingen stoffer er giftig, hvis koncentrationen er lav nok.

II.    Problemet er at som følge af menneskelig aktivitet  koncentreres stoffer, hvorefter de udledes til naturen.
 
III.    I naturen sker der ofte en bioakkumulering i.e. en opkoncentrering gennem fødekæden.

IV.    Bioakkumuleringen sker pga. stoffernes kemiske egenskaber. Lipofile dvs. "fedt-elskende" stoffer vil nemlig helst være i fedtvæv. Når det ender i fedtvævet forsvinder det kun meget langsom der fra.

V.    En af måde, miljøgiften kan forsvinde ved, er hos pattedyr gennem modermælk . Mælk indeholder en del fedt.

VI.    Eksempel (tænkt) på en bioakkumulering:


  1. En vandloppe optager et molekyle af en miljøgift.
  2. En lille fisk spiser 5 vandlopper om dagen --> den ophober 35 molekyle miljøgift om ugen --> efter  10 uger  indeholder den lille fisk 350 molekyle miljøgift.
  3. En rovfisk spiser måske 100 små fisk --> rovfisken indeholder nu  35000 molekyle miljøgift.
  4. En sæl fanger måske 200 store fisk om året --> sælen ophober 7 000 000 molekyle miljøgift.
  5. En isbjørn fanger måske 10 sæler på et år --> den ophober 70 000 000 molekyle miljøgift om året.


VII.    Energien forsvinder ved respirationstab gennem fødekæden, men miljøgiften forsvinder ikke, der ved opkoncentreres dem.

VIII.    Stofferne nedbrydes typisk meget langsomt . De er ofte designet i et laboratorium til at være svært nedbrydelig. Det at de er syntetisk fremstillet gør også at der ikke findes naturlige enzymsystemer der hurtigt og effektiv kan nedbryde den til harmløse bestanddele. 

IX.    Nedbrydningsprodukterne kan være "mere" farlige end udgangsproduktet.  F.eks. nedbrydningen af DDT til DDD

X.    Pesticider dvs. stoffer der slår skadevoldende organismer ihjel bruges jo ikke for at skade naturen. De bruges for at sikre et større høst udbytte. I U-land m.m. er det ofte et spørgsmål om "mad på bordet" dvs. et spørgsmål om liv eller død.

XI.    Pesticider inddelse i:
  Fungicider = midler mod svampe
  Herbicider = midler mod ukrudt
  Insekticider = midler mod insekter
  Rodenticider  = midler mod gnavere

XII.    Det kan være svært at forbinde de symptomer man observere hos rovdyrene i toppen af fødekæden med en konkret miljøgift. Der går ofte relativ lang tid før man ser alvorlige problemer, og når man observere problemerne er skaden svær at begrænse. Det handler altså om at forebygge. 


XIII.    Nogle miljøgifte er essentielle andre er ikke. Zink f.eks. er et essentielt stof der indgår i over 150 enzymer i kroppen. I en for høj koncentration vil Zink virke skadelig, se også punkt I.

XIV.    Man kender også til stoffer der forstærker hinandens virkning dvs. 1+1=3 . Det kaldes en synergi effekt. Det modsatte kan også være tilfældet, hvor to stoffer modvirker hinanden dvs. nedsætter hinandens effekt, man kalder det også en antagonistisk effekt.

XV.    Østrogenlignende effekt  vs. Androgen hæmmende effekt. Nogle stoffer har samme virkning på kroppen som det kvindelige kønshormon østrogen. Andre hæmmer virkningen af mandlige kønshormoner.
 
XVI.    Økotoksikologisk test. En standard test for kemikalier er LD50 ( og LC50)  forsøg. LC50 betyder lethal (dødelig) koncentration, dvs.  den koncentration af et giftstof der dræber 50% af en given population indenfor et givet tidsrum. Ofte angives tidsrummet som antal timer, f.eks. 24 timer: LC5024 . Andre interessante punkter i forbindelse med forgiftningsforsøg er NOEC og LOEC. NOEC="No observed effect concentration". LOEC= "lowest observed effect concentration".
                                                                 
                                                                        









 


















 

Powered By CMSimple.dk | Design By DCWD